Læsetid: 2 min.

Økonomileksikon: Forstå hvad økonomerne siger, når de taler om at øge arbejdsudbuddet

Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer et er ’arbejde’
Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer et er ’arbejde’
14. september 2018

Arbejdsløshed kan defineres og inddeles på forskellige måder, men handler grundlæggende om antallet af personer, der ikke har arbejde, men som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Der tales f.eks. om sæsonledighed, der f.eks. sker indenfor byggeriet, og som kan skyldes vejret, eller om friktionsledighed, som er den ledighed, der kan være kortvarigt i forbindelse med jobskifter. Overordnet set er de to vigtigste begreber at kende dog konjunkturarbejdsløshed og strukturarbejdsløshed.

Konjunkturarbejdsløshed skyldes, at der ikke er nok efterspørgsel efter arbejdskraft på et givent tidspunkt. Derfor vil den stige i forbindelse med kriser og dårlige økonomiske perioder. Når politikere vil forsøge at gøre noget ved konjunkturarbejdsløsheden, sker det traditionelt set ved gennem den økonomiske politik at øge de offentlige investeringer eller ved på anden måde at forsøge at stimulere økonomien.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • Katrine Damm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Knap
Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Arbejdsudbud - vor tids svøbe,maskintænkning og tingsliggørelse af menneskers enormt store intellektuelle råderum.

Lillian Larsen, Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel, Jens Christensen, Elisabeth Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Det er industrisamfundets og trickledown-logik, der spøger.
Hvis arbejdsgiverne kan få to ufaglærte arbejdere til 1½ arbejders pris, så vil han (!?) tage to, og så vil virksomheden blive mere konkurrencedygtig og det vil komme hele nationen til gode.

Nu er det bare, at virksomheder for en stor del ikke længere er nationale og ikke har nationale moraler, at 'skattely' findes, at maskiner og robotter er bedre investeringer end arbejdere og at arbejdskraftens fri bevægelighed og fagforeningernes tornerosesøvn undergraver teorien.

men pyt - økonomerne og teknokraterne gør jo bare, som de har lært.

Jan Nielsen, Mogens Holme, Flemming Berger, Torben Skov, Eva Schwanenflügel, Elisabeth Andersen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Problemet med konkurrenceevnen er,at vi håber på, at højere arbejdsudbud vil bevirke lavere lønninger, således at vores produktivitet forbedres, mens de andres stagnerer, hvilket selvfølgelig giver en øjeblikkelig konkurrencefordel.

Men alle de andre forsøger også at forbedre deres konkurrenceevne, så bruttoresultatet bliver et kollektivt ræs mod bunden. Og når så til sidst lønningerne er blevet så lave, at ingen har råd til at købe de varer, som de selv producerer, har vi krisen. Keine hexerei, nur propaganda!

Lillian Larsen, Jørgen Wentzlau, Jan Nielsen, Mogens Holme, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Jens Christensen, Elisabeth Andersen, Trond Meiring, Steffen Gliese, Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

@ Jørgen Wentzlau 14. september, 2018 - 12:23
Det folketingsflertallet prøver at bilde os ind, er vel at jo større udbud af arbejdskraft, jo større efterspørgsel på arbejdskraft.
Med andre ord skal arbejdskraftsudbuddet underbyde sig selv indtil efterspørgslen er villig til at absorbere udbuddet.
Men som Lise Lotte Rahbek 14. september, 2018 - 12:16, så er der maskiner, robotter, skattely og en national moral, så længe det gavner virksomheden eller personen.
Maskiner og især robotter må vel også henføres, som en del af arbejdsudbuddet.
Skal man vælge maskiner, robotter eller fire hænder til to hænders pris og sende fortjenesten i skattely.
Det værste scenario er vel maskiner, robotter og fortjenesten lagt i skattely.
Ligesom et cpr. nummer kan man jo tildele et maskinnummer, et robotnummer osv. og beskatte udkommet af deres produktion inden hele fortjenesten ryger i skattely.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Fremragende initiativ med Informations økonomi-serie. Tak for det! Det glæder jeg mig til.
Men - når jeg så læser leksikonopslaget om arbejde, så græmmes jeg. Jeg savner en kritisk tilgang.
Jovist, fint nok at få redegjort for mainstream-økonomiens opfattelse af arbejdsløshed og andre dermed relaterede standardbegreber. Men hvad med selve arbejdsbegrebet, det kan vel forstås forskelligt. Eksempelvist ville min - måske lidt amatørmæssige, jeg er ikke økonom - definition af arbejde lyde nogenlunde således: Arbejde er menneskelig virksomhed, som er til gavn for andre og andet - dvs. til gavn for andre mennesker, for samfundet, for miljøet etc.. F.eks. vil mange ulønnede aktiviteter i diverse frivillige organisationer da have karakter af arbejde (så som aktiviteter for Greenpeace, venligboerne, krisecentre - eller, for mit vedkommende (jeg er pensionist) aktiviteter i den lokale afdeling af Cyklistforbundet. Hvorimod lønnede aktiviteter af samfundsskadelig karakter, såsom og f.eks. at bidrage til at hvidvaske penge eller sende penge i skattely måtte ekskluderes af arbejdsbegrebet.
Altså, når Information tager fat i begreber, så lad os få, jo mainstreamopfattelsen (selvfølgelig! Det er en del af den politiske kampplads), men fuldt såvel en historisk / kritisk tilgang til begreberne. Dette må være indenfor rammerne af et leksikalsk ærinde.

Lillian Larsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Steffen Gliese, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Arbejdsudbuddet er det hellige mantra som besynges i religiøs tungetale, og får almindelige mennesker der ikke forstår hvad markedets præsteskab virkelig siger, til at tro der faktisk menes reelt arbejde, og ikke fugle på taget, der får mindstelønnen til at dale.

Michael Waterstradt, Jørgen Wentzlau, Steffen Gliese, Jens Christensen, Mogens Holme, Torben K L Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Den artikel fortalte jo slet ikke, hvad arbejdsudbud er for en størrelse. Derfor e forklaring fra en ikke-økonom (min underdanighed):

Arbejdsudbuddet er det antal timer, som alle ledige og beskæftigede på arbejdsmarkedet kunne arbejde, hvis der var fuld beskæftigelse til fuldtidsarbejde (37 timer pr. uge).

"Udbuddet skaber så at sige sin egen efterspørgsel på sigt, ifølge teorien."

"På længere sigt er vi alle døde" John Maynard Keynes

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

4-5 år ude af dagpengesystemet er også lang tid at vente på, at der måske/måske ikke kommer flere arbejdpladser.

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar