Læsetid: 4 min.

Mette Frederiksen vandt tid, men ikke nødvendigvis valget, da Kristian Thulesen Dahl lovede at tage telefonen, hvis hun ringer

Oprøret fra de rød-grønne-lilla partier mod Socialdemokratiet er blevet midlertidigt afmonteret, efter at Kristian Thulesen Dahl er kommet Mette Frederiksen til undsætning. Men Socialdemokratiet, som denne weekend holder kongres, skal ikke vide sig for sikker på Dansk Folkepartis støtte
Mette Frederiksen træder lørdag op på talerstolen i Aalborg som den S-formand, der har suverænt størst rygdækning i mands minde, til trods for at hun har den ringeste opbakning fra de traditionelle støttepartier – nogensinde.

Mette Frederiksen træder lørdag op på talerstolen i Aalborg som den S-formand, der har suverænt størst rygdækning i mands minde, til trods for at hun har den ringeste opbakning fra de traditionelle støttepartier – nogensinde.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

22. september 2018

Syv små ord har skabt en ny magtbalance i dansk politik. En ny og yderst skrøbelig balance, som giver den ellers stadigt hårdere pressede socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, lidt ekstra rygdækning, når hun lørdag møder op til partikongressen i Aalborg.

»Ja, så kender du, Mette, mit telefonnummer.« Sådan sagde Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, da han i sidste weekend holdt tale på sit partis landsmøde i Herning.

Den åbne invitation til at smede en ny alliance mellem S og DF – allerede efter næste folketingsvalg – har næsten karakter af en form for kontrarevolution: et oprør mod oprøret. Danmarks to største partier forsøger i disse måneder at vride sig fri af de mange opsætsige småpartier til både højre og venstre. De mindre, ulydige partier skal sættes på plads.

I månedsvis har Alternativet, Enhedslisten og De Radikale således forsøgt at mobilisere til oprør mod Socialdemokratiets enegang frem mod det forestående valg, og i trodsighed har de truet med ikke at ville støtte Mette Frederiksen som ny statsminister. Men det er først nu, at omvæltningen for alvor sker.

De syv små ord fra Kristian Thulesen Dahl er et tegn på, at alliancerne i dansk politik for alvor er i opbrud, blot i den stik modsatte retning af, hvad de rebelske partier havde håbet.

Hjælp ind fra højre

Det er et opsigtsvækkende vendepunkt, at Dansk Folkeparti nu lover at komme Socialdemokratiet til undsætning, hvis de rød-grønne partier stiller for vidtgående krav i rets-, udlændinge- og klimapolitikken ved en eventuel regeringsdannelse efter næste folketingsvalg:

»Mange spekulerer naturligvis på, om Socialdemokratiet på et tidspunkt får nok, og telefonen så ringer hos os. For hvis den gør, hvad så? Så tager vi den,« triumferede Kristian Thulesen Dahl.

For første gang har Dansk Folkeparti meldt officielt ud, at de er villige til at skifte side – og blive den  kongemager i dansk politik, som De Radikale tidligere var – allerede i dagene umiddelbart efter valget. De realpolitiske konsekvenser heraf kan og skal ikke undervurderes.

Hvis Alternativet, der jo sågar stiller med Uffe Elbæk som statsministerkandidat, kræver for kontante klimatiltag, hvis De Radikale stiller for vidtgående ændringer i asylpolitikken, og hvis Enhedslisten insisterer på at afskaffe f.eks. kontanthjælpsloftet, ja, så kan Socialdemokratiets formand nu reelt søge et andet sted hen.

Timingen af udmeldingen fra Dansk Folkeparti er mere end bekvem for Mette Frederiksen, som ganske vist har bred opbakning i sit eget parti, men som til gengæld fremstod mindre og mindre overbevisende som en samlede figur for hele oppositionen. Hendes autoritet var under nedbrydning.

Dæmper på dissidenter

De syv små ord slukker håbet for dem, der havde troet, at Alternativet, Enhedslisten og De Radikale ville have kunnet bruge dronningerunden til at presse mærkesager igennem. For hvis Dansk Folkeparti reelt skifter blok i tilfælde af et samlet flertal til de rød-grønne-lilla partier, kan Mette Frederiksen ifølge de aktuelle meningsmålinger stå tilbage med et gunstigt manøvrerum på op mod 127 mandater i Folketinget.

At Kristian Thulesen Dahl leverer en redningsplanke til Mette Frederiksen umiddelbart inden weekendens socialdemokratiske kongres, er næppe nogen tilfældighed. Dansk Folkepartis ledelse vil så tydeligt som overhovedet muligt signalere til de delegerede på S-kongressen i Aalborg, at et tættere samarbejde med Alternativet, Enhedslisten og De Radikale er en blindgyde.

De mange socialdemokrater, der i stilhed er sympatisk indstillede over for Alternativets klimapolitik, De Radikales flygtningepolitik og Enhedslistens socialpolitik, har fået en ekstra grund til at holde mund på kongressen. Ganske enkelt fordi Mette Frederiksens projekt pludselig er blevet mere gangbart. Og i Socialdemokratiet udfordrer man ganske enkelt ikke en partiformand, der både står til fremgang og til at kunne genindtage Statsministeriet.

Mette Frederiksen træder lørdag op på talerstolen i Aalborg som den S-formand, der har suverænt størst rygdækning i mands minde, til trods for at hun har den ringeste opbakning fra de traditionelle støttepartier – nogensinde.

Faldgruber forude

Socialdemokratiet spiller imidlertid højt spil. I praktisk politik kan det nemlig vise sig vanskeligt at regere med flere blokke på samme tid. Men allerede inden valget kan de interne spændingerne blive så voldsomme, at Kristian Thulesen Dahls plan A om fortsat at støtte Lars Løkke Rasmussen som Venstre-statsminister viser sig at kunne holde.

På den ene side kan reaktionen på den nye S-DF-alliance hurtigt blive endnu mere trodsig fra Alternativet, Enhedslisten og De Radikale. Hvis de syv ord fra Kristian Thulesen Dahl ender med at annullere hele det grønne, sociale og humanistiske oprør, der lige nu er sat i gang, vil partierne oplagt skærpe kravene yderligere.

Mette Frederiksen skal ikke regne med, at hun kan lukke munden på Alternativet, Enhedslisten og De Radikale, på samme måde som hun kan over for sine egne loyale partisoldater.

For det andet er og bliver Dansk Folkeparti et borgerligt parti, der har stemt for stort set alle de nedskæringer, som mange menige socialdemokrater er forstemte og frustrerede over. Den tidligere formand for Fremskridtspartiets Ungdom, Kristian Thulesen Dahl, bliver ikke lige pludselig socialdemokrat, fordi han nu finder det parlamentarisk opportunt at skifte hest og eventuelt vil pege på Mette Frederiksen.

Socialdemokratiet har måske vundet lidt tid, men bestemt ikke valget. Både oprørspartierne og Dansk Folkeparti har mange flere tricks i ærmet. De sidste syv små ord er bestemt ikke sagt i det, som tegner til at blive oprøret mod oprøret mod oprøret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Kim Folke Knudsen
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
  • Katrine Damm
  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Katrine Damm, Ejvind Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Sandsynligvis kommer Nye Borgerlige i Folketinget - der med sin ultra-liberale politik sammen med en udlændingepolitik der slår DF´s med flere hestehoveder i nedrighed - vil Dansk Folkeparti miste sit monopol i blå blok med hensyn til strammerkursen. Hvis Tulle går i regering med V og K (under åget) vil LA + NB gøre hvad de kan for at vælte sådan en regering - Tulle og DF taber så det gør strategen ikke under alle omstændigheder. Han kan kun få indflydelse (monopol) hvis han støtter Mette F.´s udlændingepolitik og dermed hende som statsminister og aksen S,SF og DF vil være en realistisk mulighed. Og så - kære Lars Trier Mogensen - er vejen åben for rød-grøn politik på alle tangenter. Du er forresten en elendig analytiker.

Torben, hvordan ser du, at med aksen S, SF og DF, skulle der være god basis for rød - grøn politik?

Carsten Wienholtz, Bjarne Andersen, Nette Skov, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Kan SF's vælgere virkelig se sf i regering med df?

Carsten Wienholtz, Alvin Jensen, Katrine Damm, Bjarne Andersen, Nette Skov, Kim Folke Knudsen, Karsten Lundsby, Herdis Weins, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Mette Frederiksen skal ikke regne med, at hun kan lukke munden på Alternativet, Enhedslisten og De Radikale, på samme måde som hun kan over for sine egne loyale partisoldater."

SF forråder da sit eget grundlag fuldstændig, hvis de lader sig tromle af en S - DF alliance..
Så bliver det den Dumme, den Onde og den Grusomme.
Og mon ikke mange vælgere efterhånden synes de har fået nok kameler presset ned i svælget de sidste mange år med ulighedsreformer som bl.a. S, SF og DF står bag?

Carsten Wienholtz, Helene Kristensen, Alvin Jensen, Katrine Damm, Bjarne Andersen, Henrik Peter Bentzen, Kim Folke Knudsen, Torben Skov, Karsten Lundsby og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hør nu lige engang venner - hvis i tror jeg er begejstret for den de realistiske muligheder jeg ridser op - så tager i grueligt fejl - jeg er vred,forarget,pissed off - men jeg er også en realist der ser på de muligheder der tegner sig for den politiske retning jeg ønsker at se som en vaskeægte socialist der tilfældigvis er medlem SF. HUH.

Lidt politisk realisme vil gavne på den yderste venstrefløj.

Det er nu en gang sådan i et demokrati, at det er folket der vælger den politiske virkelighed. Og det har vi alle at respektere.

Og virkeligheden nu og efter et valg er, at Ø+Å intet får at sige på tinge med mindre man er parate til at indgå kompromisser.

Der er og kommer ikke et rødt flertal; Højst et flertal fra Ø-til B. og det var ligesom ikke en succes sidste gang.
Jeg stemmer SF og håber på en styrket venstrefløj; Men jeg går ikke ind for korslagte arme, hængekøje og råben ude bag sidelinjen.

Georg Kallehauge, Kim Folke Knudsen, Helle Walther og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Aksel Larsen - SF´s stifter gav et godt råd med på vejen : "Løft ikke den røde fane så højt at du mister jordforbindelsen"

SF går ikke i regering med Dansk Folkeparti. Det er noget spin!

Alvin Jensen, Kim Folke Knudsen, Carsten Hansen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Det er påfaldende så ofte kommentariatet udtaler sig om mulige bogstavkombinationer efter næste valg - UDEN at nævne SF med ét ord, således også her. LTM anser åbenbart ikke SF for at være værd at tage i betragtning. Det er som om SF ikke mere hører med til "rød" blok, og det er jo en ret præcis vurdering.
I stigende grad læner SF sig op ad S og DF, siger halvhjertet ja til nogle de forslag som regeringen kommer med. Dels den virkelig slemme - ghettopakken, der dels diskriminerer de nuv. beboere i de såkaldte "belastede boligområder", dels lænser lejernes penge fra Landsbyggefonden, og dels er et angreb på det sociale boligbyggeri.
Aktuelt stod Jacob Mark og hældte vand ud ad ørerne .pga. medieforligets brutale nedskæringer i DR. Men han undlod at fortælle, at SF var villig til at beskære DR med 5 pct.,, og dermed accepterede SF også præmissen om, at der overhovedet skulle skæres i DR, i stedet for at afvise enhver nedskæring.
Mon ikke Preben Wilhjelm får ret i sin spådom fra 2010, at vi en dag vil se en regering bestående af S-DF og SF.

