Læsetid: 2 min.

Ud af kaos opstod Nationalbanken

Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer 11 er Nationalbanker
Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer 11 er Nationalbanker
1. oktober 2018

I begyndelsen af 1800-tallet var Danmark i krig med England. Som de fleste andre krige var det dyrt, og staten lod sig friste af at finansiere krigen ved at trykke flere og flere penge.

Dengang hed sedlerne ’kurantdalere’ og blev udstedt af ’kurantbanken’, der var ejet og kontrolleret af staten. Den form for krigsfinansiering førte til en inflation, der var ude af kontrol, og ud af det efterfølgende kaos opstod Nationalbanken, der fik eneret på at trykke sedler og dermed kunne sørge for en højere grad af stabilitet end hidtil.

Nationalbanken er den danske centralbank og ved lov fra 1936 en uafhængig institution, der fastlægger den danske pengepolitik. Den danske Nationalbank beskriver selv sine overordnede formål som at »sørge for stabile priser, sikre betalinger og stabilitet i det finansielle system«.

At sørge for stabile priser handler om at holde inflationen lav. Det har man i Danmark håndteret ved politisk at beslutte, at kronen skal have en fast kurs i forhold til euroen og højst svinge med 2,25 procent i forhold til udgangspunktet på 746,038 kroner for 100 euro.

Denne fastkurspolitik betyder, at de pengepolitiske renter, som Nationalbanken fastsætter, følger den Europæiske Centralbanks renter ret tæt. At have en fastkurspolitik betyder også, at Nationalbanken dermed ikke kan bruge sine pengepolitiske renter til f.eks. at påvirke efterspørgslen under en krise, som andre centralbanker kan i eksempelvis Sverige.

Nationalbankens rolle i forhold til at »sikre betalinger« håndteres ved, at banken står for at udstede de danske sedler og mønter. Derudover er man »bank for bankerne« ved at yde kredit og stille kontoer til rådighed, så institutterne kan overføre sikkert til hinanden. Og så søger man at fremme en god og sikker elektronisk betalingsinfrastruktur mere generelt.

Den sidste af de centrale roller for banken handler om i samarbejde med andre institutioner – som Finansiel Stabilitet og Det Systemiske Risikoråd – løbende at overvåge og vurdere den finansielle stabilitet i landet. Pengeinstitutterne er så tæt forbundne med hinanden, at hvis en eller flere kommer i problemer, kan det hurtigt brede sig til hele sektoren og derfra til resten af økonomien.

Derfor skal Nationalbanken sørge for, at bankerne er robuste nok til at kunne klare krisesituationer. Hvis der skulle opstå situationer, hvor banker har akut behov for likviditet, kan Nationalbanken også træde til som såkaldt ’lender of last resort’ og låne penge ud. Det skete under finanskrisen i 2008.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
Torben K L Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Den danske stat - jeg mener enevældet - gik bankerot i 1813 og her kom så Nationalbanken men endnu vigtigere blev vores unikke realkredit født - måske også pga. bombardementet af København.
Jeg vil endda gå så langt at ideen om en forening hvis medlemmer lånte hinanden penge til huskøb - uden om bankerne vel at mærke har været vigtigere for Danmark end Nationalbanken.
Det er nu ødelagt - forhåbentlig ikke for altid for som nogle fornuftige mennesker taler om.
Realkreditten tilbage til folket - bankerne skal for fanden da ikke tjene penge på noget der har vist sin værdi i over to hundrede år.