Læsetid: 4 min.

Klimarådet: Udfasning af benzin- og dieselbiler kan ikke stå alene

Regeringens ønske om at bremse salget af benzin- og dieselbiler bliver vel modtaget hos Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen. Det bør – som De Konservative ønsker og Klimarådet anbefaler – ske senest i 2030, hvis Danmark skal overholde sine EU-forpligtelser om CO2-reduktioner i transportsektoren
Danmark halter langt efter vores nordiske naboer, hvad angår salget af elbiler. I de første seks måneder af 2018 udgjorde salget af elbiler blot 1,7 procent af det samlede bilsalg i Danmark, mens det i Norge var 50 procent og i Sverige var over 20 procent.

Danmark halter langt efter vores nordiske naboer, hvad angår salget af elbiler. I de første seks måneder af 2018 udgjorde salget af elbiler blot 1,7 procent af det samlede bilsalg i Danmark, mens det i Norge var 50 procent og i Sverige var over 20 procent.

Linda Kastrup

24. september 2018

Regeringens klimaudspil, der i øjeblikket drøftes internt og forventes fremlagt for Folketinget i løbet af efteråret, vil indeholde en skæringsdato for udfasningen af benzin- og dieselbiler.

I hvert fald hvis statsministeren får sin vilje.

»Jeg har en klar ambition om, at vi sætter en deadline, men vi skal finde en balancegang, hvor det ikke bliver et slag i luften,« sagde Lars Løkke Rasmussen (V) lørdag til Berlingske.

Statsministeren ønskede ikke at lægge sig fast på et konkret udfasningstidspunkt, men hos regeringspartneren De Konservative har man en klar målsætning om at stoppe indregistreringen af nye benzin- og dieselbiler fra 2030.

Og det er et fornuftigt tidsperspektiv, mener Peter Birch Sørensen, der er formand for klimarådet og økonomiprofessor ved Københavns Universitet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
Ejvind Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad med bedre offentlig transport? Må jeg lige minde om at det største co2 udslip ved en bil er når den produceres og ikke den benzin den forbrænder i sin levetid! Så jo elbiler er en sød tanke men håndtere problemet dårligt. Flere personer på busen, i toget og i bilen giver langt mere mening.

Ejvind Larsen, David Breuer, John Andersen, Arne Albatros Olsen, Carsten Munk, Niels Østergård, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Marianne Stockmarr, Lise Lotte Rahbek og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar

Det er ikke energiforbruget der er problemet men den forurening der følger af energiforbruget. Fokus bør være på reduktion af forbruget af fossile brændsler, fordi stop for forurening er den altafgørende parameter i forhold til udvikling af et bæredygtigt samfund.

Energibesparelser er selvfølgelig relevante men kan slet ikke stå alene. Vi mangler ikke energi, solen leverer på halvanden time lige så meget energi som vi producerer på et helt år på grundlag af forurenende energiteknologier.

Jeg støtter selvfølgelig at vi reducerer behovet og brugen af biler - som er en pestilens i mange sammenhænge. Men vi skal holde hovedet klart og gå efter udfasning af fossiler som det vigtigste. Vores samfund er bygget på fossiler så det er en kæmpeopgave der ligger foran os.

Det første skridt i en strategi der kan føre os frem til en verden uden fossiler er at værdisætte forurening i markedssystemet. Forurening, specielt forurening af atmosfæren med drivhusgasser, er en ekstern omkostning fra brugen af fossiler og afspejles derfor ikke i markedssystemet. Omkostningerne bæres af tredie part, samfundet, mens forureneren scorer profitten. Det er en såkaldt "Tragedy if the commons" situation som kun kan løses gennem regulering af markedet ved at forurening værdisættes gennem afgifter til samfundet. Omkostningerne for samfundet ved forureningen er lige så store som vi betaler til fossil producenterne. Det svarer til 6% af det globale BNP men indgår ikke i beregningen af BNP som omkostning.

At det er næsten gratis at forurene er den grundlæggende forklaring på at vi forurener, teknologisk set behøver vi det ikke, og vi gør det ikke af lyst men fordi det kan betale sig i det markedssystem vi har. Det kan betale sig at forurene og koster ikke at forurene. Tragedy of the Commons. Opgaven er at skabe et samfund hvor det - globalt - kan betale sig ikke at forurene og koster at forurene.

Ejvind Larsen, Mikkel ---, Henrik Olsen, Werner Gass, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvorfor tænker de ikke trafik-politik med ind i forhandlingerne? Ja, hvorfor ikke præsentere deres vision for Danmark, nu de er igang.

Skal *Hr. og Fru Danmark' (et virkelig nedladende udtryk) virkelig tilbringe en stor del af deres tildelte livstid med at hænge fast i køkultur på vejene i en blikæske på vej til og fra det meget lovpriste 'arbejdsmarked'?

Er det visionen.. for så ville det da være rart at få sagt lige ud.

Ejvind Larsen, David Breuer, Werner Gass, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Søren Fosberg og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Jeg opfordrer til at man støtter et borgerforslag om indførelse af afgift på CO2 her: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-01278

Borgerforslaget er baseret på Fee and Dividend modellen som i sin tid (2009) blev promoveret af James Hansen i hans bog Storms of my Children. Fee and dividend betyder skat på kilden (oliekilden, kulminen eller ved ilandføring af produktet), en afgift der vil slå i gennem på varens markedspris i forhold til hvor meget fossilt brændsel der er forbrugt til at producere og føre den frem til forbruger. Afgifterne opsamles i en pulje og fordeles ligeligt som dividende til borgerne i stedet for at indgå i det almindelige skattebudget. Dette for at undgå at afgiften kommer til at vende den tunge ende nedad (hvilket er Socialdemokratiet og SFs argument for ikke at ville beskatte forurening). I borgerforslaget vil de der har haft det laveste forbrug af fossiler typisk være de lavtlønnede. De vil få et overskud på tilbagebetalingen i forhold til hvad de har betalt i afgift mens de med et højt forbrug og derfor også normalt en høj co2 udledning vil have et underskud. Afgiften fungerer altså som en progressiv skat og ikke som S og SF frygter, regressiv skat. Hvis afgiften virker efter sin hensigt vil der blive brugt færre fossiler og derfor udledt færre partiker - hvad der pt er den største forureningsomkostning fra fossiler. Det vil umiddelbart lette på landets sundhedsomkostninger. (dobbelt dividende)

For at løse grænseproblemerne indebærer forslaget et BTA - Border Tax Adjustment - system som bl.a. er beskrevet her: Justering af CO2 ved grænsen - Concito. Det kræves endvidere at afgiften indføres gradvist (5-10 år) så markedet får tid til at reagere på den ændrede efterspørgsel (for at afgiften skal virke efter hensigten skal det være muligt at kunne fravælge forurenende produkter) og beslutningen om at beskatte forurening skal desuden vedtages bredt i folketinget så investorer har tryghed for at loven ikke ændres på kort sigt. Endelig skal der opstilles et mål for afgiften der betyder den får en afgørende betydning på markedet. Den må altså ikke være lille og ubetydelig men tilstrækkelig til at det vil kunne betale sig at bruge f.eks. CCS teknologi, dvs sende det fossile CO2 ned hvor det kom fra - i undergrunden. Det skal også kunne betale sig at bruge BIOCCS - dvs trække CO2 ud af atmosfæren via biomasse og sende det ned i undergrunden.

Som det ser ud nu vil afgiften på co2 derfor skulle være 800-1200 kr/ton co2 sv.t. 3-4 kr per liter benzin.

Giv et signal til politikerne og vær en modvægt til fossilindustriens lobbyister. Det er nok en altfor stor mundfuld for vore politikere men så giv dem en chance for at afvise det. Det skal ikke bare ties ihjel men få debatten i gang og støt borgerforslaget. Spred ordet, sæt en lavine i gang.

Mikkel ---, Henrik Olsen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Bare lige en reminder.
Elbiler - eller måske snarere el-hybridbiler skal nok fylde mere fremover.
Registreringsafgiften, grøn afgift og brændstofafgift indbringer ca. 40mia+ -om året.
De penge vil stor set mangle i fælleskassen hvis alle gik over til elbiler, med den nuværende beskatning.
Derved bliver mulighederne for kollektive transportløsninger også begrænset.
Så elbilerne skal nok beskattes som de nuværende fossilbiler, hvis privatbilismen skal have vedligeholdt vejene, bidrage til den kollektive transport mv.
Eller også skal pengene tages fra ???
Eller brugerbetaling på ???

Brugerbetaling af infrastrukturen er en oplagt del af udviklingen på transportområdet. Start med lastbiler.

Kollektiv transport er - undskyld mig - en god samfundsmæssig investering (mange positive eksternaliteter) og en nødvendighed for mange mennesker, også i den produktive alder.

Jørgen Tryggestad

På tide at Danmark satser massivt på brint som energi til transportsektoren, hvor brændselsceller (fuelcells) erstatter forbrændingsmotoren. Når brint forbrændes er det kun vanddamp som er forbrændingsproduktet. NUL CO2 og andre skadelige miljøstoffer.

Brint kan produceres decentralt i små enheder til en konkurrencedygtig pris via elektrolyse, hvor el'en produceres fra vindmøller og solceller. Og brint kan lagres og fyldes på en bils brinttank lige så hurtigt som benzin og diesel kan påfyldes.

PS. : Danmark har en nybygget fabrik i Herning - H2 Logic/NEL Hydrogen - som producerer brint fyldestationer til verdensmarkedet. Jeg håber at de også kan få mange ordrer til Danmark i årene fremover. Det er i hvert fald ikke leveringsproblemer som er flaskehalsen for brint til transportsektoren i Danmark. Snarere politikernes manglende indsigt og evne til at adressere alvorlige klimaudfordringer.

I Californien, Syd-Korea og i Tyskland er de allerede på god vej med at udrulle et infrastrukturnet for brint til transportsektoren, og især med fokus på tungtransporten. Tyskland har allerede deres første brintdrevne lokaltog på skinnerne, i Norge tales der seriøst på politisk plan om at udstyre de mange kystnære færger med fuelcells til brintdrift.

Jørgen Tryggestad

PS.: Et kort forklarende tillæg til ovennævnte indlæg:
Brændselsceller producerer el til en elektromotor, som sørger for fremdriften. Brint er altså den energikilde som brændselscellen bruger til elproduktionen.

Snak, snak & snak. Vi venter på ladestationer med brint og ladestandere ved bopælen. Hvis nogen mener det er attraktivt at parkere 1 km fra bopælen medens bilen oplades, og traske hjem derfra tror de om. Ikke alle bor i parcelhus!

Jørgen Wind-Willassen

Brændselsceller har desværre et ret stort energitab ved omdannelsen til el.
Typisk mistes mere end halvdelen af energien.
Batterier mister kun 5-10 % ved en cyklus -opladning/afladning.
Derfor er det desværre ikke så ligetil at satse på brintteknologien, med mindre de anvendes steder hvor tabet(spildvarmen) kan udnyttes.
Det kan man jo ikke i en bil, bortset fra til lidt opvarmning om vinteren.

Det er en misforståelse at fokusere på tekniske løsninger. Det er de økonomiske rammer der bestemmer vores investeringer. Derfor handler det om at gøre forurenende teknologier urentable. Så længe det er rentabelt at forurene gør vi det. Det kan vi ikke moralisere os ud af. Vi lever i en markedsøkonomi. Derfor skal vi bringe markedsmekanismerne i spil. Eller tage markedet ud af ligningen hvis der er nogen der tror på det.

Men vi altså ikke ret meget tid. Ryst posen.

Jørgen WW: Virkningsgraden er ligegyldig, det er prisen der betyder noget. Biler har verdens dårligste virkningsgrad, 10-15% max men sælger enormt. Kan brintbiler erstatte benzinbilens funktioner, bare billigere? Hvis ja, så er det løsningen. Men det skal være brint som er lavet på solenergi eller energi fra akraft. Eller kan det være det samme.

Alternativt afskaf bilerne.

Jørgen WW: Virkningsgraden er ligegyldig, det er prisen der betyder noget. Biler har verdens dårligste virkningsgrad, 10-15% max men sælger enormt. Kan brintbiler erstatte benzinbilens funktioner, bare billigere? Hvis ja, så er det løsningen. Men det skal være brint som er lavet på solenergi eller energi fra akraft. Eller kan det være det samme. Og der skal naturligvis indføres afgift på CO2 som foreslået ovenfor.

Alternativt afskaf bilerne.

Torben - Nielsen

En klassiker:

For omkring 200 år siden gjorde den engelske fysiker Michael Faraday store opdagelser inden for strøm og elektricitet.

På et tidspunkt blev han spurgt af et engelsk parlamentsmedlem om, hvad man i alverden dog kunne bruge det hersen nymodens elektricitet til.

Hvorefter Michael Faraday meget fremsynet svarede: at en gang i fremtiden vil sådan nogle som jer, være i stand til at opkræve skat af det!!!

Hvilket må siges at være opfyldt.

Jørgen Tryggestad

S. Fosberg m.fl.:

Når det gælder produktion af brint så skal den ske via grøn energi: sol, vind og vandkraft. Og fortrinsvis i perioder hvor der (kan) produceres mere end markedet kan aftage. F.eks. om natten hvor forbruget (og el-prisen) er lav, og når vandmagasinerne, vindmøllerne og solcellerne kører på højtryk p.g.a. vejrmæssige forhold, og der er overskuds-produktion.

Brintens store fordel er jo at den kan lagres. Og fragtes. Og kan produceres og opbevares lokalt.

Der er efterhånden udkommet mange seriøse analyser vedr. brintens fremtid som energibærer i transportsektoren, noget kan læses her:

Research Aug 17, 2018
Morgan Stanley Research on the potential of green hydrogen
...."Green hydrogen could revolutionize energy production, helping utilities run more flexible power grids while reducing fossil fuel emissions."
....“As renewable energy capacity demand increases and prices drop, the cost of hydrogen production by 2030 could drop by 70% from current levels," says Carolina Dores, Co-head of the Morgan Stanley European Utility team. “The key to cost savings could be hydrogen production facilities built jointly with wind/solar farms, so producers could generate power without incurring grid fees, taxes and levies.”

Mere her:
http://www.morganstanley.com/ideas/green-hydrogen-economy?ET_MID=noloc

http://www.morganstanley.com/ideas/green-hydrogen-economy?ET_MID=noloc

Jørgen T: Brint er en interessant og mulig måde at løse lagringsproblemet på - eller dele af det. Min anke er ikke mod brint som sådan men at det i første omgang er nødvendigt at gøre det økonomisk rentabelt at bruge ikke forurenende teknologier. I den nuværende situation belastes naturen og samfundene med omkostninger fra forurening fra fossilenergi på omkring 5000 milliarder dollars om året - hvad der svarer til den samlede markedspris på fossiler (kul, olie og gas) eller over 6% af det globale BNP! Denne (eksterne) omkostning reflekteres ikke i markedsprisen på fossiler men bæres af tredie part, verdens borgere (sygdom, naturødelæggelse, arts- og biodiversitetsnedgang, økologiske ydelser, forurening af vand, luft og jord, tørke og oversvømmelser, temperatur og klimaændringer) og fungerer derfor som subsidie til fossilindustrien og giver den en unfair fordel i konkurrencen med ikke forurenende teknologier - herunder solenergiproduceret brint som energibærer.

Vi arbejder - globalt - med en økonomisk filosofi som baserer sig på troen på markedets usynlige hånd som løsning alle problemer. Det er en fatal fejl. Vi er i den såkaldte "Tragedy of the Commons" situation "demand exceeds supply" overstiger hvor den enkelte investor scorer profitten mens fællseskabet bærer tabet. I vores situation er supply natures evne til at optage presset (demand) fra forurening. Det kan kun løses ved at regulere markedet gennem afgifter så presset lettes gennem udbredelse af bæredygtige teknologier - eller ved at afskaffe markedet til fordel for velovervejet planøkonomi. Det sidste er prøvet før og vi har næppe tid og lyst til endnu et forsøg hvis vi skal nå Parismålene.

Borgerforslaget om skat på CO2 er en begyndelse og det rigtige signal til politikerne - som er indoktrineret med ideen markedets usynlige hånd, en ide der forudsætter at naturen er uendelig stor og forurening fra lille os intet betyder for dens velbefindende.

Om Tragedy of the Commons se f.eks.: "The tragedy of the commons is an economic problem in which every individual tries to reap the greatest benefit from a given resource. As the demand for the resource overwhelms the supply, every individual who consumes an additional unit directly harms others who can no longer enjoy the benefits. Generally, the resource of interest is easily available to all individuals; the tragedy of the commons occurs when individuals neglect the well-being of society in the pursuit of personal gain.

https://www.investopedia.com/terms/t/tragedy-of-the-commons.asp

Niels Østergård

Miljørådet burde måske undersøge om der er overhovedet er kunder til alle disse el-biler i 2030.
Med den ene fod ude over klippekanten og den anden placeret i en bananskrald, mens vi har øjnene stift retttet mod de 25 kvadratcentimeter, skal der vist mere end mirakler til.
Og endnu ingen, der nævner global dimming.
Man kan eventuelt blive oplyst af denne BBC-dokumentar.
https://www.youtube.com/watch?v=iqTaVcUzsTk
Damned if we do, and damned if we don't.

Niels Østergård

Ja, Torben Skov, menneskehedens dødsdrift synes enorm.
Jeg tvivler på at der bliver andet end mikrober til at nyde alle el-bilerne.