Læsetid: 5 min.

»Vi har en pligt til at tage hensyn til klimaet og en pligt til at sikre vores økonomi«

Det er underordnet, om du skærer ned på dit kødforbrug eller forvalter milliarder i grønne investeringer. Så længe du handler. Det mener sociolog og medstifter af Demokratisk Erhvervsnetværk Tobias Bornakke, der som en del af MP Pensions bestyrelse har bandlyst over 1.000 fossile selskaber
’Vi har en pligt til at tage hensyn til klimaet og en pligt til at sikre vores økonomi,’ lyder det fra Tobias Bornakke, der som medlem af MP Pensions bestyrelse har været med til at lægge en helt ny – grøn – kurs for investeringerne.

’Vi har en pligt til at tage hensyn til klimaet og en pligt til at sikre vores økonomi,’ lyder det fra Tobias Bornakke, der som medlem af MP Pensions bestyrelse har været med til at lægge en helt ny – grøn – kurs for investeringerne.

Sigrid Nygaard

11. september 2018

»Prøv at se dig omkring,« siger Tobias Bornakke fra sin altan, hvorfra der er kig ud over en stor grøn gård omkranset af træer og en rød legeplads i midten.

»I Danmark har vi en gigantisk demokratisk sektor. Vandværker, pensionsselskaber, brugsforeninger, skoler og andelsboliger. Hvis du virkelig vil skubbe til samfundet, så er det et oplagt sted. Brug dem.«

En tirsdag i april 2017 sad Bornakke sammen med tusindvis af andre medlemmer i Tivoli Congress Center til MP Pensions årlige generalforsamling. Timerne blev lange, og bølgerne gik højt.

Den store knast på dagsordenen var investeringspolitikken. For trods selskabets demokratiske ejerform havde medlemmerne ifølge Bornakke kun minimal indflydelse på beslutningen om, hvor alle pensionsmilliarderne skulle placeres.

»I lang tid havde vi en heftig klimadebat mellem to fløje, der ikke kunne forstå hinanden. Den ene ville sikre højt afkast, mens den anden også ville have samfund og klima med som pejlemærke,« siger Tobias Bornakke, der efterfølgende stillede op til pensionskassens bestyrelsesvalg.

Og som fanebærer for, at den grønne omstilling også skulle afspejle sig i investeringerne, blev han med 3.870 stemmer valgt ind.

Tobias Bornakke er ph.d. i digitale metoder fra Københavns Universitet, medstifter af Demokratisk Erhvervsnetværk og partner i analysehuset Analyse & Tal. Og siden december sidste år har han også kunnet skrive bestyrelsesmedlem i MP Pension på cv’et.

»Det er vel et udtryk for, at den grønne dagsorden er den vej, medlemmerne gerne vil gå,« konstaterer han tørt.

Grøn fond med milliarder

I marts måned kom beskeden så: Pensionsselskabet for Magistre og Psykologer, MP Pension, frasælger alle fossile aktier og ekskluderer over 1.000 selskaber fra investeringsuniverset.

Kulindustri og tjæresand står for skud allerede i år. Dernæst er planen at udfase alle olieaktier i 2020. Samlet set frigiver det over en milliard kroner. Penge, som nu skal supplere pensionskassens grønne investeringer, der i forvejen udgør 3,5 milliarder kroner.

Samlet set forventer MP Pension at flytte 8-9 milliarder over i en udelukkende grøn fond.

Årsagen er ikke kun, at det er godt for klimaet. Det er også det sikreste for pensionskassens investeringer, mener Bornakke.

»Det er for risikofyldt ikke at indtænke klimaet. Hvis vi f.eks. investerer i en strandpromenade, og vi så om 20 år står med klimaforandringer og 60 meter høje bølger, der oversvømmer alting, så er det hele jo værdiløst,« siger han.

