Læsetid: 8 min.

Tænketank: Demokratiske virksomheder skal sikre økonomisk selvbestemmelse

Demokratiske virksomheder som COOP og Nykredit giver den enkelte borger mulighed for at øve indflydelse og kan sikre et lokalområde øget økonomisk selvbestemmelse. Sådan lyder det fra erhvervets nyetablerede tænketank, som arbejder for at styrke den demokratiske ejerform
Magnus Skovrind Pedersen er sammen med Andreas Pinstrup Jørgensen i gang med at kortlægge, hvor meget de erhvervsdemokratiske selskaber fylder i dansk økonomi

Magnus Skovrind Pedersen er sammen med Andreas Pinstrup Jørgensen i gang med at kortlægge, hvor meget de erhvervsdemokratiske selskaber fylder i dansk økonomi

Peter Nygaard Christensen

21. september 2018

Nykredit, Tryg, Coop, OK Benzin, Arla, PensionDanmark og GF Forsikring.

De fleste kender godt selskaberne, men er sandsynligvis ikke opmærksomme på, at selskaberne har det til fælles, at de er såkaldt erhvervsdemokratiske virksomheder.

Denne selskabsform baseret enten på andels-, medlems-, kunde- eller forbrugereje sidder på store dele af finanssektoren, forsikringssektoren, energisektoren, boligsektoren og detailhandelen i Danmark. Ikke desto mindre spiller den en begrænset rolle i offentligheden og den politiske debat.

Derfor har toneangivende erhvervsdemokratiske virksomheder nu organiseret sig og har tidligere i år etableret en tænketank, der skal synliggøre, at selskaberne yder et væsentligt bidrag til den danske økonomi, samtidig med at de giver almindelige mennesker mulighed for demokratisk indflydelse.

For det er en nødvendighed med større offentlig synlighed, hvis selskabskonstruktionen ikke langsomt skal forsvinde, siger Magnus Skovrind Pedersen, der er udviklings- og kommunikationsdirektør i Demokratisk Erhverv.

»Der er en kamp om ejerformer i Danmark i dag,« siger han og kommer med flere eksempler:

De familieejede selskaber har et lobbynetværk, der aktivt arbejder for at sænke arvebeskatningen og allerede har haft succes med at sænke skatten på overdragelse af virksomheder til næste generation med ti procentpoint.

Et netværk af fondsejede virksomheder har oprettet et videnscenter, som vil have overdragelsen af virksomheder til fonde gjort billigere, mens et tredje netværk af organisationer bl.a. med tænketanken Axcelfuture arbejder for, at udefrakommende kapital skal fylde mere i dansk erhvervsliv.

»Hvis ikke den demokratiske ejerform spiller en rolle her, kommer den til at gå tabt. Det handler om at vise, at den har nogle fordele i forhold til at sikre langsigtede mål om en bæredygtig udvikling og en mere stabil økonomi,« siger Magnus Skovrind Pedersen.

»Det er også et spørgsmål om økonomisk suverænitet. Hvor du faktisk kan styre din økonomi – ikke fra en central kommandoposition, men fra lokalsamfund, af dem som, bor i området. Det er en slags nationalt selvforsvar i en tid, hvor verden bliver mere globaliseret, og vi ser nogle techgiganter, som slet ikke er forbundet til de områder, de driver virksomhed i.«

Magnus Skovrind Pedersen er sammen med administrerende direktør Andreas Pinstrup Jørgensen i gang med for første gang at kortlægge, hvor meget de erhvervsdemokratiske selskaber fylder i økonomien, hvem selskaberne er, og i hvilke sektorer de er aktive.

Derfor sidder de to direktører – og foreløbigt eneste fuldtidsansatte – i øjeblikket begravet i tusindvis af Excel-rækker med CVR-numre og nøgletal.

Kortlægningen er ikke færdig før sidst på året. Men ser man alene på de 20 største danske virksomheder, står de erhvervsdemokratiske selskaber for en femtedel af omsætningen.

Magnus Skovrind Pedersen og Andreas Pinstrup Jørgensen forventer, at kortlægningen vil vise, at sektoren som helhed udgør en lidt mindre andel af hele den danske økonomi.

