Forsvarsministeriet får kritik i sag om nordkoreanske tvangsarbejdere

Forsvarsministeriet har ikke gjort nok for at sikre sig mod brud på menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder under byggeriet af et nyt inspektionsskib.

Det konkluderer den såkaldte Mæglings- og klageinstitution for ansvarlig virksomhedsadfærd (MKI) i en ny udtalelse.

Forsvarsministeriet stillede nemlig ikke krav om såkaldt CSR (Corporate Social Responsibility), da det indgik kontrakt om byggeriet med et dansk skibsværft, ligesom ministeriet heller ikke holdt tilstrækkeligt opsyn med byggeriet.

Information og DR afslørede sidste efterår, at nordkoreanske tvangsarbejdere med al sandsynlighed er blevet brugt under byggeriet af skroget, som fandt sted i Polen.

MKI har efterfølgende taget sagen op af egen drift.

MKI er en uafhængig institution nedsat ved lov, der arbejder med at udbrede kendskabet til OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. MKI kan udtale kritik og komme med anbefalinger, men har ingen mulighed for at udstede sanktioner.

Institutionen har ikke undersøgt, hvorvidt nordkoreanerne rent faktisk har arbejdet på det danske skib, men kritiserer ministeriet for ikke at have gjort nok for at forhindre krænkelser af arbejdstageres rettigheder.

»Vi har kigget på ministeriets procedurer, og de lever ikke op til retningslinjerne,« siger formand for MKI, juraprofessor Linda Nielsen.

Danmark har som det eneste OECD-land specifikt skrevet ind i lovgivningen, at OECD's retningslinjer for virksomhedsadfærd også gælder offentlige myndigheder.

»Hvis vi synes, det er vigtigt, at offentlige myndigheder garderer sig mod krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstageres rettigheder, så skal det også tages med i betragtning i de enkelte projekter,« siger Linda Nielsen.

Det lader dog ikke til, at Forsvarsministeriet har haft særligt stort fokus på sit sociale ansvar og OECD’s retningslinjer i byggeriet af det nye inspektionsskib, vurderer hun.

»Det er der ikke noget, der tyder på.«

Nordkoreanske svejsere

Sagen begyndte i 2013, da Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse hyrede det nordjyske Karstensens Skibsværft A/S til at bygge inspektionsskibet Lauge Koch. Karstensens Skibsværft indgik herefter aftale med et polsk skibsværft om at bygge skibets skrog.

Dokumenter viser, at det polske skibsværft efterfølgende hyrede 45 nordkoreanske svejsere til at arbejde på det danske skrog – og flere andre skrog. Nordkoreanerne blev ansat gennem et polsk vikarbureau og var tilsyneladende tvangsarbejdere udsendt af det statskontrollerede nordkoreanske firma Rungrado.

Rungrado er mistænkt for at bidrage til at finansiere Nordkoreas atomprogram. En af nordkoreanerne døde i en ulykke på det polske skibsværft, hvilket henledte offentlighedens opmærksomhed på deres tilstedeværelse.

Flere eksperter vurderede efterfølgende over for Information, at Forsvarsministeriet havde forsømt at overholde OECD’s retningslinjer for socialt ansvar. Den kritik istemmer MKI nu med sin udtalelse.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har hidtil hævdet, at ansvaret lå hos Karstensens Skibsværft. Men det er MKI ikke enig i. Institutionen konkluderer, at Forsvarsministeriet var forpligtet til at stille krav om, at Karstensens Skibsværft levede op til OECD’s retningslinjer.

Materiel- og indkøbsstyrelsen skrev sidste år til Information, at kontrakten om fartøjet var underlagt dansk ret, og at Karstensens Skibsværft dermed var »forpligtet til at efterleve tiltrådte konventioner og dansk lovgivning i øvrigt – også ifm. anvendelse af underleverandører jf. kontrakten«.

Dermed mente styrelsen at have »gjort alt for at sikre, at vores leverandører til stadighed efterlever alm. retsprincipper, gældende konventioner og tidssvarende etiske retningslinjer i øvrigt«.

MKI har i forbindelse med sin undersøgelse bedt Forsvarsministeriet om at redegøre for, hvad ministeriet helt præcis har gjort for at leve op til OECD’s retningslinjer i forhold til byggeriet af inspektionsskibet Lauge Koch. Svarene er ifølge MKI ikke tilfredsstillende.

Gjorde ikke nok

For det første har Forsvarsministeriet ikke stillet krav om CSR og respekt for menneskerettigheder i kontrakten med Karstensens Skibsværft. Forsvarsministeriet har ellers siden 2012 vedlagt et standardbilag med CSR-krav til sine indkøbskontrakter. Men selvom kontrakten om Lauge Koch blev indgået i 2013, blev den indgået på baggrund af en anden kontrakt fra 2004. Forsvarsministeriet har derfor hidtil hævdet, at det ikke var muligt at stille CSR-krav til byggeriet af Lauge Koch, da det ville være et brud på den oprindelige kontrakt fra 2004, hvor der ikke var nogen CSR-krav.

Men den holder ikke ifølge MKI. I udtalelsen skriver MKI, »at Forsvarsministeriet for så vidt angår opgaver udført i 2013 er forpligtet til at efterleve OECD’s retningslinjer fra 2011, uanset at bygningen af Lauge Koch knyttede sig til en option i kontrakten fra 2004«.

Forsvarsministeriet har heller ikke »dokumenteret eller sandsynliggjort, at due diligence [nødvendig omhu, Informations kursivering, red.] skulle være sikret på anden måde«.

For det andet kritiserer MKI, at ministeriet ikke har vurderet, om der var risiko for krænkelser af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder under byggeriet.

Forsvarsministeriet har selv fremhævet, at ministeriets materiel- og indkøbsstyrelse har udført 15 leverandørbesøg hos skibsværftet i Polen og deltaget i 11 byggemøder med Karstensens Skibsværft.

Men der er intet, der tyder på, at disse besøg har drejet sig om menneskerettigheder eller arbejdsrettigheder. Som MKI skriver i sin udtalelse:

»Ministeriet har ikke fremsendt dokumentation, der underbygger systematiske opfølgninger i forhold til CSR-krav under disse besøg.«

MKI konkluderer, »at Forsvarsministeriet ikke har udført due diligence i overensstemmelse med OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder i forbindelse med indkøbet af inspektionsfartøjet Lauge Koch«.

Meget, meget dårlig sag

Signe Andreasen Lysgaard er strategisk rådgiver inden for menneskerettigheder og erhverv ved Institut for Menneskerettigheder.

Hun kalder kritikken af Forsvarsministeriet for »alvorlig«, men understreger samtidig, at man vil kunne finde brud på menneskerettighederne i mange leverandørkæder.

»Moderne slaveri er desværre en integreret del af global handel i dag,« siger hun.

»Derfor er det særligt vigtigt, at statslige aktører har nogle mekanismer, der sikrer, at man ikke er med til at understøtte den praksis, når man køber ind.«

Signe Andreasen Lysgaard vurderer, at mange offentlige myndigheder halter bagefter de private virksomheder, når det handler om at implementere retningslinjerne i deres indkøbspraksis.

»Man kunne ønske sig, at staten vedkender sig sit ekstra ansvar på området og fremover går forrest, når det gælder respekt for menneskerettighederne i offentlige indkøb,« siger hun.

SF’s forsvarsordfører Holger K. Nielsen kalder hele forløbet for »en meget, meget dårlig sag for Forsvarsministeriet«. Kritikken fra MKI viser ifølge ham, at ministeriet ikke har været sin opgave voksen. Han kalder det »uacceptabelt«, at Forsvarsministeriet hidtil har forsøgt at placere ansvaret hos leverandøren Karstensens Skibsværft.

»Selvfølgelig har ministeriet et ansvar for, at der ikke bliver brugt nordkoreanske tvangsarbejdere på deres skib. Det handler ikke kun om arbejdstagerrettigheder, men også om, at man jo indirekte kommer til at støtte det nordkoreanske regime,« siger Holger K. Nielsen.

Den radikale forsvarsordfører Martin Lidegaard mener også, at kritikken fra MKI viser, at Forsvarsministeriet har forsømt sit ansvar.

»Når vi har med noget så svært at gøre som våbenhandel, skal CSR-reglerne altså bare være stramme, og de skal overholdes til punkt og prikke, og det er de ikke blevet i det her tilfælde,« siger han.

Han håber, at ministeriet nu vil tage ved lære af sagen.

»Forsvarsministeriet skal tage den her sag som et eksempel på, hvordan man ikke skal gøre.«

Styrket fokus

Forsvarsministeriets presseafdeling skriver i en mail til Information, at »Forsvarsministeriet tager MKI’s udtalelse til efterretning«, og at dets materiel- og indkøbsstyrelse nu har sat gang i et arbejde »med at styrke fokus på virksomheders samfundsansvar« i forbindelse med kommende indkøb.

Det styrkede fokus er en reaktion på det seneste forsvarsforlig fra januar i år. Partierne bag forliget understregede, »at Forsvarsministeriet skal lægge vægt på virksomheders samfundsansvar (CSR – Corporate Social Responsibility) i kommende indkøb«.

Blandt andet på baggrund af sagen om inspektionsfartøjet Lauge Koch.

MKI anbefaler i sin udtalelse, at Forsvarsministeriet fremover stiller klare CSR-krav til sine leverandører og sikrer, at kravene bliver overholdt.

MKI forventer desuden, at Forsvarsministeriet senest om et år sender en redegørelse af, hvordan det går med at udvikle nye systemer til at sikre, at ministeriet lever op til OECD’s retningslinjer.