Det er svært at bede politikere vente, mens de med indsigt i SKAT løser problemet. Så godt spiller klaveret ikke i politik

Det er efterhånden svært at holde styr på de mange skandaler, der har overgået SKAT de seneste år.

Først var den offentlige ejendomsvurdering ligeså vilkårlig som vindens retning, hvorfor den har været suspenderet siden 2013. Så var der det kuldsejlede gældsinddrivelsessystem, EFI, der blev skrottet få år og 15 milliarder kroner efter, it-systemet var sat i drift. Og i 2015 måtte SKAT erkende, at udenlandske ’forretningsmænd’ havde lænset statskassen for minimum 12,7 milliarder kroner i udbytteskat. Listen fortsætter, og udviklingen de seneste uger har vist, at den med al sandsynlighed vil blive længere.

Forrige uge meddelte Rigsrevisionen således, at de for første gang i historien ikke kan stå inde for SKAT regnskab på grund af en »række betydelige fejl« og »betydelige differencer«. I samme beretning konkluderede Rigsrevisionen, at danskernes skattegæld er vokset til historiske 108,6 milliarder kroner, hvoraf de 75 milliarder kroner ifølge SKAT bliver umulige at inddrive. Efterfølgende advarede Rigsrevisionen i Berlingske danskerne om, at de kan se frem til yderligere milliardtab, da det nye inddrivelsessystem, der skal erstatte EFI, tidligst er klar i 2021.

Peter Loft var Skatteministeriets departementschef fra 1993 til 2012, hvor han blev fritaget fra tjeneste i kølvandet på Helle Thorning-Schmidts såkaldte skattesag. I dag er han kommunaldirektør på Bornholm, hvor han på afstand betragter den historiske krise, som han selv om nogen er blevet beskyldt for at have været med til at starte.

Forkert at skrotte EFI

Den tidligere departementschef var nemlig med til at gennemføre en lang række nedskæringer i SKAT. Ligesom han var departementschef, da det blev besluttet, at ansvaret for gældsinddrivelse skulle flyttes fra kommunerne til staten i midten af 00’erne.

Efter forskellige ministre i 2007 og 2009 var mislykkedes med at sætte det stærkt forsinkede gældsinddrivelsessystem, EFI, i drift, blev it-systemet langt om længe indfaset i 2013 – et år efter Peter Lofts afgang som departementschef. Og skal man tro den tidligere departementschef, var denne beslutning udslagsgivende for den nuværende krise i SKAT.

»Man skulle efter min mening aldrig have sat EFI i drift på så tidligt et tidspunkt. Og da man lukkede det, skabte man nogle nye problemer, som jeg heller ikke mener kan tilskrives fortiden,« siger Peter Loft i dag.

– Hører jeg dig sige, at det var en fejl at lukke EFI i 2015?

»Det var en fejl at sætte systemet i drift, før det var klar – og da man besluttede at lukke det, havde man ingenting at sætte i stedet, da systemet, som EFI erstattede, var lukket i mellemtiden. Det er en væsentlig medvirkende årsag til, at skattegælden i dag vokser og vokser, uden vi er i stand til at inddrive den.«

Peter Loft erkender, at EFI var fejlbehæftet og derfor ikke fungerede optimalt, men det ændrer ikke på, at »væsentlige dele af systemet fungerede«.

En billig forklaring

På samme måde er den tidligere departementschef udmærket bevidst om, at der herskede problemer i hans ministerium, da han forlod sin post i 2012. Besparelserne, han selv havde været med til at gennemføre, havde taget hårdt på organisationen, ligesom det stærkt forsinkede gældsinddrivelsessystem allerede dengang betød, at milliardgæld ikke kunne opkræves.

Alligevel mener han, at offentligheden i dag tillægger hans tid som departementschef for stor forklaringskraft, når man skal placere et ansvar for den rekordhøje skattegæld, danskerne oplever i dag.

»Hvis man spørger i Skatteministeriet, hvad krisen i dag skyldes, så vil svaret formentligt være, at de overtog noget, der mindede om Østtyskland, da jeg og en lang række øvrige ledere blev fritstillet i 2012. De vil sige, at det hele var forfærdeligt, at alt rodede, og intet fungerede på grund af besparelser og ikke mindst EFI. Det er forklaringen på, at det har taget den nye ledelse syv år, 28 milliarder kroner og en hær af konsulenter at forsøge at genoprette SKAT. Den konklusion er jeg ikke overraskende uenig i. Ja, vi havde så sandelig vores problemer, da jeg forlod ministeriet, men de helt eklatante problemer er et produkt af beslutninger, der er taget fra 2012 til omkring 2016, og de beslutninger kan man ikke bare tørre af på fortiden – det er simpelthen for billig en forklaring.«

– Du var med til at gennemføre flere skattereformer, besparelser og ikke mindst at flytte gældsinddrivelsen fra kommunerne til staten ved at oprette EFI. Hvorfor er det en billig forklaring?

