Læsetid: 10 min.

»Økonomi er ikke anvendt matematik – det er socialvidenskab«

Økonomien er en kampplads for ideer, ikke en teknisk disciplin. Men det opdager vi kun, hvis vi beskuer faget fra et idéhistorisk perspektiv, hvor den økonomiske teori viser sig som konfliktfuld intellektuel debat frem for endegyldig enhedsvidenskab. Kun ved at studere den økonomiske teoris historie bliver det klart, at der intet definitivt er ved tingenes nuværende tilstand
Hverken på Københavns Universitet eller Aarhus Universitet bliver de bachelorstuderende i økonomi grundigt indført i den økonomiske teoris idéhistorie. Her studerende på Københavns Universitet.

Hverken på Københavns Universitet eller Aarhus Universitet bliver de bachelorstuderende i økonomi grundigt indført i den økonomiske teoris idéhistorie. Her studerende på Københavns Universitet.

Charlotte de la Fuente

14. september 2018

På de danske økonomistudier sidder ingen og sveder over nuancerne mellem Alfred Marshall og Friedrich Hayek eller over forskellene mellem den østrigske og den neoklassiske økonomiske skole. Ingen bliver eksamineret i, hvad Nicholas Georgescu-Roegen lærte af Joseph Schumpeter, eller hvordan Adam Smiths moralfilosofi supplerede hans økonomiske tænkning.

Hverken på Københavns Universitet eller Aarhus Universitet bliver de bachelorstuderende i økonomi grundigt indført i den økonomiske teoris idéhistorie. De skal bruge tiden på andre ting. Som det hedder i kursusbeskrivelsen i et introduktionsfag på Aarhus Universitet: »De studerende forventes at lære, hvordan man tænker som økonom.«

Med andre ord er det en bestemt tankegang, de studerende skal forstå og adoptere.

Et illustrativt eksempel er det obligatoriske fag på Københavns Universitet Økonomisk historie, der ikke handler om økonomifagets udvikling – som man kunne fristes til at tro – men derimod om hvordan samtidens dominerende økonomer udlægger verdenshistoriens økonomiske bølgeskvulp.

Spørgsmålet er derfor, om det overhovedet er interessant eller værdifuldt at tygge sig igennem den økonomiteoretiske idéhistorie: Hvorfor kravle rundt i et kroget stamtræ af afdøde økonomer, hvis hovedparten af deres bidrag kan affejes som forældede perspektiver og fejlanalyser?

Historieløshedens konsekvenser

»Den måde, der bliver undervist i økonomi i dag, tager udgangspunkt i, at der er et enkelt sæt af modeller, der kan bruges til det hele: Økonomisk teori er et afsluttet kapitel – der er ikke mere at diskutere. Ud over at det er en helt forkert præmis, kvæler det enhver mulighed for ny økonomisk tænkning – og det forvrænger økonomiundervisningen,« siger ​Gonçalo Fonseca, der er forsker ved den amerikanske tænketank Institute for New Economic Thinking.

For 20 år siden lancerede Fonseca onlineleksikonet The History of Economic Thought hos the New School for Social Research i New York. Formålet var at skabe et overblik over den økonomiske teoris historie, som også studerende og lægfolk kunne tilgå. I dag indeholder websiden hundredvis af artikler i form af portrætter af økonomiske tænkere og trosretninger. Men initiativet er mere end et simpelt folkeoplysningsprojekt. For Fonseca er en forståelse af økonomitænkningens historie en grundforudsætning for overhovedet at kunne forstå, hvad økonomien er for en størrelse.

»Økonomiens idéhistorie afslører, at økonomifaget altid har været åben for diskussion – der er modebølger, oprør og kritik – intet er endegyldigt. I dag er der en tendens til, at økonomiuddannelserne opdrager de studerende til at blive teknisk sofistikerede og fokusere al opmærksomheden på matematiske og statistiske teknikker. Men økonomi er ikke en teknik: Det er ikke anvendt matematik, det er socialvidenskab. Økonomiske teorier kan opstå fra mange forskellige tilgange. Det er det, historien illustrerer,« siger Gonçalo Fonseca.

Sofie Holm Larsen

Det økonomiske stamtræ

  • Siden Adam Smiths tid har ’det økonomiske stamtræ’ forgrenet sig vidt, bredt og uoverskueligt i mange økonomiske ’skoler’ med forskellige opfattelser af både økonomiske lovmæssigheder, metoder og politiske strategier. I dag er der f.eks. både gammelkeynesianere, nykeynesianere og postkeynesianere, hvoraf kun postkeynesianerne holder sig tæt op ad John Maynard Keynes’ teorier.
  • Uden for dagens dominerende mainstream-økonomi er der en række mindre skoler med hver sit syn på teorien og makroøkonomien. De kan være indbyrdes modstridende, men kaldes samlet heterodokse økonomiskoler i modsætning til den ’ortodokse’ mainstreamøkonomi. Til de heterodokse regnes postkeynesianerne, marxistisk økonomi, institutionel økonomi, den ultraliberale østrigske skole, økologisk økonomi samt en række andre.
  • Den centrale pointe med stamtræet er, at økonomisk teori ikke er én ting, men en mangfoldighed af anskuelser, der til stadighed forandrer sig.

Kilde til grafik: Jesper Jespersen: Macroeconomic Methodology m.fl.

Budskabet er, at økonomiens historien kan hjælpe til at affortrylle ideen om, at den nuværende økonomiske arkitektur er den eneste mulige. Den viser, at det økonomiske sprog grundlæggende er afhængigt af den historiske kontekst. Og det er en pointe, der bakkes op af Yann Giraud, der er adjunkt på det franske universitet Sciences Po, hvor han forsker i økonomisk idéhistorie.

»De fleste økonomer opfører sig, som om deres fag ikke har en forhistorie. De tænker, at de har en række ahistoriske koncepter og værktøjer, og at et godt værktøj altid har været et godt værktøj. Som historikere ved vi, at det er forkert. Teorier ændrer sig ikke kun, fordi nogen tog fejl, og der så kom nogen, der havde ret, men fordi selve konteksten forandrer sig. I en kritisk forstand afslører det den økonomiske fornufts relativitet,« siger Yann Giraud.

Ideologisk nervøsitet

Ifølge Gonçalo Fonseca er det en forholdsvis ny omstændighed, at den økonomiske teoris historie bliver affejet som uvæsentlig og må vige for tekniske og matematiske fag på universiteterne. Op til midt i 1970’erne blev økonomiens idéhistorie betragtet som en obligatorisk og essentiel del af økonomifaget. Årsagen til udviklingen kan ifølge Fonseca findes to steder.

For de første er presset på både studerende, forskere og andre professionelle økonomer steget. De studerende har i stigende grad måttet dedikere sig til at lære fagets avancerede matematiske og statistiske redskaber, hvilket er gået ud over den filosofiske overbygning.

»Universiteterne kunne ikke retfærdiggøre at undervise i økonomiens idéhistorie, når de i stedet kunne bruge tiden på matematik eller økonometri,« siger Gonçalo Fonseca.

Og et tilsvarende vilkår har ramt forskerne og økonomiprofessorerne. Deres karrierer afhænger af at få artikler publiceret i velrenommerede tidsskrifter, og ifølge Yann Giraud er fællestrækket for disse, at de har et enormt teknisk og matematisk fokus. Derfor svinder interessen naturligt for økonomiens historie.

Men det er ikke kun travlhed og tidspres, der har indsnævret økonomifagets horisont. Gonçalo Fonseca peger også på den dominerende politiske strømning, der har domineret Vesten siden 1980’erne som forklaring på den idéhistoriske smalhed.

