Læsetid: 8 min.

Klimabevægelsen kører i højt gear nedefra. Men der mangler en seriøs bevægelse ovenfra

Klimasagen er ikke længere kun et elitært spørgsmål og en modtendens hos venstrefløjen og Greenpeace. Det er en folkelig bevægelse, som også har skubbet industrien mod en mere grøn dagsorden. Nu er udfordringen, at politikerne ikke skal stå i vejen, mener eksperter
Selv om det ofte er aktivister fra venstrefløjen, der går forrest og er mest synlige – som her i det nordvestlige Tyskland ved byen Kerpen – så har klimabevægelsen de seneste år fået en markant bredere opbakning, ifølge flere eksperter.

Selv om det ofte er aktivister fra venstrefløjen, der går forrest og er mest synlige – som her i det nordvestlige Tyskland ved byen Kerpen – så har klimabevægelsen de seneste år fået en markant bredere opbakning, ifølge flere eksperter.

Jana Bauch

8. september 2018

Det grønne oprør ulmer.

Detailkæden Lidl forbyder plastposer, pensionskassen MP dropper fossilaktier, trafikselskabet Movia køber elbusser, og danske husholdninger nedtoner kødforbruget.

Eksemplerne er mange, og de bliver stadig flere. Ifølge flere eksperter sker det i et tempo, så man må konstatere, at det er politikerne, der halter efter resten af samfundet.

»Der er en bred folkelig bevægelse i gang, hvor ønskerne og tendenserne især kommer nedefra i samfundet,« siger Sebastian Mernild, der er direktør for det anerkendte forskningsinstitut Nansenscentret i Bergen, professor i glaciologi og klimaforandringer samt hovedforfatter til den næste klimarapport fra FN’s klimapanel IPCC. Det værk, der oftest henvises til, når klimaforandringer diskuteres på globalt plan.

»Vi har bombarderet folk med klimainformationer, og nu er folk for alvor blevet bevidste om problemet,« siger han.

Adjunkt Irina Papazu forsker i klimaadfærd og grøn omstilling på handelshøjskolen CBS i København. Hun oplever, at der er sket et grønt »boost« i den brede befolkning.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dina Hald
  • Christian Skoubye
  • Torben K L Jensen
  • Randi Christiansen
  • Torben Skov
  • Bettina Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Dina Hald, Christian Skoubye, Torben K L Jensen, Randi Christiansen, Torben Skov, Bettina Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Illustrativt er det at politikerne står i vejen; de vil ikke træffe de nødvendige beslutninger - fordi de har stærke interessefællesskaber med de kapital- og produktionskræfter, som har formuer investeret i fossil energi/-produktion - inklusive den lange kæde af forretningsinteresser, som er tæt vævet sammen med det fossile forretningsparadigme.

Politikerne udgør erhvervslivets og storkapitalens prop i karret - og den såkaldt fjerde magt, pressen, domineres af nyhedsproducenter, som pænt holder sig indenfor den gældende magtordens konsensusbetragtninger og kultiverer de brede befolkninger til at stille krav til deres politiske ledere, som så kan sikre det lukkede kredsløb med mere forhaling og dissociering; flere idiosynkrasier om nødvendigheden af økonomisk vækst, vækst som forudsætning for at det hele ikke 'bryder sammen'.

Der er kun en stenhård, målbevidst og vedholdende udenomsparlamentarisme tilbage, hvis der skal genetableres folkedemokratiske tilstande i Danmark; ikke mere håbefuld sniksnak og klappe kage.

Carsten Pedersen, Henrik Olsen, Flemming Berger, jens christian jacobsen, Gurli Bjerring, Urd Lacroix, Torben K L Jensen, Randi Christiansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Man kan sige, at politikerne har et ihvertfald stort medansvar for befolkningernes habitus i og med de forvalter landets ressourcer og indtægter. At foretage det store skridt, som en reel omstilling ifht økologisk aftryk vil være, er en betragtelig manøvre, som det kræver mod at tage ansvar for.

Landets økonomiske grundlag vil blive stærkt omkalfatret, og hvorledes gøre det uden at komme i destruktiv karambolage med den ene procent? Hvor meget magt har den? Ja, det siger sig selv, at økonomisk magt er lig med størrelsen af din bankbog, så hvorledes generobre magten over fællesejet?

Hvis det virkelig skal batte, skal enten de store spillere 'dele' - dvs investere til fordel for fællesskabet - deres privilegier ligeligt med resten, eller også nærmer vi os ekspropriering. Det er derfor forståeligt, når politikere er tilbageholdende - men vi har brug for modige, visionære mennesker, der sammen med fællesskabet tør påtage sig omstillingsopgaven. Vi er i en situation, hvor ingen kan tillade sig at bruge mere end højst nødvendigt, hvilket tillige er en forudsætning for miljø-og socioøkonomisk permakulturel omstilling.

At store virksomheder har set, at bæredygtig produktion er af afgørende vigtighed, er ikke nok. Der må også omstilling til på den sociale bundlinje. Jeg har svært ved at se, hvordan reel permakulturel omstilling kan undgå at forholde sig hertil, og dermed er det også svært at se, hvordan den ene procent i en reel omstilling vil kunne fastholde deres privilegier.

Mit håb er, at den ene proent vil indse, at en reel permakulturel omstilling er langt mere værd for alle -dem selv inklusive - end alle deres privilegier. Vi ved også, hvor svære nedgroede vaner kan være at slippe, men vi nærmer os en kold tyrker, og jo længere vi venter, jo koldere bliver den. For alle.

Og så er der dem, som ifølge uofficielle stemmer på det dybe net, mener, at magteliten har set, at der ikke er nogen redning for menneskets overlevelse muligvis noget sted på planeten, og at de derfor opkøber land de steder, hvor overlevelsesmuligheder forventes længst muligt at være tilstede.

Så længe der er liv, er der håb, og jeg mener derfor, at vi bør arbejde for permakulturel omstilling. I min optik er det afgørende, at tage retten over fællesejet tilbage i fællesskabets resort.

Og mens græsset gror, dør horsemor. Nuværende regering fortsætter så stærkt en hest kan rende med udsalget af fællesejet. Pt har de kastet deres blik på folkets vandforsyning, som de vil sætte på aktier. Således at de, der har råd til at investere, kommer til at 'eje' mere af fællesskabets overlevelsesressource end resten af det reelle ejerskab, som er fællesskabet.

Dette er en miljø-og socioøkonomisk yderst uhensigtsmæssig forvaltningsramme, og hvis det ikke snart er sevet ind under tænkehatten, er man altså født i går og tørret på kakkelovnen i nat.

Mandatar Torben Wilken

Bettina Jensen og Randi Christiansen og alle andre klima forskrækkede medborgere på denne klode. Hovedproblemet ligger et helt andet sted.
De fossile brændstoffer som hentes op fra undergrunden, er vokset eksplosivt siden afslutningen af anden verdenskrig. Vi taler om enorme mængder. De har givet verdens befolkning som et hele, større bevægelsesfrihed. Dette har flyindustrien dygtigt forstået at udnytte og befolkningerne taget mulighederne til sig. Uden nogen efterspørgsel – ingen vækst.
Denne diskussion bygger på mængden af CO2 og ikke på den allerstørste faktor for klimaændringens hastighed.
For hver liter olie, benzin og gas lidt mindre, skabes der 4,2 liter vand. Da vi ikke bringer dette vand hen til steder hvor der er mangel på vand, f.eks. I Ørknerne eller tilbage i undergrunden, så vil alt andet lige, mængden af vand stige drastisk. ”Det er logik for burhøns.
Den eksplosive vækst af produceret biler med motorer der bruger fossile brændstof, har her en væsentlig årsag. Dette problem er under løsning med El-biler der får deres strøm fra alternativ energi som vind- og vandkraft, samt udnyttelsen af ”Flod og ebbe fænomenet 2 gange i døgnet der hvor det er muligt.
Den allerstørste effekt finder vi i Flyindustrien. Folk rejser med fly som aldrig før. Dette er kommet til især indenfor de sidste 50 år. Her dannes både CO2 og masser af vand.
Det kunne være interessant at få frem, både fra Bettina Jensen og Randi Christiansen samt fra artiklens mange kommentatorer, hvornår De selv var oppe i et fly !!! hvor det måske ikke var mere vigtigt at sige fra p.g.a. klimaet. Al flyvning er jo ikke livsnødvendigt.
Til dem som mener at en begrænsning af at spise kød vil batte noget, må jeg sige, det vil ikke kunne registreres i klima-regnskabet. De glemmer også, at komælk indeholder så mange afgørende næringsstoffer, enzymer og Micro næringsstoffer, at det vil være en ernærings-katastrofe, at fjerne kilden til en god og billig frisk mælk, som ikke kan erstattes af andet produkt til f.eks. allergier personer, hvis forældre ”glemte” at tilvende deres børn til ko-mælk i tide.
Mængden af drøvtyggere på vores planet er større i vild form end i husdyrproduktionen. Vil man udrydde den eller bare begrænse den, næppe!
Torben Wilken