Det foreløbige arbejde viser, at flere tusinde yderligere selskaber hører til den demokratiske sektor, uden at nogen rigtig har været bevidst om det. Langt de fleste pensions- og livsforsikringsselskaber er eksempelvis demokratiske, og over halvdelen af pensions- og præmieindbetalingerne går hvert år til selskaber, der direkte eller indirekte er demokratisk styret.

Kooperativt momentum

Spørgsmålet om virksomheders ejerformer fylder relativt lidt i den politiske debat herhjemme. Men på internationalt plan har der særligt siden finanskrisen været stort fokus på bl.a. kooperativer og demokratisk kontrol over virksomheder.

Som Information har beskrevet, har den mulige amerikanske demokratiske præsidentkandidat Elizabeth Warren foreslået en radikal reform af den amerikanske virksomhedsregulering. Hun vil pålægge alle virksomheder med en indtjening på mere end en milliard dollar om året at have 40 procent medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen.

Lovpakken ’The Accountable Capitalism Act’ skal blandt andet sikre, at virksomhederne i højere grad tager samfundsansvar, og at en større andel af overskuddet geninvesteres i stedet for at blive udbetalt som afkast til aktionærer.

I Storbritannien har Jeremy Corbyns Labour også sat kooperativt ejerskab højt på den politiske dagsorden. Partiet har foreslået en ’Right to Own’, som bl.a. skal gøre det nemmere for medarbejdere at overtage ejerskabet over virksomheder. Også De Konservative tog med David Cameron i spidsen initiativer, der skulle gøre lovgivningen mere fordelagtig for kooperativer.

Ifølge kooperativernes egen interesseorganisation er der 7.226 britiske kooperativer i 2018, som beskæftiger 235.000 mennesker. I alt er ejerskabet over de mange kooperative selskaber fordelt på 13,1 millioner medlemmer svarende til 20 pct. af den britiske befolkning.

FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki-Moon har også fremhævet den kooperative ejerform som mere stabil over for kriser og en vej til en bæredygtig økonomi:

»Denne forretningsmodel, bygget på inklusion og bæredygtighed, viser en vej imod økonomisk, social og politisk retfærdighed for alle,« sagde han i 2015.

Demokratiske virksomheder blev glemt

Den danske historie med erhvervsdemokrati går langt tilbage i tiden. Andelsmejerier, slagterier, brugsforeninger, kreditforeninger og gensidige forsikringsselskaber opstod i slutningen af 1800-tallet og fejrede store triumfer.

Arbejderkooperationen med rod i fagbevægelsen kom til med brødfabrikker, bagerier, bryggeri og bank og udgjorde et alternativ til de etablerede ejer- og styreformer. Der var store diskussioner om Økonomisk Demokrati på venstrefløjen og i den socialdemokratiske bevægelse frem til 1980’erne, men efter flere store skandaler i fagbevægelsens kooperation og efter Berlinmurens fald gled de demokratiske selskaber ud i noget nær glemsel.

»Fortællingen om, at det var slut med at eksperimentere med demokrati i erhvervslivet, var stærk. Der var Sovjetunionens kollaps og grimme historier fra Arbejderkooperationen. Kooperative virksomheder blev set som plaget af korruption, og ideen om det demokratiske ejerskab fik skylden,« siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Men det ændrede sig med finanskrisen i 2008, mener han.

»Efter krisen fandt man ud af, at der er iboende katastrofetendenser i andre virksomhedstyper. Krisen viste også, at andelsvirksomheder og forbrugerejede virksomheder generelt klarede sig bedre i de dårlige år end andre virksomhedstyper. De var gennemsnitligt mere stabile og havde færre fyringer,« siger han.

Ifølge Andreas Pinstrup Jørgensen adskiller Danmark sig fra mange andre lande derved, at der ikke har været en større diskussion af fordelene ved andre virksomhedsformer efter kriseårene.

Det kan skyldes, at mange af de demokratiske virksomheder ikke har haft det store behov for at gå ud og fremhæve deres ejerform som noget særligt, når nu det alligevel ikke blev forbundet med noget positivt. Men det er paradoksalt, når man tænker på, at f.eks. realkreditsektoren på et tidspunkt var nærmest fuldstændigt forbrugerejet. I dag sidder Nykredit-koncernen fortsat på omkring 40 procent af markedet.

»Demokratiseringen af erhvervslivet har været så almindelig, at man ikke har tænkt på det som noget særligt. Det at være en erhvervsdemokratisk virksomhed har været standard inden for realkreditsektoren, forsikring, landbrug og detailhandel. Man har ikke tænkt, at det var nødvendigt at vise, at man skilte sig ud fra de andre,« siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Men det har ændret sig nu. Det at kunne opretholde et stabilt og loyalt forhold til sine kunder anses for at være så stort et aktiv, at mange selskaber konstruerer fordelsordninger og medlemsklubber for at opnå det, som de kunde- og forbrugerejede virksomheder helt naturligt har med sig.

»De har medlemmer uden indflydelse. Laver medlemsprogrammer, inviterer folk ind i offentlige paneler og prøver at lave dialog med dem,« siger Magnus Skovrind Pedersen.

»Et medie som Zetland kalder deres kunder for medlemmer, selv om det ikke har noget med demokrati at gøre. Det er en trend, som ikke bare er kulturel, men som beror på, at det betyder rigtig meget for, hvor loyale kunderne eller medarbejderne er. Man kan se et forretningspotentiale i det.«

Overset kanal for indflydelse

Andreas Pinstrup Jørgensen blev selv for alvor opmærksom på de demokratiske selskabers potentiale under et udvekslingsophold på Yale University i USA. Her gav en underviser ham tekster, der beskrev udviklingen i den danske erhvervsdemokratiske sektor og de store spanske kooperativer.

»Jeg tænkte: Hvad er det, jeg har overset?« fortæller han.

Selv havde han en baggrund i miljøbevægelsen, men oplevede ofte at blive desillusioneret over, hvad det var, man kunne presse politikerne til at gennemføre.

»Bare det at få flyttet en million til vedvarende energi var en kamp,« siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

»Politikerne diskuterer maksimalt et lille milliardbeløb på finansloven, det er jo ikke kæmpestore ting. På den anden side har du pensionskasserne, som hvert år investerer tusindvis af milliarder til højre og venstre, og rigtig mange af dem er forbrugerejede. Hvis man vælger at gå ind i diskussionen i de demokratiske finansielle institutioner, har man på mange måder langt mere indflydelse på fremtidens samfund, end hvad der bliver besluttet på finansloven,« siger han.

»Der er jo mange, der engagerer sig på det politiske område, men der er nærmest ingen, der engagerer sig i det erhvervsdemokratiske. Jeg opdagede, at der var et stort uopdyrket land, som har brug for både støtte og styrkelse for at kunne træffe nogle beslutninger, der virkelig kan rykke noget på den klimamæssige dagsorden.«

– Tror I mere på erhvervsdemokratiet end på den traditionelle politiske kanal i forhold til at gøre noget ved klimaproblemet?

»Med den udvikling, der er i erhvervsdemokratiet, hvor man begynder at have kvalificerede diskussioner i især finanssektoren, men også i elselskaberne, tror jeg, at det er nogle bedre aktører til at løse de her problemer. Og hvis det er store selskaber, der stiller krav til politikerne, så begynder der også at ske noget på Christiansborg,« siger Magnus Skovrind Pedersen

Demokratisk underskud

Udover at kortlægge sektorens økonomiske betydning og potentielle fordele skal tænketanken også bidrage til at udvikle demokratiet i de demokratiske erhvervsselskaber.

Flere af dem har i mange år ikke fokuseret særligt meget på de demokratiske processer i virksomheden og har måske heller ikke haft en oplevelse af, at medlemmerne har kæmpet om at besætte posterne i repræsentantskabet.

I stedet har man koncentreret sig om at drive virksomheden og ladet involveringen af ejerkredsen have et mere stille liv.

Ifølge Magnus Skovrind Pedersen er netop den demokratiske udvikling et af de punkter, hvor selskaberne kan have en fordel i at gå sammen, så man kan udveksle erfaringer og lære af hinanden.

Den teknologiske udvikling med internetafstemninger og e-boks er en potentielt stor gevinst for den demokratiske deltagelse i særligt de selskaber, der har flere hundredetusinde medlemmer. Men der er stadig lang vej igen til en høj stemmedeltagelse.

»De selskaber, der melder sig ind i Demokratisk Erhverv, gør det blandt andet, fordi det er en udfordring at få medlemsdemokratiet til at fungere. Det kan skyldes, at der ikke er et tilstrækkelig aktivt medlemsdemokrati, eller at man har svært ved at håndtere konflikter,« siger Magnus Skovrind Pedersen.

I forhold til offentligheden kan de erhvervsdemokratiske selskaber stå i en svær situation. På den ene side vil de – som alle andre virksomheder – gerne fremstå som veldrevne virksomheder med en direktion og bestyrelse, der tegner linjen udadtil.

På den anden side er de nødt til at tolerere en vis uenighed og åben kamp om linjen, fordi de er en virksomhed med et demokratisk bagland.

»Jeg kan godt forstå, at det er en svær situation at være i, fordi man skal være en erhvervsvirksomhed og økonomisk bæredygtig, og så skal man samtidig være demokratisk. Jeg og det meste af forskningen på området ser ikke nogen modsætning mellem de to hensyn, men sandheden er, at det gør mange andre,« siger Andreas Pinstrup Jørgensen.

Onsdag mødtes repræsentanter fra en lang række danske virksomheder på Vartov i Købnhavn for at stifte tænketanken den nye tænketank Demokratisk Erhverv, der skal styrke den demokratiske virksomhedsdrift i Danmark. 
Læs også
Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Carsten Munk
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels-Simon Larsen
  • Kurt Nielsen
Ejvind Larsen, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Hvad med at se hele Danmark som en demokratisk virksomhed og indføre Samfundsdividende? Det er jo ikke alle, der er på arbejdsmarkedet. Man må nok indse, at flere og flere bliver erstattet af ny teknologi. Det er udmærket, at der findes et netværk af demokratiske ejerformer, men alle bidrager jo til samfundets opretholdelse mere eller mindre. Skal den, der fx pga et handicap ikke kan møde op, så holdes udenfor?

Samfundsdividende er et forholdsvis ukendt begreb. Det er en ny ideologi mellem liberalisme og kommunisme. De kendte medejerformer har rod i 1800 tallets økonomi - dvs før ordet bæredygtighed. dyrevelfærd og biodiversitet var opfundet. Fremtiden lægger op til noget andet. De lokale enheder skal desuden være modstandsdygtige. De må ikke kunne væltes af udfordringer udefra. Det bliver også en ny leveform.

Niels-Simon Larsen

Demokrati og paraplyorganisationen Demokratisk Erhverv lyder meget godt, men det er ikke nok, for vi kan sagtens køre verden ned med demokrati. Det er det, der i høj grad sker nu. Derfor skal der en ny ideologi til, der sikre vores overlevelse og helst uden yderligere temperaturstigning.

Margit Johansen

Demokratisk Erhverv, supergodt initiativ, når vores parlamenter sander til i populismens forskruede valgflæsk og spin. De lokale tiltag vil virkelig kunne mærkes af den enkelte borger - og bemærkes. Fuldt offentligt lys på den slags og ton bare dækningen af Borgen ned. Findes der medier med demokratisk overskud - helt ind i maskinrummet?

Lise Lotte Rahbek

Jeg synes såmen, jeg mærker et lille indre blop af optimisme, efter at have læst artiklen.
Demokratiske virksomheder og deres problematikker er ikke et emne, jeg kender alverden til - men det er der åbenbart heller ikke så mange andre, der gør.

Tema ØKONOMI fører os langt omkring. Mange tak for det.

John Drage Thomsen

Jeg vil nu nok sætte spørgsmålstegn ved nogle af de nævnte virksomheder.
Tag f.eks. Nykredit; der er det ikke ligefrem opløftende, hvad de bedriver demokratisk.

Når nu vi taler om demokrati, så må det også med, at adskillige steder opererer man med begrebet 'repræsentativt demokrati', som er noget ganske andet. Her er der nogle, som har udvalgt, hvem der i øvrigt kan komme til fadet. Så sidder der måske en bestyrelse, som indstiller deres egne kandidater til nyvalg, eller endog overruler uafhængige kandidater, og så er vi jo lige vidt.

Niels-Simon Larsen

Det skal hedde demokratisk og bæredygtigt, for man kan godt tænke sig kloden yderligere opvarmet af demokratiske virksomheder. I sovjettiden var der noget, der hed: Atomkraftværker under folkelig kontrol. Det var der ikke noget trygt ved.