Niels Brock benytter udskældt amerikansk akkreditering til at omgå danske regler

Handelsskolen Niels Brock benytter en udskældt og stærkt kritiseret privat amerikansk akkrediteringsinstitution (ACICS) til at udbyde en videregående uddannelse uden om dansk lovgivning.

Ingen danske myndigheder fører tilsyn med uddannelsen, fordi den er udbudt gennem den amerikanske institution, som Niels Brock betaler for at akkreditere eller med andre ord godkende uddannelsen.

»Det virker som et hul i lovgivningen, hvis man som dansk uddannelsesinstitution kan betale en privat amerikansk akkrediteringsinstitution for at godkende en uddannelse, man ikke er godkendt til at udbyde af danske myndigheder,« siger Peter Dahler-Larsen, der er leder af CREME, Center for Resultater, Effekter, Måling og Evaluering, ved Københavns Universitet.

Handelsskolen er kun godkendt til at udbyde erhvervsuddannelser på ungdomsuddannelsesniveau. Men gennem ACICS kan skolen udbyde en erhvervsrettet bacheloruddannelse, hvor de studerende får et amerikansk diplom af Niels Brock i København. Nu står de studerende i en usikker situation, fordi der er risiko for, at akkrediteringsinstitutionen får frataget sin i forvejen midlertidige anerkendelse fra det amerikanske uddannelsesministerium.

»Hvis man gerne vil udnytte studerende, så vælger man ACICS. Hvis man vil anerkendes som en institution med uddannelse af høj kvalitet, så undgår man dem. Det har været kendt i årevis,« siger Paul Fain, der er nyhedsredaktør ved netmediet Inside Higher Ed, der specialiserer sig i nyhedsformidling om videregående uddannelser.

ACICS er blevet kendt og kritiseret for at godkende colleges, der er bygget på at rekruttere »lavtlønnede og minoriteter til at tage dyre uddannelser af tvivlsom karakter«. Det er beskrevet i en rapport af tænketanken Center for American Progress.

Reddet af Trump

Derfor iværksatte Obama-administrationen i 2015 en dybdegående undersøgelse af ACICS, der året efter førte til, at institutionen mistede myndighedernes anerkendelse til at godkende uddannelsesinstitutioner.

Uddannelsesinstitutionerne, der er akkrediteret ved ACICS, fik 18 måneder til at finde ny akkreditering, men inden fristen udløb den 12. juni 2018, kom en ny præsident til, og Donald Trumps undervisningsminister, Betsy DeVos, genetablerede i april midlertidigt anerkendelsen.

Det skete ifølge en intern rapport under heftig kritik fra amerikanske uddannelseseksperter og fra ministerens eget departement, fordi der blev fundet »adskillige driftssvigt« hos ACICS, skriver netmediet Inside Higher Ed.

Nu forventes der endelig afgørelse i sagen den 28. september. Fratages ACICS anerkendelsen, får institutionerne en ny frist på 18 måneder. Alternativt kan ACICS få en ny midlertidig anerkendelse på op til fem år.

Niels Brocks amerikanske bacheloruddannelse er en af fire videregående uddannelser på bachelor- og kandidatniveau, som skolen udbyder i København. Derudover udbyder handelsskolen bacheloruddannelser på samme akkreditering i Vietnam og Kina.

På uddannelsen i København har nepalesere udgjort mere end 80 procent af de studerende i 2015, 2016 og 2017. På den kommende årgang i 2018 udgør de lidt over 50 procent, mens den resterende andel primært kommer fra Bangladesh og Filippinerne. Det fremgår af Niels Brocks egne oversigter.

Tvivlsom kvalitet

Ifølge danske og amerikanske eksperter er det meget bekymrende, hvis der sås tvivl om den myndighed, der har til ansvar at kontrollere og føre tilsyn med en uddannelse.