Alvin Jensen, Christian Nymark, Henrik Peter Bentzen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Torben K L Jensen

Ja; Man må sige at det snart er en del år siden Axel Larsen + flere tog et opgør mod Sovjet-kommunismen.

S går ikke i regering med DF, ikke i denne omgang, om nogensinde. DF kan samarbejde eller støtte S ,som de vil, på flere områder, men hvis jeg var Å ,Ø og R ville jeg tænke mig rigtig godt om, før jeg ødelagde det for mit parti. Der er så meget mere der samler de røde partier, EU, miljø, uddannelse, klima, arbejdsmarkedspolitik osv osv.
DF kan man ikke stole på100%, det e rjo set igen og igen, det ved Mette F da godt. Mette F er det eneste mulige og fornuftige i ny regering, og så bredt samarbejde med begge sider i folketinget, det er den mulighed, der er.Løkke skal ikke fortsætte.

Henrik Leffers, Kim Folke Knudsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

En vision : Oprør fra midten - Eller sammenrend i blandingsfarven violet.
En sådan valg periode vil støtte fløjene. Derefter tilbagevending til rød-blå blokke.

Leo Nygaard.

Men hvilke partier er så hvad ?.

Bekender Det Radikale Venstre sig endegyldigt til blå blok ?
Er Socialdemokraterne blevet helt blå ?
Er DF blevet rødt ?
Er Enhedslisten vendt tilbage til VS-tiden ?.

Er der flere fantasifulde/realistiske bud ?

Kim Folke Knudsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Socialdemokratiet står i vejen for, at der kan komme en reel opposition i Danmark (som en anden vist har skrevet).

Alvin Jensen, Katrine Damm, Jens Kofoed, Christian Nymark, Bjarne Andersen, Henrik Peter Bentzen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Carsten Hansen - Jeg mente, en midterregering af S alene kan ikke fægte sig frem med skiftende flertal, men må holde sig til DF m.m. Mange vælgere vil blive utilfredse og flytte sig udad mod både venstre og højre fra de to partier. Så kommer vi tilbage til blokpolitikken.
Venstre vil kigge på og afvente, deres tid komme igen.
Bare en spådom.

Kim Folke Knudsen

Kære Carsten Hansen 22 September 2018 kl 21.25

Jeg forstår din frustration til fulde og deler denne. Det er blevet alt for tvetydigt og alt for mudret med den danske debat, hvor partierne flyttes rundt mellem rødt og blåt som fanden læser Bibelen.

Det Radikale Venstre er et borgerligt parti. Et borgerligt parti er et parti, som er tilhænger af den private ejendomsret og den private ejendomsret over produktion og serviceerhverv. Vi vil til enhver tid forsvare dette princip. Vi vil støtte virksomhedernes og de driftige lederes bestræbelser på at skaffe nye arbejdspladser og nye fremskridt til Danmark. Vi er tilhængere af den liberale grundtanke, at borgerne skal stå stærkt som individ og privat fællesskab overfor staten. Staten skal være der, og staten skal regulere mange forhold herunder tage sig af de svagest stillede medborgere, men staten må aldrig blive så stærk og magtfuld, at den handler hen over hovedet på borgerne i Danmark.

Hvordan stiller en socialist sig til dette spørgsmål i år 2018 ??

Giver det overhovedet mening at omtale nutidens venstrefløj som socialister ?

Jeg har i lang tid undret mig over, at mit parti ikke i højere grad tydeliggør dette tilhørsforhold. Vi er og bliver et borgerligt parti med socialliberale holdninger. Vi er i familie med partierne Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance på dette afgørende punkt.

Det Radikale Venstres søsterparti i Sverige Centerpartiet har meldt klart ud i årevis. De er en del af den borgerlige alliance. Det finder jeg befriende troværdigt, at melde klart ud på den måde. Det vil spare vælgerne og vores politiske partnere på Venstrefløjen for de evige diskussioner om, at Det Radikale Venstre er en hindring for dit og dat.

På et punkt adskiller Det Radikale Venstre sig afgørende fra de øvrige borgerlige partier i Danmark for tiden. Vi vil ikke lade os fjernstyre af DF´s nationalistiske politik, som er drevet af ønsket om at løsrive Danmark fra EU og af forsøget på at skubbe samtlige flygtninge og indvandrer ud af Kongeriget, som har tilknytning til Afrika og især til Mellemøsten og som er muslimer.

Vi dømmer aldrig et indvid ud fra et religiøst tilhørsforhold eller ud fra etnicitet, men ud fra de gerninger, som vedkommende gør som individ og borger her i landet.

Vil det betyde at Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne ikke fremover kan kompronisse og tale om integration og flygtninge. Nej det vil det ikke.

Jeg kan som radikal godt se, at den er rivende gal, når kvinder fra Mellemøsten opholder sig her i landet i årevis og ikke kan et pluk dansk. Det dur ikke.

Jeg kan som radikal godt se, at der skal sættes en stopper for bande uvæsenet og for de unge kriminelles løbebane udi narkohandel, våben og vold. Spørgsmålet er hvordan og hvorledes ?

Jeg kan som radikal godt se, at der er en grænse for hvor mange flygtninge Danmark kan optage fra lande med en vidt fremmed kultur,som ligger fjernt fra Danmark. Men løsningen ser vi lidt anderledes end DF. Vi vil ikke være med til at føre en politik, hvor hovedpointen er at skubbe rundt med flygtningene og indvandrene ved at smide dem ud og skubbe dem over til vores nabolande i EU. Det fører ingen vegne end til stigende spændinger mellem de europæiske lande. Spændinger som kan føre til konflikter og ballade, som vi slet ikke kan overskue.

Jeg vil herfra opfordre såvel Socialdemokrater som mit eget parti til at skrue lidt ned for den interne kritik og begynde at drøfte realiteterne. Hvor er vi enige og hvor er vi uenige og har behov for at drøfte den rette løsning med hinanden ?.

Hvis de partier, som vil en anden Regering end den nuværende reelle DF regering ( Det Blå Marionet Teater ), så må alle partier bag det største partis kandidat til Statsminister posten begynde af sætte sig sammen og finde de punkter, som vi vil gå til valg på sammen.

Enhedslisten har antydet dette her. SF peger også på behovet for ikke at male sig selv op i et højt træ. Alternativet får ikke over 50% af stemmerne efter næste valg og det gør Det Radikale Venstre heller ikke med statsgaranti.

Jeg som altid har været på nakken af kommentator hæren hørte for 14 dage siden en meget kløgtig bemærkning fra kommentator hærens Nestor Hans Engell (K). Jeg fatter ikke, at Det Radikale Venstre vil gøre hele deres valgkamp til et spørgsmål om at være uenige i et og alt med Socialdemokraterne om Flygtninge og integration. For der er altså andre emner i dansk politik, som har betydning for de danske vælgere. Tak her fra til Hans Engell for de kloge ord.

PS: Jeg mener, at Danmark hvert år skal tage et mindre antal kvoteflygtninge her til landet. Jeg ser dette som en humanitær forpligtelse: Et rigt og velstående land som Danmark godt kan påtage sig.

Kim Folke Knudsen

DF´s nationalistiske optræden for tiden OPPORTUNISME OG MAGT FOR ENHVER PRIS.

Først melder Kristian Thulesen Dahl ud, at han støtter Lars Løkke Rasmussen som Statsminister kandidat og som leder af en borgerlig regering ( under DF´s åg ). Så fortsætter Det Blå Marionet Teater.

Dernæst melder Kristian Thulesen Dahl ud, at hvis der ikke er blåt flertal, så indleder han et tvangægteskab med Mette Frederiksen, men indholdet af dette ægteskab udover enighed om at være på nakken af indvandrer og flygtninge, og muslimer. Det melder historien ikke noget om. Vælgerne er overladt til gisninger og formodninger om dette nye politiske spøgelse. Det Røde Marionet Teater.

