Læsetid: 7 min.

At omlægge pensionen betyder mere for klimaet end dit forbrug, siger Nordea-chef. Vi tager ham på ordet

Hvis du bare investerer din pension efter bæredygtige principper, vil det have langt større effekt end det at lægge hele livet om, påstår Nordea. Kan det virkelig være så nemt? Nej, det kan det ikke, viser det sig
Investér din pensionsopsparing efter bæredygtige principper og red klimaet. Så nemt er det bare ikke

Efter at Lasse Skou Andersen har svaret ’nej’ til spørgsmålet om, hvorvidt han har en uddannelse eller et arbejde, der giver ham »relevant indsigt inden for investering med aktier, obligationer eller lignende«, og angivet, at han ’ingen erfaring’ har med at handle hverken investeringsforeninger, aktier, obligationer, optioner, futures swaps eller »andre komplekse instrumenter«, er PFA’s algoritme ikke i tvivl: »Ud fra dine input og svar vurderer vi, at du bør lade PFA stå for de investeringsmæssige beslutninger.«

Finn Frandsen

10. september 2018

Slut med at tage bilen på arbejde, slut med at spise rødt kød og slut med at flyve på ferie.

Det kræver opofrelse, hvis vi skal redde klimaet. Og det er ærligt talt ikke særligt sjovt.

Derfor spærrede vi øjnene op, da vi for nylig stødte på et tweet fra den svenske storbank Nordeas chef for bæredygtig finansiering, Sasja Beslik.

»DET HER er den mest effektive måde at tackle klimaforandringerne på,« skrev han med henvisning til en grafik over fem måder at mindske sit CO2-udslip på.

Den var baseret på beregninger fra Nordea og havde et overraskende budskab: Det er 27 gange mere effektivt at flytte sine pensionspenge til bæredygtige fonde end den sammenlagte CO2-reduktion af at tage to minutter kortere bade, droppe en flyrejse om året, tage toget i stedet for bilen og skære sit forbrug af kød ned til ét stykke om ugen.

Helt uden at lægge vores livsstil om ville vi altså – ifølge beregningerne – kunne gøre langt mere for klimaet end selv de helligste af vores venner. En nærmest forførende tanke. Vi så for os, hvordan rollerne ville blive byttet om, næste gang en eller anden sad i kantinen og førte sig frem med at have nedsat sit CO2-udslip ved at blive vegetar.

I stedet for at sidde og føle os som dårlige mennesker ville vi kunne gå i offensiven: »Er det ikke lidt uambitiøst? Selv har jeg flyttet min pensionsopsparing.«

Det var for godt til at lade ligge. Så vi ringede til Sasja Beslik for at høre mere.

Æbler og pærer

Vores pensionsopsparinger betyder langt mere for verdens CO2-udslip, end vi går og tror, fortæller han. Faktisk er det lige så vigtigt, hvad vores penge bliver investeret i, som hvad vores politikere vedtager:

»I princippet bliver alt, hvad der bliver gjort på nationalstatsligt niveau for at reducere udslippene, udlignet af de investeringer, der hver dag bliver foretaget over hele verden i industrier, som ikke er bæredygtige,« siger Sasja Beslik.

Hvis man i stedet forestiller sig en verden, hvor alle pensionspenge blev investeret bæredygtigt, ville det blive så svært at kapitalisere på de »dårlige« industrier såsom olie, kul og gas, at ingen længere ville have lyst til at investere i dem, forklarer han. I stedet ville kapitalen gå til at finansiere løsningerne på klimaforandringerne.

»Vi har pengene. Vi gør bare ikke det rigtige,« siger Sasja Beslik.

Den gode nyhed er, at det ikke er svært at gøre »det rigtige«, tilføjer han. Ifølge Sasja Beslik tager det kun en times tid at flytte sin pensionsopsparing til bæredygtige fonde. Derefter arbejder pengene selv for den grønne omstilling resten af arbejdslivet.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det også, vurderer Torben Chrintz, der er videnschef i den grønne tænketank Concito. Det er at sammenligne æbler og pærer, når Nordea holder CO2-udslippet fra folks personlige forbrug op mod en andel af den fossile industris udledninger, mener han.

»Jeg tror ikke, det ville holde til et videnskabeligt peer review,« siger han.

Hvis vi trækker vores pensionspenge ud af de fossile selskaber, vil aktierne bare blive købt af nogle andre. Kun hvis tilstrækkeligt mange investorer gør, som Sasja Beslik foreslår, kan det måske have en effekt.

»Man kan ikke 1:1 sige, at hvis du ikke investerer i fossil energi, så sparer du så meget CO2,« siger Torben Chrintz.

»Så man skal lade være med at lægge så meget vægt på tallene. Man skal nok mere opfatte det som noget, der kan give stof til eftertanke.«

Chevron, Exxon, Shell

Ikke desto mindre er vi indstillet på at gøre forsøget. Nogen skal jo være first movers. Men for os viser det sig ikke at være så nemt i praksis.

Som mange andre lønmodtagere er vores pensionsaftale en del af firmaets overenskomst. Vi har Mediernes Pension, som sender vores penge i hænderne på to af de største forvaltere af danskernes pensionsmilliarder: Danica Pension og PFA Pension.

Første skridt er at finde ud af, hvor slemt det egentlig står til. Ved et par klik kan vi se, at Sebastian foreløbig har opsparet en pension på 307.532 kroner, som står i Danica. Men hvor meget af det, der er investeret i fossile industrier, er ikke sådan lige til at få svar på. Det fremgår kun, at de er fordelt mellem to forskellige papirer »DP Mix« og »DP Offensiv«, der indeholder en blanding af aktier, kreditobligationer og »alternative investeringer« – dog klart flest aktier. Det er så pensionsselskabets investeringsafdeling, der står for at sammensætte porteføljen ud fra hensynet til at maksimere afkastet.

Det nærmeste man kan komme, hvad man ejer, er en oversigt over alle de aktier, Danica Pension ejede ved årsskiftet. Her kan vi se, at blandt de udenlandske selskaber, som Danica Pension har flest enkeltaktier i, er de to multinationale olie- og gasgiganter Chevron Corp og ExxonMobil. Her havde Danica Pension aktier for 683 millioner kroner ved årsskiftet, hvilket ikke umiddelbart lover særligt godt for Sebastians personlige CO2-aftryk i pensionsopsparingen.

Lasses pensionskasse, PFA, har bl.a. investeret knap 1,3 milliarder kroner i oliegiganten Shell, 616 millioner i Total, 494 millioner i Chevron, 263 millioner i ExxonMobil og 175 millioner i BP.

’Bæredygtige’ Facebook

Hvis vi ønsker, at andre hensyn end bare maksimalt afkast skal være styrende for placeringen af vores pensionspenge, er begge selskabers tilbud til os at stå på egne ben. Danica Pensions presseafdeling henviser til et par udvalgte investeringsfonde, der angiveligt er mere fokuseret på bæredygtighed end deres standardløsning.

Den ene fond med fokus på obligationer har et negativt afkast i år og et ganske lavt afkast sidste år. Umiddelbart en høj pris at betale for at være grøn. Den anden fond kombinerer ifølge Danica Pension »respekt for sociale principper (som f.eks. menneskerettigheder, ligebehandling og børnearbejde) og miljømæssige principper med finansielle resultater«.

Ved nærmere gennemgang viser det sig, at de selskaber, man kommer til at eje klart størst andele i, er Microsoft, Facebook og Googles moderselskab Alphabet. Ikke fossile selskaber, men til gengæld heller ikke noget, man traditionelt forbinder med nye bæredygtige løsninger.

Lasse bliver direkte skræmt væk fra at forsøge sig med selv at placere sine penge. Efter at være logget ind på PFA’s hjemmeside bliver han sendt gennem en test, der vurderer, om ’Du Investerer’-produktet kan anbefales til ham.

Efter at han har svaret ’nej’ til spørgsmålet om, hvorvidt han har en uddannelse eller et arbejde, der giver ham »relevant indsigt inden for investering med aktier, obligationer eller lignende«, og angivet, at han ’ingen erfaring’ har med at handle hverken investeringsforeninger, aktier, obligationer, optioner, futures swaps eller »andre komplekse instrumenter«, er PFA’s algoritme ikke i tvivl: »Ud fra dine input og svar vurderer vi, at du bør lade PFA stå for de investeringsmæssige beslutninger.«

»Hvis du stadig ønsker at vælge Du Investerer, skal du vide, at investeringsrisikoen er dit eget ansvar, ligesom du selv skal sørge for at nedtrappe risikoniveauet, når du nærmer dig din pensionsalder. PFA giver ikke personlig investeringsrådgivning,« skriver selskabet.

Kollektive løsninger

Det er en catch 22. Det er åbenlyst, at vores pension blandt andet er placeret i fossile selskaber, men det virker ikke umiddelbart tiltalende selv at skulle være aktiv forvalter af hele pensionen.

En anden mulighed ville være at skifte pensionsselskab. Det er ikke alle, der kan det, men vi tilhører ifølge vores fagforening dem, der kan vælge at flytte vores penge. Måske ville det være muligt at finde en pensionskasse, der investerer mere bæredygtigt end vores nuværende. De enkelte pensionsselskaber har nemlig forskellig grad af fokus på klimavenlige investeringer. Nogle har for relativt nyligt ekskluderet en række firmaer involveret i udvinding af kul og tjæresand, og andre gør tydelig reklame for deres store investeringer i vindenergi og bæredygtigt byggeri. Men som lægmand kan det være svært at gennemskue, hvem der gør det bedst.

Hele den her undersøgelse virker til at være gået fra en nem måde at gøre en kæmpe forskel for klimaet til at være en fælde. Vi har fået åbnet øjnene for, at vores pensionsopsparinger er med til at holde den fossile industri kørende, men det ser ud til at være både svært og risikabelt at gøre noget ved det.

Den individuelle løsning, hvor enkelte kunder som os sørger for at få vores lille del af pensionskassen investeret bæredygtigt, er imidlertid heller ikke vejen frem. Det mener bl.a. Verdensnaturfonden WWF.

»Vi vil gerne have fokus på de samlede investeringer, man laver som pensionsselskab. Den her dagsorden er for stor til kun at blive tilbudt den enkelte,« siger Hanne Jersild, der er seniorrådgiver i WWF.

Hvis det blev en branchestandard at tilbyde en mulighed for let at få investeret sine penge bæredygtigt, ville det højst sandsynligt ende som et nicheprodukt, mener hun.

»Hvis du kigger på den gennemsnitlige pensionskunde i dag, så er de fleste bare optaget af deres afkast, og mange af dem vil ikke tænke synderligt meget over alle de andre effekter, der kan være af deres opsparing,« siger Hanne Jersild.

»Fra vores synspunkt er det fint, at man skaber de her muligheder for de særligt klimabevidste kunder, men det må ikke blive en sovepude i forhold til, at man får taget klimarisici med ind i de samlede investeringsbeslutninger. For hvis det for alvor skal flytte noget, så er det den samlede pose penge, der skal placeres rigtigt.«

Serie

Er klimakampen ved at blive en fælles kamp?

En sommer næsten uden regn og med skovbrande i mange lande har sat sig spor i folk. Stadig flere tager konsekvensen af en ny indsigt og begynder at lægge deres liv om for at skåne klimaet. I meningsmålinger rykker klimabekymringen frem blandt vælgerne. I denne serie opsøger vi de nye initiativer og bevægelser. 

Seneste artikler

  • Middelfarts grønne planer bliver til virkelighed i Danmarks mindste fjernvarmeværk

    19. september 2018
    Middelfart har i de seneste år markeret sig med en række roste klimaprojekter. Kommunens borgmester og klimachef mener, at de opnår resultater ved at fokusere på konkrete handlinger frem for at snakke om store mål – og ved at gøre den grønne omstilling til en grobund for fællesskaber. Den måske største succeshistorie finder man i landsbyen Føns: Danmarks mindste fjernvarmeværk
  • Paven har taget den grønne sag til sig. I Latinamerika har det skabt forandring

    19. september 2018
    Paven har markeret sig som forkæmper for klimaet, og det har fået en varm modtagelse og skabt forandringer i Latinamerika. Anderledes ser det ud længere nordpå i USA
  • Costa Ricas klimaambitioner er større end Danmarks

    18. september 2018
    Den lille centralamerikanske republik kan få vanskeligt ved at nå målet om at blive CO2-neutral i 2021. Men landets ambitioner er alligevel større end Danmark, siger forsker. ’Vi har en enorm og smuk opgave foran os,’ lyder det fra landets leder
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Oluf Husted
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Breuer
  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Kurt Nielsen, Oluf Husted, Bjarne Bisgaard Jensen, David Breuer, Poul Erik Riis, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

"Det kræver opofrelse, hvis vi skal redde klimaet. Og det er ærligt talt ikke særligt sjovt."

Det er det til gengæld at være livsnyder, der kan høste store fordele af jeres ildhu. Priserne på luxus herunder de store lækre bøffer vi spiste her i weekenden, falder og falder og vi kan støt øge forbruget. Det ender med jeg kommer til at bo i en flyvemaskine, konstant nedsvælgende kaviar og champagne (til sidst for man vel podagra af al det oksekød) - i den utrættelige kamp for at frelse menneskeheden fra puritanismen.

Nis Jørgensen, Kurt Nielsen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

Skål , fritz! De fattige er sgu så sure!

Minna Rasmussen, Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Bettina Jensen, Eva Schwanenflügel og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Minna Rasmussen

De fleste pensionskasser der er tilknyttet de faglige foreninger har årlige generalforsamlinger. Her kan du få indflydelse på hvad pensionskassen skal investere dine og dine kollegers pensionsmilliarder i. På den seneste generalforsamling i Magistrenes Pensionskasse blev det besluttet at der ikke længere skal investeres i olieindustrien.

David Breuer, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Tanken om at man privat kan investere sig ud af problemet med klimaændringerne, er lige så tosset som at tro at man kan ændre energiforsyningen ved at købe såkaldt grøn strøm.
Det er på nationalt plan det rykker, f.eks. når elforsyningen omstilles.
Og det går hurtigt.
For tiden er det KUN ca 25% af elforsyningen der IKKE er fossilfri.
Om 10 år er vi i mål med elforsyningen.
De færreste er klar over dette.
Udfordringen er transportsektoren.

Det er typisk noget bankchefer siger. Så kan de jo få intetanende kunder i butikken der spørger hvordan de kan investere korrekt. Derfra er der ikke langt til at invitere dem til at ligge deres surttjente penge i Nordes egne investeringsforeninger, bl.a. Nordea Invest Klima og Miljø. Hvad folk ikke ved er at bankernes egne investeringsforeninger har tårnhøje administrationsomkostninger der æder de første mange procents fortjeneste hurtigere end man kan sige "kun én vinder".

David Breuer, Minna Rasmussen, John S. Hansen, Eskil Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Her er en fidus med garanti for profit til flere røde bøffer.

Nu er der en ny skandale under opsejling, der kommer til at ligne de tidligere Danske Bank skandaler, hvor politikere igen kommer til at agere håndlangere for de kriminelle og ikke repræsenterer borgernes interesser.

Børsnoterede Ørsted tidligere DONG er med hjælp fra Danske Bank i fuld gang med at lede efter købere til Radius, der leverer el til omkring 1 million danskere.

Løsningen burde naturligvis være, et statslige ejede forsyningsnet, der kunne køre som non-profit udbyder.

Det ville fortsat sikre danskerne minimums krav på net kvaliteten, vedligeholdelse, udbredelse og derved rimelig pris til forbrugerne.

Privatisering af vital infrastruktur er et selskabstømmer tricks, hvis de private aktører går fallit, så skal staten overtage forretningen og udbedre skaderne og det for skatteydernes regning.

Det er nøjagtig derfor, at det kaldes vital infrastruktur.

"Det er ikke nok at vinde, nogen skal også tabe"
Citat Goldman Sachs