Læsetid: 3 min.

Regeringen lover kortere skoledage, men lægger op til mere sort skole

Når regeringen vil forkorte skoledagene, kommer de en årelang kritik af skolereformen i møde. Men i realiteten vil det give færre timer til lektiehjælp, bevægelse og en mere varieret undervisning, og dermed begynder de gode hensigter i skolereformen at forsvinde ud i det uvisse
Knap to timer mindre om ugen kan danske skoleelever se frem til, hvis regeringen kommer igennem med ændringerne. Men eleverne skal stadig lære mere, så udspillet skruer samtidig op for antallet af ’rigtige’ timer med undervisning i især naturfag

Knap to timer mindre om ugen kan danske skoleelever se frem til, hvis regeringen kommer igennem med ændringerne. Men eleverne skal stadig lære mere, så udspillet skruer samtidig op for antallet af ’rigtige’ timer med undervisning i især naturfag

Sigrid Nygaard

12. september 2018

At forkorte skoledagene, som regeringen lægger op til i sit nye skoleudspil, burde være en rigtig vindersag.

Utilfredsheden med de lange skoledage er efter fire år med skolereformen kun vokset. Det samme er antallet af skoler, som er undtaget fra de mange ekstra timer. I hele 82 procent af kommunerne har mindst én folkeskole dispensation til kortere skoledage.

Også før reformen var de lange skoledage kilde til hård kritik fra både børne- og skoleforskere, som påpegede, at flere timer ikke nødvendigvis gjorde børnene dygtigere. Og den siddende undervisningsminister var dengang arg modstander af de lange skoledage.

»Det er en statsliggørelse af børns tid, fordi du fratager dem valgfrihed. I dag kan de vælge at gå hjem, men hvis du udvider skoletiden, så har de ikke noget valg,« udtalte Merete Riisager (LA) til Information i 2012 under debatten om skolereformen, som blev vedtaget med et bredt folketingsflertal året efter.

På den baggrund må regeringens skoleudspil siges at være lidt af en sejr for Liberal Alliance, men det efterkommer også en årelang kritik af de lange skoledage.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Torben K L Jensen
Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Pedersen

Danske politikere har generelt ingen respekt for og tiltro til folkeskolen som institution. De behandler den som en tilfældig Fakta-butik, hvor de kan pille varer af hylderne og sætte nye ind, alt efter hvad de finder opportunt. Nu vil Risager så sætte sit eget aftryk på reformen og forkorte skoledagen, men fjerner så de tiltag som faktisk var en spændende fornyelse......
Det er til at forstå, at privatskolerne stormer frem.

Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, John Andersen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Grethe Østergaard Nielsen, Helle Walther, Bjarne Bisgaard Jensen, Christel Gruner-Olesen, Dorte Sørensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

At privatskoler stormer frem er vel det der er målet for Risager og LA - en idelogisk godbid i stedet for skattelettelser her op til valget.

Eva Schwanenflügel, Anders J, John Andersen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Grethe Østergaard Nielsen, Helle Walther, Poul Anker Sørensen, Dorte Sørensen og Torben Pedersen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Suk suk.
Desværre trives fordommene også på Informations redaktion.
Mere sort skole står der i artikeloverskriften.
Mon det er den øgede undervisning undervisning i naturvidenskab der tænkes på?
Uden grundig undervisning i naturvidenskab var vi ilde sted i Danmark.

Tina Svarre Hasselager, Christian De Thurah, Niels sauer, Steffen Gliese, Peder Bahne, Thomas Andersen, Hans Aagaard og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er vel mere, at undervisningen i lektiehjælp og den understøttendeundervisning, mere bevægelse osv. tages ud for at skaffe plads til mere "røv til bænk undervisning" der tænkes på.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Grethe Østergaard Nielsen, Ellen Jeppesen, Helle Walther og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

Der er opstået en uhellig alliance mellem alle dem, der elsker "frihed". Især de liberale, som gerne vil give middelklassen lige præcis den skole, som de gerne vil vælge til deres børn - men også lærerne, som gerne vil slippe for kravene i (og konkurrencen med pædagogerne om) den understøttende undervisning. Disse frihedselskere hævder, at de repræsenterer forældrenes og elevernes ønsker, men effekten bliver negativ for folkeskolen som inkluderende skole.

Eva Schwanenflügel, Grethe Østergaard Nielsen og Helle Walther anbefalede denne kommentar

Lad nu ungerne få rørt sig. Hvis der skal mere naturfag på skemaet så giv dog børnene gummistøvler på og tag dem med ud i......... NATUREN!

Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Helle Walther anbefalede denne kommentar

Hør nu her:
Langt de fleste børn er glade for at komme i skole, være sammen med deres kammerater, føle sig trygge og begejstret ved mange af deres lærere.
De kan li at få opgaver, som de kan løse alene eller sammen med andre i klassen.
De fleste har ikke et ønske/behov for at få tidligt fri eller lange ferier.
MEN de har ikke brug for at sidde på deres dertil indrettede i alle de timer for at lære det pensum, som undervisningen foreskriver. Det kan langt de fleste af dem lære på under den halve tid, hvis motivationen var til stede - og det er der skoen trykker.
Vi skal ikke være så bekymret for de mange timer i skolen men forstå vores børns reelle behov og ikke bare tage vores behov og trække ned over hovedet på de stakkels unger

Anne Eriksen, Grethe Østergaard Nielsen og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar

"Samtidig er der dog en kronisk mangel på naturfagslærere i skolen, som kan gøre det svært at leve op til det øgede timetal lige netop her"

En uheldig cirkel. Hvis man ikke underviser eleverne i naturfag, mangler man naturfagslærere i den næste generation. Denne naturvidenskabelige hungersnød har efterhånden strakt sig over et halvt århundrede her i landet.

Søren Kristensen

Det var ikke det sorte der ødelage min skoletid, det var pigerne og de naturvidenskabelige fag. Det her med at de altid var mindst et år foran og kunne det periodiske system forfra og bagfra, hvorfor jeg og en håndfuld andre drenge i sagens natur var mindst et bagud. På de senere klassetrin stak det helt af og man var fuldstændig lost, hvis ikke det var fordi man var så allerhelvedes god til at kede sig. Det sidste år i underskolen foreslog jeg at klassen skulle læse Sallingers Forbandede ungdom (Griberen i Rugen, ifølge Klavs Rifbjerg). Men vores klasselærerinde fik, i samråd med klassens piger, trumfet igennem at det blev Perlen af Steinbæk. Hvorefter kedsommeligheden kunne fortsætte uhindret. Og sådan var det hele vejen igennem.

jens peter hansen

Flere undervisningstimer i giver større muligheder for "sjov" undervisning, mens et stramt projekt ikke giver mulighed for meget spræl. I fransk kunne vi med fire lektioner lave langt flere rollespil, ture til det "franske" København og elevoplæg end vi kunne med tre lektioner.

Lars Løkke og Riisager skulle i skammekrogen og stå der. Når man laver en reform, alle i skolesektoren ved, at ting tager tid, en reform tager minimum 5 op til 10 år at få implementeret, især en så om sig gribende, som den fra 2015. Så skal skolen have ro til deres arbejde og have resurser. De konservative fik ødelagt noget fra starten, de forstod ikke, hvad aktitvitetstimer var. Der var lavet masser af forsøg på forskellige skoler, inden reformen kom på dagsordenen. Masser af undersøgelser og arbejde fra mange små grupper over hele landet var inddraget. Det ved de, der var med, hvordan den blev til. At det så kolliderede med overenskomstforhandlingerne, og blev håndteret yderst klodset af begge forhandlere, det gjorde, at den fik en dum og forkert opstart. Nu kører den, og de fleste forældre, børn og lærere er tilfredse, og ser frem til evalueringen i 2019, som skal give de justringer, der er behov for, for at få " fejlene" elimineret. Og lærernes arbejdstid evalueres også, når det nedsatte udvalg her, er klar med det. Så der forhåbentlig kommer mere forberedelsestid.
Men nej nej, igen er Løkke på banen og ødelægger, som han har ødelagt så meget andet med sine hovsa reformer, Struktur, politi, vil nedlægge regionerne, netop som de begynder at virke osv.osv.
Folkeskolen skal have ro, til at finde sin form. Ting tager tid. LA er ingen sejrherre her, hvis de selv tror det. og Løkke slet ikke. Sidst var det et 360 gr. eftersyn og hvad kom der ud af det ? Tina Nedergård var UVM. Mon man husker? Det er valg år, og så skal også dette sjuskes igennem. Nej tak.

Hans Aagaard, Lars B. Jensen, Anne Eriksen og Grethe Østergaard Nielsen anbefalede denne kommentar

Den danske folkeskole har med den nu værende reform alle muligheder allerede for at arbejde med klima miljø, naturvidenskabelige fag osv. Det må være, fordi de politikere ikke selv har prøvet at blive undervist på andet end den gammeldags måde. I dag undervises på måder, hvor man sætte tingene i perspektiv, hvor man bruger flere fag til at belyse et emne og gå i dybden, både teoretisk og praktisk. Tager ud af huset, møder folk fra erhvervslivet, får gæstelærere ind, får forældre ind og fortælle om deres arbejde, der sker så meget spændende rundt på skolerne, og ungerne elsker det.
De skoletrætte elever,skal især ud og prøve kræfter med det pulserende liv og det omgivende samfund, også det giver skolereformen mulighed for, så det er altså bare at gribe mulighederne og ikke begrænsningerne.

Man skal muligvis være i folkeskolen, for at fatte det til fulde, men altså: Det, der gælder, er virkeligheden, ikke de mange fromme hensigter på papiret.

Reformens forestilling om en skole, der leverer mere spændende og varieret undervisning, har ingen gang på jord, så længe man ikke betale, hvad det koster. Og det kunne finansministeriet aldrig drømme om.

Man har helt bevidst valgt at finansiere den ved at forringe lærernes arbejdsvilkår så drastisk, at de ikke har en kinamands chance for at levere mere spændende og varieret undervisning, men er henvist til at køre deres undervisning på pædagogisk konserves hentet på nettet, som kan åbnes og hældes ud over de sagesløse unger uden forberedelse.

Check følgeforskningens rapporter: Vil man se sort skole, skal man bare gå ud og se på reformskolen. Børnene sidder mere ned end nogensinde, de er reelt passiviseret som aldrig før, og de kommer langt mindre ud i naturen og samfundet nu end de gjorde, dengang de kunne gå hjem og have fritid.

Reformen stiller desuden krav om bygningsændringer/-udvidelser, (idrætsfaciliteter, faglokaler og grupperum), øgede resurser til transport og aflønning af folk udefra.

Man har forøget den obligatoriske undervisningsmængde med 34 %, fyret over 7000 lærere og hyret vikarer til 16% af undervisningen. 17000 lærere har forladt deres arbejde. Privatskolerne buldrer deruda' og 80 % af eleverne angiver, at de er dødtrætte af de lange skoledage.

Den danske folkeskole koster omkring 68 kr. elev pr time. Det tilsvarende tal i det øvrige norden ligger mellem 90 og 110 kr. Og de har ikke engang ambitioner om en 'mere spændende og varieret undervisning'. Så vågn nu op, kære reformfolk, og indse, at jeres ideer ikke er andet end luftkasteller, og så de på den virkelighed, reformen har skabt for de mennesker, der rent faktisk skal leve og arbejde med den.

Vi har fået en discountskole, hvor kvantitet kommer før kvalitet. Resultatet er derefter.

Tina Svarre Hasselager, Flemming Berger, Anette Ahrens Jensen, Steffen Gliese, jens peter hansen, Anders Reinholdt, Kent Bajer, Kristen Carsten Munk og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

Helle W., hvis de fleste lærere, elever og forældre er tilfredse, hvorfor er I så så bange for i et eller andet omfang at give skolerne mulighed for at lægge reformen på hylden, hvis de ønsker det? Hvorfor al denne tvang helt ned i detaljen, hvor man vil bestemme over den enkelte lærers undervisning - nu når alle er så begejstrede?

Du lever i en fantasiverden, forekommer det mig.

Steffen Gliese, Kent Bajer og Bo Carlsen anbefalede denne kommentar

Sauer,@ jeg bliver aldrig enig med dig. Lad mig nøjes med at sige det. Nej, jeg har arbejdet og oplevet på egen krop, hvad den nye reform er og kan blive. Kun er jeg enig i, at flere resurser må tilog bedre tid til forberedelse for lærerne, men selve indholdet og ideen bag er rigtig for mig.

Det sørgelige ved folkeskolen i dag er, - der er gået politisk reformkamp i folkeskolen, så det slingrer fra det ene yderpunkt til det andet yderpunkt, - i en selvforståelse af at ville det bedste for folkeskolens børn og forældre.

Man fjumrer ganske enkelt rundt med folkeskolen - hid og did, for at bevise sit politiske værd, mens folkeskolen og såvel børn som forældre bliver sorteper i det politiske spil.

For f... Nu er der siden 2013 givet midler til forskning/udvikling om varierede arbejdsformer. Der er oprettet nye specialiseringsmoduler i Læreruddannelsen som skal forberede de kommende lærere på at bruge "åben skole" "undervisning i det fri" "praktiske arbejdsformer" udeskole og understøttende undervisning i fagene. Der er lavet følgeforskning og evalueringer, som viser at motion og bevægelse, udeskole, åben skole mv er godt for børnene, de trives med det, ønsker mere af det og føler, at det kan fremme deres relationer, motivation og læringsparathed. HVORFOR i alverden er det så lige at det hele nu skal rulles tilbage?!
Jeg er enig i at længere skoledag er blevet et åg for elever på de skoler, der ikke har taget reformen til sig som andet end ... længere skoledag.

Skolen vil lære børnene, hvad de kan lære af sig selv andre steder; men skolen skal lære børnene det, som de kun kan lære dér, ja, som de kun opdager findes, fordi de går i skole.

niels christian sauer

Så billigt slipper du altså ikke Helle Walter. Du skyder en egentlig argumentation. Hvad er det for en masse undersøgelser og forsøg, du refererer til, som reformen skulle bygge på? Eksempler udbedes.

Det er rent pladder, at de fleste forældre, elever og lærere er tilfredse. Fx viser ministeriets undersøgelse af brugen af § 16b, at ikke mindre end 87 % af de forældre, hvis elever har fået afkortet skoledagen, mener, at det var en rigtig beslutning. Kun 2 % mener det modsatte. To undersøgelser med års mellemrum viser, at 8 ud af 10 elever er trætte af de lange skoledage. Hvilket planet bor du på?

niels christian sauer

Dorte Eggersen, du skriver "bl.a.: "...følgeforskning og evalueringer, som viser at motion og bevægelse, udeskole, åben skole mv er godt for børnene, de trives med det, ønsker mere af det og føler, at det kan fremme deres relationer, motivation og læringsparathed".

Hvor er den forskning og de evalueringer?

Mig bekendt viser følgeforskningen, at det hele er løbet ud i sandet. Der var en smule fremgang på bevægelse lige med det første, da reformen kom, men siden er det gået helt i stå. Eleverne kommer ikke mere ud, og den åbne skole er overhovedet ikke kommet ud af flækken. Du drømmer ved højlys dag.

Sauer@ Jeg har fulgt dine mange mange mange kommentarer i medierne gennem årene, ved du er en ildsjæl for det, du synes er det rette, det vil jeg ikke tage fra dig. Og du sidder i hovedstyrelsen for DLF, gjorde i alt fald. Men jeg har aldrig været enig med dine udsagn og er det ej heller nu, det kan du så tage ned, som du vil. Jeg har respekt for dine meninger, men du må til gengæld udvise den samme for mig. Jeg har været tæt på Antorinis forarbejde, fulgt meget med, været til konference på Borgen med kloge folk, som var så spændende at høre på. Og jeg har arbejdet med disse ting i overbygningen, indskolingen og på mellemtrinnet, brugt Rødovre forsøgscenter i sin tid meget, m.m.m. Så jeg ved, hvad jeg taler om. Lavet forsøgsarbejde med midler fra UVM under Bertel H. Om projekt arbejder i overbygningen. Og så slut herfra.