At omlægge pensionen betyder mere for klimaet end dit forbrug, siger Nordea-chef. Vi tager ham på ordet

Slut med at tage bilen på arbejde, slut med at spise rødt kød og slut med at flyve på ferie.

Det kræver opofrelse, hvis vi skal redde klimaet. Og det er ærligt talt ikke særligt sjovt.

Derfor spærrede vi øjnene op, da vi for nylig stødte på et tweet fra den svenske storbank Nordeas chef for bæredygtig finansiering, Sasja Beslik.

»DET HER er den mest effektive måde at tackle klimaforandringerne på,« skrev han med henvisning til en grafik over fem måder at mindske sit CO2-udslip på.

Den var baseret på beregninger fra Nordea og havde et overraskende budskab: Det er 27 gange mere effektivt at flytte sine pensionspenge til bæredygtige fonde end den sammenlagte CO2-reduktion af at tage to minutter kortere bade, droppe en flyrejse om året, tage toget i stedet for bilen og skære sit forbrug af kød ned til ét stykke om ugen.

Helt uden at lægge vores livsstil om ville vi altså – ifølge beregningerne – kunne gøre langt mere for klimaet end selv de helligste af vores venner. En nærmest forførende tanke. Vi så for os, hvordan rollerne ville blive byttet om, næste gang en eller anden sad i kantinen og førte sig frem med at have nedsat sit CO2-udslip ved at blive vegetar.

I stedet for at sidde og føle os som dårlige mennesker ville vi kunne gå i offensiven: »Er det ikke lidt uambitiøst? Selv har jeg flyttet min pensionsopsparing.«

Det var for godt til at lade ligge. Så vi ringede til Sasja Beslik for at høre mere.

Æbler og pærer

Vores pensionsopsparinger betyder langt mere for verdens CO2-udslip, end vi går og tror, fortæller han. Faktisk er det lige så vigtigt, hvad vores penge bliver investeret i, som hvad vores politikere vedtager:

»I princippet bliver alt, hvad der bliver gjort på nationalstatsligt niveau for at reducere udslippene, udlignet af de investeringer, der hver dag bliver foretaget over hele verden i industrier, som ikke er bæredygtige,« siger Sasja Beslik.

Hvis man i stedet forestiller sig en verden, hvor alle pensionspenge blev investeret bæredygtigt, ville det blive så svært at kapitalisere på de »dårlige« industrier såsom olie, kul og gas, at ingen længere ville have lyst til at investere i dem, forklarer han. I stedet ville kapitalen gå til at finansiere løsningerne på klimaforandringerne.

»Vi har pengene. Vi gør bare ikke det rigtige,« siger Sasja Beslik.

Den gode nyhed er, at det ikke er svært at gøre »det rigtige«, tilføjer han. Ifølge Sasja Beslik tager det kun en times tid at flytte sin pensionsopsparing til bæredygtige fonde. Derefter arbejder pengene selv for den grønne omstilling resten af arbejdslivet.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og det er det også, vurderer Torben Chrintz, der er videnschef i den grønne tænketank Concito. Det er at sammenligne æbler og pærer, når Nordea holder CO2-udslippet fra folks personlige forbrug op mod en andel af den fossile industris udledninger, mener han.

»Jeg tror ikke, det ville holde til et videnskabeligt peer review,« siger han.

Hvis vi trækker vores pensionspenge ud af de fossile selskaber, vil aktierne bare blive købt af nogle andre. Kun hvis tilstrækkeligt mange investorer gør, som Sasja Beslik foreslår, kan det måske have en effekt.

»Man kan ikke 1:1 sige, at hvis du ikke investerer i fossil energi, så sparer du så meget CO2,« siger Torben Chrintz.

»Så man skal lade være med at lægge så meget vægt på tallene. Man skal nok mere opfatte det som noget, der kan give stof til eftertanke.«

Chevron, Exxon, Shell

Ikke desto mindre er vi indstillet på at gøre forsøget. Nogen skal jo være first movers. Men for os viser det sig ikke at være så nemt i praksis.

Som mange andre lønmodtagere er vores pensionsaftale en del af firmaets overenskomst. Vi har Mediernes Pension, som sender vores penge i hænderne på to af de største forvaltere af danskernes pensionsmilliarder: Danica Pension og PFA Pension.

Første skridt er at finde ud af, hvor slemt det egentlig står til. Ved et par klik kan vi se, at Sebastian foreløbig har opsparet en pension på 307.532 kroner, som står i Danica. Men hvor meget af det, der er investeret i fossile industrier, er ikke sådan lige til at få svar på. Det fremgår kun, at de er fordelt mellem to forskellige papirer »DP Mix« og »DP Offensiv«, der indeholder en blanding af aktier, kreditobligationer og »alternative investeringer« – dog klart flest aktier. Det er så pensionsselskabets investeringsafdeling, der står for at sammensætte porteføljen ud fra hensynet til at maksimere afkastet.

Det nærmeste man kan komme, hvad man ejer, er en oversigt over alle de aktier, Danica Pension ejede ved årsskiftet. Her kan vi se, at blandt de udenlandske selskaber, som Danica Pension har flest enkeltaktier i, er de to multinationale olie- og gasgiganter Chevron Corp og ExxonMobil. Her havde Danica Pension aktier for 683 millioner kroner ved årsskiftet, hvilket ikke umiddelbart lover særligt godt for Sebastians personlige CO2-aftryk i pensionsopsparingen.

Lasses pensionskasse, PFA, har bl.a. investeret knap 1,3 milliarder kroner i oliegiganten Shell, 616 millioner i Total, 494 millioner i Chevron, 263 millioner i ExxonMobil og 175 millioner i BP.

’Bæredygtige’ Facebook

Hvis vi ønsker, at andre hensyn end bare maksimalt afkast skal være styrende for placeringen af vores pensionspenge, er begge selskabers tilbud til os at stå på egne ben. Danica Pensions presseafdeling henviser til et par udvalgte investeringsfonde, der angiveligt er mere fokuseret på bæredygtighed end deres standardløsning.

Den ene fond med fokus på obligationer har et negativt afkast i år og et ganske lavt afkast sidste år. Umiddelbart en høj pris at betale for at være grøn. Den anden fond kombinerer ifølge Danica Pension »respekt for sociale principper (som f.eks. menneskerettigheder, ligebehandling og børnearbejde) og miljømæssige principper med finansielle resultater«.

Ved nærmere gennemgang viser det sig, at de selskaber, man kommer til at eje klart størst andele i, er Microsoft, Facebook og Googles moderselskab Alphabet. Ikke fossile selskaber, men til gengæld heller ikke noget, man traditionelt forbinder med nye bæredygtige løsninger.

Lasse bliver direkte skræmt væk fra at forsøge sig med selv at placere sine penge. Efter at være logget ind på PFA’s hjemmeside bliver han sendt gennem en test, der vurderer, om ’Du Investerer’-produktet kan anbefales til ham.

Efter at han har svaret ’nej’ til spørgsmålet om, hvorvidt han har en uddannelse eller et arbejde, der giver ham »relevant indsigt inden for investering med aktier, obligationer eller lignende«, og angivet, at han ’ingen erfaring’ har med at handle hverken investeringsforeninger, aktier, obligationer, optioner, futures swaps eller »andre komplekse instrumenter«, er PFA’s algoritme ikke i tvivl: »Ud fra dine input og svar vurderer vi, at du bør lade PFA stå for de investeringsmæssige beslutninger.«

»Hvis du stadig ønsker at vælge Du Investerer, skal du vide, at investeringsrisikoen er dit eget ansvar, ligesom du selv skal sørge for at nedtrappe risikoniveauet, når du nærmer dig din pensionsalder. PFA giver ikke personlig investeringsrådgivning,« skriver selskabet.

Kollektive løsninger

Det er en catch 22. Det er åbenlyst, at vores pension blandt andet er placeret i fossile selskaber, men det virker ikke umiddelbart tiltalende selv at skulle være aktiv forvalter af hele pensionen.

En anden mulighed ville være at skifte pensionsselskab. Det er ikke alle, der kan det, men vi tilhører ifølge vores fagforening dem, der kan vælge at flytte vores penge. Måske ville det være muligt at finde en pensionskasse, der investerer mere bæredygtigt end vores nuværende. De enkelte pensionsselskaber har nemlig forskellig grad af fokus på klimavenlige investeringer. Nogle har for relativt nyligt ekskluderet en række firmaer involveret i udvinding af kul og tjæresand, og andre gør tydelig reklame for deres store investeringer i vindenergi og bæredygtigt byggeri. Men som lægmand kan det være svært at gennemskue, hvem der gør det bedst.

Hele den her undersøgelse virker til at være gået fra en nem måde at gøre en kæmpe forskel for klimaet til at være en fælde. Vi har fået åbnet øjnene for, at vores pensionsopsparinger er med til at holde den fossile industri kørende, men det ser ud til at være både svært og risikabelt at gøre noget ved det.

Den individuelle løsning, hvor enkelte kunder som os sørger for at få vores lille del af pensionskassen investeret bæredygtigt, er imidlertid heller ikke vejen frem. Det mener bl.a. Verdensnaturfonden WWF.

»Vi vil gerne have fokus på de samlede investeringer, man laver som pensionsselskab. Den her dagsorden er for stor til kun at blive tilbudt den enkelte,« siger Hanne Jersild, der er seniorrådgiver i WWF.

Hvis det blev en branchestandard at tilbyde en mulighed for let at få investeret sine penge bæredygtigt, ville det højst sandsynligt ende som et nicheprodukt, mener hun.

»Hvis du kigger på den gennemsnitlige pensionskunde i dag, så er de fleste bare optaget af deres afkast, og mange af dem vil ikke tænke synderligt meget over alle de andre effekter, der kan være af deres opsparing,« siger Hanne Jersild.

»Fra vores synspunkt er det fint, at man skaber de her muligheder for de særligt klimabevidste kunder, men det må ikke blive en sovepude i forhold til, at man får taget klimarisici med ind i de samlede investeringsbeslutninger. For hvis det for alvor skal flytte noget, så er det den samlede pose penge, der skal placeres rigtigt.«