»Da folk begyndte at se de mere kritiske ideer, der lå begravet i økonomiens idéhistorie, opstod der en vis ideologisk nervøsitet. En nervøsitet over, at hvis de studerende får lov at dykke ned i økonomiens idéhistorie og opdager, at tingene ikke er sat i sten, så begynder de måske at tænke, at faget i virkeligheden ikke er så videnskabeligt,« siger Gonçalo Fonseca.

Denne dynamik har også haft betydning for, hvilke persontyper der vælger at beskæftige sig med økonomi – og strømligningen har ført til en homogenisering af økonomfiguren, hvilket både har hæmmet og skadet fagets kreativitet og udviklingspotentiale.

»De nye studerende, der kommer med et bredere perspektiv, bliver hurtigt fremmedgjorte, når de bliver præsenteret for meget få modeller, som de ikke rigtigt diskuterer, men bare må acceptere. De, der ikke kun er interesseret i det tekniske, og tænkte at økonomi var andet end anvendt matematik, dropper ofte ud. Og så ender du op med akademikere, som tenderer til at begrænse deres nysgerrighed og bruger tiden på at forbedre deres matematiske færdigheder frem for at udforske nye ideer,« siger Gonçalo Fonseca.

En falsk præmis

Præmissen for fokuseringen af økonomifagets stofområde er grundlæggende, at der eksisterer en modsætning mellem bredde og dybde. Enten kan du blive generalist – middelmådig til mange ting – eller også kan du fordybe og dygtiggøre dig i et enkelt specifikt fagområde. Og derfor ofres det bredere historiske perspektiv på ekspertisens alter.

Men det modsætningsforhold køber Gonçalo Fonseca ikke. Bredde – kontekst og baggrundsviden – er tværtimod en forudsætning for at udarbejde økonomiske teorier, der er forbundet til virkeligheden og ikke kun fungerer i matematiske luftkasteller.

»Nye ideer opstår som regel, når man kigger uden for sit fagområde eller sin samtid. Der er intet bredde-dybde trade-off, fordi bredden giver de studerende en mere ekspansiv idé om, hvad der er muligt – en større palet at lege med. Det er en måde at opdage nye ideer på, hvilket er helt essentiel for enhver moderne økonom,« siger Gonçalo Fonseca.

Fonseca tilføjer, at han i sit arbejde med forskellige landes embedsværk, tænketanke og konsulentvirksomheder ofte hører klagesang over, at selv de dygtigste økonomiske medarbejdere er ensidige og ude af stand til at nytænke.

»Når jeg snakker med offentlige myndigheder og andre arbejdsgivere, får jeg tit at vide, at ja, de kan finde ud af at bruge denne ene model, men det er det. Når du beder dem om at tænke anderledes, er de ude af stand til det. Vi bliver nødt til at reagere, når vi opdager, at økonomerne ikke kan se ud over det specifikke fagområde, de har specialiseret sig i,« siger Gonçalo Fonseca.

Yann Giraud genkender billedet. Han fortæller, at hans professorkolleger på Sciences Po ofte er uforstående over for den systemiske kritik af økonomifaget, der går på, at det ikke er en objektiv videnskab.

»Mange af mine kolleger forstår ikke den kritik af økonomer, der handler om, at de skulle være grundlæggende neoliberale. Derfor værdsætter de økonomifilosoffer, -historikere og -metodologer, fordi de minder dem om, at der er større samfundsmæssige spørgsmål på spil, end de tekniske udregninger de sidder med til daglig,« siger Yann Giraud.

Han bakker desuden Fonseca op i, at modsætningen mellem bredde og dybde er falsk.

»Når du finder økonomer, som omfavner de samfundsmæssige spørgsmål – en som Thomas Piketty – så får du grundlæggende rigere og bedre økonomisk teori. En global forståelse af hele faget, giver simpelthen mere retvisende økonomiteori,« siger Yann Giraud.

Gonçalo Fonseca mener tilsvarende, at det historiske blik og bredere perspektiv fører til bedre teori.

»Nogle af de største omvæltninger i den økonomiske teori kom fra folk, der kiggede tilbage i historien, sammenlignede med samtiden modeller og syntesirede nye ideer. Jeg tror helt bestemt, at vi kan udvikle bedre økonomisk teori, der er mere nuanceret, realistisk og knyttet til samfundets hensyn og den nære virkelighed.«

Udvidelse af kampzonen

Et er, hvad de økonomiske magtbastioner ville vinde ved at udforske økonomihistorien, men spørgsmålet, der står tilbage, er, hvad almindelige dødelige kan få ud af det.

Yann Giraud bemærker, at økonomi som disciplin og logik har vundet stadig større indpas i den offentlige samtale over de sidste 50 år og i dag rammesætter mange af de vigtigste samfundsmæssige spørgsmål. Det økonomiske perspektiv er således uomgængeligt, næsten uanset hvad man ønsker at forstå eller beskæftige sig med. Og humlen er, at der i den brede offentlighed i samme periode er sket en fremmedgørelse fra de økonomiske instrumenter.

»Jeg tror, at flertallet i dag er skræmt af økonomien. De har en fornemmelse af, at de hverken forstår teorien eller værktøjerne. Men de ved, at værktøjer er helt centrale i udviklingen af den førte politik, og det betyder i praksis, at folk regeres af redskaber, som de ikke forstår,« siger Yann Giraud.

Han bebrejder økonomerne for at bekymre sig om små tekniske problemer og svigte den dialog med offentligheden, der skal sikre gennemsigtighed og demokratisk legitimitet. Derfor må folket selv uddanne sig i den økonomiske historie for at opdage, at der intet endegyldigt er ved det nuværende paradigme.

»Ved at optegne den større kontekst og forklare fagets udvikling kan økonomiens idéhistorie være med til at indgyde selvtillid og magt i folket. De får en bedre forståelse for den verden, som vi lever i. Spørgsmålet er, hvad de vil gøre med den viden,« siger Yann Giraud

Og idéen om, at offentligheden skal kunne blande sig i, hvad vi skal med økonomien, er også en del af Gonçalo Fonsecas argument for at udbrede økonomiens idéhistorie til lægfolk.

»Er vi interesserede i vækst? Er vi interesserede i effektivitet? Eller er der etiske overvejelser om omfordeling, som vi kan se fra filosofiske, politologiske eller sociologiske perspektiver, der er vigtigere? Vi må tage en debat om, hvad økonomien er og skal være. Vi har brug for en revolution, ikke kun i metode, men også i selve opfattelsen af, hvad økonomien er.«

På Københavns Universitet er lederen af det økonomiske institut, Christian Schultz, dog ikke overbevist om, at det er »de rigtige spørgsmål«. Det er en forfejlet debat. Han opfatter det ikke som universitetets rolle at udfordre den måde, hvorpå der undervises i økonomi.

»Vi har en forpligtelse til at undervise i det, der undervises i på verdens universiteter. Vi uddanner økonomer, som skal kunne sidde i Finansministeriet, Nationalbanken og i større danske virksomheder og bruge fagets metoder på at beskæftige sig med de problemer, der er relevante i tiden. Det er vores basale formål,« siger Christian Schultz.

Det handler om teknik, statistik og databehandling. Formålet er at klæde eleverne på til at »forstå, hvordan en kapitalistisk markedsøkonomi fungerer«. Og her undervises der i »det, som vi tror på, virker«.

»Vi har faktisk et fag i teorihistorie, men det er sjovt nok ikke så velbesøgt. Og noget af det, vi ikke underviser så meget i, som da jeg var studerende, er marxistisk og alternativ økonomiteori,« siger Christian Schultz.

