Læsetid: 6 min.

Mette Frederiksen: »Når dele af erhvervslivet ikke selv har villet regulere toplønninger, så må vi gøre det«

Socialdemokratiet vil dæmme op for meget høje lønninger i erhvervslivet og kommer derfor med fire forslag til at regulere toplønninger. To røde partier er enige i hensigten, men de mener ikke, at udspillet er ambitiøst nok, mens professor tvivler på, at forslagene vil have den store effekt
Der har været en finanskrise, som har haft rigtig store omkostninger i mange lande for helt almindelige lønmodtagere, og samtidig med det har vi set nogle lønbonusser på nogle beløb, som vi slet ikke har været vant til, siger formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen

Der har været en finanskrise, som har haft rigtig store omkostninger i mange lande for helt almindelige lønmodtagere, og samtidig med det har vi set nogle lønbonusser på nogle beløb, som vi slet ikke har været vant til, siger formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen

Jakob Dall

15. september 2018

I dag er det ti år siden, at Lehman Brothers krakkede og udløste finanskrisen.

I kølvandet på krisen er der fulgt en stigende ulighed, hvor store formuer i højere grad koncentreres på færre hænder. Sidste år vakte det for eksempel forargelse rundt om i landet, at Nets-direktør Bo Nilsson med en løn på 21 millioner kroner om året fik en ekstra fortjeneste på en halv milliard kroner i aktier, da virksomheden blev børsnoteret.

Meget høje lønninger og store bonusser blandt topchefer er ifølge Socialdemokratiet med til at øge skellet mellem rig og fattig og er en trussel mod sammenhængskraften i Danmark. Derfor kommer partiet i dag med fem konkrete tiltag, der skal regulere de højeste lønninger i samfundet.

»Der har været en finanskrise, som har haft rigtig store omkostninger i mange lande for helt almindelige lønmodtagere, og samtidig med det har vi set nogle lønbonusser på nogle beløb, som vi slet ikke har været vant til,« siger formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen.

For hende står det klart, at erhvervslivet ikke kan regulere lønningerne selv. Socialdemokratiets forslag indebærer derfor blandt andet et loft på, hvor meget af lønnen der må være variabel, en grænse for, hvornår en topchefs løn kan trækkes fra virksomhedsoverskuddet, og endelig mere transparens i virksomhederne.

»Vores velfærdssamfund bygger på en ret fin kontrakt mellem os om, at tingene skal være rimelige. Og vi har desværre set nogle eksempler på bonusser, som løber ud ad et spor, der ikke er rimeligt. Det resulterer så i en stigende ulighed, som er en trussel mod sammenhængskraften,« siger hun.

De øvrige partier i rød blok er enige med Socialdemokratiet i, at der skal skal gøres noget ved de høje lønninger blandt topchefer.

Men SF og Enhedslisten mener, at Socialdemokratiets fem forslag slet ikke er vidtgående nok, hvis man skal komme problemet til livs. Samtidig lyder det fra en professor ved CBS, at forslagene næppe vil have den store effekt og kan risikere at føre til øget bureaukrati i virksomhederne.

De konkrete tiltag

Konkret går Socialdemokratiets forslag på, at højest 20 pct. af lønnen må udgøres af variabel aflønning – det vil sige eksempelvis medarbejderaktier eller aktieoptionsprogrammer.

»Vi blander os ikke på den måde i løndannelsen som politikere, men fordi det er tydeligt, at nogle har opsagt kontrakten, så vil vi sige, at vi vil skærpe lovgivningen her, og det er for at lægge en dæmper på, hvor mange millioner du lige kan smide efter en topchef,« siger Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet vil også indføre en grænse for, hvornår lønnen kan trækkes fra virksomhedsoverskuddet. Hvis den samlede lønsum til en direktør overstiger ti millioner kroner, mener partiet, at al løn herover ikke skal kunne trækkes fra i regnskabet.