»Jeg vil da gerne medgive, at der selvfølgelig var problemer, da jeg var departementschef. Vi havde gennemgået to kæmpestore fusioner på lignings- og inddrivelsesområdet, ligesom vi skulle spare 40 procent af vores samlede budget. Det var en udvikling, der startede i midten af nullerne, og det er klart, at meget sikkert havde set bedre ud i dag, hvis man ikke havde gennemført de samme besparelser i SKAT, og hvis staten ikke havde overtaget ansvaret for gældsinddrivelse fra kommunerne – men beslutningerne dengang er ikke årsagen til SKAT’s krise i dag. Beslutningerne er faktorer, men de er ikke den udslagsgivende faktor.«

– Hvad, mener du så, er den udslagsgivende faktor for krisen i SKAT?

»Jeg er selvfølgelig stærkt subjektiv, men for mig at se skyldes de fleste problemer beslutninger, som er taget efterfølgende, og som ikke har rod i de besparelser, der blev gennemført i årene forinden. Desuden hører det også med i det samlede billede, at en meget stor del af ledelsen i såvel departementet som i SKAT blev udskiftet i løbet af meget kort tid. Efterfølgende er der taget en række beslutninger, som ikke bare kan tilbageføres til tidligere dispositioner.«

Peter Loft henviser bl.a. til, at EFI, efter hans mening, blev sat i drift før systemet var færdigudviklet, hvilket betød, at systemet ikke kunne registrere, hvad en borger eller en virksomhed skyldte. I 2015 meddelte skatteminister Karsten Lauritzen så, at »systemet er så fejlbehæftet, at der ikke er nogen anden mulighed politisk og fagligt« end at lukke det. Men beslutningen om at lukke EFI er ifølge den forhenværende departementschef fejl nummer to: Et fejlbehæftet indkrævningssystem, der ikke fungerer optimalt, er trods alt bedre end slet intet system. 

»Lukningen af EFI svarer til, at man ser en mand gå ned ad Strøget iført hullede bukser. Så siger man til manden, at hans bukser er for sjofle og beordrer ham til at gå nøgen i stedet. Og så er spørgsmålet selvfølgelig, hvad der er bedst: Lasede bukser eller slet ingen bukser? Det var nødvendigt at forholde sig til problemerne med EFI, men når gælden i dag stiger ekstraordinært meget, skyldes det i høj grad disse beslutninger.«

– Modsat kan din påstand om, at hovedårsagen til problemerne i SKAT ikke skyldtes de besparelser og reformer, du var med til at gennemføre, vel også tolkes som et forsøg på at feje foran egen dør?

»Jeg siger ikke, at den nye ledelse er mindre kompetent. Det undrer mig bare, at der i offentligheden hersker en fortælling om, at Fogh-tiden var skyld i de massive problemer, SKAT har i dag. For lad os nu lige tænke efter: Hvordan får nogle beslutninger, der er truffet i midtnullerne korthuset til at vælte i dag? Det er en forholdsvis lang inkubationstid. Jeg mener, det er meget svært at give fortiden skylden for, at vi eksempelvis mistede 12,7 milliarder kroner i udbytteskat i 2015.«

– Argumentet er jo netop, at de besparelser, du selv var med til at gennemføre, medførte en slækket kontrol?

»Jeg kan bare konstatere, at jeg i 2010 beskæftigede mig med nogle potentielle problemer, der lignede dem, vi senere så med udbytteskatten. På det tidspunkt havde vi 41 personer ansat i SKAT til at granske skatterefusioner, ligeledes havde jeg et hold siddende i departementet, der undersøgte om tallene fra i år, lignede tallene fra sidste år. Vi havde altså flere niveauer af kontrol. Forskellen fra dengang og til 2015 er, at der kun var én tilbage i den afdeling af SKAT. Der har selvfølgelig aldrig været en besparelse, der betød, at SKAT skulle skære 40 ansatte i en specifik afdeling. Det er en ledelsesmæssig beslutning og prioritering, som jeg dybest set tror, skyldes en resultatkontrakt mellem departementet og SKAT.«

– Hvordan det?

»Jeg tror, at SKAT har fået nogle måltal fra ministeriet, som de skulle opfylde. Da ingen af disse krav handlede om refusioner af udbytteskat, overflyttede den nye ledelse ressourcerne fra A til B, og i svinget røg kontrollen.«

Forkert at opløse SKAT

Som en løsning på SKATs langvarige krise besluttede Karsten Lauritzen formelt at nedlægge SKAT den første juli i år og i stedet oprette syv nye styrelser med hver sit kerneområde og egen direktør. En løsning som Peter Loft ikke selv ville have anbefalet.

