Læsetid: 4 min.

Højskolernes Hus har lavet sin helt egen klimaaftale: Kobækaftalen

Først mødtes alle FN’s medlemslande i Paris for at underskrive en ambitiøs klimaaftale, og så mødtes alle medarbejdere fra Højskolernes Hus i Kobæk for at gøre det samme. En aftale, der skal inspirere andre til at gå samme vej i kampen for at begrænse klimaaftrykket på arbejdspladsen. Der kan dog dispenseres i pressede situationer, lyder det
8. september 2018

»Med denne aftale slutter vi os til gruppen af arbejdspladser, der tager bevidste valg i alt fra transport til tekstiler.«

Sådan lyder det i en erklæring fra Højskolernes Hus, der med sin helt egen ambitiøse klimaaftale vil »vise vej, inspirere andre og gå med i kampen for en bæredygtig omstilling«.

Aftalen er udarbejdet af sekretariatet for Folkehøjskolernes Forening på et personaleseminar, der for nylig blev afholdt på Kobæk Strand Konferencecenter. Her kom man frem til en aftale, der sætter klare, bevidste mål for, hvordan sekretariatets 30 medarbejdere kan ændre deres adfærd til gavn for klimaet: Kobækaftalen.

»Drømmen fra ledelsens side var, at vi skulle have en aftale, der var klart defineret i et dokument, som vi kunne hænge op i vores hus, og som var bindende for os selv. Men også et dokument, som vi kan vise frem for omverdenen, så de kan se, at vi tager stilling til ting, og at vi har en politik i huset omkring, hvad vi gør,« siger Johannes Schønau, bæredygtighedskonsulent hos Højskolernes Hus.

Konkret betyder det, at man som ansat i Højskolernes Hus »ikke flyver inden for Skandinavien«, at man »printer på begge sider af papiret«, og at man benytter »en frivillig, bæredygtig frokostordning«.

Ikke alle er enige

Forud for personaleseminaret blev et arbejdsdokument med klimavenlige tiltag, som medarbejderne gerne vil have ændret, udarbejdet. Ud fra disse formulerede ledelsen nogle »provokerende« spørgsmål om alt fra vegetarkost til transport, som medarbejderne skulle diskutere for efterfølgende at lave øvelsen deep democracy, hvor man står på gulvet, og rent fysisk flytter sig, efter om man er enig eller uenig i det udsagn, der kommer.

»Der er ingen af de her punkter, hvor alle i huset er enige, så der er ledelsen til sidst gået ind og har sagt: ’Nu har vi hørt, hvad I mener, og nu ved vi, hvor I står henne, men nu går vi ind og tager en beslutning om, hvad vi gør herfra’,« forklarer Johannes Schønau.

Af aftalen fremgår det, at den er bindende for alle ansatte i arbejdsmæssig sammenhæng, men at der kan afviges fra den efter aftale med ledelsen. Indtil videre er der dog ingen, der kører med en særlig aftale.

»Vi er jo godt klar over, at der er en helt masse ting, som kan diskuteres, men pointen er, at man skal tage stilling til det. Det er jo også derfor, at meget kan dispenseres, men det skal vendes med ledelsen først,« siger Johannes Schønau.

— Kan man forestille sig, at der kunne opstå en situation, hvor I, på trods af aftalens ordlyd om at I »ikke flyver inden for Skandinavien«, alligevel vil tage flyet, hvis der kommer en hasteopgave i Oslo? 

»Det vil man nok godt kunne forestille sig, men man skal overveje og tjekke mulighederne for at benytte tog eller samkørsel i bil. Det vigtigste er, at man som medarbejder tænker over sine handlinger og forsøger at optimere dem, så man begrænser sit klimaaftryk mest muligt.« 

I 2015 gik mere end 20 højskoler sammen om at etablere sammenslutningen ’Netværk for højskoler, der arbejder med bæredygtighed’, hvor der udvikles og videreformidles viden om, hvordan højskoler bedst kan arbejde med bæredygtighed. Det er i kølvandet på den indsats, at sekretariatet i Højskolernes Hus nu hopper med vognen — også ledelsen.

»Hvis du nu har et møde et sted i provinsen, hvor det ikke hænger sammen på andre måder end at tage bilen, så kan man jo tilbyde samkørsel på GoMore. Det gjorde vores generalsekretær så sent som i mandags, da han var til et møde i Nyborg,« fortæller Johannes Schønau.

