Læsetid: 6 min.

Misbrug blandt unge er et udbredt problem. Men markant flere er begyndt at få hjælp

Et enkelt initiativ i Københavns Kommune har hjulpet flere hundrede unge med deres misbrug af alkohol, stoffer eller hash. Og det er en del af en større udvikling, hvor langt flere unge i dag kommer i behandling end tidligere
En af dem, som har røget hash, siden han var 14, er den i dag 17-årige Asbjørn. Sidste år, da han gik i 10. klasse, vågnede han en dag i en hvid hospitalsseng i Hillerød uden at kunne huske, hvordan han var havnet der.

En af dem, som har røget hash, siden han var 14, er den i dag 17-årige Asbjørn. Sidste år, da han gik i 10. klasse, vågnede han en dag i en hvid hospitalsseng i Hillerød uden at kunne huske, hvordan han var havnet der.

10. september 2018

Hvis man som ung har et problem med enten stoffer eller alkohol, er der i dag kortere vej til hjælp. Siden 2015 har der nemlig været et hold af rådgivere fysisk til stede rundtom på en række københavnske uddannelsessteder, som har tilbudt de unge hjælp til at komme ud af misbruget.

Initiativet bag hedder Ro på Rusen, og fra 2015 til 2017 har de ifølge netop offentliggjorte tal tredoblet antallet af unge, der får hjælp. Fra 85 i 2015 til 244 i 2017. I alt har projektet ført til, at 475 unge er blevet guidet gennem et rådgivningsforløb.

Ikke overraskende er lederen af initiativet, Carina Abel Gjaldbæk, begejstret. Grunden til, at de har fået fat i så mange unge, er ifølge hende, at de er til stede på skolerne.

»Mange af de unge, som havner i misbrug, har også en række andre problemer med sig i bagagen, f.eks. psykiske diagnoser eller rusmiddelproblemer i familien. Når de går på en ungdomsuddannelse, bruger de derfor alle deres kræfter på det og har ikke overskud til at være opsøgende eller komme hen til et andet tilbud på en helt ny adresse,« siger hun.

»Derfor er det vigtigt, at vi er til stede og er synlige over for eleverne,« siger hun og henviser til, at Ro på Rusen lige nu har medarbejdere på 20 produktionsskoler, erhvervsskoler, ungdomsskoler og gymnasier.

Men det er ikke kun Ro på Rusen, som har haft succes med at nå de unge. Initiativet er en del af en større udvikling. For nogle måneder siden viste en analyse fra KL’s nyhedsbrev, Momentum, at unge med misbrugsproblemer meget oftere kommer i behandling i dag end for ti år siden.

Analysen, som byggede på tal fra Sundhedsdatastyrelsens register over stofmisbrugere, viste, at der i 2006 var cirka 3.250 unge mellem 18 og 25 år i behandlingstilbud. I 2016 var det tal næsten fordoblet og lød på 7.425.

»Det kan være rigtig vanskeligt at få de unge i tale, fordi misbrug er så tabubelagt. Derfor er det meget positivt, at vi faktisk ser, at flere unge kommer i behandling – selv om det stadig er de fleste, som ikke gør,« lyder det fra Mads Uffe Pedersen, som er professor på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

Problemerne hober sig op

Det faktum, at flere unge kommer i behandling, kan ikke nødvendigvis sidestilles med, at der også er kommet tilsvarende flere misbrugere. Det handler i lige så høj grad om, at der er kommet et større fokus på området, hvilket har ført til mange af de nye initiativer, vi ser disse år, lyder det fra professor Mads Uffe Pedersen.

Det er uklart, hvor mange unge der har et misbrug. Men noget af det, Mads Uffe Pedersen har målt på, er, hvor mange unge mellem 15 og 25 år, som ryger hash 20 gange om måneden. I 2014 og 2015 fandt han frem til, at det gjorde cirka to procent, hvilket svarer til 17.000 unge.

Og hash er den helt store kilde til misbrug. Ifølge tallene fra Ro på Rusen har 84 procent af de unge hash som deres hovedstof. Over halvdelen fortæller også, at de bruger det dagligt – nogle gange også flere gange om dagen.

En af dem, som har røget hash, siden han var 14, er den i dag 17-årige Asbjørn. Sidste år, da han gik i 10. klasse, vågnede han en dag i en hvid hospitalsseng i Hillerød uden at kunne huske, hvordan han var havnet der.

En overlæge bøjede sig ned over ham og fortalte ham, at han var blevet behandlet for en overdosis, og at de havde fundet hash og kokain i hans blod.

»Jeg kan kun huske, at jeg dagen inden havde taget nogle Xanax (antidepressiv medicin, red.) og noget kokain,« fortæller Asbjørn.

Første gang, han blev tilbudt hash, var han 13 år. Det var en fra hans parallelklasse, som spurgte, om ikke han ville prøve. Første gang hadede han det. »Det kradsede ubehageligt halsen,« husker han.

