Læsetid: 4 min.

Regeringens milliard til erhvervsskolerne er en redningspakke – ikke en investering

Regeringen vil sætte to mia. kroner af til at få flere unge til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Men selv om der er gode tanker i udspillet, kan det ende som med tidligere reformer: At de unge holder sig væk. Især når det meste af milliardinvesteringen ender tilbage i regeringens egen lomme
Copenhagen Skills i Bella Centeret. Regeringen vil afsætte to mia. kr. for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Copenhagen Skills i Bella Centeret. Regeringen vil afsætte to mia. kr. for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Rune Evensen

14. september 2018

Det rungede voldsomt for hvert ord, der blev sagt under præsentationen af regeringens nye erhvervsskoleudspil Fra folkeskole til faglært – erhvervsuddannelser til fremtiden. Men Morsø Landboskoles lade var det perfekte scenarie for statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager at præsentere det glade budskab i: Regeringen vil investere, løfte og gøre håndværksfagene mere attraktive.

Også den rungende lyd var på sin vis velvalgt. I hvert fald har vi hørt det før: Erhvervsuddannelserne svinder ind, selv om vi har brug for mere faglært arbejdskraft, og nu vil politikerne gøre noget ved problemet. Sådan har det været i årevis, trods diverse reformer, udspil og redningspakker.

Men ret skal være ret. Regeringen har lyttet til erhvervsskolerne – både hvad angår de usle økonomiske vilkår, manglende fokus på de praktiske fag i folkeskolen og de alt for korte grundforløb, før eleverne skal starte i praktik.

Derfor vil regeringen sætte to mia. kr. af over fire år. En halv milliard skal gå til at opbygge værkstedsfaciliteter og skabe større fokus på de praktiske fag i folkeskolens ældste klasser. Resten skal gå til bedre studiemiljø, mere kvalitet i undervisningen, mere it og bedre faciliteter på erhvervsskolerne.

At de praktiske-musiske fag i folkeskolen i en årrække er svundet ind til det rene ingenting, er med sikkerhed en politisk misere af de større, som der er god grund til at rette op på. Også forslaget om at forlænge grundforløbet for de unge, som ikke kommer direkte fra 9. og 10. klasse, burde for længst være lavet om. For det er lige præcis her, det har gjort ekstra ondt på erhvervsskolerne de seneste år.

Frem og tilbage

De forkortede grundforløb for elever, der ikke kom direkte fra 9. og 10. klasse, blev indført under den sidste reform af erhvervsskolerne i 2014. Allerede dengang gjorde skolerne opmærksom på, at det  kunne skræmme de lidt ældre elever væk, fordi de fik forkortet deres uddannelse mærkbart. Og som Information skrev for nyligt, så er det især de ældre elever, der har valgt erhvervsskolerne fra siden 2014. Det råder regeringens udspil forhåbentlig bod på.

Men når grundforløbet for de lidt ældre elever først forkortes i 2014 og nu skal forlænges igen, udstiller det problemet med de mange politiske udspil og reformer på erhvervsskoleområdet. De virker oftest ikke eller gør situationen endnu værre.

Sådan skal flere vælge erhvervsskole

For at få flere unge til at blive murer, frisør, tømrer, elektriker eller sosu-assistent, har regeringen blandt andet følgende forslag:

  • I folkeskolen skal der investeres i nye og renoverede faglokaler, udstyr og værksteder.
  • Lærere fra erhvervsuddannelserne skal undervise i folkeskolen, og folkeskoleeleverne skal kunne vælge valgfag på erhvervsuddannelserne.
  • 10. klasse skal pege i retning af erhvervsuddannelser.
  • Uddannelsesvejledningen skal være mere systematisk.
  • Der skal bruges flere eksterne gæstelærere, for eksempel stjernekokke, på erhvervsuddannelserne.
  • Der skal være bedre mulighed for at læse videre.
  • Ungdomsmiljøerne på erhvervsuddannelserne skal gøres mere attraktive, eksempelvis med flere traditioner og medaljer.
  • Der skal være større sikkerhed for at få en praktikplads.

Kilde: Ritzau

Et andet eksempel fra 2014-reformen er adgangskravet på 02 i dansk og matematik. Det skulle føre til, at flere unge fandt det attraktivt at søge ind på erhvervsuddannelserne. Men førte helt som ventet til færre ansøgere, fordi godt en tredjedel af de hidtidige elever på erhvervsskolerne med et snuptag ikke kunne komme ind på grund det nye adgangskrav.

Siden reformen er søgningen til erhvervsuddannelserne kun steget fra 18 til 19 procent,  så det er vist ikke for meget sige, at adgangskravet ikke har haft den store effekt. Det skærpede adgangskrav til hf og gymnasiet, som træder i kraft næste sommer, vil måske kunne presse flere unge over på erhvervsuddannelserne. Men spørgsmålet er, om det gør uddannelserne mere attraktive, som også denne regering ønsker.

10. klasse i spil

Sikkert og vist er det, at der er mange gamle travere blandt de 55 initiativer i regeringens udspil: bedre vejledning i folkeskolen, mere kvalitet i undervisningen på erhvervsuddannelserne og en mere erhvervsrettet udskoling. Til sidstnævnte formål har regeringen nedsat et ekspertudvalg, der skal undersøge, hvordan 10. klasse kan laves om, så flere vælger erhvervsuddannelserne. Forhåbentlig kan det betyde, at politikerne ikke laver 10. klasse helt om uden at vide, hvad konsekvenserne er. For det er set flere gange før, når det gælder erhvervsuddannelserne.

Det er også set før, at politikerne giver penge med den ene hånd og tager med en anden. For nok får erhvervsskolerne 1,5 mia. kr. over de næste fire år, men regeringens omprioriteringsbidrag betyder samtidig, at erhvervsskolerne skal skære med 1,2 mia. kr. Lagt sammen med elevnedgangen på erhvervsskolerne har nedskæringerne eksempelvis betydet, at erhvervsuddannelserne de sidste to år har mistet hver tiende lærer. Og ifølge Jyllands-Posten kører hver fjerde erhvervsskole i dag med underskud.

Så regeringens milliardinvestering skal nok snarere ses som en redningspakke til erhvervsuddannelserne. At den skulle føre til det store kvalitetsløft, som tiltrækker flere unge til erhvervsuddannelserne, er mere tvivlsomt.

Hvis det folketingsflertal, der vil afskaffe omprioriteringsbidraget på erhvervsskolerne, derimod står fast, så vil det betyde, at skolerne får økonomisk ro til ansætte flere lærere, skabe bedre studiemiljøer og forhåbentlig tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjarne Bisgaard Jensen

Luftsteg og vindfrikadeller, men det lyder jo godt og der skal jo nok være nogen, der hopper på den. Det ser dog ikke ud til, at dem man åh så gerne vil hjælpe oplever det.

Den samme sang for middelklassevælgeren, som man har hørt på hele livet.
Og middelklassevælgeren hopper på den gang på gang. For hvad rager faguddannelser dem, når deres egne poder skal blive noget "Fint".
"Ansætte stjernekokke", siges det---- Udtryk for det højeste de kan svinge sig op til---
Man bør jo vide, at problemet ,lige siden krigens afslutning, er det såkaldte "erhvervs - liv IKKE ansætter lærlinge.
Her ligger hunden begravet. Før man konsekvent boykotter foretagender, der ikke tager lærlinge, sker der ikke noget som helst.
"Erhvervs -livet" bruger hellere penge til at bestikke partierne, end på lærlingelønninger.
Lur mig, om ikke "debat" om emnet kommer til at blive præget af nævnte middelklassesynspunkter.
Det er jo ikke, tror de, deres poder det drejer sig om.
Og smede, mekanikere, tømrere osv opstår jo nok ud af den blå luft. Som jo er gratis.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og P.G. Olsen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Man fjerner 10 mia og år senere tilfører man 2 mia og reklamerer for, at man har øget indsatsen. Tom kold luft!

At få mange flere unge til at vælge erhvervsuddannelser er helt nødvendigt for samfundet - og også for de unge, der har talenterne der. Men selv om der er gode tiltag, er det endnu en gang gåen rundt om den varme grød. Og derfor ret pinligt.
Udover at der reelt skal flere penge på bordet, er der er især to ændringer, der vil batte:
1. Flere praktikpladser - og det nytter ikke længere at satse alene på god vilje. Der skal både piske og gulerødder til.
2. Garanti for, at personer ,der bruger deres krop meget i arbejdet, kan gå tidligere på pension. De vil også gerne have gode år og ikke færre - med smerter.

Og måske skal der være et godt tilbud, der gør de unge i stand til at afprøve flere fag ,før de kaster sig ud i selve læretiden - ala EFG.

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Mon Venstre denne gang får HELD med at nedlægge 10 Klasse - det har de forsøgt i snart i mange år.
Men hvorfor vil Venstre ikke give eleverne, der ikke opnåede en god nok afgangseksamen i 9 Klasse endnu en chance eller hvorfor vil de ikke give de usikker unge et år til at blive mere modne i inden de gå i gang med en uddannelse. Hvorfor vil Venstre, der eller altid taler om frie valg fra tage eleverne dette frie valg?

Det er virkelig ærgerligt, at det her ser ud som endnu en gang luftsteg og vindfrikadeller, som Bjarne Bisgaard Jensen siger. Det er utrolig vigtigt at få opvurderet håndværkeruddannelserne, både hos de unge og deres forældre bl.a. Det er jo ikke nok bare at fostre dygtige og fantasifulde arkitekter som Bjarne Ingels mfl., der skal også være dygtige og kreative håndværkere til at udføre byggerierne. Det er beskæmmende, at så meget håndværkerarbejde i dag bliver udført af ufaglærte udenlandske arbejdere på en slags daglejervilkår. Vi kan ikke klare os uden 'rigtige' håndværkere.

Eva Schwanenflügel

@ Dorte Sørensen
14. september, 2018 - 13:02 :
"Mon Venstre denne gang får HELD med at nedlægge 10 Klasse - det har de forsøgt i snart i mange år."

Dorte, regeringen vil flytte 10 klasse over på erhvervsskolerne. Så er den de facto afskaffet.

Iøvrigt kan det irritere mig noget så gevaldigt, at når politikerne forringer det ene, så mener de at det forbedrer det andet, for så bliver det åbenbart 'mere attraktivt' at arbejde eller uddanne sig.
Hvilken tosselogik !!