Hvis en direktør ligesom Bo Nilsson tjener 21 millioner kroner, skal virksomheden altså ifølge Socialdemokratiet betale selskabsskat af de 11 millioner kroner.

»Vi vil gerne appellere til noget omtanke – 10 millioner kroner må siges at være en utrolig høj løn i forvejen, og hvis man vil gå derover, så skal man betale selskabsskat af det. Det håber vi selvfølgelig vil medføre noget eftertanke ude i den enkelte virksomhed,« siger Mette Frederiksen.

– Hvorfor lægger I det ikke endnu højere, hvis I virkelig mener, at stigende ulighed er et stort problem?

»Det er, fordi vi forsøger at finde et balancepunkt. Løndannelse er jo ikke et politisk anliggende i Danmark,« siger hun.

– Men det bliver det jo lidt alligevel, når I vil sætte et loft på?

»Ja, og det er, fordi det er stukket af. Og jeg mener, at de bonusser, som vi har set, er med til at skabe en ulighed, som er skadelig for hele vores samfund. Og når dele af erhvervslivet ikke har villet regulere det selv, så foreslår vi, at vi gør det. Men det er i en balance, hvor vi helst vil have, at løndannelser er et ikkepolitisk anliggende.«

Herudover vil partiet også ændre reglerne for, hvor stor en andel af virksomhedens ansatte, der skal tilbydes aktieløn. Regeringen har netop sænket minimumsandelen til 80 procent, mens Socialdemokratiet mener, at samtlige af virksomhedens ansatte bør have muligheden for at få aktieløn.

Endelig mener Socialdemokratiet, at staten i samarbejde med erhvervslivet skal udarbejde et nyt CSR-kodeks (Corporate Social Responsibility) for løn for at sikre ydmyghed i toppen. Og så skal der være mere transparens omkring variabel aflønning, så virksomheder, der benytter sig af det, klart skal gøre opmærksom på det.

»Vi foreslår, at alle virksomheder, der ønsker at bruge variabel aflønning, skal være omfattet af nye krav om, at de variable løndele skal være offentligt tilgængelige – og her mener vi alle virksomheder,« siger Mette Frederiksen.

Vil have paradigmeskift

Socialdemokratiets forslag er »gode«, lyder det fra erhvervsordfører for SF, Lisbeth Bech Poulsen. Hun mener dog ikke, at de går langt nok, da lektien efter finanskrisen ifølge hende kalder på et paradigmeskift. Hun ønsker derfor blandt andet helt at sætte en stopper for aktieoptionsprogrammer.

»Det mest ekstreme eksempel, vi har set, er jo Nets, og oven på den sag kom vi med et forslag om, at man simpelthen ikke må have aktieoptioner, hvis man er i gang med et salg, fordi det også kan påvirke grådighed,« siger hun.

Samtidig vil SF indføre en maks.-grænse for toplønninger, så en direktørs løn ikke må være over 20 gange højere end den medarbejder, der tjener mindst i virksomheden.

»Der er ikke nogen af Socialdemokratiets forslag, der er skadelige, men det er ikke et paradigmeskift, og jeg kan ikke se, at det skal kunne dæmme op for meget store lønninger og formuer,« siger hun.

Erhvervsordfører for Enhedslisten, Pelle Dragsted, er enig med Socialdemokratiet i, at det kalder på en politisk reaktion, at vi har set det, han kalder en vanvittig lønudvikling i cheflagene i Danmark de seneste år.

»Men når jeg så ser Socialdemokratiets forslag, så er jeg skuffet. Jeg synes, at det nærmer sig symbolsk og meget lidt reelt. Vi vil selvfølgelig i Enhedslisten meget gerne møde op til forhandlingerne, hvis vi får et nyt flertal, men vi vil gøre det med henblik på at få vedtaget nogle mere vidtgående indgreb,« siger han.

Enhedslisten mener blandt andet, at virksomheder bør betale selskabsskat af lønnen, hvis den overstiger det beløb, som statsministeren i dag får – knap 1,5 millioner kroner om året.

»Man skal være mindre bange for at træde den økonomiske elite over tæerne,« siger Pelle Dragsted.

Vil føre til kreativ planlægning

Professor ved CBS, Ken L. Bechmann, vurderer ikke, at forslagene vil have den helt store effekt.

Han fortæller, at der er lavet lignende indgreb i blandt andet USA, som ikke har dæmmet op for de eksploderende lønninger. Han mener, at de virksomheder, som man vil forsøge at ramme, vil finde en måde at krybe udenom, hvis de finder det hensigtsmæssigt i forhold til at sikre den rigtige direktør.

»Jeg kan måske godt forstå, at man gør det som symbolpolitik, men det her med at tro, at man på den måde kan undgå, at nogle ender med meget store aflønninger, det er naivt,« siger han.

Samtidig, påpeger han, er der allerede strammet op i den finansielle sektor, hvor man for eksempel har loft på og andre krav til den variable løn.

»Så min bedste vurdering – som også er baseret på internationale erfaringer og mange af de beretninger, der faktisk har været – så er detailregulering ikke den rigtige vej. Det giver anledning til en masse julelege og bureaukrati, og de eneste vindere på det er rådgivere og revisorer,« siger han.

Professoren understreger, at der er brug for refleksion omkring ekstremt høje lønninger, og han mener blandt andet, at sagen om Nets-direktøren er et eksempel på, at sammenhængskraften og forståelsen for ledelsesaflønninger kommer under pres.

»Men ikke engang den halve milliard kan man være sikker på, at de her forslag rigtigt vil ramme, og man kan se fuldstændig de samme skæverter under de her regler,« siger han.

»Det skyldes, at de fleste af de meget høje lønninger er konsekvens af meget aggressive incitamentsprogrammer, som reglerne ikke vil forhindre.«

Mette Frederiksen, er jeres udspil ikke mest signalpolitik?

»Jeg synes, at hvis man lægger forslagene sammen, så er de med til at understøtte en højere grad af rimelighed. Jeg tror, det er nødvendigt, at der kommer nogle politiske initiativer, og så også at man fremmer en omtanke omkring lønspørgsmålet i alle dele af danske erhvervsliv. Så når man ser det i sin helhed, så synes jeg, at det giver en mulighed for at placere det et sted, hvor der er mere ret og rimelighed,« siger hun.

Vi kunne vinde nemme stemmer ved at sige det, der virker helt umiddelbart. Men det er ikke vores opgave. Det er at tage ansvar for hele samfundet, siger Mette Frederiksen om det igangværende overenskomstdrama på det offentlige område.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • David Zennaro
Kim Folke Knudsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

In your dreams - ingen vil overgive kødbenet frivilligt - men alle ville påskønne det, dem det går ud over...

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Børge Neiiendam og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Og lønninger og ikke mindst bonusser inden for det offentlige i chef-lagene?

Kim Folke Knudsen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Torben Bruhn Andersen, Børge Neiiendam, Bo Carlsen, Torben Skov, Torben K L Jensen, Herdis Weins og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

I stedet for at skyde på erhvervslivets top - som ganske vist belønner sig selv umoralsk højt - så start med at indføre loft over offentlige cheflønninger og do. bonusordninger plus diverse lukrative bestyrelsesben.
De første har politikere alligevel ingen indflydelse på, så den kritik er en gratis omgang - en hensigtserklæring beregnet på valgkamp.
Det sidste HAR politikere faktisk indflydelse på - Men hov - der sidderpartikammeraterne, vennerne og studiekammeraterne jo, ja måske kommer man endda til selv at sidde der. Så det kommer man garanteret ikke til at røre ved, det hører under det kommunale selvstyre etc.
Skal vi vædde ?

Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Holger Madsen, Arne Lund, Steffen Gliese, Katrine Damm, Eva Maretti, Rikke Nielsen, David Zennaro, Niels Duus Nielsen, Jørn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Bjarne Andersen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Ole jakob Dueholm Bech, Torben Bruhn Andersen, Kurt Nielsen, Børge Neiiendam, Bo Carlsen, Thomas Andersen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig skal hun ikke bestemme hvad firmaerne lønner deres medarbejdere med. Det rager ikke hende.