Men året efter blev han tilbudt det igen, og han begyndte at hænge ud med andre, som også røg hver dag. Det blev hurtigt hans nye omgangskreds og hverdag.

»Det udviklede sig, og jeg begyndte at tage kokain. Jeg blev helt vild med det. Når jeg tog stoffer, fik jeg lov til at søge væk fra hverdagens problemer. Men til sidst gik det helt galt,« siger han.

Fællesskabet som den stærkeste kraft

Et par dage efter hospitalsindlæggelsen var Asbjørn til en samtale med sin lærer, hvor de blev enige om, at han skulle tale med en rådgiver fra Ro på Rusen, hvis han ville fortsætte på skolen. Det ville han gerne, så det blev begyndelsen på et længere forløb, som foregik i lokaler på skolen, hvilket, fortæller Asbjørn i dag, gjorde det mere overskueligt for ham.

»Jeg har ikke rørt kokain lige siden. Hash er jeg stoppet med for nylig, fordi jeg pludselig blev ret depressiv af at ryge. Men jeg har ikke rørt andre stoffer, siden jeg kom i behandling,« siger han.

Hvis Asbjørn skal give en forklaring på, hvorfor misbruget tog fat, peger han selv på det fællesskab, han også blev tilbudt. Han fortæller om en barndom præget af mobbeepisoder i folkeskolen og en tidlig ADHD-diagnose, som førte ham til et utal af specialklasser.

»Hash gjorde, at jeg følte mig på lige fod med de andre.«

I dag er det meste af hans netværk væk, fordi han er holdt op med at ryge. I stedet har han sin kæreste og er begyndt på en EUX-uddannelse, hvor han stadig mødes med rådgiveren fra Ro på Rusen.

»Flere af mine tidligere venner er blevet fyret flere gange fra deres job, og de laver ikke noget. Jeg vil ikke ende som dem. Så jeg blev nødt til at komme væk.«

Bruger stof dagligt

Asbjørn er langtfra den eneste, som har røget hash eller taget andre stoffer dagligt. Ifølge tal fra Ro på Rusen fortæller over halvdelen af de unge, at de bruger deres hovedstof – som ofte er hash – hver dag.

Men stoffet i sig selv giver ikke megen forklaring på årsagen til problemerne. Her viser undersøgelsen, at 28 procent af dem, som havner i et misbrug, også har en psykiatrisk diagnose, ligesom 31 procent er vokset op i familier med rusmiddelproblemer.

»De unge møder tit voksne, der siger: ’Hvorfor holder du ikke bare op?’ Jamen det gør de ikke, fordi det er svært, og fordi det giver dem noget,« siger Carina Abel Gjaldbæk.

»De har jo haft misbruget af en årsag. For nogle unge er det hele deres liv. Når de skal holde op med at ryge hash, står der også en ensomhed foran dem, fordi de ofte skal vælge rygefællesskabet fra,« siger hun.

Også Mads Uffe Pedersen fra Aarhus Universitet peger på, at de unge skal lave en livsstilsændring, når de skal ud af misbruget.

»Lige nu er vi i gang med en stor undersøgelse, hvor vi har testet forskellige behandlingsmetoder. Med den bedste var 50 procent stoffrie i ni måneder, efter de begyndte i behandling. Og det er rigtig gode resultater,« siger Mads Uffe Pedersen.

Ligeledes har Ro på Rusen testet, hvor mange af de unge som er holdt op med at tage stoffer eller drikke alkohol efter et behandlingsforløb. Her svarer 63 procent, at de enten er holdt op eller har nedbragt indtaget af deres stof.

Problemet er langtfra løst

I juli 2017 skrev Information, om at det måske snart var slut med hjælp til rusmiddelafhængige på københavnske uddannelsesinstitutioner. Ro på Rusen var nemlig sat til at blive nedlagt i 2018. Men som kommunens daværende sundhedsborgmester fra SF Ninna Thomsen sagde, ville hun gerne gøre ordningen permanent, fordi »det er en god samfundsmæssig investering«.

I mellemtiden har Ro på Rusen fået midler til at fortsætte og udvide aktiviteterne indtil 2021. Det betyder mere konkret, at ordningen vil være at finde på flere forskellige skoler, ligesom den også er blevet udbredt til gymnasier.

Men skal det for alvor lykkes at få unge ud af misbruget, bør man ifølge Mads Uffe Pedersen i højere grad tænke på »en koordineret gruppeløsning«.

»De unge har oftest ikke kun et problem med rusmidler, men også med uddannelse og bolig, og nogle har psykiske problemer. Man burde i højere grad koordinere tilbuddene bedre, så man fokuserer på flere ting samtidig, så den unge kan komme på ret køl igen,« siger professoren.

Asbjørn er ikke hans rigtige navn, men det er redaktionen bekendt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu