Læsetid: 5 min.

Regeringens psykiatriudspil er ’ikke noget stort løft’, siger kritikere

Psykiatrien får tilført 2,1 mia kr. med regeringens nye psykiatriplan. Men det rækker ikke langt, når det skal spredes ud over fire år, fem regioner og 98 kommuner, vurderer sundhedsøkonom, regionsformand og Psykiatrifonden
Der skal gøres op med psykiatriens lillebrorstatus i sundhedsvæsnet, lød det fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ved præsentationen af regeringens nye psykiatriplan. Men det kommer planen næppe til at gøre, lyder det fra kritikere.

Der skal gøres op med psykiatriens lillebrorstatus i sundhedsvæsnet, lød det fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ved præsentationen af regeringens nye psykiatriplan. Men det kommer planen næppe til at gøre, lyder det fra kritikere.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

22. september 2018

Der skal gøres op med psykiatriens lillebrorstatus i sundhedsvæsnet, lød det fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) ved præsentationen af regeringens nye psykiatriplan Vi løfter i fællesskab. Regeringen vil med sin nye plan, der indeholder 43 initiativer, tilføre psykiatrien 2,1 mia. kr. de næste fire år.

Men hverken en sundhedsøkonom, formanden for regionernes sundhedsudvalg eller Psykiatrifonden ser regeringens psykiatriplan som det økonomiske store løft af psykiatrien trods flere gode tiltag.

Problemet er ifølge sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, at det kun er 800 mio. kr., der reelt er frie midler til psykiatrien. Størstedelen af midlerne – 1,3 mia. kr. – skal fordeles på 43 forskellige initiativer på fem forskellige ministerområder.

»Der er ikke tale om et massivt løft af psykiatrien, selv om de 800 mio. kr. formentlig vil gå til behandlingspsykiatri på hospitalerne, fordi resten af pengene, 1,3 mia. kr., bliver smurt tyndt ud på 43 initiativer, som man kan være i tvivl om, hvorvidt vil løfte psykiatrien,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Blandt de 43 initiativer på regeringens liste er bl.a. tilskud til psykologhjælp til 14-17-årige med angst og depression, en styrkelse af socialpsykiatrien, nye intensive sengeafsnit til de mest syge patienter og mere forskning i psykiatrisk behandling.

Organisationen Psykiatrifonden roser regeringen for at have lyttet til de konkrete kritikpunkter, der har været gennem de seneste år. Men selv om de 43 initiativer, der skal adressere de problemer, i sig selv kan være gode, stikker udspillet også i lidt for mange forskellige retninger, mener formand og psykiater Anne Lindhardt.

»Det har lidt karakter af et kludetæppe. Der mangler måske en klar sammentænkning af hele psykiatrifeltet,« siger hun.

Anne Lindhardt er heller ikke imponeret over de ressourcer, regeringen har afsat:

»Det er ikke noget stort løft. 2,1 milliarder kan lyde af meget, men man skal huske på, at det er over fire år og skal fordeles mellem fem regioner og 98 kommuner. Det bliver smurt tyndt ud.«

Usikre penge

Psykiatrien fik også i 2014 en hjælpepakke på 2,2 mia. kr. fra 2015-2018, men samtidig har sektoren oplevet en massiv stigning i antallet af patienter. I børne- og ungdomspsykiatrien er antallet af patienter steget med 50 procent siden 2010. I voksenpsykiatrien er der kommet 25 procent flere patienter til. Det betyder, at midlerne pr. patient er faldet brat, til trods for at psykiatrien altså har fået tilført flere midler.

Selvom regeringen nu lægger op til at fortsætte med at investere i psykiatrien, risikerer man, at de mange initiativer fordelt på både kommuner, skoler, ungdomsuddannelser, socialpsykiatri og politi ikke fører til det store løft, mener Kjeld Møller Pedersen.

»Det skyldes, at en del af midlerne går til områder, hvor evidensbaserede metoder ikke er veletablerede, og så er der tilsyneladende heller ikke sat midler af til videnskabelig evaluering af indsatsen. Det gør det svært at vide om man opbygger ny og solid viden, som man kan bruge til at udvikle psykiatrien,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Formand for Psykiatriudvalget i Danske Regioner, Sophie Hæstorp Andersen (S), ser heller ikke regeringens plan som en markant styrkelse af psykiatrien. Hun er dog positiv over for at udvide tilskuddene til psykologhjælp til flere mennesker, f.eks til de 14-17 årige, og til flere intensive sengepladser.

Problemet med planen er dens finansiering, mener Sophie Hæstorp Andersen. Knap halvdelen af de 2,1 mia. kr. kommer nemlig fra satspuljen, som ikke er permanente midler, men penge, der går til mindre projekter i et vist antal år.

»Satspuljemidler vil ofte gå til et løft for særlige grupper af patienter i en vis periode, men du kan ikke lave et samlet løft af psykiatrien til glæde for alle patienter. Det er svært at forestille sig, at du lavede en ny kræftpakke, som var finansieret af midlertidige penge, men den slags sker tit i psykiatrien,« siger Sophie Hæstorp Andersen, der derfor mere ser regeringens psykiatriplan som kvalitetsudvikling end en styrkelse af psykiatrien.

Også Anne Lindhardt finder det bekymrende, at en stor del af finansieringen kommer fra satspuljen.

»Satspuljemidlerne er usikre. Hvis ikke de bliver gjort permanente, er det ikke godt,« siger hun.

Under fredagens pressemøde understregede sundhedsminister Ellen Trane Nørby, at langt flere midler til psykiatrien fremover vil være varige midler frem for midler til midlertidige projekter og forsøg. I regeringens plan står der, at mere end 1,6 milliarder kroner er »varige midler«, hvilket svarer til »et permanent løft« på cirka 420 millioner kroner om året. Ministeren afviste også, at de 43 initiativer kunne føre til, at psykiatrien ikke får det nødvendige løft.

»Vi mener, der er fuld finansiering for et løft af psykiatrien,« sagde Ellen Trane Nørby.

Regeringens psykiatriudspil

De 43 initiativer i regeringens psykiatriudspil fordeler sig på seks indsatsområder. Her er et udpluk.

’Flere gribes med en tidligere og lettilgængelig indsats’

Omfatter bl.a.:

  • 80 millioner kroner til at gøre rådgivningstilbuddet Headspace, hvor børn og unge kan tale eller chatte med en frivillig rådgiver, landsdækkende.
  • 60,5 millioner kroner til at udvikle kommunale tilbud med tidlig indsats for psykisk sårbare unge.

’Personalets kompetencer styrkes og bruges bedre’

Omfatter bl.a.:

  • En arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til det fremtidige indhold af specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje.
  • En arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til at styrke rekrutteringen til psykiatrien – og at afsætte 10 millioner kroner til at implementere dens anbefalinger.

’Kvaliteten i indsatsen i socialpsykiatrien styrkes’

Omfatter bl.a.:

  • En pulje på 41,9 millioner kroner til kommuner, der vil omlægge deres indsats i retning af mere sammenhængende og fleksible forløb.
  • 65,4 millioner kroner i perioden 2019-2022 og herefter 12 millioner kr. årligt i permante midler til »et videns- og kompetenceløft af ledere og medarbejdere«.

’Bedre og mere intensiv behandling til de mest syge’

Omfatter bl.a.:

  • 70 millioner kr. årligt i permanente midler til opgradering af eksisterende sengepladser til sengeafsnit, hvor der ydes en særlig og intensiveret indsats for voksne med alvorlige psykiske lidelser.
  • 37,9 millioner kroner i perioden 2019-2021 til et pilotprojekt med et fælles udrykningsteam, så politiet kan have fagpersoner fra psykiatrien med, når de rykker ud til hændelser, der involverer borgere med psykiske lidelser.

     

    ’Bedre sammenhæng i borgerens behandlingsforløb’

Omfatter bl.a.:

  • 14 mio. kr. årligt i permanente midler til, at udskrivningsaftaler og koordinationsplaner gøres obligatoriske for alle voksne indlagte psykiatriske patienter, som modtager støtte i regi af servicelovens bestemmelser.
  • Et lovforslag, der skal gøre det muligt at anvende kropsscannere på psykiatriske afdelinger ved mistanke om indsmugling af rusmidler eller farlige genstande. Desuden skal der på udearealer kunne anvendes hunde.

’Mere forskning og innovation’

Omfatter bl.a.:

  • 29 millioner kroner i perioden 2019-2022 til forsknings- og udviklingsprojekter, der kan være med til at sikre en afprøvning af nye innovative behandlingsmetoder.
  • 7,5 millioner kroner i perioden 2019-2022 til et nyt forskning- og teknologifællesskab, der skal sikre, at indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser tager udgangspunkt i nyeste forskning og teknologi på området.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lone Wienberg Hansen
  • Eva Schwanenflügel
Lone Wienberg Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian de Coninck Lucas

Alle hvad Venstre laver er lortet Damage Control, nødløsninger og andre "historiske" tiltag. Hver dag skriger på transparens i danske storpartier mht partistøtte - indtil da er alle løfter om at "bremse udenlandsk indflydelse i danske valg" ren spil for galleriet.

Seriosly, Information...hvordan ender så meget elendig amerikansk "corporate" politik fra K-Street og ALEC interesser i politiske pakker her i landet med dannebrogsflag og frikadeller som salgsrgument?

Eva Schwanenflügel

For blot at opretholde den nuværende standard for behandling, skulle området tilføres 2,8 milliarder i de næste fire år.

Det underminerer også indsatsen når midlerne tages fra satspuljen - der iøvrigt financieres af netop de svageste i samfundet, bl.a. psykisk syge på overførselsindkomst.
Indsatsen bliver i bedste fald prekær, og vil overhovedet ikke give det lovede løft på den lange bane.

Regeringen gør jo blot det samme igen og igen, - som en statsministerkandidat engang sagde det i en TV debat med HTS, - "det er at flytte lommeuld fra venstre til højre lomme" - i øvrigt en mand der har sagt; "han ikke vil være statsminister for enhver pris"!

Med regeringens 2 % årlige besparelser over en kam - "grønthøstermetoden", som DF hele tiden har stemt for ved partiets støtte til regeringens finanslove, - men som ganske vist er omdøbt til "omprioriteringsbidrag", som de forskellige ministerier skal spare under det navn, - så vil det være de samme penge der bruges 2 gange.

I hu kommende Dyrehavs Bakkens høderkronede rekommandør "Professor Tribini" og han formidable ordekvilibrisme - og hvis ord fra dengang passer til regeringen økonomiske måde at føre sig frem på med pengefordelingen lyder således; "Mine damer og herrer, nu tror de måske det er svindel og bedrag, - men det kan jeg forsikre dem om det ikke er, det nemlig det rene humbug"!

Ser vi tilbage på regeringens meritter er der ikke meget der taler til fordel for rimelig troværdighed eller ansvar for statens drift og brug af midler, og da slet ikke i forbindelse med finansministeren, Kristian Jensen, der over en tiårig periode kørte Skat helt i sænk.

Flere andre ministre har i under samme regerings ledelse heller ikke budt på troværdighed i deres handlinger, - hvor helt usandsynlige regnemetoder har været taget i anvendelse helt i strid med anerkendte begreber for matematisk udfoldelse, og slet ikke tilregneligt som beslutningsgrundlag for den politiske kreds mulighed for at blive ordentligt informeret, for rimelig beslutninger og love blev gennemført på baggrund af.

Det liberale tankegods - "fantasier" om egne evner ud over det sædvanlige for statsadministration har de gjort til en rygende ruinhob i stedet for, og som DF hele tiden har støttet regeringen med, for heller ikke hos dette parti findes evnerne til fornuftig statsadministration.