Læsetid: 4 min.

Støjbergs stramninger for statsløse gør ikke borgerne mere sikre

Det vil stadig være op til PET at holde øje med mulige terrorister blandt unge danske statsløse, selv om udlændingeminister Inger Støjberg har fået en ny fortolkning af FN’s statsløshedskonvention igennem
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har fået en ny tolkning af FN’s statsløsekonvention igennem

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har fået en ny tolkning af FN’s statsløsekonvention igennem

Ritzau Scanpix

7. september 2018

Det er lykkedes for udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (og hendes embedsmænd) at få FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR med på, at Danmark fremover kan fortolke en FN-konvention fra 1961 på en måde, som passer ministeren bedre.

Fremover vil unge statsløse, der er født og opvokset i Danmark og derfor i kraft af FN-konventionen har krav på en nemmere adgang til dansk statsborgerskab, således ikke få tildelt statsborgerskab, hvis Politiets Efterretningstjeneste (PET) vurderer, at de kan være til fare for landets sikkerhed.

I stedet vil deres ansøgning blive udsat, indtil PET måtte ændre sin vurdering. Det samme gælder i øvrigt, hvis det almindelige politi har sigtet eller tiltalt en ung statsløs mellem 18 og 21 år for en forbrydelse, der kan medføre en fængselsstraf på minimum fem år.

Det fremgår af et faktaark, som Støjbergs ministerium nu har udsendt, og som opsummerer en dialog, ministeriet har haft siden februar 2018 med UNHCR.

Regeringens nye procedure rejser nogle spørgsmål, som fortjener en kommentar.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Støjberg taler om stor personlig sejr, ??? Jeg går da ud fra, som en selvfølge, at mennesker der vil staten ondt, ikke søger dansk statsborgerskab for, hvad skal de med et sådant? Og har PET mistanke til personen, må ansøgningen det jo stilles i bero, personen stilles for en dommer, og så kører den procedure. Dømmes personen så er det anholdelse med senere udvisning, det er der jo lovgivet om.

Jens J. Pedersen

Nu må det snart være nok med IS (læs Inger Støjberg), men det kunne også være den anden IS? Er der forskel?

Eva Schwanenflügel

"Den kommende danske ordning er med andre ord helt uden retsgarantier for den unge statsløse. I princippet kan udsættelsen strække ud i årevis – uden formelt set at være en afvisning. For det ville jo være konventionsstridigt ifølge UNHCR".

Må sige, at svaret fra UNHCR er noget flommet juristeri.
Men måske er de bare blevet trætte af IS og ligesindedes konstante forespørgsler?
Ihvertfald er det en tendens vi aner breder sig, når det gælder om at overholde menneskerettighederne.

Dette er blot endnu en måde at omgås retssikkerheden på ved politiets mellemkomst.
Igen et symbolpolitisk tiltag, der skal generere vælgere fremfor reel sikkerhed - både for Danmark, men ligesåvel de borgere, der måtte ønske at blive danske statsborgere.
Når de aldrig får at vide, der er en mistanke imod dem, og ikke bliver oplyst om hvad denne mistanke drejer sig om, kan de ikke klage.
Dermed kan de holdes hen i uendelighed.

Der sker systemfejl, det ved vi alle.
Fx kan der være navneforveksling, eller man kan have været udsat for identitetstyveri.
Men i Danmark spiller det ingen rolle, for her er det åbenbart vigtigere at afholde mennesker fra statsborgerskab end det er at overholde deres retssikkerhed.

Støjberg minder uhyggelig meget om en sovjetisk folkekommissær for rigets indre sikkerhed: Stramtantet, humorforladt, fundamentalistisk og utilgivende. .