Baggrund
Læsetid: 7 min.

Har Rigsrevisionen ret i sin kritik af de videregående uddannelser?

I en ny beretning konkluderer Rigsrevisionen, at man ikke kan være sikker på, at staten får nok for de penge, den giver til de videregående uddannelser, fordi de ikke kan dokumentere de studerendes faktiske tidsforbrug. Men ifølge flere fra uddannelsessektoren og en ekspert i evaluering er Rigsrevisionens fokus på tidsforbrug misforstået
Rigsrevisionen offentliggjorde fornyligt en beretning, der viser, at hverken uddannelsesinstitutionerne eller Uddannelses- og Forskningsministeriet kan dokumentere, at de studerende faktisk studerer på fuld tid. Men ifølge flere fra uddannelsessektoren og en ekspert i evaluering er Rigsrevisionens fokus på tidsforbrug misforstået.

Rigsrevisionen offentliggjorde fornyligt en beretning, der viser, at hverken uddannelsesinstitutionerne eller Uddannelses- og Forskningsministeriet kan dokumentere, at de studerende faktisk studerer på fuld tid. Men ifølge flere fra uddannelsessektoren og en ekspert i evaluering er Rigsrevisionens fokus på tidsforbrug misforstået.

Dennis Lehmann

Indland
17. september 2018

De danske skatteydere kan ikke være sikre på, at staten får nok ud af de milliarder af kroner, der hvert år bliver givet til de videregående uddannelser.

Sådan lyder konklusionen fra Rigsrevisionen i en nyligt offentliggjort beretning, der undersøger de studerendes tidsforbrug på de videregående uddannelser. Den viser, at hverken uddannelsesinstitutionerne eller Uddannelses- og Forskningsministeriet kan dokumentere, at de studerende faktisk studerer på fuld tid.

På den baggrund vurderer Rigsrevisionen, at Uddannelses- og Forskningsministeriet ikke har sikret tilfredsstillende forvaltning af ECTS-point – som er det system, EU anvender til at udtrykke en fælles europæisk standard inden for videregående uddannelser.

»Ministeriet har ikke sikkerhed for, at alle videregående uddannelser tilrettelægges som fuldtidsuddannelser (...), og ministeriet har dermed heller ikke vished om, at ministeriet får det, der betales for med uddannelsestilskuddet,« lyder konklusionen fra Rigsrevisionen blandt andet.

Men præmissen i Rigsrevisionens undersøgelse af de videregående uddannelser er forkert, lyder det fra flere i uddannelsessektoren. Modsat Rigsrevisionen mener de nemlig ikke, at lovgivningen for de videregående uddannelser er bundet op på, hvor mange timer om ugen de studerende bruger på deres studier.

I dag styres de videregående uddannelser efter, om de studerende når nogle bestemte læringsmål. Det indebærer et eksamenssystem og et omfattende censorapparat, der skal sikre, at de studerende lærer det, de skal, forklarer professor i statskundskab på Københavns Universitet, Peter Dahler-Larsen.

»Det er ikke meningen, at man skal tjekke tidsforbrug – man skal tjekke graden af målopfyldelse. På den måde har uddannelsessystemet været loyale over for lovgivningen,« siger han og slår fast:

»Man kan ikke konkludere, at fordi man ikke ved noget om tidsforbruget, så får staten ikke nok for pengene. Der er mange måder at gøre de studerendes arbejde op på, og når det kommer til tidsforbruget, så er det ikke den mest intelligente måde at gøre det.«

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) er opmærksom på, at der er udfordringer med studieintensiteten, som Rigsrevisionen påpeger. Men ministeriet er samtidig uenig i dens fortolkning af regelgrundlaget, hvor bevillingerne blandt andet bliver hægtet op på de studerendes tidsforbrug.

»Danmark forvalter ECTS i fuld overensstemmelse med de europæiske principper og udbetaler tilsvarende uddannelsestilskud helt i overensstemmelse med gældende lovgivning,« skriver ministeren i en mail til Information og fortsætter:

»Den måde, vi gør det på, ligner den måde, man gør det på i en række andre lande. Albanien er faktisk det eneste europæiske land, der forvalter ECTS-pointsystemet på en måde, der minder om det, Rigsrevisionen lægger op til.«

Uenighed i fortolkning af ECTS

Rigsrevisionen tager i sin undersøgelse udgangspunkt i ECTS-systemet og har undersøgt, hvordan det forvaltes. I Finansloven står der nemlig, at uddannelserne får tilskud pr. studenterårsværk – og et studenterårsværk er lig med bestået eksaminer svarende til 60 ECTS.

I en såkaldt ECTS user’s guide er der fastsat et vejledende timetal for, hvor meget studietid 60 ECTS-point svarer til – nemlig mellem 1.500 og 1.800 timer om året, der i Danmark er omsat til omkring 41,5 timer om ugen. ECTS-systemet lægger op til, at det løbende skal undersøges, om skønnet over de studerendes tidsforbrug er passende, forklarer Rigsrevisionen.

»Vores undersøgelse har taget udgangspunkt i, at der er noget i uddannelsessystemet, som hedder ECTS, som handler om tidsforbrug, og staten betaler for beståede ECTS-point. Vores og andre undersøgelser peger på, at de studerende på en række uddannelser ikke bruger fuld tid på deres studier,« siger Peder Juhl Madsen, der har været med til at udarbejde Rigsrevisionens beretning.

Rigsrevisionen refererer også i sin beretning til forskning, der viser, at der er en positiv sammenhæng mellem læring, og hvor meget tid de studerende bruger på deres studie.

»Hvis nu for eksempel de studerende i gennemsnit kun arbejder 27 timer om ugen, men godt kan bestå deres eksamen, så kan det være, fordi uddannelsen stiller for få krav, og så burde de ændre læringsmål og praksis,« siger Peder Juhl Madsen.

I ECTS-guiden står der, at det angivne tidsforbrug repræsenterer en arbejdsmængde for en typisk studerende, og at tidsforbruget kan variere hos den enkelte. Men Danske Universiteter fremhæver, at ECTS-systemet ikke handler om at honorere et bestemt antal arbejdstimer, og at det ikke i sig selv indebærer timetælling for de studerende.

I dag får uddannelserne tilskud, hvis de studerende består deres eksamen. Det er uafhængigt af, hvor meget tid de studerende bruger på deres studie, fastslår direktør for Danske Universiteter, Jesper Langergaard. Han mener altså, at de fortolker ECTS-rammen for stramt.

»En studerende kan bruge nok så mange timer på et uddannelsesforløb og alligevel ikke optjene ét eneste ECTS-point, hvis vedkommende ikke består eksamen. Så Rigsrevisionen laver en kobling mellem tidsforbrug og universitetsbevillinger, som ikke eksisterer,« siger han.

Han forklarer, at universiteterne tilrettelægger uddannelserne på en måde, der ligger op til, at de studerende bruger den tid, det kræver for at nå læringsmålene. Men for nogle studerende kræver det mere tid end for andre at tilegne sig ny viden og bestå eksaminerne.

»Så man kan ikke sætte et direkte lighedstegn mellem ECTS og de studerendes tidsforbrug,« siger direktøren.

Professor Peter Dahler-Larsen mener, at Rigsrevisionen har en pointe i, at et fuldtidsstudium »i princippet bør være fuld tid«, siger han.

»Men i praksis vil det medføre ret skøre implikationer, hvis man faktisk skal måle, hvad de studerende bruger deres tid til. Hvad gør man for eksempel ved uformelt gruppearbejde over en kop te? Cykelture, hvor man udvikler ideer til sin opgave? Kompetencegivende erhvervsarbejde, hvor man faktisk lærer noget?« siger han.

Han fremhæver også, at der er enorme variationer i, hvor meget tid studerende bør bruge på forskellige dele af deres studie. Derfor mener han, at det er pædagogisk bedre at forberede de studerende på disse variationer end på standardiserede tidsberegninger.

»Det må helt naturligt medvirke til at installere en meget ulykkelig kultur, der handler om, hvorvidt man kan løse opgaverne og nå målene hurtigere end stipuleret, for dermed at frigøre ressourcer til andre ting. Når man først er begyndt på denne tidsberegningslogik, så går der selvsving i strid om opgørelserne,« siger han.

Mere tid giver mere læring

Udover universiteterne retter Rigsrevisionens kritik sig også mod professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, hvor man i højere grad følger de studerendes tidsforbrug. Men her er man også uenig i Rigsrevisionens snævre fokus på studieintensitet.

Stefan Hermann, der er formand for Danske Professionshøjskoler og rektor på Københavns Professionshøjskole, påpeger, at det er et relevant spørgsmål, Rigsrevisionen rejser, men at de giver det forkerte svar.

»De får studiet til alene at handle om arbejdstidens længde, selv om det handler om, hvorvidt man bliver dygtig til noget. Og så kommer de til at pålægge institutionerne at sikre, at de studerende er aktive 43 timer om ugen, og nu er de studerende jo selvstændige mennesker, så man kan ikke bare spærre dem inde,« siger han.

Peder Juhl Madsen fra Rigsrevisionen understreger, at det meget klart står i beretningen, at Rigsrevisionen har valgt at afgrænse undersøgelsen til at se på tidsforbrug, samtidig med at de anerkender, at der er andre parametre, som også er vigtige for at skabe gode uddannelser.

»Men det har ikke været beretningens formål at kigge på uddannelsernes kvalitet over en bred kam,« siger han.

– Er det ikke netop relevant at se uddannelse i en sammenhæng af mange ting – f.eks. ved at holde tidsforbrug op imod, om de studerende rent faktisk når læringsmålene?

»Vi er enige i, at der i tilrettelæggelsen af uddannelserne indgår flere parametre. Tid er imidlertid en central parameter for, at de studerende kan tilegne sig læringsmålene. Derfor er det ikke ligegyldigt, om de studerende som gennemsnit bruger f.eks. ti eller 43 timer om ugen på studierne.«

Ifølge Stefan Hermann er det, som om »Rigsrevisionen baserer sine konklusioner på en ensidighed, som, de godt ved, ikke holder«.

»Og som de demonstrerer i de forbehold, de jo også tager i rapporten. Når det er sagt, så arbejdes der seriøst med studieintensitet, og vi skal længere endnu. Og her er systematiske besparelser ikke videre hjælpsomt,« tilføjer han.

Formel dokumentation

Hvis uddannelsesinstitutionerne som følge af Rigsrevisionens rapport bliver pålagt at følge de studerendes faktiske tidsforbrug mere systematisk, vil det ifølge Stefan Hermann få den konsekvens, at man vil begynde at fokusere uhensigtsmæssigt meget på at opfylde nogle ganske præcise målsætninger.

»Det ville formentlig fremme mere storholdsundervisning, hvor der er mødepligt – men man bliver ikke en god sygeplejersker af, at man sidder på et kæmpestort hold, bare for at ministeriet får formel dokumentation for, at man er der,« siger han.

Formand for Danske Erhvervsakademier, Niels Egelund, påpeger, at der er en lang række faktorer, som Rigsrevisionen ikke tager hensyn til i sin undersøgelse, når de udelukkende har valgt at se på tidsforbruget. Det at lave videregående uddannelse er mere komplekst, mener han.

»Hvis vi har et system, som er bygget op omkring eksaminer, afleveringer, rapporter og projekter, hvor de studerende bliver prøvet af med eksterne og interne censorer og med masser af ressourcer involveret, og de så kommer ud i sidste ende med et flot resultat og finder beskæftigelse, så må man også gå ud fra, at man har et system, hvor man rent faktisk opnår det, der er målet for uddannelsen,« siger han.

Når det alene er tidsforbruget, som opgøres og vurderes, ligger det som en del af Rigsrevisionens præmisser for vurderingen af uddannelserne, at tidsforbruget indikerer et generelt kvalitetsniveau, mener Niels Egelund. Ifølge ham er det altid værd at kigge på, om man kan få mere ud af uddannelserne, men det har ifølge ham bare ikke meget med den slags intensitet og timeforbrug at gøre.

»Det er let bare at sikre de studerendes tidsforbrug ved at placere dem på skolebænken og sige, at de skal være til stede 40 timer om ugen. Men det er mere relevant at udvikle gode læringssituationer eller se på, hvordan mikset er mellem timer på bænken kontra selvstændigt arbejde.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De videregående uddannelser er deres eget formål, så der kan slet ikke tænkes i tidsforbrug - fordi tidsforbrug er en positiv værdi, der ikke kan investeres for meget af.

Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Niels Duus Nielsen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Vor herre/frue bevar os fra mennesker og institutioner, som optager vores levetid med tåbelig, værdiforringende nidkærhed.

Minna Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Torben Bruhn Andersen, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Anders Reinholdt og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

Vor Herre Bevares!
Hvor har de mennesker i Rigsrevisionen fået deres 'Dannelse' fra ?

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Per Torbensen, Niels Duus Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Hvis det er nødvendigt at bruge for mange timer på sit studium - udover at bevæge sig ud i virkeligheden og iagttage i praksis, hvor teorierne fungerer og forsøge at se virkeligheden igennem dem - har man nok valgt forkert.

Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Niels Duus Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Er Rigsrevisionen hoppet med på vognen og den politiske dagsorden med småtskåren kontrol og mistænksomhed, så kan den ikke rigtig være til nytte længere.
Skal de studerende måske lære faget/ teksten udenad? :)

Minna Rasmussen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Husk lige på at rigsrevisionen bare følger regler fra EU - og nok mere der hunden ligger begravet.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Torben Bruhn Andersen, Per Torbensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvad er der egentlig blevet af de Humboldt'ske universitetsidéer ?

Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Netop, Rolf Andersen. I realiteten vender dørene ind til universitetet kun én vej - og det, man beskæftiger sig med fra første dag på studiet, er i princippet, hvad resten af det professionelle liv kommer til at bestå af.

Minna Rasmussen

Ønsker Rigsrevisionen NPM trukket ned over hovedet på uddannelserne på et tidspunkt hvor alle andre offentlige institutioner er ved at indse, at den kvæler alt initiativ og arbejdsglæde? Hvordan skal man lære, hvis man ikke må bruge tid på at begå fejl.

Steffen Gliese

Netop, Minna Rasmussen, i stedet for at henholde sig til tvivlsomme teorier, som åbenbart er den nye dogmatik, handler videnskab af værdi om at 'prøve sig frem' - og først, når disse øvelser er til ende, kan der komme noget godt ud af forsøget, om dette så er en bog, en artikel eller en eksamen bestået med god karakter.