Derimod ville det være en god ide at visse selskabstyper skulle offentliggøre løn for bestyrelse og ledelse via offentlige regnskaber. Der kunne f.eks være alle I/S,A/S, Aps og IVS.

Men det ville være en endnu bedre ide hvis offentlige chefers bonusmål blev offentliggjort. Ikke hvad de får i penge, men hvad de får pengene for. For det beskriver hvilke målsætninger offentlige chefer har og hvad der motiverer dem. Og det er interessant.

Kim Folke Knudsen, Kristian Rikard, Bo Carlsen, Verner Nielsen, Jens B. Andersen og Børge Neiiendam anbefalede denne kommentar
Børge Neiiendam

Altså Mette F. hvem sender dig i byen med det Blålys, for du er da for intelligent til at tro på at dét forslag har gang på jord ? Du kan da ikke engang tro på forslaget på forkanten af et nyt valg.

Men jeg er enig i at Offentligt ansattes lønninger og tilliggende, skal frem i lyset, for det er groteske historier vi læser om fra den kant. Især er det dræbende for retsfølelsen at offentlige chefer får bonus - eller i kalder det - for veludført elendigt arbejde.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Bo Carlsen, Verner Nielsen, Jørn Andersen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

I selskaber i fri konkurrence - glem det.
I Monopolistiske selskaber - brandskat eller konfisker over et lønloft. Inspireret af kontanthjælpsloftet.
I det offentlige - jah, det bestemmer arbejdsgiveren ;-)

Hvor hyklerisk kan det tillades vore politikere at være?
Der skal helt klar ændres på fordelingen her i samfundet, men de gode politikere har ikke holdt sig tilbage med hverken løn eller pension.
Vær troværdig leder.
Gå foran og kræv med lovgivning, at andre følger trop.

Børge Neiiendam, Kim Folke Knudsen, Flemming Berger, Bo Carlsen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Eva Maretti, Sven Elming og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg er i øvrigt enig med den generelle holdning her, at det at kræve nedsættelse af toplønninger er utopi.
Men hvad med at udligne indkomstniveauet

( ups. Fejl tast. Fortsættes) gennem skat. Kunne det være en realistisk ide?

Børge Neiiendam, Flemming Berger, Ole Henriksen, Svend Erik Sokkelund, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

I betragtning af, at det er var socialdemokraterne, der sørgede for, at overførselsindkomsterne ikke stiger så meget som lønudviklingen, så virker det her som symbolpolitik.

Børge Neiiendam, Kim Folke Knudsen, Bo Carlsen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Ebbe Overbye og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Aske Bjerre-Larsen

Man skal vist være socialdemokrat for at forestille sig noget som helst godt komme ud af politisk regulerede lønninger.
Det vi har brug for er en helt grundlæggende revision af den samlede danske skattestruktur med akut genoprettelse den progressive beskatning som er det mest rimelige og i øvrigt udgør det eneste reelle forsvar mod eskalerende ulighed.
Lad os benytte de metoder vi ved virker og de strukturer vi allerede har opbygget til præcis denne opgave og endelig indføre en fair beskatning af arbejdsindsats i Danmark.
Små indkomster bør alene opleve en symbolsk beskatning mens høje indkomster langt om længe skal have lov til at bidrage til det samfund der har givet dem så gode betingelser for succes.

Jeg vil foreslå en radikal skatterevision hvor satsen starter på 5 eller 10% for indkomst under 150.000kr og herfra stiger med 2% for hvert 15-20.000kr der lægges til årsindtægt, størrelse af arv mv.

Børge Neiiendam, Eva Schwanenflügel og Eva Maretti anbefalede denne kommentar

Det er god konservativ politik, sådan som schweizerne i disse år også bakser med liberalismens skadelige virkninger overalt, hvor den får overtaget ideologisk.

Vi skal 1) have lønbegrænsning i toppen, 2) omlægge skatten til først og fremmest at være en skat på det privilegium at drive virksomhed og dermed tjene penge på det, der er vores fælles lige samfund med offentlige institutioner. Det er en skat, som alle kan se rimeligheden af: at de, har får noget særligt ud af vores samfund, også betaler gildet. Og det er jo ret beset også den eneste grund til, at vi kan tolerere et privat erhvervsliv: at det tjener pengene ind til at drive samfundet for.

Now we are talking... jeg arbejdet et sted, hvor direktøren fik ca. 17 gange min årsløn, altså hvad jeg kunne tjene på 17 år, fik han hvert år, plus det løse.

Men, det er nu ikke fordi jeg ikke tror andre kan slå det, men hvis man regner på det på den måde, så synes jeg godt man hurtigt kan se det absurde i det.

Man kunne jo lave en millionskat eller lignede, at så snart man tjener over 1-2 millioner om året, så stiger skatten, eller fradragene frafalder eller begrænses.

De rige bør bidrage mere til samfundet, vi andres løn stiger slet slet ikke tilsvarende, og har desværre ikke samme mulighed for, at bidrage mere, da der simpelthen ikke er så rigeligt, at tage af, som hos dem der hvert år får lønstigninger på 5% plus.

William Kern, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen, Katrine Damm, Børge Neiiendam, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er heller ikke for at få fat i iværksætterpenge, som vi skal bakke op på alle mulige måder - det er først og fremmest koncernkapitalismen, der er problemet.

Børge Neiiendam, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Verner Nielsen og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Aske Bjerre-Larsen

Intelligens fornærmende høje lønninger og profitrater som man fx finder i dele af erhvervslivet; i dele af den offentlige sektor samt i professionel sport og kunst ville ikke være et problem hvis beskatningen var bare i nærheden af rimelig.
Og sådan var det jo også engang. For bare 20-30 år siden, da Danmark stadig var et semi-civiliseret og anstændigt samfund, blev høje lønninger, som det mest naturlige, højt beskattet.
Hvis fx skattesatsen for indkomst over 2 millioner kroner var på 95% ville den udbredt absurde lønulighed ikke være noget stort problem.
Men I dag hvor alle folketingets bærende partier bevæger sig længere og længere væk fra den progressive skatte og afgift-struktur - bevæger det danske samfund sig med hastige skridt, mod totalt socialt sammenbrud.

Og godt det samme - et så asocialt samfund som det danske bør ikke bestå.

Børge Neiiendam, William Kern, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Fint nok, men husk lige, at rydde op i egne rækker. En række ledende partikammerater m/k har efter deres exit fra Folketinget sikret sig nogle fede ben. Thorning, der gik til Red Barnet i London, Corydong, der først gik til McKinsey og siden til Børsen. Ingen af dem er næppe gået ned i løn. Så er det Karen Hækkerup, der gik til Landbrug & Fødevarer, og som nu holder op "fordi hun vil have mere tid til familien". Hvor stort er hendes gyldne håndtryk? Hun behøver næppe bekymre sig økonomisk om fremtiden for husbond er just blevet adm. dir. for Ejendomsmæglerforeningen, og mon ikke til en hyre, så han kan give bet' Karen en solid gang lommepenge mens hun går der hjemme og bager boller til de kære små?
Fortsæt selv listen.....

Børge Neiiendam, Per Torbensen, Herdis Weins, Bo Carlsen, Holger Madsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Svend Erik Sokkelund

Høje lønninger er ok - bare de følges af tilsvarende bidrag til opretholdelse af det uddannelsessystem, sundhedsvæsen, transport, forsvar, finansvæsen, kulturliv .m.m. der gør sådanne penge mulige.

Måske det er tid at genindføre de åbne skattebøger?