»Der kan være tale om en nok så god uddannelse, men det kan være uigennemskueligt, hvad kvaliteten af uddannelsen er, fordi der på det amerikanske marked er utroligt mange akkrediteringsmuligheder. Derfor er det ikke et kvalitetsstempel i sig selv at have en akkreditering, og det kan gøre det svært for de studerende at vide, hvad det er for en vare, de køber,« siger direktør i DEA, Stina Vrang Elias. Hun har siddet i det danske akkrediteringsråd i otte år og har fortsat plads i bestyrelsen for det norske, NOKUT.

Peter Dahler-Larsen mener også, at den udenlandske akkreditering rejser en række spørgsmål om kvaliteten af uddannelsen. Han har forgæves trevlet både Niels Brocks og ACICS’ hjemmeside igennem for at finde informationer om, hvad godkendelsen er baseret på.

»Når jeg lige tager et blik på ACICS’ kriterier og grundlag for at akkreditere uddannelser, så er der mange blindgyder og spørgsmål, jeg savner svar og dokumentation for. De giver også et indtryk af at sprede akkrediteringerne bredt og har både en kokkeskole i Peru og en businessuddannelse i Kenya i deres regi,« siger han.

Også Robert Kelchen, der forsker i det amerikanske uddannelsessystem ved Seton Hall University og har et indgående kendskab til de mange amerikanske akkrediteringsinstitutioner, undrer sig over Niels Brocks valg.

»ACICS har et rigtig dårligt ry,« siger Robert Kelchen. »En godkendelse fra dem er ikke et bevis på kvalitet.«

Kritik fra studerende

Tvivlen om værdien af Niels Brocks akkreditering rejses, efter at studerende på skolens videregående internationale uddannelser, har sået tvivl om uddannelsernes kvalitet. Som tidligere beskrevet i Information har særligt den fireårige amerikanske bacheloruddannelse, der er akkrediteret af ACICS, fået kritik fra de studerende og fra Danmarks Evalueringsinstitut, der udfører vejledende vurderinger af uddannelsen.

Direktør for Niels Brock, Anya Eskildsen, slår imidlertid fast, at kvalitet vægtes højt på de internationale uddannelser og fremhæver, at skolen har gennemført flere tiltag med henblik på at styrke kvaliteten af uddannelsen og optaget af studerende.

»Vi mener bestemt ikke, at vi udbyder uddannelse af en lav kvalitet. Tværtimod. Vi ønsker at give de studerende det bedste og mest internationale eksamensbevis, og det gør vi ved at give en amerikansk bacheloruddannelse på danske præmisser med dansk pædagogik og dygtige undervisere,« siger Anya Eskildsen.

Hun henviser til, at alle uddannelser er akkrediteret i enten USA eller England, og at de ligeledes er »godkendt af EVA«, Danmarks Evalueringsinstitut. EVA understreger imidlertid, at deres vejledende vurderinger ikke er en godkendelse.

De nepalesiske studerende er af Niels Brock rekrutteret gennem agenter, der får 10-15 procent af studieafgiften i kommission, svarende til mellem 8.700 og 22.000 danske kroner per studerende. Omkring 600 studerende er hidtil blevet optaget på den amerikanske bacheloruddannelse i København. De betaler mellem 320.000 og 348.000 danske kroner for de fire års studier. Med andre ord er der tale om en trecifret millionforretning.

Niels Brock oplyser, at deres samarbejde med agenter foregår i fuld overensstemmelse med de retningslinjer fastsat i 2015 af Uddannelses- og Forskningsministeriet, for så vidt angår brugen af rekrutteringsagenter. Skolen oplyser også, at der indgås kontrakt med agenterne, og at det er vigtigt for skolen, at agenterne »fremhæver Niels Brocks internationale uddannelser, som uddannelser af høj kvalitet«.

’Innovativt og unikt’

Sagen om Niels Brocks strækker sig tilbage til 2008, hvor VK-regeringen gennemførte en gymnasiereform. Loven kom i stand på baggrund af en aftale indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre og havde til formål at gøre erhvervsakademierne til en separat sektor.