»Man kan anlægge i to rationaler: Vi har en pligt til at tage hensyn til klimaet og en pligt til at sikre vores økonomi. Og begge rationaler peger på, at MP Pension bør frasælge fossile investeringer.«

En træghed i investeringsverdenen

På en knastør sensommerdag har Information taget cyklen til et besøg hos den 33-årige sociologiuddannede klimaforkæmper. Han er netop blevet far for anden gang, og da den lille datter stadig er midt i middagsluren, må interviewet foregå i andelslejligheden på Østerbro i København.

»Vi er faktisk en CO2-neutral familie,« griner Tobias Bornakke, da snakken falder på familiens eget ressourceforbrug.

»Der findes den her hjemmeside, Chooose, som køber EU's CO2-kvoter og klipper dem i stykker. De smadrer simpelthen kvoterne, så andre ikke har mulighed for at købe dem. Det rykker selvfølgelig ikke meget i det store regnskab, men det er da meget sjovt, at min kæreste lige har fået et års klimaaflad for hele familien i fødselsdagsgave.«

For Tobias Bornakke har involveringen i klimadagsordenen ulmet længe, men det er først i løbet af de seneste par år, at han for alvor er begyndt at drage personlige konklusioner.

»Sidste sommer tog vi toget til det nordlige Norge med en 4-årig pige, en højgravid kæreste og mig selv på en 26 timer lang tur. Der sad jeg og tænkte, at det var fuldstændig vanvittigt, det, jeg havde gang i.«

Men selv om han måske er sit individuelle ansvar mere bevidst end mange andre, er der nødt til at eksistere en balance og en afvejning, mener han. Det gælder både i privaten og i pensionskassen.

»Herhjemme har vi en el-ladcykel i stedet for en bil. Det er ikke bare grønnere. Fordi vi bor i byen, er det også hurtigere. Og på samme måde skal vi søge at sikre MP’s medlemmer det højest mulige afkast, samtidig med at vi tager et grønt hensyn. Det er en konstant balancegang.«

Og det er også den måde, hvorpå vi bedst får hele samfundet med på klimavognen, mener han.

»Uanset om det handler om 100 milliarder eller en flyvetur til Italien, så er der hele tiden en afvejning. Og både som bestyrelsesmedlem og i mit eget liv handler det om at få de ting til at gå hånd i hånd. Så vi både tænker på klimaet og på vores afkast.«

Udbud og efterspørgsel

– Hjælper det overhovedet noget? Der er vel bare andre investorer, der overtager jeres fossile aktier?

»Slå op på side 1 i økonomigrundbogen om udbud og efterspørgsel. Investeringsmarkedet er ikke anderledes end det. Vi fjerner vores efterspørgsel efter nogle bestemte aktier og alt andet lige, så bliver det udbud sværere at finansiere. At vi trækker os ud, betyder, at olie- og gasfelterne får sværere ved at finde efterspørgsel, og ting som vedvarende energi får lettere ved det.«

– Det, I gør som familie, batter vel ikke rigtig i det store hele, hvis man sammenligner med de mange milliarder?

»Det er mig underordnet. Klimaet er vor tids største katastrofe. Og så sidder vi og diskuterer, om det er forbrugerne eller politikerne, der skal handle. Den distinktion er helt vanvittig. Om man gør det hjemme eller stiller op til et pensionsselskab, er ikke det væsentlige. Det væsentlige er, at du handler.«

»I øvrigt tror jeg ikke, man som menneske kan skille det ad. Det ville være latterligt, hvis jeg spiste en masse bøffer og så efterfølgende satte mig i en bestyrelse og argumenterede for, at vi burde tage større klimahensyn.«

I Danmark er MP Pension det første pensionsselskab til at stadfæste beslutningen om at kassere aktier i fossile brændsler. Adspurgt om, hvorfor de andre pensionskasser ikke følger med, hvis det også økonomisk set er sundest, svarer Bornakke:

»Der er en træghed i investeringsverdenen. Ligesom mange andre agerer de konservativt inden for det, de kender godt. Man har svært ved at se, at det ændrer sig over night. Mit mål er at prøve at skubbe til den træghed og sige: Der kommer et skift i vores økonomi, og det kommer snart. Hvis vi ikke tager højde for det, så bliver vi både ramt af klimaet og i økonomien.«

Præcisering

I en tidligere version af denne artikel stod der, at Tobias Bornakke mente, at en medvirkende årsag til, at MP Pension ønsker at flytte 8-9 mio. kr. over i en udelukkende grøn fond, er, at der tidligere var en forkert læsning af pensionskassens investeringer. Bornakke har efterfølgende præciseret, at det efter hans vurdering ikke specifikt er i MP Pension, men generelt i pensionssektoren, der har været en forkert læsning af afkastpotentialet ved investeringer i fossile aktier.

Serie

Er klimakampen ved at blive en fælles kamp?

En sommer næsten uden regn og med skovbrande i mange lande har sat sig spor i folk. Stadig flere tager konsekvensen af en ny indsigt og begynder at lægge deres liv om for at skåne klimaet. I meningsmålinger rykker klimabekymringen frem blandt vælgerne. I denne serie opsøger vi de nye initiativer og bevægelser. 

Seneste artikler

  • Middelfarts grønne planer bliver til virkelighed i Danmarks mindste fjernvarmeværk

    19. september 2018
    Middelfart har i de seneste år markeret sig med en række roste klimaprojekter. Kommunens borgmester og klimachef mener, at de opnår resultater ved at fokusere på konkrete handlinger frem for at snakke om store mål – og ved at gøre den grønne omstilling til en grobund for fællesskaber. Den måske største succeshistorie finder man i landsbyen Føns: Danmarks mindste fjernvarmeværk
  • Paven har taget den grønne sag til sig. I Latinamerika har det skabt forandring

    19. september 2018
    Paven har markeret sig som forkæmper for klimaet, og det har fået en varm modtagelse og skabt forandringer i Latinamerika. Anderledes ser det ud længere nordpå i USA
  • Costa Ricas klimaambitioner er større end Danmarks

    18. september 2018
    Den lille centralamerikanske republik kan få vanskeligt ved at nå målet om at blive CO2-neutral i 2021. Men landets ambitioner er alligevel større end Danmark, siger forsker. ’Vi har en enorm og smuk opgave foran os,’ lyder det fra landets leder
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Thomas Tanghus
  • Poul Erik Riis
  • Christian Skoubye
  • Eva Schwanenflügel
Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Poul Erik Riis, Christian Skoubye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

anderledesdet er flot det i har gjort - jeg mener i før var helt anderledes.Jeg var aktiv min kasse PKA.
Jeg tror vi var en af de første der tænkte lidt grønt.Nu kan i være forebillede forPKA og de andre kasser.Det at være et godt eksempel glemmer vores regering.Tak til de mange tusinde der gik
klimamarch.Kunne vi starte en klimavagt som fx fredsvagten
med fredelig hilsen Peter Henning Helsingør fredsvagt i snart 17 år

Arne Albatros Olsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Nedsæt blot kødforbruget, tag cyklen i stedet for flyet og stem på en grøn investeringspolitik i din pensionskasse, men forsøg ikke på at bilde mig ind, at du redder verden dermed. Politisk forbrug er sympatisk, men i sin essens markedslegitimerende - nøjagtig ligesom EU's CO2 kvoter. Bevidst ressourceforbrug kræver en minutiøs overordnet planlægning og et indgreb i frie markeder - ikke en legitimering af disse - og ressourcer kommer altså ikke til at cirkulere i lukkede kredsløb, fordi du fravælger bøffen og tager cyklen. Men du fravælger muligheden for at lægge et pres på de politiske beslutningstagere, når du ikke deltager i demonstrationen og stemmer på partiet Venstre.

Espen Bøgh, Jens Kofoed, Torben Skov, Flemming Berger, Philip B. Johnsen, Bettina Jensen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Det er godt at høre, at MP Pension flytter sig. Borgerne vil have positive fortællinger.

En anden positiv fortælling kunne være, at hvis man investerer massivt i ren, vedvarende energi kan det gennem udvikling af teknologierne føre til en rigelig, bæredygtig, lokal energiforsyning for alle klodens indbyggere og dermed gode levevilkår for alle.

En årsag til at investorerne ikke vil investere i ren vedvarende energi, må være, at de mangler positive fortællinger. De er fastlåst i en forsvarsposition. De mangler optimisme.

Det er vigtigt at holde fast i, om pensionskasserne fejllæser det fremtidige afkast. Også når man ser på det kollektivt. Det kunne se ud til, at den kæmpemæssige globale pensionsbranche stort set går i flok. Den har kollektiv politisk indflydelse på højeste globale niveau, og den er i færd med at save den gren over, den selv sidder på.

Meanwhile back on earth....

FNs befolkningsfremskrivning viser en mulig forøgelse af jordens befolkning fra 7349 millioner til 8501 millioner mennesker i perioden 2015-2030. Uanset om vi stopper med at spise kød i Danmark, køre bil, flyve vil disse mange nye borgere skulle bruge strøm og have krav på levevilkår der svare til vores i Danmark.

Det giver meget mere mening at investerer i at skabe bæredygtig ny energi i de lande som kommer til at øge deres forbrug voldsomt. Kul er stadig billigst og man kan ikke fortænke folk i fattige lande at de bruger den ressource.

Philip B. Johnsen

Man kan ikke legitimere det frie marked som med EU CO2-kvotesystemet og samtidig effektivt begrænse de menneskeskabte klimaforandringer, effektiv handling kræver indgreb i frie markeder, som Ivan Breinholt Leth klogt nævner.

Sådan fungerer CO2-kvotesystemet:
Kvotesystemet går ud på, at virksomheder kan købe CO2-kvoter, der giver dem ret til at forurene.
Desto mindre CO2 en virksomhed udleder, desto mindre kvoter har den tilsvarende brug for at købe.

Et eksempel på hvorfor CO2-kvotesystemet ‘ikke’ fungere.
De avancerede økonomier kan ikke fortsætte forbrugsdrevet økonomisk vækst, ikke bæredygtig produceret i vækstøkonomierne.

Vækstøkonomiernes udledning af CO2 ved produktion af vare, solgt til de avancerede økonomier skal medregnes, som CO2 udledning på de avancerede økonomiers kvote.

Et eksempel.
Yes.. Danmark er rimelig effektive til at reducere direkte CO2 udledning i ‘el-produktion’, men Danmark et af verdens mest CO2-udledende lande per indbygger, på trods af de rimelige ambitiøse CO2 udlednings mål på ‘el-produktion’.

En årsag til, at Danmark har en kolossal klimaudfordring er, at Danmark i stigende grad importerer, et stigende antal af vores varige forbrugsgoder fra vækstøkonomierne.

Den CO2 der udledes for, at producere disse varer, bliver ikke indregnet, som en del af Danmarks udledninger, selvom udledningen sker, som følge af, at danskere køber og forbruger disse varer.

EU CO2-kvotesystemet mister al troværdighed i vækstøkonomiernes øje, når EU ikke indser, at de avancerede økonomier har opbrugt alle tænkelige forbrugs kvoter, der leder til klimaforandringer.

De avancerede økonomier har 'principielt' ingen tilbage, til vækstøkonomierne har levestandard som vores.

EU påstår at EU CO2 udledning er faldet med 22% siden 1990.

Det er som beskrevet naturligvis ikke sandt.

Ivan Breinholt Leth, Henrik Olsen, Torben Skov, Niels Jakobs og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Eller vi kunne lægge en CO2 told på visse industriers udledning af CO2, hvorved varer baserende sig på mindre udledende energiforsyning begunstiges i konkurrencen om forbrugernes valg..Dette er vel i og for sig tanken med CO2 kvoter. Men priserne for CO2 kvoten er for lav til at den kan dette i dag, altså begunstige den klimavenlige produktion...
Hvad med at tænke i langtidsholdbare produkter, som ikke skal smides ud efter få måneder, men fra producentens side garanteres lang levetid, eller reparation/udskiftning i modsat fald. Kunne EU dog måske hæve barren på disse punkter til almen glæde for forbrugerne; også, og ikke mindst den miljøkærlige glæde!

Tobias Bornakke

Du handler både privat og erhvervsmæssigt. Du gør en forskel! Der kommer bare ikke til at ske ret meget, før almindelige Danskere overtager roret politisk. Vores politikere har adgang til alt information og ekspert viden fra forskere med videre. Stadig gør de intet, derfor kommer jeg kun til en konklusion. De er korrupte.

Philip B. Johnsen

Den levestandard borgerne i de avancerede økonomier har og den levestandard borgerne i vækstøkonomierne har, er influeret af den historiske ansvarsfordeling af den samlede CO2 udledning og de økonomiske omkostninger af den samlede CO2 udledning i dag.

“Ved “bæredygtig økonomisk vækst” forstås en udvikling, hvor der er økonomisk vækst samtidig med, at samfundsvelfærden ikke er faldende over tid.

I en verden med endelige naturressourcer kræver bæredygtig vækst, at der er tilstrækkelige substitutionsmuligheder mellem natur og menneskeskabt kapital.

Ofte skelner man mellem et stærkt og et svagt bæredygtighedsbegreb.

Svag bæredygtighed bygger på en antagelse om, at naturkapital kan erstattes af andre kapitaltyper, mens stærk bæredygtighed går ud fra en antagelse om, at der kun er begrænsede muligheder for at erstatte natur med menneskeskabt kapital.

Skillelinjen mellem stærk og svag bæredygtighed hænger derfor snævert sammen med spørgsmålet om substitutionsmulighederne

Denne skelnen har blandt andet betydning for relevansen af begrebet ægte opsparing.

Ægte opsparing er ændringen i den samlede nationalformue i bred forstand inklusive ændringer i f.eks. naturkapital og humankapital i løbet af en periode (f.eks. et år).

Positiv (eller i det mindste ikke negativ) ægte opsparing er en indikation af, at økonomien er bæredygtig i forhold til et svagt bæredygtighedsbegreb.”
Fra De Økonomiske Råd 2015.

Det er tydeligvis uden for det politiske interesse felt, hvordan investering og gældsætning påvirker samfundet lokalt over tid og samtidig verden omkring os, det var og er, stadigt problemet ved gældsætningsproblematikkerne globalt, men det er, hvad der sker, når man giver amatører magt, de ikke forstå at håndtere.

Fakta er, at ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende traditionel vækst økonom, har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen må derfor være, at traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Pseudo økonomi er ikke overraskende, det faktisk politiske interesse felt, det er ikke vanskeligt at få øje på i den virkelige verden med gældsætningsproblematikkerne i fysisk form og ingen ægte politisk interesse til at ville tilbagebetale gælden.

“Human activities since the beginning of the Industrial Revolution (around 1750) have produced a 40% increase in the atmospheric concentration of carbon dioxide (CO2), from 280 ppm in 1750 to 406 ppm in early 2017.

This increase has occurred despite the uptake of more than half of the emissions by various natural "sinks" involved in the carbon cycle.

The vast majority of anthropogenic carbon dioxide emissions (i.e., emissions produced by human activities) come from combustion of fossil fuels, principally coal, oil, and natural gas.

Mere fakta kan findes her.
IPCC
Link: https://www.ipcc.ch/

Philip B. Johnsen

Normalt vil en statsgæld betyde, at politikere vil kunne beskatte borgerne og regnskabet blive godkendt, finanssektoren vil kunne forsikre gælden, der er en form for tillid på det internationale marked, men med denne gæld, kan der ikke forventes tilliden kan opretholde, der er ikke en mulighed for, at stille en garanti, ved at kunne beskatte borgerne ved overophedning af økonomien, der er ikke længere mulighed for samlet set global vækst på den anden side.

Tobias Bornakke vil gerne have en dato for, hvornår bunden falder ud af markedet!