»Før man kastede sig ud i den her rekonstruktion, skulle man have sat sig ned og spurgt sig selv, hvor ligger problemet. Helt ærligt: Hvis min båd tog vand ind, så ville jeg aldrig begynde at lave om på kommandobroen, så ville jeg beordre alle mand til pumperne. Jeg var selv med til at gennemføre flere omstruktureringer, og jeg ved af erfaring, at de ansatte bliver tomme i blikket et halvt år før og et år efter, fordi de ikke ved, hvad der skal blive af dem. Omstruktureringer og flytninger tager år at gennemføre, derfor har jeg svært ved at forstå beslutningen.«

– Hvad burde man have gjort i stedet?

»Man burde få ro på ved at genoprette regelmæssigheden og lave mindst muligt om. Man burde gå ned i maskinrummet og prøve at få maskinen til at køre nogenlunde igen, så Rigsrevisionen igen kan godkende regnskaberne. Det er selvfølgelig en fladpandet betragtning, men hvis man ændrer fundamentalt på strukturen, så ligger det ledelsesmæssige fokus også her.«

– Det er vel begrænset, hvor meget ro på man kan have, når noget så fundamentalt som skattesystemet er i krise?

»Det er klart, at det er svært at bede politikere om at sætte sig på hænderne og vente et halvt eller et helt år, mens de, der har indsigt i SKAT, finder problemets rod. Så godt spiller klaveret ikke i politik. Det er ærgerligt, for SKAT havde brug for en havarikommission, der undersøgte, hvad det er for en systemisk syge, der har ramt det danske skattesystem. I stedet har man valgt at nedlægge SKAT. Men det er også nemmere at kommunikere,« siger Peter Loft.

Skatteminister Karsten Lauritzen har ikke ønsket at stille op til interview, men i en mail medgiver han, at Peter Loft har en pointe i, at det ikke kun var beslutninger i hans tid, der er udslagsgivende for krisen i SKAT i dag. Ministeren mener imidlertid, at den tidligere departementschef tager fejl, når han kritiserer beslutningen om at nedlægge SKAT.

»Med de udfordringer, der var i det gamle SKAT, så var det efter min opfattelse det eneste rigtige at lukke styrelsen og skabe syv specialiserede fagstyrelser, med større ledelseskraft, flere medarbejdere og en klar ansvarsstruktur, der ikke var stede i det gamle SKAT,« skriver Karsten Lauritzen.

I forhold til lukningen af EFI i 2015, mener ministeren ikke, at han havde noget reelt valg.

»Der kan ikke herske tvivl om, at EFI-projektet aldrig skulle have været sat i drift, fordi det inddrev på et ulovligt grundlag. Derfor var det også nødvendigt at trække stikket på systemet, selv om der ikke var noget at sætte i stedet for.«

Ministeren skriver til sidst i mailen, at han hæfter sig ved, at Gældsstyrelsen, der i dag opkræver danskernes skattegæld, månedligt inddriver mere, end EFI gjorde, da systemet var i drift.

Ifølge ministeren bør gældinddrivelsen – i modsætning til Rigsrevisionens bange anelser – igen fungere normalt i løbet af næste år.

Præcisering: I denne artikel kan det fremstå som om, det nu nedlagte gældsinddrivelsessystem EFI alene er skyld i, at 75 mia. kr. af danskernes gæld er umulig at inddrive. Men som Skatteministeriet har understreget over for Information, skyldes den voksende gæld ikke EFI-systemet alene. Den skyldes bl.a. også renter, og at flere skyldnere ikke længere er i stand til at betale deres gæld. Derfor er det også misvisende, når vi i to bokse i forbindelse med artiklen skriver, at de 75 mia. kr. er tabt. Beløbet kan nemlig ændre sig, hvis en skyldner kan betale sin gæld på et senere tidspunkt. For en god ordens skyld skal det understreges, at tallene i de to bokse ikke skal lægges sammen. Det er 75 mia. kr., der er umulige at inddrive - ikke 150 mia. kr., som man måske kunne fristes til at tro. Tallet 75 mia. kr. stammer fra Skat. I dag er tallet steget til 83,9 mia. kr. Derudover er det en upræcis formulering, når Information skriver, at danskerne ifølge Rigsrevisionen kan »se frem til yderligere milliardtab, da det nye inddrivelsessystem, der skal erstatte EFI, tidligst er klar i 2021«. Der burde have stået: »Rigsrevisionen advarede i Berlingske danskerne om, at de kan se frem til yderligere milliardtab, hvis det nye inddrivelsessystem, der skal erstatte EFI, ikke er fuldt ud indfaset i 2021, når den midlertidige suspendering af forældelsesfristen for inddrivelse af gæld udløber«. Information beklager.