»Undervisningsministeren opretter den 1. september 2008 eller snarest derefter indtil ti erhvervsakademier, som skal være funktionsdygtige fra 1. januar 2009. Med etableringen af færre erhvervsakademier med en egentlig institutionel underbygning skabes rammerne for stærke uddannelsesmiljøer, som har den nødvendige faglige tyngde og ledelsesmæssige kapacitet,« står der i lovforslaget fra december 2007.

Reformen, der blev vedtaget under daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V), bevirkede, at handelsskolerne ikke længere kunne drive erhvervsakademier.

»Jeg kan godt huske, at Niels Brock ikke kunne udbyde akademiske uddannelser, fordi de var kommet i klemme i forbindelse med reformen, der fratog handelsskolerne mulighed for at drive erhvervsakademi. Derfor måtte de søge andre steder hen, og der fandt de en model, som muliggjorde det for dem,« siger Bertel Haarder.

»Jeg mener, at erhvervsakademierne blev skilt ud, for at de ikke skulle suge penge og opmærksomhed til sig på grunduddannelsernes bekostning,« supplerer han i et skriftligt svar.

Bertel Haarder vil ikke udtale sig om den amerikanske uddannelse i Danmark, fordi den kom til efter hans tid. Men det var netop i overgangsperioden, hvor Niels Brock skulle udskille sine uddannelser, at de i 2011 fandt frem til ACICS, der gjorde det muligt for dem at beholde de videregående uddannelser i Kina, åbne en skole i Vietnam og udbyde en bacheloruddannelse i Danmark.

»Vi kontaktede kun ACICS, fordi vi havde mistet den danske akkreditering. De blev vores løsning på, at vi stod til at miste udbuddet på flere af vores uddannelser,« siger Anya Eskildsen.

»Jeg vil kalde modellen unik og innovativ,« supplerer afdelingsleder Lars Askholm.

Tvivl om grundlaget

Mens ACICS er gerådet ud i stormvejr i USA, sås der herhjemme tvivl om Niels Brocks grundlag for at opnå den amerikanske akkreditering. ACICS oplyser nemlig, at de kræver, at Niels Brock er godkendt af de danske myndigheder for at operere som videregående uddannelsesinstitution.

Både Uddannelses- og Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet slår fast, at Niels Brock ikke er godkendt som videregående uddannelsesinstitution. Men direktør for ACICS Michelle Edwards skriver i en mail:

»Jeg kan forsikre om, at vi har dokumentation for, at Niels Brock er godkendt til at operere som videregående uddannelsesinstitution i Danmark.«

Niels Brock har imidlertid vist Information dokumentation for, at skolen har gjort ACICS opmærksomme på, at den ikke har danske myndigheders akkreditering til at udbyde en videregående uddannelse. Men i ACICS’ øjne var det ifølge Anya Eskildsen afgørende, at Niels Brock, da skolen i 2011 kontaktede ACICS, udbød et erhvervsuddannelsesforløb, hvor en afsluttet gymnasial uddannelse var adgangskrav, og hvor der var mere end 300 undervisningstimer.

I USA kan sådanne uddannelser kategoriseres som videregående, forklarer professor Kevin Kinser, der er forfatter til flere bøger om amerikansk akkreditering og er leder af afdelingen for uddannelsespolitiske studier ved Penn State College of Education. Og derfor kunne Niels Brocks erhvervsuddannelse blive akkreditering som en uddannelsesinstitution, der kan udbyde en bacheloruddannelse.

»Det ligner en situation, hvor Niels Brock er anerkendt som videregående uddannelsesinstitution fra ACICS’ perspektiv, men graden, de udbyder, har ingen status i deres eget land,« skriver professor Kevin Kinser.

I januar 2018 gjorde Niels Brock ACICS opmærksom på, at erhvervsuddannelsen, der oprindeligt kvalificerede dem som videregående uddannelsesinstitution, ikke længere overholder reglen om 300 undervisningstimer. Men Niels Brock fik alligevel lov at bevare deres status hos ACICS.

Michelle Edwards har bekræftet, at de er opmærksomme på, at uddannelsen ikke længere opfylder kriteriet om undervisningstimer, men skriver, at ændringen »blev godkendt af ACICS«.

