Læsetid: 6 min.

Praksisændring i Flygtningenævnet kan hjælpe flygtninge fra Syrien

Statsløse palæstinensere fra Syrien vil formentlig få et stærkere opholdsgrundlag i Danmark som følge af en praksisændring, Flygtningenævnet netop har besluttet
Russiske fly og syriske regeringsstyrker har de seneste dage bombet Idlib, som er den sidste oprørskontrollerede provins i Syrien. En praksisændring i Flygtningenævnet kan betyde, at statsløse palæstinensere fra det krigshærgede land får stærkere opholdsgrundlag i Danmark.

Russiske fly og syriske regeringsstyrker har de seneste dage bombet Idlib, som er den sidste oprørskontrollerede provins i Syrien. En praksisændring i Flygtningenævnet kan betyde, at statsløse palæstinensere fra det krigshærgede land får stærkere opholdsgrundlag i Danmark.

Omar Haj Kadour

11. september 2018

I den kommende tid vil Udlændingestyrelsen skulle genbehandle mindst 50 sager med statsløse palæstinensere fra Syrien. Selv om de pågældende statsløse palæstinensere fra Syrien allerede har fået opholdstilladelse i Danmark, vil genbehandlingen formentlig føre til, at mange af dem får et stærkere opholdsgrundlag.

I dag har statsløse palæstinensere fra Syrien – bortset fra mænd i den værnepligtige alder – i almindelighed ’kun’ midlertidig beskyttelsesstatus efter den paragraf i udlændingeloven (§ 7, stk. 3), som handler om de generelle risikofaktorer i et land. Men nu kan de statsløse palæstinensere fra Syrien se frem til at få asyl efter Flygtningekonventionen (lovens § 7, stk. 1).

Asyl efter konventionen indebærer flere fordele, som ikke gælder for dem, der får midlertidig beskyttelsesstatus, f.eks. i forhold til at inddrage deres opholdstilladelse.

Forholdene i Syrien skal således være fundamentalt, varigt og stabilt forbedret, som det hedder, før flygtninge med asyl efter konventionen kan sendes tilbage. For flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus efter § 7, stk. 3, skal forholdene i hjemlandet også være forbedret, men forholdene må også gerne samtidig være skrøbelige og uforudsigelige, kort sagt langt mindre sikre.

Derudover vil de statsløse palæstinensere fra Syrien, der får konventionsstatus, også have lettere ved at få familiesammenføring, fordi de ikke skal vente tre år, før deres ægtefælle og børn kan komme til Danmark.

Genbehandlingen af sagerne er en følge af en beslutning, som Flygtningenævnets særlige koordinationsudvalg har truffet på et møde i slutningen af august. Her gjorde nævnet op med mange års praksis i forhold til den helt specielle situation, som statsløse palæstinensere står i. Baggrunden er bl.a. tre domme fra EU-Domstolen, den seneste fra juli 2018. 

»Domstolen har slået fast, at man skal se på situationen på en anden måde, end vi hidtil har gjort,« oplyser formanden for Flygtningenævnet, landsdommer Henrik Bloch Andersen.

Selv om EU-Domstolens praksis ikke er bindende for Danmark på grund af det danske forbehold på retsområdet, anser nævnet normalt dommene fra domstolene som »væsentlige fortolkningsbidrag« af Flygtningekonventionen, oplyser nævnet i en pressemeddelelse.

Positiv betydning

Asylchef Eva Singer fra Dansk Flygtningehjælp er »meget enig« med Flygtningenævnets nye juridiske vurdering og den ændrede praksis.

»Min umiddelbare vurdering er, at praksisændringen vil få positiv betydning for de statsløse palæstinensere fra Syrien, fordi de vil kunne få konventionsstatus. Og det er bedre end det, som de har i øjeblikket,« som hun siger.

Juraprofessor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet deler hendes vurdering:

»Det vil medføre en mere sikker og holdbar status for en hel del mennesker på flugt fra især Syrien,« siger han.

Desuden finder Jens Vedsted-Hansen, at det i sig selv er en fordel at få dansk praksis bragt i overensstemmelse med den fortolkning af Flygtningekonventionen, som FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR og nu også EU-Domstolen anvender.

Et fordrevet folk

Baggrunden for praksisændringen er juridisk kompliceret og kan ikke forstås uden kendskab til de statsløse palæstinenseres særlige situation.

Siden oprettelsen af staten Israel i 1948, hvor store dele af den palæstinensiske befolkning blev fordrevet til nabolandene, har palæstinenserne været statsløse. For at hjælpe og beskytte dem oprettede FN er særligt organ, UNRWA (United Nations Relief and Works Agency), som fik mandat til indsats i Syrien, Jordan, Libanon, Vestbredden og Gaza.

Da Flygtningekonventionen blev vedtaget i 1951, indeholdt den en særlig bestemmelse (artikel 1 D), som også fik betydning for de statsløse palæstinensere:

»Denne konvention skal ikke finde anvendelse på personer, som for nærværende nyder beskyttelse eller bistand fra andre organer eller institutioner under De Forenede Nationer end De Forenede Nationers højkommissær for flygtninge.«

Med andre ord – så længe de statsløse palæstinensere fik hjælp og beskyttelse fra UNRWA, var de ikke omfattet af Flygtningekonventionen. Hvis UNRWA’s beskyttelse af en eller anden grund bortfaldt, ville de statsløse palæstinensere til gengæld automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen.

Men sådan har man ikke fortolket bestemmelsen hos de danske udlændingemyndigheder. Siden i hvert fald 1990 har Flygtningenævnet nemlig i praksis set bort fra artikel 1 D og i stedet behandlet statsløse palæstinensere fra f.eks. Syrien som om, at Syrien var deres de facto-hjemland.

Kun statsløse palæstinensere fra Libanon – hvorfra langt de fleste statsløse flygtninge i Danmark kom fra – blev opfattet som om, de automatisk havde flygtningestatus efter konventionen, uden at myndighederne dog anvendte artikel 1 D.

Derfor var den vurdering, som de danske myndigheder skulle foretage i forhold til de statsløse palæstinensere fra Libanon, om det land kunne tjene som såkaldt første asylland, altså om de statsløse palæstinensere kunne opnå tilstrækkelig beskyttelse og hjælp, hvis de blev sendt tilbage til Libanon.

Det er den praksis, som Flygtningenævnet nu gør op med. Fremover vil Flygtningenævnet – i lighed med, hvad myndighederne ifølge nævnet gør i bl.a. Sverige, Norge, Finland, Canada – tage udgangspunkt i artikel 1 D. Det er også det, som UNHCR anbefaler.

Det betyder kort fortalt, at kun hvis en statsløs palæstinenser fra hele mandatområdet ikke kan få hjælp og beskyttelse fra UNRWA, vil de blive opfattet som flygtninge i Danmark – uanset om de kommer fra Libanon eller Syrien, Jordan, Gaza og Vestbredden.

Hvis en statsløs palæstinenser har haft adgang til beskyttelse fra FN-organisationen, men frivilligt har forladt mandatområdet, vil de således være udelukket fra at kunne få beskyttelse i Danmark. Dette skal dog ikke gælde, hvis en statsløs palæstinenser har været tvunget til at forlade området f.eks. på grund af trusler, risiko for overgreb eller andre forhold uden for den enkeltes kontrol.

Som det hedder i en af EU-Domstolens afgørelser, så skal en statsløs palæstinenser være i »en personlig usikkerhedstilstand«, hvor det er umuligt for UNRWA at sikre den pågældende, for at blive anerkendt som flygtninge, når vedkommende ankommer til Danmark. Endvidere er det ifølge nævnet en yderligere betingelse, at det ikke er muligt for den statsløse at vende tilbage til det område, hvor personen havde sin sædvanlige bopæl.

Ingen UNRWA-hjælp i Syrien

Dermed er vi endelig fremme ved de statsløse palæstinensere i Syrien. For borgerkrigen i Syrien har i praksis umuliggjort, at UNRWA er i stand til at yde hjælp og beskyttelse til de statsløse palæstinensere i landet. Det er ikke på samme måde tilfældet for statsløse palæstinensere, der kommer til Danmark fra Libanon, Jordan, Vestbredden eller Gaza.

Når statsløse palæstinensere derfor flygter fra Syrien og f.eks. kommer til Danmark, så vil de være omfattet af Flygtningekonventionen og derfor have ret til at få asyl efter konventionen.

Umiddelbart vurderer nævnsformand Henrik Bloch Andersen derfor ikke, at praksisændringen vil få den store betydning for statsløse fra Libanon, Gaza, Vestbredden og Jordan i forhold til antallet af opholdstilladelser.

»Min overbevisning er, at det langt hen ad vejen ikke vil betyde noget for antallet, selv om vi kommer til at følge en anden afgrænsning, som EU-Domstolen har peget på,« siger nævnsformanden.

Heller ikke for statsløse palæstinensere fra Syrien tror han, at praksisændringen vil føre til et stigende antal opholdstilladelser. I forvejen får flygtninge fra Syrien som nævnt ofte midlertidig beskyttelsesstatus (§ 7, stk. 3) på grund af de generelt risikofyldte forhold i landet, uanset om de er statsløse palæstinensere eller syriske statsborgere. For opholdsgrundlaget for de statsløse palæstinensere fra Syrien kan praksisændringen dog få betydning, siger Henrik Bloch Andersen:

»Det kan betyde en forskydning i forhold til Syrien for de statsløse palæstinensere mellem opholdstilladelser givet efter § 7, stk. 1 og efter § 7, stk. 3,« forudser nævnsformanden, der dog ikke vil sige noget om omfanget. Det vil afhænge af omstændighederne i de enkelte sager, forklarer han.

Foreløbig har nævnet kun taget en principiel beslutning, og nævnsformanden kan derfor heller ikke endnu fastlægge, om praksisændringen kommer til at omfatte både de statsløse palæstinensere, der er registrerede hos UNRWA, og de statsløse, der ikke er registrerede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu