Greta Thunberg strejker for klimaet: »Eftersom I voksne skider på min fremtid, så gør jeg det også«

Befinder man sig omkring det svenske parlament i Stockholm i disse dage, er man ikke i tvivl om, at der er valg i Sverige på søndag. På hver side af broen, der går over til Rigsdagen, hænger valgplakaterne på række, og politikerne, der er portrætteret på dem, har travlt med at sende budskaber til vælgerne:

»Jeg vil have en skole, som giver børn mulighed for at udvikle sig.«

»Jeg vil have et stærkere sammenhold og et stærkere Sverige.«

»Skærp straffen for vold- og sexforbrydere.«

»Byg flere ældreboliger.«

»Mindsk køerne, byg ringveje.«

Politiske budskaber er der nok af. Men ud af de mange valgslogans er der ikke ét af dem, der handler om klimaforandringerne. Netop derfor sidder 15-årige Greta Thunberg på den anden side af den store parlamentsbygning. Her har hun siddet i 13 dage i træk fra kl. 8 om morgenen til kl. 15 om eftermiddagen, og det vil hun gøre indtil på søndag, hvor svenskerne går til valg.

Hun skolestrejker for klimaet.

»Vi børn gør jo ofte det, som I forventer af os, at vi skal gøre. Vi gør, som I gør. Og eftersom I voksne skider på min fremtid, så gør jeg det også. Jeg hedder Greta og går i 9. klasse. Og jeg skolestrejker for klimaet frem til valgdagen.«

Sådan står der skrevet på et stykke A4-papir, som hun har lagt foran sig på jorden med en sten på, så det ikke flyver væk. Det er hendes opråb til de voksne. For selv om Sverige for et halvt år siden vedtog en klimalov, som betyder, at den nuværende og fremtidige regeringer skal arbejde for et CO2-neutralt Sverige i 2045, så er det ifølge Greta Thunberg slet ikke tilstrækkeligt. 

»De voksne og politikerne skal behandle klimakrisen som en rigtig krise. Og ikke kun tale om økonomi. Jeg forstår ikke, hvorfor klimaforandringerne kun er et bispørgsmål,« siger Greta Thunberg med lavmælt stemme, som næsten overdøves af byens motorstøj.

Hun er iklædt blomstrede bukser og en blå sweatshirt — samme farve som hendes gummisko. Den skarpe morgensol står lige på hendes ansigt, der er omringet af et par lange, brune fletninger. Hun lyner sin lyserøde skoletaske op og fisker en blå bøllehat frem, som hun tager på for at skygge øjnene.

Greta Thunberg hørte første gang om menneskeskabte klimaforandringer, da hun gik i 2. klasse. Hendes lærer fortalte eleverne, at de skulle spare på papiret, fordi det ikke var godt for klimaet, at så mange skove rundt om i verden blev fældet.

»Jeg synes, at det var meget mærkeligt, at mennesket kan ødelægge den klode, som vi bare er en lille del af. Fra da af begyndte jeg at interessere mig for klimaet,« fortæller hun.

Hun læste om det store udslip af CO2 i bøger og på internettet og begyndte at undre sig mere og mere over, at spørgsmålet om klimaforandringerne ikke har førsteprioritet blandt alle dem, der har magt. Da hun var 12 år, fik hun endelig trængt igennem til sine forældre, der ligesom deres datter så småt begyndte at forstå alvoren af klimakrisen, fortæller hun. Derfor støtter de hende også i at sidde her på torvet.

»Selv om de helst ser, at jeg går i skole,« tilføjer hun.

Vi kan gøre noget hver især

Ifølge en ny måling fra Ipsos er klimaforandringerne et af de områder, der optager svenskerne mest. Men hvad skal man gøre, hvis man som Greta Thunberg vil redde klimaet og ikke synes, at politikerne tager det alvorligt nok? Den 15-årige pige har selv taget konsekvenserne ved at stoppe med at spise kød, stoppe med at flyve og stoppe med at købe nyt tøj.

»Og så bør alle køre elbil og blive bedre til at genbruge,« siger hun.

Senere på morgenen slutter flere mennesker sig til Greta Thunbergs dæmpede strejke. En pensioneret mand fra Skåne har taget toget til Stockholm, da han hørte om hendes klimaaktion, for at vise sin støtte. Han sætter sig på en klapstol og spiser en croissant. Lidt efter dukker to piger på alder med Greta Thunberg op og tager plads på brostenene.

En af dem er Rebecca Nordh på 14 år. Hun går i 9. klasse og hørte om skolestrejken på de sociale medier. Hun slår op i sin matematikbog og går i gang med at løse ligninger, mens veninden tager en tyndslidt roman frem fra tasken.

»Vi er taget herhen i dag, fordi vi ikke synes, at politikerne fokuserer nok på problemet. Jeg tror ikke, at de har indset, hvor vigtigt det er,« siger Rebecca Nordh, der er spinkel og har lyst, kortklippet hår.

»Alle tror, at det, vi gør, ikke betyder noget i det store billede. Men hver gang, vi flyver, så er vi med til at ødelægge vores klode,« siger hun og fortæller, at hun har forsøgt at overbevise sine forældre om, at de ikke længere skal flyve, når de tager på ferie. Det har hjulpet.

»Nu har de sagt, at de kun vil flyve én gang om året,« siger hun og nikker alvorligt. Selv er hun stoppet med at spise kød.

Rebecca Nordh har i lang tid lyttet efter, når det handlede om klimaforandringerne i medierne, men det er særligt efter den ekstremt varme sommer, at det er gået op for hende, at der skal gøres meget mere.

»Jeg synes, at det er noget rod, hvad de voksne har efterladt os. Men på den anden side er det også godt, at de unge er bekymrede. De voksne skal bare også være det.«

»Det er jo dem, der kan stemme,« tilføjer hun.

Mina Arnqvist er 14 år stejker også for klimaet foran parlamentet i Stockholm: »Jeg er her for at vise, at klimaet er det vigtigste spørgsmål, men at ingen tager det alvorligt,« siger hun, der ikke mener, at politikernes forslag til at begrænse omfanget af CO2-udslippet er nok.

Therese Jahnson

Systemet skal må ændres

Et tysk tv-hold er kommet op for at filme Greta Thunberg, og en politibetjent på en osende motorcykel svinger forbi for at spørge, hvor lang tid de strejkende skal sidde der. En pige med blå bukser, sort tanktop og en sort Fjellräven-rygsæk kommer gående og sætter sig med ryggen til politimotorcyklen, som om den ikke eksisterer. Mina Arnqvist er 14 år, går i 8. klasse og skolestrejker også.

»Jeg er her for at vise, at klimaet er det vigtigste spørgsmål, men at ingen tager det alvorligt,« siger hun.

Hun mener ikke, at politikernes forslag til at begrænse omfanget af CO2-udslippet er nok,

»Man bør ændre hele systemet og stoppe væksten. Det fungerer ikke, som det er nu. Vi har kun én planet, og hvis vi ikke gør noget drastisk, så vil der komme flere naturkatastrofer og flere flygtninge.«

Efterhånden har strejken vokset sig til syv unge piger, to ældre kvinder og den pensionerede mand. De siger ikke meget til hinanden, men kigger ud i luften, indtil fire af pigerne samles i en lille rundkreds for at snakke. Greta Thunberg bliver siddende med alvorlig mine og laver lektier i et stort kladdehæfte.

— Hvad tror du, der kommer du ud af at sidde her?

»Jeg håber, at jeg kan påvirke opinionen og få flere til at have fokus på, hvor vigtigt klimaet er. Det kan være svært at komme med svar, og det bør i sidste ende være politikerne, der kommer med dem. Men vi kan i det mindste gøre alt for at sætte os ind i problemet.«

Når valget er overstået, og valgplakaterne hevet ned, vil Greta Thunberg igen tage i skole. I mellemtiden forsøger hun ikke at tænke for meget over fremtiden.

»I stedet for at tænke på, hvordan fremtiden kan blive, så skal vi forsøge at ændre den. Så længe vi kan.«