Fælles for Det Blå Marionet Teater og Det Røde Marionet Teater er, at den samme leder sidder for bordenden og bestemmer alt herunder Teaterets overlevelse. Den leder hedder Kristian Thulesen Dahl Dansk Folkeparti.

Man må sno sig, sagde ålen. Den havde lært noget af Tullen.
Politik er skuespil for folket. Spis nu lige brød til !

Det S-DF ægteskab blive vist papirløst. Så er det nemmere at gå tilbage til den gamle elsker.

Leo Nygaard.

Når man endelig er sluppet af med hovne partner der ville bestemme det hele, så betænker man sig nok en ekstra gang, inden man vender tilbage.

:-)

Det radikal venstre har malet sig op i et hjørne og har her brugt en farve ingen andre kan lide.
Heller ikke Ø og Å.

Alvin Jensen, Helle Walther og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

En omgang absurd teater og samfunds-fornægtelse. Det hele drejer sig åbenlyst om manipulering med det formål at bevare status quo. S vil ikke rulle en eneste nedskæring tilbage. Weekendens tale fra Mette Frederiksen i Aalborg var et stort socialt bluf-nummer.

De største politiske partier er top-styrede, og enhver som i stilhed er sympatisk indstillede over for Alternativets klimapolitik, De Radikales flygtningepolitik eller Enhedslistens socialpolitik, kommer ikke til magten. Denne mangel på diversitet sprængte De Radikale i tre dele. Socialdemokratiet holder udelukket sammen på de forskellige fraktioner ved udsigten til ministerposter, magten er målet i sig selv. Klimaet og de fattige børn betaler prisen.

Inter-politisk ægteskab bliver brugt som en metode til at danne politiske alliancer blandt eliter - mellem politiske partier eller organisationer, der er nært beslægtede politisk. Men den stærkt reducerede politiske mangfoldighed, vil uundgåeligt øge uligheden for hele befolkningen.

Politisk monokultur kan betyde, at menneskeheden muligvis ikke kan tilpasse sig ændringer i miljøforholdene. Det er tydeligt, at Folketinget ikke har Paris-aftalens mål på max 1,5 grader for øje. De nuværende planer skal ses i sammenhæng med at Tyskland, Australien og USA er klima-eskapister. Det er de rigeste lande som skulle gå forrest i klimakampen, da der er massive omkostninger forbundet ved en omlægning af økonomien. Lige nu sigter politikerne mod klimakaos; 4-5 grader. Penge, magt og ideologi er vigtigere.

I Hørsholm kommune har man indført en ny praksis, for at undgå skaderne ved indavl. Politikere og embedsmænd i kommunen må fremover ikke give hinanden kys og kram. Krammerforbudet gælder kun mellem politikere og embedsmænd, mens politikere fortsat gerne må udøve denne grænseoverskridende adfærd - det er tilladt for at sikre politiker-familie-dynastierne. Politiker-domesticering går helt tilbage til Socialdemokratiets tidligste dage.

Indavl er særligt problematisk i små populationer, som i Folketinget, hvor den politisk-genetiske variation allerede er begrænset. Sandsynligheden for skadelige recessive alliancer er således signifikant højere i en lille indavlet population end i en større population.

Samfundet bærer tydelige tegn på diverse følgevirkninger af årtier manglende politisk variation; stressepidemien som er afledt af erhvervslivets grådighed, den stærkt accelererende fattigdom, overgivelse af magten til erhvervslivet og erhvervslivs-tilbedelse, som igen medfører udnyttelse af billig arbejdskraft. Det kommende valg tyder ikke på at indeholde muligheden for en kursændring.

Ulighedssyndromet er en neurologisk afledt lidelse, der næsten udelukkende findes i overklassen, hvorimod fremmedfrygt er fordelt over større dele af befolkningen. Nogle symptomer på degenereringen omfatter pseudo-politik, manipulation med medierne, total mangel på samvittighed og menneskelighed, fravær af troværdighed, manglende ansvarlighed, misbrug af magt, vælgerbedrag og manipulation, misinformation og korruption.

Den mentale degenerering pga indavl kan spores ved årtiers krigsførelse, som har afstedkommet store flygtningestrømme. Krigsførelsen er tydeligt forbundet med afmaskning af alvorligt skadelige recessive politiske alliancer.

Politiker-populationens indavlshistorie bør også overvejes, når man diskuterer variationen inden for de politiske partier. Når politikerne samstemmende taler om at 80 % af folketingets medlemmer mener at bla, bla, så handler det om at forøge de største partiers fordele og det er skadeligt for overlevelsen af små, truede minoriteter. Nogle politikeres mangel på selvbeherskelse angående grådighed kan forklares ved at politikere nyder en masse frynsegoder.

Indavl resulterer i en mangfoldigheds-begrænsende monopolitik, hvilket øger chancerne for love, der påvirkes af de skadelige eller recessive træk ved indavl. 85 % af folketingets politikere er utryghedsskabende eller direkte skadelige for de fattige. Politikerne går med sociale skyklapper, og de har ingen føling med den skade de forvolder overfor de socialt udsatte. Der er tegn på et stort antal af sociopatiske og følelsesmæssige problemer.

Vi ved at fattigdom skader helbredet, det forkorter livet med 19 år. Vi ved at det er politikerne som konstant mindsker eksistensgrundlaget for bunden af samfundet. Mange kommuner satser nu på at "løse problemet med de fattige" ved at rive lejeboliger ned, ikke bygge nye, og i stedet opføre ejerboliger, selv om der beviseligt ikke er mangel på ejerboliger. Væk med de fattige og ind i kommunerne med fomuende familjer. Kommunerne benytter sig af uberettiget brutalitet.

De sidste årtier har bevist uden tvivl, at større vækst medfører mere fattigdom; fattigdommen er eksploderet, men fattigdom skader helbredet. Der er ingen bankdirektører som tager skade af omfordeling, tværtimod vil bankdirektøren ligesom alle andre borgere få et bedre helbred, hvilket sparer staten milliarder, og stress mindskes betydeligt.

Finanstilsynet og bagmandspolitiet kan knapt stille med hvert sit fodboldshold. Igen til sammenligning er der i bankerne ansat over 2000 mand til at forhindre hvidvask og skattely. Myndighederne kan naturligvis ikke stille noget op, hvis den kriminelle hvidvask er udliciteret til et datteselskab i et andet land. Det er den opstilling som altid benyttes i disse massive kriminelle sager.

Som altid er hovedbestyrelsen total blind, døv og ligeglad, tundhør og følelsesløs. Pengene derimod er der stor glæde ved, de gemmes væk i bankboksene, ingen myndigheder har adgang, og finanstilsynet har ikke engang talenter ansat som kan måle sig med journalisterne som opklarede sagen om hvidvask for 1.500 milliarder.

Katrine Damm, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Sorry Leo.

Jeg troede du mente at sosserne skulle vende tilbage til De radikale.

DF vender sig imod hvem som helst, bare de kan få en grænsebom eller symbol-stramning. Det er nok det eneste de elsker.

Helene Kristensen

Så forunderligt at SF stadig regnes for et selvstændigt parti. De er bare halehæng til Socialdemokratiet - ingen egen politik, kun magtbegær. Blå partier fra væg til væg, kun en lille rød lap alleryderst i siden. Det ender grimt på et tidspunkt - når nok er blevet marginaliseret og kun de få kan se en mening med livet.

Ja, det røde er kun lapperi, men højlydt ;-) Debatten i torsdags viste en centralt placeret rød lap.
Måske stod der røde lejesvende for tilrettelægningen !