Læsetid: 4 min.

Støjbergs stramninger for statsløse gør ikke borgerne mere sikre

Det vil stadig være op til PET at holde øje med mulige terrorister blandt unge danske statsløse, selv om udlændingeminister Inger Støjberg har fået en ny fortolkning af FN’s statsløshedskonvention igennem
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har fået en ny tolkning af FN’s statsløsekonvention igennem

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har fået en ny tolkning af FN’s statsløsekonvention igennem

Ritzau Scanpix

7. september 2018

Det er lykkedes for udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (og hendes embedsmænd) at få FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR med på, at Danmark fremover kan fortolke en FN-konvention fra 1961 på en måde, som passer ministeren bedre.

Fremover vil unge statsløse, der er født og opvokset i Danmark og derfor i kraft af FN-konventionen har krav på en nemmere adgang til dansk statsborgerskab, således ikke få tildelt statsborgerskab, hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at de kan være til fare for landets sikkerhed.

I stedet vil deres ansøgning blive udsat, indtil PET måtte ændre sin vurdering. Det samme gælder i øvrigt, hvis det almindelige politi har sigtet eller tiltalt en ung statsløs mellem 18 og 21 år for en forbrydelse, der kan medføre en fængselsstraf på minimum fem år.

Det fremgår af et faktaark, som Støjbergs ministerium nu har udsendt, og som opsummerer en dialog, ministeriet har haft siden februar 2018 med UNHCR.

Regeringens nye procedure rejser nogle spørgsmål, som fortjener en kommentar.

Er Danmark blevet mere sikkert?

At det nu vil være muligt at udsætte at give statsborgerskab til en ung statsløs, så længe vedkommende er i PET’s søgelys, gør ikke Danmark til et sikrere land for borgerne. Uanset om den unge statsløse har statsborgerskab eller ej, vil vedkommende jo opholde sig her i landet. Så det vil under alle omstændigheder være op til PET at holde øje med den pågældende, så alle vi andre kan være så trygge som muligt.

For det vil næppe være muligt at overtale andre lande til at modtage unge statsløse, der ikke er født i eller har nogen forbindelser til de pågældende lande, men derimod er født og opvokset i Danmark. Det er altså ikke borgernes sikkerhed, men først og fremmest symbolikken i at give statsborgerskab, der spiller en rolle.

Så vidt vides, er det siden 2011 sket i tre tilfælde, at en ung statsløs, der var i PET’s søgelys, har fået statsborgerskab i kraft af konventionen. Siden den såkaldte statsløsesag i 2011 kostede Birthe Rønn Hornbech posten som udlændinge- og integrationsminister, har det nemlig været skiftende regeringers faste fortolkning af FN-konventionen, at det var man nødt til. Kun hvis den unge statsløse var dømt for en forbrydelse mod statens sikkerhed eller idømt mindst fem års fængselsstraf, kunne man lade være med at give dem statsborgerskab.

Som det fremgår af ministeriets faktaark, byggede denne fortolkning på tilkendegivelser fra UNHCR i 2011.

Har UNHCR nu skiftet holdning?

Da Søren Pind i marts 2011 havde afløst Birthe Rønn Hornbech som minister, rejste han over for UNHCR spørgsmålet om statsborgerskab til unge statsløse, der var i PET’s søgelys. Dengang var svaret fra UNHCR, at det var med fuldt overlæg, at den unge statsløse skulle være skyldig og dømt. Det skulle nemlig »forhindre stater i ikke at opfylde betingelserne til at meddele statsborgerskab til personer alene på baggrund af begåede forbrydelser, uden at den pågældende var blevet indbragt for retten eller dømt for en forbrydelse«, som der stod i et notat fra Justitsministeriet til Folketinget i november 2011.

Nu har UNHCR via sin talskvinde i Danmark oplyst, at Højkommissariatet dengang i 2011 svarede på, om det var muligt at afvise at give statsborgerskab til unge statsløse, der var i PET’s søgelys – og svaret var nej, det kunne kun ske, hvis en ung statsløs havde fået en dom.

Her i foråret er UNHCR ifølge talskvinden blevet spurgt, om man kan udsætte behandlingen. Det har UNHCR accepteret og hæftet sig ved, at ministeriet løbende hvert halve år vil »følge op på, om ansøgeren fortsat vurderes at være til fare for landets sikkerhed«, som det formuleres i faktaarket. Ifølge UNHCR har man ikke skiftet holdning, men derimod forholdt sig til to forskellige spørgsmål.

Udsat eller afvist – hvad er forskellen?

For den enkelte unge er der i første omgang ingen forskel. Hvis behandlingen af en ansøgning udsættes, fordi ansøgeren er i PET’s søgelys, vil den unge statsløse nemlig ikke få besked om, hvad der sker. Heller ikke besked om, hvor mange måneder eller år der vil gå, før sagen er færdigbehandlet. Personen vil heller ikke få nogen begrundelse, og han eller hun vil ikke have mulighed for at klage f.eks. til ombudsmanden eller en anden uafhængig instans.

Både Norge og Tyskland har en praksis, hvor ansøgninger om statsborgerskab fra unge statsløse, i visse særlige situationer kan udsættes. Men i Norge skal der være en efterforskning i gang, det er ikke nok, at der bare er en mistanke. Og til forskel fra den kommende danske praksis gives der såvel i Norge som i Tyskland en begrundelse for, at ansøgningen udsættes. Tilmed er der også en klagemulighed.

Det vil der ikke være i den danske praksis. Her vil ministeriet ikke selv have indsigt i, hvad grundlaget for udsættelsen måtte være, men kun hvert halve år forhøre sig hos PET, om den unge stadig er i søgelyset. Hvis svaret er ja, fortsætter udsættelsen.

Den kommende danske ordning er med andre ord helt uden retsgarantier for den unge statsløse. I princippet kan udsættelsen strække ud i årevis – uden formelt set at være en afvisning. For det ville jo være konventionsstridigt ifølge UNHCR.

Hvem er i PET’s søgelys?

PET holder ikke kun øje med mulige terrorister, men også med deres omgangskreds, deres familie osv. Der er markant forskel på, om en person er til fare for landets sikkerhed – eller om en person kan være til fare for landets sikkerhed. Og det er formuleringen kan være, som PET benytter, og som nu skal kunne udsætte en ansøgning om statsborgerskab på ubestemt tid.

Det kan f.eks. være et familiemedlem eller en bekendt til en person, som PET nærer mistanke til. En person kan altså være i tjenestens søgelys uden selv at være til fare for noget eller nogen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Støjberg taler om stor personlig sejr, ??? Jeg går da ud fra, som en selvfølge, at mennesker der vil staten ondt, ikke søger dansk statsborgerskab for, hvad skal de med et sådant? Og har PET mistanke til personen, må ansøgningen det jo stilles i bero, personen stilles for en dommer, og så kører den procedure. Dømmes personen så er det anholdelse med senere udvisning, det er der jo lovgivet om.

Jens J. Pedersen

Nu må det snart være nok med IS (læs Inger Støjberg), men det kunne også være den anden IS? Er der forskel?

Eva Schwanenflügel

"Den kommende danske ordning er med andre ord helt uden retsgarantier for den unge statsløse. I princippet kan udsættelsen strække ud i årevis – uden formelt set at være en afvisning. For det ville jo være konventionsstridigt ifølge UNHCR".

Må sige, at svaret fra UNHCR er noget flommet juristeri.
Men måske er de bare blevet trætte af IS og ligesindedes konstante forespørgsler?
Ihvertfald er det en tendens vi aner breder sig, når det gælder om at overholde menneskerettighederne.

Dette er blot endnu en måde at omgås retssikkerheden på ved politiets mellemkomst.
Igen et symbolpolitisk tiltag, der skal generere vælgere fremfor reel sikkerhed - både for Danmark, men ligesåvel de borgere, der måtte ønske at blive danske statsborgere.
Når de aldrig får at vide, der er en mistanke imod dem, og ikke bliver oplyst om hvad denne mistanke drejer sig om, kan de ikke klage.
Dermed kan de holdes hen i uendelighed.

Der sker systemfejl, det ved vi alle.
Fx kan der være navneforveksling, eller man kan have været udsat for identitetstyveri.
Men i Danmark spiller det ingen rolle, for her er det åbenbart vigtigere at afholde mennesker fra statsborgerskab end det er at overholde deres retssikkerhed.

Støjberg minder uhyggelig meget om en sovjetisk folkekommissær for rigets indre sikkerhed: Stramtantet, humorforladt, fundamentalistisk og utilgivende. .