– Er du aldrig nervøs for, at der går drift i den, og at man bliver blind for de fejl, der måske er i den måde, vi forstår økonomien i dag?

»Det tror jeg altid, man skal være,« siger Christian Schultz. Og han anerkender da også, at den herskende økonomiopfattelse kan have blinde vinkler, og at økonomifaget i én forstand er reaktivt.

»Vi er ret godt klædt på til at undgå den næste finanskrise – men vi er sikkert ikke ret godt klædt på til at modgå den næste krise, der kommer et helt andet sted fra.«

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Dina Hald
  • Niels Duus Nielsen
  • Torben Bruhn Andersen
  • Olaf Tehrani
  • Ejvind Larsen
  • Katrine Damm
  • John S. Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Peter Knap
  • Troels Holm
  • Kurt Nielsen
  • Trond Meiring
  • Torben K L Jensen
  • Erik Karlsen
  • Ole Henriksen
  • Bettina Jensen
Hans Ditlev Nissen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Dina Hald, Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Olaf Tehrani, Ejvind Larsen, Katrine Damm, John S. Hansen, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Troels Holm, Kurt Nielsen, Trond Meiring, Torben K L Jensen, Erik Karlsen, Ole Henriksen og Bettina Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen M. Mollerup

Økonomi hører hjemme under det teologiske fakultet. Det er en trossag.

John S. Hansen, Bo Carlsen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Sven Elming, Lillian Larsen, Kurt Nielsen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Afslørende godt hvad der her bliver skrevet - og jeg er begejstret for den måde Information går til sagen på.

Eva Schwanenflügel, Thomas Frisendal, Thomas Tanghus, Curt Sørensen, Karsten Aaen, Dina Hald, Anne Mette Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Trine Schmidt Nielsen, Karen Grue, Henning Kjær, Ejvind Larsen, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek, Peter Knap, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Bettina Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Økonomi er som nogle redskaber, som håndværkeren anvender til at nå sin bestemmelse af det endelige resultat. Det er ham der har ansvar for resultatet. Han kan forbedre metoderne efter sin erfaring for at gøre produktet endnu bedre. Nogen kan være enige, andre uenige i slutresultatet.

CBS har faktisk en afdeling, der beskæftiger sig med filosofi og moralfilosofi i økonomien, sammen med økonomi. Ca. 80 studerende startede her i efteråret,

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar

Dette er jo afsløringen af, at økonomistudiet simpelthen ikke længere er et akademisk fag, det er ikke bedre end et aftenskolekursus til merkonom.

Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Dina Hald, Anne Mette Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Ejvind Larsen, K von Hansen, Sven Elming og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Det værste er dog, at man mente, at folk ikke ville opfatte økonomi som videnskab, hvis man gik ind i den idéhistoriske mangfoldighed! Det er udtænkt af folk, der ikke ANER hvad videnskabelighed går ud på, for det, nå ja, går lige præcis ud på at afdække mangfoldigheden og det faktum, at teori er historisk betinget, afhængigt af det liv, der leves på et givet tidspunkt. Derfor er videnskab til at blive klog af, fordi den samler op på den menneskelige erfaring og systematiserer den. Matematik derimod, er en menneskeskabt modelforklaring, uden reel udsigelseskraft.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Anne Mette Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Lene og Mogens G. Andersen, Allan Stampe Kristiansen og K von Hansen anbefalede denne kommentar

Og nej, Christian Schultz, du er ikke bestyrer af en handelsskole, dine studerende skal være vidende om hele det grundlag, som samfundet hviler på, det er ikke en uddannelse til bestemte velbeskrevne funktioner, for det uddanner vi ikke akademikere til, vi uddanner dem til at have en viden i dybde og bredde, der kan bringe os videre, end vi er.

Tanja Nielsen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Anne Mette Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Michael Waterstradt, Olaf Tehrani, Lise Lotte Rahbek, Ole Henriksen og Troels Holm anbefalede denne kommentar

Såvidt jeg husker, tilrettelagde Birgitte Rahbek udover sin serie om den europæiske filosofis historie også én om sociologien og én om økonomien. Mens serien om filosofferne ligger på bonanza, kunne man virkelig godt bruge, at de to andre også gjorde det.

Glimrende at Information saetter fokus paa dette emne. Det er vigtigt.

Det grundlaeggende problem er, at man har skiftet videnskab ud med bekvemmelighed og resultatet er en pseudo-videnskab. Metoden i moderne oekonomisk taenkning er langt hen ad vejen at antage og simplificere sig ud af problemer. Det har den praktiske konsekvens at man kan drage praecise slutninger. Om de er relevante eller ej synes mindre vigtigt, for de er videnskabelige (i den forstand af de foelger af ens antagelser) i den pseudo virkelighed man har konstrueret.

Jeg synes I som led i denne serie skulle bede oekonimsk institut om at formulere de 10 vigtigste indsigter den moderne oekonomiske teori har opnaaet gennem de seneste 20aar.

Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Anne Mette Jørgensen, Niels Duus Nielsen, Ejvind Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Nu er det jo velkendt at journalister eller journalistelever skriver om noget de ikke ved noget om.
Men dette er dog i særklasse nonsens.
Det er da tilladt for de studerende at tænke selv.
Læse selv.
Skrive og regne.
Er vi nået derhen at universitetsstuderende skal nurses af underviserne for at forholde sig kritisk til undervisningen, som er noget mere nuanceret end gengivet i artiklen.
Kig på læreplanerne og den konkrete undervisning, som IKKE er et studie i marxistisk økonomi.
Men det forhindrer jo ikke at de studerende læser Kapitalen hvis det findes nyttigt.

Kristian Rikard, Bo Carlsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"...her undervises der i »det, som vi tror på, virker«."

Ærlige og sande ord, som gælder for alle videnskabelige institutioner uden undtagelse. Enhver videnskabelig disciplin er baseret på metafysiske grundpræmisser, som af logiske årsager ikke kan bevises logisk, men netop er udtryk for et valg. Som Arristoteles formulerede det: "Hvis ikke du anerkender tænkningens grundpræmisser, er du bare en grøntsag" - logikken, og dermed al videnskab, er således i siddste instansbegrundet et ad hominem. Hvilket ikke desavouerer hverken videnskaberne eller logikken, blot står det enhver frit for at forsøge at opnå kollegial konsensus om nogle andre grundpræmisser end de gældende

At denne tro på den gældende videnskabs grundpræmisser så ikke udfordres internt på økonomistudierne er bare trist. Som det nævnes i artiklen er der masser af afvigende teorier, der kunne udvide økonomernes faglige horisont, men hvis der ikke undervises i dem, er der selvfølgelig heller ingen, der undersøger dem nærmere.

Tanja Nielsen, Sven Elming, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Nej, Jørgen Wind Willassen, dette var i særklasse på tide - en total demaskering af et fags forfald til handelsskoleniveau, uden skygge af videnskabelighed.

Gert Lindberg, Sven Elming, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der burde undervises i økonomisk historie, kritisk teori og analyse allerede i folkeskolen.
Men her har man endog luget de besværlige litterære analyser og selvstændige fremstillinger fra i danskundervisningen, så det er pt nok utopisk..

Niels Duus Nielsen, Gert Lindberg, Tanja Nielsen, Sven Elming og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Daniel Rasmussen

Jeg syntes det er forfriskende ærligt at Christian Schultz erkender at økonomi på KU ikke er et videnskabeligt fag, overraskende men ærligt. Jeg ville nok selv havde gået lidt mere stille med dørende, men thumps up.

Sven Elming, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Marie Vahl Hansen

Det kunne være fedt hvis I også kiggede på IPE og GPE altså international politisk økonomi og global politisk økonomi med for eksempel et portræt af Susan Strange