Billedet viser aktivister i træerne, men de har også været aktive i undergrunden. Spiegel Online fortæller i dag, at politiet oplyser, at de har opdaget, at aktivisterne har lavet et raffineret tunnelsystem, der er udgravet i ned til fire meters dybde.

Tunnelsystemet, der vækker mindelser om Vietnamkrigen, skulle tjene som tilbagetrækningssteder for aktivisterne, gemmesteder og formentlig smuglerruter for våben og ballademagere, mener politiet.
Adgangangshullerne er nu fyldt op med beton, oplyser politiet, der dog havde sikret sig, at der ikke opholdt sig mennesker i tunnelsystemet.

Randi Christiansen

Torben@ - " ... Randi Christiansen og alle andre klima forskrækkede medborgere på denne klode. Hovedproblemet ligger et helt andet sted."

End hvor?

Mht til mit eget forbrug af flytransport kan jeg oplyse, at min første flyvetur foregik i 1970, og at jeg indtil nu kun har fløjet yderligere 6 gange.

Mandatar Torben Wilkens,
på to afgørende punkter er jeg uenig i din præmis for dine spørgsmål og udsagn:
1) Jeg er ikke forskrækket over klimaet, jeg er kritisk overfor bl.a. den kapitalistiske produktionsform, fordi den bidrager voldsomt til overproduktion og -forbrug, herunder produktionsformer, som må anses for at være miljø- og klimadestruktive.
2) Du priser væksten og vores produktionsformer for at skabe fremgang, men for mig at se har der været, og er, tale om en fatal holmgang med naturen(s balancer) og menneskeligheden.

Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Jeg kan anbefale Enhedslisten ( i dens forskellige udgaver siden 1967) og nu også Alternativet. Og så gider jeg ikke længere høre om, at vi ikke har politikere, der tager sagen alvorligt.

NOAH kom på banen i 1970 (jvnf. f.eks. et andet indlæg af Ebbe Krüger: http://www.psyko-web.dk/Noah+nogleoplysningeromdenjord.pdf)

Siden da, er det lykkedes os at spilde 51 år på ævl og kævl og håndtryk og burkaer og hån og latterliggørelse.

Hvad får jer til at tro, at det skulle ændre sig?

Lillian Larsen, Christian Nymark og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Carsten Pedersen

En forudsætning for at vi kan komme klimaproblemerne nogenlunde til livs er, at vi tager et opgør med det kapitalistiske (undskyld, jeg bander) system. Så længe erhvervslivet er styret af umættelig profithunger, sker der ikke noget afgørende for klimaet - kun småpjatterier, som at nu vil Lidl ikke bruge plastikposer mere. Så kunne vi begynde at tage et opgør med de værdier, som styrer vores samfund, jagten på profit og den uskrevne grundlovs paragraf 1: vi har alle ret til at udnytte og udbytte andre så meget vi kan komme af sted med.

Carsten Pedersen