Liberalisten John Stuart Mill blev inspirator til homo economicus – muligvis mod sin vilje

John Stuart Mill er blevet kaldt liberalismens største filosof, men var bevidst om, at væksten har grænser og i det lange løb ikke er god for naturen og skønheden
John Stuart Mill blev inspirator til det forsimplede billedet af mennesket som homo economicus.

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Indland
19. september 2018

Det siges, at John Stuart Mill læste Adam Smiths tekster om politisk økonomi som niårig. Født i London i 1806 – 16 år efter Smiths død – var John Stuart et usædvanlig begavet barn, der med glubende intellektuel appetit bl.a. fordøjede de store græske filosoffer.

Da han selv døde i 1873, havde han status som det 19. århundredes største filosofiske tænker i Storbritannien. Hans værker handlede om logik, etik, metafysik, filosofi, socialforhold og politisk økonomi, og det er ikke mindst som økonomisk tænker, at eftertiden lod sig inspirere af ham.

Mill er blevet kaldt liberalismens største filosof og talisman for liberalister, men han er også blevet kritiseret for at være uklar, og han er sågar af eftertiden blevet anklaget for at svigte traditionel liberalistisk laissez faire-politik og være årsag til, at selve begrebet ’liberal’ med fokus på individets frihed fra statens indblanding er blevet stjålet af socialdemokratiske typer, der – i den engelsksprogede verden – har gjort ’liberal’ til synonym for venstredrejet opbakning til staten som modvægt til ukontrollerede kapitalkræfter.

Håndtering af industrialismen

I første halvdel af 1800-tallet var socialisme ikke en etableret position – Marx blev født 12 år efter Mill – men man var begyndt at mærke de negative sider af det fremvoksende industrisamfund med ureguleret konkurrence, lave lønninger og barske levevilkår for arbejderfamilierne.

John Stuart Mill kunne se problemerne og mente, at den utæmmede industrialisme ikke alene skabte et ødelæggende modsætningsforhold mellem arbejdere og industriejere, men også fremelskede selviskhed og nedbrød moralen.

Han gjorde sig derfor til talsmand for industrielle kooperativer, hvor arbejderne blev medejere og dermed sammen med ledelsen tog ansvar for virksomheden i den fri og stimulerende konkurrence med andre virksomheder, som Mill fortsat hyldede. Hellere kooperativt ejede virksomheder end revolte eller en eller anden form for statsstyring.

Det økonomiske menneske

I sit studie af den politiske økonomis mekanismer savnede John Stuart Mill at kunne indkredse mennesket som en entydig og forudsigelig økonomisk aktør, der kunne indgå i økonomiens bevægelseslove. Det blev derfor ham, der – muligvis mod sin vilje – blev inspirator til det forsimplede billedet af mennesket som homo economicus.

Politisk økonomi »beskæftiger sig ikke med hele menneskets natur«, påpegede han i 1844.

»Den er alene optaget af det som et væsen, der stræber efter at besidde velstand, og som er i stand til at bedømme og sammenligne effektiviteten af forskellige måder at opnå den på.«

Han medgiver, at det er »en arbitrær definition af mennesket«, baseret »på præmisser der måske er helt uden grundlag«, hvorfor de konklusioner, politisk økonomi kan nå frem til, kun har »abstrakt sandhedsværdi«.

Han understregede, at politiske økonomer naturligvis ikke troede på en så absurd karikatur af mennesket, men det var ikke desto mindre ifølge Mill en nødvendig forenkling for at muliggøre den økonomiske videnskabs fremdrift.

En af hans samtidige kritikere, den politiske økonom Charles Stanton Devas, kritiserede Mill for således at fremmane en »latterlig homo economicus«, et »dollarjagende dyr«.

Det blev således Mills skæbne at blive indirekte ophav til begrebet med det primitive billede af mennesket som en rationel, oplyst aktør, der alene handler med egen vinding for øje – det billede der indgår som grundlæggende præmis i eftertidens og nutidens mainstreamøkonomiske modeller.

Vækst som overgangsfase

Hvor dette element i John Stuart Mills arbejde er blevet del af konventionel økonomisk visdom, er andre elementer fortrængt. F.eks. hans påpegning af – som i øvrigt også påpeget af Adam Smith – at fasen med økonomisk vækst er en midlertidig fase i civilisationens udvikling.

»Politiske økonomer må altid have kunnet indse mere eller mindre klart, at forøgelsen af velstanden ikke er uden grænser, at ved slutningen af det, de kalder det voksende stadium, ligger det stationære stadium, at al forøgelse af velstanden er en udskydelse af dette stadium, og at ethvert skridt fremad er en tilnærmelse til det,« skriver Mill i hovedværket Principles of Political Economy fra 1848.

Han måtte »tilstå, at jeg ikke bryder mig om det livsideal, der bliver fremholdt af de, der mener, at menneskets normale tilstand er at slide for at kunne klare sig, at den trampen, masen, albuen sig frem og træden hinanden i hælene, som udgør det nuværende samfundsliv, er menneskehedens mest ønskelige lod«.

Og som en direkte hilsen til eftertiden skrev Mill:

»Hvis jordkloden skal miste denne store del af den skønhed, som den ubegrænsede forøgelse af velstanden og befolkningen vil fjerne fra den med det ene formål at gøre den i stand til at opretholde en større, men ikke bedre eller lykkeligere befolkning, håber jeg oprigtigt for efterkommerne, at de vil være tilfredse med at blive stationære, længe før nødvendigheden tvinger dem til det.«

John Stuart Mill kunne, som Adam Smith, fortjene at blive genlæst med større åbenhed og i en nutidig kontekst.

Anbefaling: John Stuart Mill: Principles of Political Economy with some of their Applications to Social Philosophy. Longmans, Green and Co., 1848

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Det ser ud til at de store økonomiske filosoffer som Adam Smith,John Stuart Mill og Karl Marx´s værker er blevet groft misbrugt af politikere af enhver art og farve.

Rolf Andersen, Lis djørup, Kristian Rikard, Katrine Damm, Toke Kåre Wagener, Ejvind Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mill siger jo faktisk det samme som de 300 forskere samlet i Bruxelles; nemlig at væksten ikke kan blive ved:

"Hvis jordkloden skal miste denne store del af den skønhed, som den ubegrænsede forøgelse af velstanden og befolkningen vil fjerne fra den med det ene formål at gøre den i stand til at opretholde en større, men ikke bedre eller lykkeligere befolkning, håber jeg oprigtigt for efterkommerne, at de vil være tilfredse med at blive stationære, længe før nødvendigheden tvinger dem til det."

Tankevækkende, hvordan det kan lade sig gøre at vride og vende filosofiske idéer totalt ud af kontekst..

Rolf Andersen, Jan Fritsbøger, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Toke Kåre Wagener og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Eva, logikken er jo indlysende. Mennesker slider på kloden (ligesom alle andre arter ville hvis de opnående ubegrænset vækst) og 10-12-25 milliarder mennesker eller hvor langt vi nu fremskriver slider mere end 5 milliarder. Vi kan gøre meget for at mindske sliddet, men antallet af os alene gør at der bliver mindre natur og naturlig skønhed per person.

Det er altså ikke så meget Malthus' tanker om hvor mange vi kan brødføde som er relevante men derimod tanker omkring hvor mange vi ønsker at være. Derunder den helt umulige diskussion om hvordan vi begrænser befolkningsvæksten.

Naturen er egentlig godt på vej til at begrænse os (tænk mænds sædkvalitet og kvindens fertilitet) men den teknologiske udvikling løber endnu hurtigere.

Torben K L Jensen

Hos ulve,der også er sociale dyr,en det kun alfa-han/hun ulve der må reproducere.
I fremtiden vil det kun være eliten der må reproducere sig selv. Hvis vi altså ikke slår dem ihjel før i en revolution.

Eva Schwanenflügel

Torben, de unge ulve sniger sig væk fra flokken og parrer sig i hemmelighed ;-)

Rolf Andersen, Jan Fritsbøger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Det mangler da også bare Eva - men de der gør det er udelukket og må så selv danne en ny ulveflok der for at overleve skal konkurrere med den gamle og hvem der vinder den kan du læse om i Darwins "The survival og the fittest"

Jan Fritsbøger

ifølge evolutionens logik vil en ny flok vinde af og til, nemlig den flok som har udviklet sig i den mest gunstige retning under de givne forhold,
i øvrigt en rigtig "sød" tastefejl med et "og" der, giver helt ny mening

Kristian Rikard, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

man må håbe at alfahannen ikke overrasker dem med fingeren i klemme i kagedåsen ;o)

Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"man må håbe at alfahannen ikke overrasker dem med fingeren i klemme i kagedåsen ;o)"

Uha ja, det er ikke kønt når det sker, av av ;-)