Børge Neiiendam, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Jeg har ingen anelse om det eller de tiltag har en jordisk chance for at blive gennemført. Men at de bør gennemføres på en eller anden vis bør være logik, hvis man som menneske ønsker det bedste for ens medmenneske
Intet menneske er mere værd end et andet og ingen fortjener flere millioner ej heller diverse sportsstjerner m.v. Desværre ligger samfundene på knæ af beundring for disse mennesker.
Det er vel også logik i en samfundsøkonomi og bare en smule lighed at så store gevinster forhindrer bare lidt rimelighed for de mennesker som ikke har været så heldige at være med i dansen om guldkalven. Mennesket skal væk fra den tankegang at al indsats eller risiko skal belønnes. Ansvar kunne jo være en gave som man ydmygt tog på sig netop fordi man har evnen.

Børge Neiiendam, Eva Schwanenflügel, William Kern og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg mener, at forslaget om begrænsning af bonusordninger m. v. bør overvejes, og formentlig også føres ud i livet. Det må skyldes uvidenhed, når nogle kommentarer umiddelbart skyder forsaget ned - blot med henvisning til, at det er urealistisk. Det er det ikke, og vi har - også her i andet - tidligere haft lovgivning, der kan sammenlignes med forslaget, f. eks. i mange år lovgivning om udbyttebegrænsning og om avancebegrænsning. Det er ikke et spørgsmål om det kan lades sig gøre - for det kan det, og det kan også håndhæves i praksis.

Mere relevant er det at drøfte de saglige indvendinger,d er har været fremme i medierne, bl. a. fra Carnegies chefstrateg Henrik Drusebjerg, der i radioen hævder, at regler som de foreslåede vil føre til "hjerneflugt", idet de klogeste hoveder med høje uddannelser vi forlade Danmark og det vil så i næste række føre til at danske virksomheder mangler ledere og derfor vil miste konkurrenceevne; følgen heraf er arbejdsløshed og virksomhedslukninger - ifølge Drusebjerg. Med andre ord, en ond cirkel, der kun kan føre til stagnation og tilbagegang for nationen.

Den argumentation holder absolut ikke. Grådigheden er først kommet i højsædet i så stort et omfang ii de sidste 10 - 20 år. I dag ses grådigheden overalt, ikke kun i finansverden og storindustri, men i udpræget grad i den politiske verden og i centraladministrationen og offentlige virksomheder. Der henvises ofte til, at de vellønnede vil søge andre steder hen, hvis de ikke tilbydes milliongager, men er det sandt? Ville for eksempel danske bankdirektører straks søge til udlandet, hvis de ikke fik aktieoptionsordninger over i deres milliongage? Ville departementschefer og direktører i de offentlige styrelser - med tårnhøje lønninger, tryghed i ansættelsen og fyrstelige pensionsordninger - straks søge job i udlandet, hvis de ikke fik lagt bonusløn oven i deres faste løn? Ville statsministeren og hele hans hold straks forlade politik og finde bedre beskæftigelse, så de med deres gode kompetencer straks kunne opnå indkomststigninger? Ville generaldirektøren for DR og hele direktionen sammesteds straks blive headhuntet til endnu bedre stilinger hos BBC eler CNN? Ville udsigten til mindre bonus oven i den i forvejen høje løn virkelig skræmme disse brave mennesker væk fra Danmark?

Overhovedet ikke, og Drusebjergs analyser virker som om de var udtænkt i Liberal Alliances gruppeværelse. Det er udokumenterbart og uden forbindelse med virkeligheden.
Det er nødvendigt, at der gribes ind over for den tiltagende grådighed på chefgangene. Mette Frederiksens forsag kan være en god begyndelse.

Toplønninger, bonuslønninger, avancer, udbytter. Der må være rimelighed i galskaben, og - som andre også har fremhævet - må skatteaspektet inddrages. Er det rimeligt, at bankdirektøren med 12 mio i årsløn, 2 mio i pensionsbidrag og privatchauffør betaler samme topskat som operationssygeplejersken med de mange nattevagter?

Der er meget at tage fat på, og et udredningsarbejde bør sættes i gang.

Børge Neiiendam, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Peter Knap og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ William Kern
16. september, 2018 - 11:55

Din analyse af at 'hjerneflugt-undskyldningen' er et endog meget tyndt skalkeskjul for fortsat grådighed og ikke har gang på jord, underbygges af at mange danske virksomheder der har forsøgt sig i udlandet nu er flyttet tilbage.
Iøvrigt er det et fåtal danske topchefer der overhovedet ville blive headhunted til firmaer i udlandet. Så dygtige er de heller ikke.
Desuden ville Danmark stadig være et lukrativt smørhul for de rige, selvom lidt af deres overskudsfløde blev skimmet.

Skatteaspektet må på banen, som både du og andre nævner.
Samt udbytte- og avancebegrænsning. Især mht aktieoptioner, som man fx så med daværende DONG og NETS som eksempel.
Denne eskalerende profitjagt gavner ikke landet, men kun de rigeste. Kravet om øgede kvartalsafkast til aktionærene smider benzin på det uproduktive og usunde vækst-bål, og øger uligheden og klimabelastningerne eksponentielt.

Og når de største virksomheder (som der må formodes at være målet med den slags forslag) så ikke længere kan finde de topchefer de skal have flytter de da bare deres hovedsæde til et andet land uden regulering på løn hverken opad eller nedad... og hvor virksomhedsskatten så oven i købet også er lavere. Globaliseringen og dens mange er har været her i årtier men det er åbenbart gået Mette Frederiksen forbi.

Vi har i øvrigt 179 yderst priviligerede borgere i dette Rigsfællesskab i midten af København på en prominent adresse som selv har ansvaret for at regulere deres løn, diæter, pension osv. osv. Dér burde Mette Frederiksen sætte ind først for at skære ned på frås og designermøbler på ministerkontorer. Lad os få gennemskuelighed i vores demokrati omkring økonomien og privilegierne i de etablerede partier i Folketinget og så se på det private erhvervsliv derefter.

Inden de tager fra private burde det være i fornuftens interesse at sørge for at dem der forvalter de mange penge gør det på forsvarlig vis.

Kim Folke Knudsen

Jeg tror oprigtig talt, at det er en håbløs opgave, at forbyde høje direktør lønninger i det private erhvervsliv. De organiserer sig og udbetaler beløbene på en anden måde uden om lovgivningen. eller endnu værre. De drager konklusionen og undersøger, om der er lande, som ikke hylder denne politik fra Mette Frederiksen (S). Så flytter arbejdspladserne derhen og det eneste vi har opnået er tab af endnu flere arbejdspladser og af indtægter til statskassen.

Der kan være tale om for os høje lønninger, som er velbegrundet, hvis der kigges på virksomhedens vækstmuligheder og udviklingsmuligheder.

Slagsmålet skal tages mellem aktionærerne og Virksomhedernes ledelse. Sælg aktierne i de selskaber, hvor aktiverne fosser ud af selskabet og deles ud som faldskærme til direktører, der ikke har fortjent en så høj aflønning. Jeg forstår til fulde forargelsen over de eksorbitante eksempler på, at direktører kan forlade et firma med et tociftret millionbeløb i lommen uden, at resultatet er synligt på virksomhedens bundlinje.

Men hvis vi skal gribe ind, så er det mere holdbart med indgreb i selskabsbeskatningen på EU niveau. F.eks at overveje om virksomhedernes fradrag kunne beskæres, når der er tale om lidt for lukrative engangsudbetalinger til direktører. Det er politisk vanskeligt at regulere dette område, uden at vi skyder os selv i foden.

Pensionsselskaberne kan tilskyndes til at udfærdige en investeringspolitik, som er lidt mere restriktiv overfor de virksomheder, som bedriver denne form for selskabstømning, at dele for gavmildt ud af aktiverne til toppen af ledelsen uden tilstrækkelig begrundelse.

Jeg anser ikke Mette Frederiksens forslag som den rette løsning.