»Jeg værdsætter de oplysninger, I har rejst spørgsmål omkring, og vi kontakter ministeriet direkte, da vi har modtaget modstridende information om institutionens godkendelsesstatus. Vi har derfor ikke flere kommentarer, før vi har haft muligheden for at undersøge sagen,« skriver Michelle Edwards.

Brev fra ministeren

I en tidligere mail henviser Michelle Edwards til, at ACICS gennem flere år har modtaget et underskrevet brev fra den siddende danske uddannelses- og forskningsminister. Af brevet fremgår det, at den amerikanske bacheloruddannelse anerkendes som sammenlignelig med en dansk. Ministeriet understreger imidlertid, at det ikke svarer til en godkendelse af uddannelsen.

Uddannelses- og Forskningsminister Tommy Ahlers skriver i en mail:

»Brevet beskriver den gældende retstilstand, der gælder for anerkendelse af private uddannelser, som er akkrediteret udenfor Danmark. Konkret kan Niels Brocks videregående uddannelse udelukkende anerkendes i Danmark efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer, fordi der er tale om amerikanske og britiske bacheloruddannelser.«

Siden debatten om ACICS begyndte i 2015, har Niels Brock optaget seks hold studerende på den amerikanske bacheloruddannelse. Skolen oplyser, at de hidtil har optaget 660 studerende på uddannelsen, men at der har været en gennemsnitlig frafaldsprocent på omkring 12 procent.

En højpolitisk sag

Ender det med, at ACICS fortsat kan beholde dets anerkendelse som en akkrediteringsinstitution efter den 28. september, vil det underminere hele akkrediteringssystemet, siger associeret direktør for tænketankens afdeling for videregående uddannelse Antoinette Flores.

»Det vil bekymre, men ikke overraske mig, hvis de får lov at fortsætte. Trump-administrationen har gentagne gange bevist, at de prioriterer institutioner højere end de studerende. Men der er rigeligt bevis for, at ACICS på ingen måde overholder reglementerne og ikke burde have lov at fortsætte,« siger hun.

Anya Eskildsen fortæller, at Niels Brock har været i kontakt med ACICS og har fået oplyst, at det er en højpolitisk sag, hvor ACICS føler, at der er blevet kørt hetz mod dem. Handelsskolen understreger, at den har lagt særligt stor vægt på, at akkrediteringsbureauet er en af få institutioner, der både er anerkendt af det amerikanske undervisningsdepartement og af den private interesseorganisation Council for Higher Education Accreditation, CHEA.

Niels Brock oplyser, at »der reelt ikke er et alternativ til den nuværende akkreditering« med henvisning til, at der er syv relevante nationale institutions-akkrediteringsudbydere, hvoraf »kun to af de syv er anerkendt af både DoED (Department of Education, red.) og CHEA«. Og den ene af dem akkrediterer ifølge Niels Brock kun til fjernundervisning.

Amerikanske eksperter inden for uddannelsessektoren har imidlertid svært ved at se, hvorfor Niels Brock ønsker anerkendelse fra CHEA.

»Anerkendelse fra CHEA er ikke relevant, fordi det er en frivillig forening af akkrediteringsudbydere uden nogen form for autoritet i den amerikanske regering,« skriver Robert Kelchen fra Seton Hall University.

»Det er sandt, at CHEA kun anerkender to af de syv udbydere. Men CHEA er en privat, nonprofit medlemskabs- og lobbyorganisation. Det amerikanske undervisningsdepartement anerkender officielt alle syv og tillader dem at være portvagter for statsstøtte,« skriver Paul Fain.

Anya Eskildsen fortæller, at Niels Brock afventer de amerikanske myndigheders vurdering den 28. september, men at det har »vist sig hensigtsmæssigt, at have mere end én akkreditering«. Skolen har derfor opsøgt to andre udenlandske akkrediteringsbureauer, så de har noget at falde tilbage på, hvis det skulle gå galt for ACICS. En alternativ løsning er også, at de studerende bliver tilbudt at færdiggøre deres uddannelse på de britisk udbudte uddannelser hos Niels Brock, siger Anya Eskildsen.