Kan ikke helt undvære kødet

Når det kommer til CO2-udledning, er okse- og lammekød de helt store syndere i fødevareproduktionen, og mange klimaforkæmpere fravælger bevidst kød, der har sagt ’muh’ eller ’mæh’. Det var da også ambitionen, men ikke alle medarbejdere har været lige omstillingsparate på det punkt.

»Der var nogen, der gerne udelukkende ville have en vegetarisk frokostordning, mens andre slet ikke kunne se sig selv med en frokostordning uden muligheden for kød. Så vi har sendt bolden videre til frokostordningsudbyderen og sagt: ’Vi vil som hovedregel gerne have vegetarisk kost, men vi har heller ikke noget imod, at der er et udbud af kød’.«

Højskolernes Hus har ikke nogen klart defineret målsætning med aftalen, men vil hele tiden se på, hvad de yderligere kan gøre for at fremme klimaindsatsen, lyder det fra bæredygtighedskonsulenten. Og der er da som sådan heller ikke andre end dem selv til at kontrollere, i hvilken grad Kobækaftalen får en effekt.

»Vi har nedsat et bæredygtighedsudvalg internt på kontoret bestående af en fra administrationen, vores HR-konsulent, en udviklingskonsulent og så mig selv som bæredygtighedskonsulent. Det er ikke udvalgets ansvar, at aftalen overholdes. Det er op til den enkelte at handle efter aftalen. Men det er udvalgets opgave, at aftalen italesættes og vedligeholdes.«

Kobækaftalen

  • Vi transporterer os så bæredygtigt som muligt og tilstræber, i videst muligt omfang, at bruge offentlig transport.
  • Vi flyver ikke inden for Skandinavien og øvrig flytransport skal godkendes af ledelsen.
  • Møbler til huset handles brugt og/eller bæredygtigt, i videst muligt omfang, under hensyn til funktionalitet og æstetik.
  • Tryksager laves af papir, der er svanemærket eller på anden vis bæredygtigt certificeret.
  • Ved større arrangementer vælges som udgangspunkt konferencesteder, der er svanemærkede eller på anden vis bæredygtige.
  • Ved indkøb af merchandise tilstræbes det mest bæredygtige valg.
  • Vi benytter en frivillig, bæredygtig frokostordning af høj kvalitet, der er vegetarisk, med supplement af bæredygtig fisk og kød.
  • Vi sorterer affald — både bioaffald, pap, papir, metal, elektronik, møbler etc.
  • Vi minimerer vores forbrug af el og varme.
  • Vi indkøber kun bæredygtige og certificerede rengøringsmidler.
  • Vi vælger bæredygtig forplejning i videst muligt omfang.
  • Vi arbejder på at sikre et godt indeklima med bl.a. bæredygtige planter, der renser luften.
  • Vi minimerer print ved at printe på begge sider og genbruge papir med fejlprint.

Kilde: Højskolernes Hus, september 2018

 

Serie

Er klimakampen ved at blive en fælles kamp?

En sommer næsten uden regn og med skovbrande i mange lande har sat sig spor i folk. Stadig flere tager konsekvensen af en ny indsigt og begynder at lægge deres liv om for at skåne klimaet. I meningsmålinger rykker klimabekymringen frem blandt vælgerne. I denne serie opsøger vi de nye initiativer og bevægelser. 

Seneste artikler

  • Middelfarts grønne planer bliver til virkelighed i Danmarks mindste fjernvarmeværk

    19. september 2018
    Middelfart har i de seneste år markeret sig med en række roste klimaprojekter. Kommunens borgmester og klimachef mener, at de opnår resultater ved at fokusere på konkrete handlinger frem for at snakke om store mål – og ved at gøre den grønne omstilling til en grobund for fællesskaber. Den måske største succeshistorie finder man i landsbyen Føns: Danmarks mindste fjernvarmeværk
  • Paven har taget den grønne sag til sig. I Latinamerika har det skabt forandring

    19. september 2018
    Paven har markeret sig som forkæmper for klimaet, og det har fået en varm modtagelse og skabt forandringer i Latinamerika. Anderledes ser det ud længere nordpå i USA
  • Costa Ricas klimaambitioner er større end Danmarks

    18. september 2018
    Den lille centralamerikanske republik kan få vanskeligt ved at nå målet om at blive CO2-neutral i 2021. Men landets ambitioner er alligevel større end Danmark, siger forsker. ’Vi har en enorm og smuk opgave foran os,’ lyder det fra landets leder
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu