Læsetid: 5 min.

Kritikere: Regering og kommuner svigter den historiske bygningsarv

Både kulturminister Mette Bock og Kommunernes Landsforening måtte stå for skud ved Christiansborg-konference i anledning af 100-årsjubilæet for bygningsfredningsloven. Dansk Folkeparti foreslår lokale folkeafstemninger om nedrivninger
Både kulturminister Mette Bock og Kommunernes Landsforening måtte stå for skud ved Christiansborg-konference i anledning af 100-årsjubilæet for bygningsfredningsloven. Dansk Folkeparti foreslår lokale folkeafstemninger om nedrivninger

Martin Lehmann

27. september 2018

Kritikken heglede ned over regeringen og kommunerne under den konference, der tirsdag blev afholdt på Christiansborg til markering af 100-årsjubilæet for landets første bygningsfredningslov.

Karen Margrethe Olsen, formand for konferencens arrangør, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, erklærede i sin åbningstale:

»Bevaringsværdige bygninger nedrives uden hensyn til tab af livskvalitet og kulturhistorie. Ingen helheder af national betydning sikres på betryggende måde ved den nuværende lovgivning.«

Karen Margrethe Olsen fremdrog:

»Statens byfornyelsesmidler er næsten helt fjernet efter flere års nedskæringer. Det er der ikke rettet op på ved den seneste finanslov.«

Om bevaringsarbejdet på lokalt niveau sagde Karen Margrethe Olsen:

»I mange af landets kommuner aner vi ikke, hvilke bygninger der er bevaringsværdige. Et første skridt er derfor en lovpligtig registrering af bevaringsværdige bygninger.«

I sit indlæg på konferencen erklærede kulturminister Mette Bock (LA), at »staten løfter sit ansvar«, men at »statens indsats ikke kan stå alene«. Ministeren fortsatte:

»Det er jo i princippet nemt nok at frede en bygning. Det svære er at bevare dens liv og relevans. Her er det afgørende, at civilsamfund og lokalsamfund udviser forståelse, interesse og engagement.«

Balancen tipper

Kulturministeren understregede som sit princip:

»Det er vigtigt, at balancen ikke tipper for meget i statens retning. For så mister vi den nødvendige opbakning og legitimitet blandt borgerne.«

Om sin kontroversielle beslutning om at ophæve fredningen af den modernistiske Vikingeskibshal ved Roskilde Fjord sagde Mette Bock:

»Ejeren kan ikke forpligtes til at forhindre udefrakommende vandstandsstigninger i at ødelægge hallen på sigt. Staten kan ikke pålægge museet at udføre omfattende konstruktionsændringer ud over den almindelige vedligeholdelsespligt, som skal holde huset tæt på tag og fag.«

Om de ca. 9.000 bygningsfredninger, som skiftende regeringer har gennemført over de sidste 100 år, sagde Mette Bock:

»Ikke alt er rosenrødt. Nogle fredede bygninger er tiden så at sige løbet fra. Omkring 250 af dem har ikke længere tilstrækkelige fredningsværdier tilbage. Derfor bør de affredes, og det er der en proces i gang for.«

Om statens rolle i det hele taget sagde kulturministeren: »Vi kan ikke frede hver eneste bygning i en pæn gade for at holde fast på helheden. Vi kan heller ikke frede facaderne alene.«

Her lagde Mette Bock ansvaret over på kommunerne: »Men kommunerne har mulighed for at fastlægge bestemmelser for, hvordan den pæne gade skal se ud.«

Ren guldåre

Kritikken af den nuværende offentlige indsats for bygningsbevaringen fik yderlige udtryk i indlægget fra Lars Juel Thiis, der er arkitekt og adjungeret professor ved Aalborg Universitet – og formand for Det Særlige Bygningssyn, der er statens fagkyndige rådgiver i sager om bygningsfredning.

Thiis lagde ud med at fastslå, at bevaringen af kulturarven i bygningerne er »en ren guldåre«. Han henviste til de turister, der i stadig større mængder strømmer til Danmark:

»Lur mig, om det er Ørestaden eller Nordhavnen, de valfarter til – nej, det kedelige, ens byggeri har de sikkert magen til derhjemme. De vil se det særlige, opleve de gamle huse, der fortæller historien om os. Kulturarven er allerede en særdeles vigtig del af landets fremtidige økonomi.«

Om interessen for bevaringsarbejdet sagde Thiis:

»Jeg finder ikke, at politikerne er synkroniserede med resten af befolkningen. Danskeren er meget opmærksom på kulturarven. Der er en larmende kontrast mellem politikernes ligegyldighed og så borgernes optagethed af alt, der bare dufter af historie.«

Fredede og bevaringsværdige bygninger

  • I Danmark er der cirka 9.000 fredede bygninger. Det er statens ansvar at tage sig af bygningsfredning.
  • Der anslås samtidig at være 300.000 bevaringsværdige bygninger, som det er op til kommunerne at beskytte, evt. gennem bevarende lokalplaner.
  • Der har været en række sager med strid om ministerens ophævelse af fredninger, såkaldte ’affredninger’ – blandt andet vedrørende Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Munkekroen i Skanderborg.
  • Hertil kommer, at ministeren som led i en ’fredningsgennemgang’ har affredet 273 bygninger, der ellers indgår i samlede bevaringsmiljøer i byer som Sønderho, Møgeltønder, Ribe, Nordby, Troense og Dragør. Yderligere 500 fredede bygninger er på vej til at få svækket deres fredningsstatus.
  • I en række andre sager har kommunalpolitikere ladet hånt om borgerprotester mod nedrivninger, bl.a. musikskolen i Ringkøbing og Slagtergårdene på Københavns Vesterbro.

Thiis trak kontrasten op:

»Fredningssystemet er beskåret år for år, og ministeren har jo lovet, at der heller ikke kommer flere penge. Værdien af det skattefradrag, der gives til privat vedligeholdelse af de fredede bygninger, er mere end halveret, og tilskudsmidlerne fra det offentlige er ikke steget i 30 år.«

Om bygninger som kulturarv sagde Thiis:

»Et dårligt maleri kan fjernes, en bog kan man smække i. Og at lytte til musik, se film, gå i teateret – det er en frivillig sag. Men bygningskunsten, vores boliger, vores omgivelser, dem slipper man ikke, lige meget hvordan man indretter sig.«

I en pause under konferencen bemærkede SF’s tidligere mangeårige mf’er og medlem af Skive Byråd Leif Hermann til Informations udsendte: »Når Lidl vil ødelægge en bevaringsværdig bygning, sender de kommunalbestyrelsen to forskellige forslag til indretning af en Lidl på stedet. Så har politikerne frit valg i sagen.«

Folkelig protest

Netop kommunernes rolle var emnet for indlægget fra Rebilds borgmester, Leon Sebbelin (R), der er formand for KL’s Kultur-, Erhvervs- og Planudvalg. Som eksempel på borgernes engagement i bygningsbevaring, nævnte han de folkelige protester mod nedrivning af en 115 år gammel bygning, der rummede musikskolen i Ringkøbing, og mod nedrivning af Slagtergårdene på Københavns Vesterbro.

Sebbelin måtte medgive, at begge bygningsværker – uanset protesterne – endte med at blive revet ned. Men alligevel fik de to sager ham til at sige:

»Vi må ikke glemme, at bygningsarven betyder noget for folk.«

Sebbelin understregede, at det ikke er nok at registrere en bygnings arkitektoniske og kulturhistoriske værdi:

»Vi kan blot se rundt i landet, hvor mange bygninger forfalder, selv om de er registreret som bevaringsværdige.«

Sebbelin mente, at det handler om at finde nye formål til bygningen:

»Men vi kan i kommunen ikke alene sikre, at bygningen finder ny anvendelse. Også her er det helt afgørende, at borgerne engagerer sig i, hvordan bevaringsværdige bygninger kan bruges på nye måder.«

Dagens sidste taler var Dansk Folkepartis kulturordfører, Alex Ahrendtsen, der er kendt som det folketingsmedlem, der interesserer sig mest for arbejdet med at bevare bygningsarven – om end nogle gange med en anden indfaldsvinkel end områdets mange fagfolk.

I sit indlæg spurgte Arendtsen, hvorfor det er svært at få sat bygningsbevaring på den politiske dagsorden. Han svarede selv:

»De fleste af mine politiske kolleger interesserer sig ikke for det. Nogle gør dog. Men de er bange for at lægge sig ud med arkitekter og fagfolk. Tit er de også bange for at få en arkitekthammer i panden, hvis de ytrer sig. Det har jeg efterhånden prøvet nogle gange. De kan være ret grove, de arkitekter, så man skal have hård hud.«

Nedrivning af historiske bygninger kan efter Ahrendtsens opfattelse undgås, hvis man inddrager borgerne tidligt. Han foreslår lokale folkeafstemninger:

»Det er langt den bedste måde at involvere lokalpolitikere på, fordi borgerne jo vil presse dem. Folkeafstemningerne behøver ikke at foregå for alle kommunens borgere. Man kan sagtens lave kvartersafstemninger.«

Ahrendtsen tilføjede:

»Jeg tror, det ville overraske, hvor meget folk ved om deres nærmiljø, og hvor meget de føler for det. Og hvor kede af det, de bliver, når der ikke bliver taget hensyn til det.«

I Danmark er mere end 9.000 bygninger fredet i følgde Slots- og Kulturstyrelsen - to af dem er Børsen i København og Brønshøj Vandtårn Disse to står ikke nødvendigvis til at blive affredet, som Slots- og Kulturstyrelsen definerer bygninger, der er fredede og ikke længere skal være det. Men de er eksempler på nogle af Danmarks fredede bygninger. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu