Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke, og vi har ikke magt over den. Men det kan ændres.
’Økonomi’ er sammensat af de græske ord ’oikos’ og ’nomos’ og betyder regler for husholdning. Hvis en husholdnings medlemmer ikke kender reglerne og rammerne, ikke forstår dem og ikke har mulighed for at forvalte dem, ender det galt.
Man risikerer at leve over evne, man risikerer at skabe skel og så splid. Man risikerer, at økonomien, den fælles husholdning, bryder sammen.
Gennem det seneste halve århundrede er der sket to afgørende ting med økonomien: Som videnskabelig disciplin er økonomi blevet stedse mere kompleks og i stigende grad hængt op på uforståelig matematik og abstrakte modeller. Og som samfundets husholdningskasse er magten over økonomien blevet koncentreret på færre hænder.
Med den kapitalistiske logik som motor tilflyder en stigende andel af rigdommen de få, og adgangen til at forvalte rigdommen glider almindelige mennesker mere og mere af hænde.
Den paradoksale situation er, at økonomer, den økonomiske sektor og den økonomiske politik er ramt af en alvorlig legitimitets- og tillidskrise, samtidig med at økonomiske eksperter, økonomiske ministre og økonomiske sværvægtere i erhvervslivet har større reel magt end nogensinde.
Uden at vi forstår dem eller har tillid til dem, er den kapitalistiske konkurrenceøkonomis spilleregler blevet styrende for vores tilværelse. Vi bøjer os for budskaberne om at skulle konkurrere, omstille sig, tilpasse sig, udvise disciplin. ’Nødvendighedens politik’ kaldes det.
Dobbelt ondartet
Situationen er dobbelt ondartet.
Når mennesker ikke forstår økonomien og ikke har tillid til dens forvaltere, men i stedet mærker afstanden vokse mellem eliten og resten, mellem de magtfulde og de fremmedgjorte, så undergraves demokratiet. Når det opleves som umuligt at forstå økonomien, bliver det også umuligt at drage den økonomiske magt til regnskab. Fornemmelsen for ’det fælles bedste’ forvitrer, oplevelsen af at hænge sammen som samfund smuldrer. Polariseringen øges, konflikterne skærpes.
Det er det ene.
Det andet er, at denne økonomi ikke engang fungerer efter hensigten. Gennem de seneste 50 år er det blevet stedse vanskeligere at præstere de vækstrater, som har været det officielle mål. Krisen med start i 2008 demonstrerer, hvordan en globaliseret økonomi, der mere og mere baserer sig på finansiel spekulation for lånte penge, er ekstremt sårbar. Netop nu er der nogenlunde ro, men fagfolk advarer i kor om, at en ny krise kan opstå når som helst.
Hertil kommer, at den vækst, som på papiret er skabt ved bl.a. de finansielle transaktioner, ikke har givet velfærd til de mange. Mens de rige bliver ekstremt rige, bliver de dårligst stillede fattigere. Og det hele sker på bekostning af naturgrundlaget. Ressourcer udtømmes, økosystemer forarmes, arter forsvinder, og denne sommers ekstreme vejr minder om, at klimaet ikke længere kan klare presset fra en ekspanderende økonomi.
Vi lever i en økonomi, som vi ikke længere forstår, som vi ikke længere bestemmer over, og som ikke længere virker og er bæredygtig. Og det er ikke noget, der opdigtes her i bladhuset. Lyt til folk, der ved besked, før vi går videre i teksten.
Vi har samlet 18 vidnesbyrd
»Borgerne lever i stigende grad i en verden, de ikke er i stand til at forme. Hvis ikke man er i stand til at tale det økonomiske sprog, er det svært at opnå en meningsfuld stemme i spørgsmålet om, hvordan det økonomiske og politiske system forvaltes (…) Vi opfatter i stigende grad økonomien som noget, der er adskilt fra det bredere samfund og, i mange tilfælde, uden for sfæren for demokratisk debat.«
– Andrew Haldane, cheføkonom i Bank of England. Læs mere her
»Fokus på markedet har fået de fleste økonomer til at negligere meget store dele af det økonomiske liv, med betydelige negative konsekvenser for vores trivsel.«
– Ha-Joon Chang, økonomisk bestsellerforfatter, forsker ved Cambridge University, i Economics: The User’s Guide, s. 455.
»Mange af de mest alvorlige udfordringer, som verden er konfronteret med i dag – såsom miljømæssige katastrofer, hastigt voksende ulighed og finansielle kriser – er enten fraværende fra læseplanerne eller undervises i på en måde, som groft overforenkler deres dybde og kompleksitet. Resultatet af denne undervisning er, at vi, den næste generation af økonomiske eksperter, er alt for dårligt forberedte på at bruge den magt, vi gives, på en effektiv eller ansvarlig måde.«
– Joe Earle, Cahal Moran og Zach Ward-Perkins, medlemmer af det internationale netværk af økonomistuderende Rethinking Economics. Læs mere her
»Vi står over for en form for kapitalisme, der har forstærket sit fokus på kortsigtet profitmaksimering med ringe eller ingen tilsyneladende interesse for social velfærd, og det netop som dens magt til at påvirke regeringen og sin egen situation har vokset sig så stærk, at kun de største og mest magtfulde virksomheder og de allerrigeste enkeltpersoner har nogen reel indflydelse i regeringen.«
– Jeremy Grantham, stifter og chefstrateg for det globale kapitalforvaltningsfirma GMO. Læs mere her
»Der er en global magtstruktur, som bærer ansvaret for de økonomiske beslutninger, der har plyndret vor arbejderklasse, frataget vort land sin velstand og anbragt pengene i hænderne på en håndfuld store selskaber og politiske enheder.«
– Donald Trump, en uge før sin indsættelse som USA’s præsident. Læs mere her
»Næsten et årti efter den store finanskrise synes den globale økonomi ude af stand til at genskabe en bæredygtig og afbalanceret vækst.«
– Claudio Borio, chef for den økonomiske afdeling i Bank for International Settlements. Læs mere her
»Danmark er en del af en international tendens med aftagende produktivitetsvækst i de avancerede økonomier.«
– De Økonomiske Råds formandskab, ’vismændene’. Læs mere her
»De gennemsnitlige vækstrater for BNP i OECD faldt fra et toppunkt på fire pct. om året midt i 1960’erne til lidt over én pct. et halvt århundrede senere.«
– Tim Jackson, økonom, professor i bæredygtig udvikling, University of Surrey. Læs mere her
»Skønt vi ikke kan være sikre på, hvor og hvornår den næste krise rammer, så er betingelserne til stede for en verden af hyppigt tilbagevendende kriser (…) Det føles, som om systemets excesser de senere år indebærer, at hver recession bliver systematisk mere og mere risikofyldt.«
– Deutsche Bank. Læs mere her
»Denne krise er ikke cyklisk, men tiltagende. Og den er ikke begrænset til naturen omkring os. Der er også en social krise, en politisk og kulturel krise, en moralsk krise såvel som en krise for demokratiet, for ideologier og for det kapitalistiske system (…) Regeringers svar har i værste fald været koncentreret om at pleje deres eget politiske image, i bedste fald om at behandle krisens symptomer, ikke årsagen.«
– Ernst Ulrich von Weizsäcker m.fl., Club of Rome. Læs mere her
»Både Europa og USA kæmper med øgede grader af mistillid til demokratiske institutioner, fremmedgørelse i forhold til de etablerede politiske aktører og utryghed ved en stadig mere fragmenteret offentlig sfære, der er sårbar over for polarisering.«
– Saskia Brechenmacher, fredsforsker ved Carnegie Endowment. Læs mere her
»Den bestående negative arv fra finanskrisen er ulighed i velstand. Den er steget overalt i verden siden 2007 (…) den øverste ene procent af velstandsejerne startede årtusindet med 45,5 pct. af alle husstandes velstand, men deres andel er siden steget til et niveau på 50,1 pct. i dag.«
– Storbanken Credit Suisse. Læs mere her
»Ulighed er en central forhindring for at skabe bæredygtige økonomier, der kan være med til at optimere sundhed og trivsel for mennesker såvel som for planeten.«
– Kate Pickett og Richard Wilkinson, professorer i epidemiologi ved hhv. University of Nottingham og University of York. Læs mere her
»Dagens ’tag, brug og smid væk’-model for økonomien duer ikke. Indlejret i denne tradition for lineær økonomi er en giftig cocktail af negative konsekvenser, lige fra social ulighed til udpining af naturressourcer, miljøforurening og forværring af risikoen ved og konsekvenserne af klimaforandringer.«
– Harald Friedl, direktør for virksomheden Circle Economy. Læs mere her
»Vi forbruger vores planet, som om der lå en ny på hylden og bare ventede på, at vi tog hul på den.«
– James Quincey, CEO for Coca-Cola. Læs mere her
»Stigende temperaturer kan reducere USA’s økonomiske vækst med op til en tredjedel i løbet af dette århundrede.«
– USA’s Centralbank, Richmond-afdeling. Læs mere her
»Vi ved, at jorden er et begrænset system, så vi kan ikke blive ved at have eksponentiel vækst, hverken i befolkning eller produktion. Og mener vi virkelig, at vi kun er tilfredse, hvis vi bliver ved at tjene 2 procent mere om året? Det er noget pjat. Hvem siger, at vi skal blive ved at blive rigere og rigere?«
– Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor i økonomi, KU, tidligere overvismand. Læs mere her
»Uden fællesskab er politikken død. Men fællesskaber er blevet spredt som støv for vinden. På arbejdet, i hjemmet, praktisk såvel som billedligt, er vi atomiserede.«
– George Monbiot, britisk forfatter og journalist. Læs mere her
Det nye projekt
Hvis dette er situationen, hvad gør vi så?
Vi tager økonomien tilbage.
Kun hvis økonomien bliver genstand for demokratisk forvaltning, er det muligt at undgå forværrede kriser, konflikter og sammenbrud. Kun hvis mennesker har indsigt i økonomiens spilleregler og samtidig adgang til at påvirke de økonomiske processer og strukturer, kan det hindres, at snævre og kortsynede interesser driver udviklingen endnu mere på afveje.
Det er ikke noget enkelt projekt. At tage økonomien tilbage. For at sige det mildt. Men det er et projekt, som stadig flere mennesker i disse år engagerer sig i.
Økonomistuderende i ind- og udland slås for at få ændret læseplaner og pensum, så de lærer om virkeligheden, ikke blot om abstraktioner og modeller.
Økonomer uden for mainstream søger at bane vej for økonomiske forståelser og strategier i overensstemmelse med planetens grænser og menneskers behov.
Iværksættere arbejder med nye virksomhedsmodeller, der har økonomisk demokrati og bæredygtighed i centrum.
Lokalsamfund opbygger nye produktioner og økonomiske kredsløb, der mindsker sårbarheden og bringer selvbestemmelsen tilbage.
Politiske aktivister i mange lande laver kampagner for at ændre de strukturer og regler, der spærrer for omstilling til en mere langtidsholdbar, inkluderende og socialt retfærdig økonomi.
Alt sammen spirer til noget, der endnu ikke er kendt.
Hvad en avis kan
En avis som Information kan ikke lave økonomien om. Hvad den forhåbentlig kan, er at inspirere en proces og en debat. Den serie, der begynder i dag, er et forsøg på det.
Over de kommende uger vil Information fortælle økonomiens historie i glimt via portrætter af en række af økonomiens store, spændende og kontroversielle skikkelser. Et løbende leksikon vil indføre i økonomiens vigtige og vanskelige begreber. Og avisen vil frem for alt levere journalistik om tidens økonomiske udfordringer og trængsler, om kritiske røster og om bestræbelserne på i teori, praksis og politik at ændre økonomien, så den kan blive redskab for en fælles husholdning, der sikrer, at mennesker og natur trives.
Denne kampagne under mottoet ’Vi tager økonomien tilbage’ vil også omfatte forelæsninger, bogudgivelser og andre aktiviteter med mulighed for deltagelse. Forhåbentlig bliver det værd at følge. Forhåbentlig kan det være med til at sætte tanker og handlinger i gang.
Tager vi ikke økonomien tilbage, kommer der en dag, hvor vi ikke længere har noget tilbage.
Vi tager økonomien tilbage
Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.
Seneste artikler
S åbner for at gøre det lettere at være demokratisk virksomhed efter et valg
3. maj 2019Der er udsigt til bedre vilkår for demokratiske virksomheder, hvis regeringsmagten skifter efter et kommende folketingsvalg, lyder det fra Socialdemokratiet. Partiet er blandt andet positive stemt over for at kigge på skattefordele og en ny selskabsform til demokratiske virksomhederNyt udspil: Enhedslisten vil lette skatten for demokratiske virksomheder
2. maj 2019Med et nyt udspil vil Enhedslisten gøre livet lettere for demokratiske virksomheder. Det skal blandt andet ske ved at give en skatterabat til virksomhedsejere, der vil overdrage deres virksomhed til medarbejderne. Ifølge økonom kan differentieret skat være konkurrenceforvridendeDemokratiske virksomheder er ikke bare en sympatisk tanke. De er også en økonomisk succes
7. marts 2019Selskaber, der ejes af forbrugere, medlemmer eller foreninger er mellem 9 og 38 procent mere produktive end andre virksomheder, viser en ny kortlægning fra tænketanken Demokratisk Erhverv. Alligevel grundlægges der ganske få selskaber med demokratisk ejerskab i Danmark. Der er brug for, at politikerne skaber bedre vilkår, mener tænketanken
Det her er et initiativ fra Information´s side er uendeligt mere ambitiøst,realistisk,seriøst end hvad Uffe Elbæk har hostet op med af fluffige skønmalerier på lyserøde skyer ude i horisonten - ud fra det ældgamle paradigme at viden er magt og grundlaget for alle forandringer af main-stream tænkning ud i det økonomiske der i daglig tale har det noget luftige navn - neoliberalisme.
Bravo.
Super initiativ! Glæder mig til at følge med
Nu står der i artiklen at de dårligt stillede bliver fattigere. Hvordan skal det forstås? På trods af befolkningsvækst i verden er det absolutte antal mennesker i ekstrem fattigdom faldende. På nationalt plan er der vel også økonomisk fremgang for de fattigste. Jovist opstilles fattigdomsgrænsen som dem der tjener mindre end halvdelen af medianindkomsten. Men med stigende medianindkomst betyder det vel blot at baren for hvornår man bliver anset som fattig bliver flyttet.
@Lasse Sørensen - Virkeligheden i Danmark er at der bliver flere fattige hvert eneste år. Aldrig i nyere tid har så mange været hjemløse!
Leo - har det i allerhøjeste grad - en omstilling i økonomi er dyr og rammer altid de fattige først.
»Vi har et demokrati som bevidst skaber fattigdom. Politikerne har skabt et detaljestyret system til overgreb på udsatte samfundsgrupper, derfor er det nødvendigt at uddanne befolkningen i civil selvforsvar. Folketinget vil fortsætte med at skabe fattigdom, på linje med Tyskland, England og USA. Vi lever i en tid hvor man systematisk fra folketingets side har indført et sociopatiskt - for mennesket destruktivt og ineffektivt bureaukrati. Vi kan ikke forhandle os frem til en rimelig del af den samlede samfundskage. Magteliten og erhvervslivet har centreret og overtaget den politiske magt. Den nødvendige sociale revolution er eneste vej frem.«
- Peter Sterling, kommentator på de sociale medier, Den Sociale Modstandsbevægelse. Læs mere her
@Lars Jensen - Du kan skú da ikke sammenligne folk der lever for 2$ om dagen med danske forhold. Hvad har det i øvrigt med D.F at gøre? Din manglende empati med fattige danskere, udstiller du for fuld skrue!
“Vi tager økonomien tilbage”
“Vi lever i en økonomi, som vi ikke længere forstår, som vi ikke længere bestemmer over, og som ikke længere virker og er bæredygtig.”
“I dag begynder Informations serie om, hvordan vi tager økonomien tilbage.”
Citat slut.
Hvis der findes en opskrift, en løsning på dette problem, hvor bare de helt små fisk stilles til regnskab for deres kriminelle handlinger, hvis f.eks. Danske Banks ledelsen kom for en dansk domstol i håndjern, så vil det være helt fantastisk.
Tre ord beskriver opgaven der må løses Jørgen Steen Nielsen, når alt er skrevet.
International organiseret kriminalitet.
Der er tale om personer med økonomisk global magt i den globale finansielle sektor, mere magtfulde end noget land i verden, global økonomi styret og ledet, af offentligt kendte personer i og omkring den internationale finansverden.
Denne lille skare af personer, der styre den internationale finansverden, bryder samtlige internationale love og regler, modarbejder demokratier og retstat, handler med samtlige af verdens diktatorer, handler med alle verdens ledende kriminelle organisationer, handler med alle verdens terror organisationer, de medvirker til at mennesker bliver slået ihjel, de medvirker til at starter væbnede konflikter over hele verden og alt sammen på daglig basis og helt uden at skjule dette, alle ved hvem de er og hvor de er, de gemmer sig ikke og hvilken konsekvens har dette i dag?
Ingen!
De er i dag ‘too big to jail’.
Der skal det til, der skal til for at leve i et samfund. Og i Danmark er det altså mere end 10.000 efter skat.
https://www.information.dk/udland/2018/09/ekstreme-klima-skaber-flere-su...
En relevant bog i denne forbindelse er Victor Condorcet Vinjes Economics as if Soil & Health Matters: https://www.amazon.com/Economics-Health-Matters-Victor-Condorcet-ebook/d...
@Steffen Gliese: Jeg er ked af at høre, at der skal mere end 10.000 efter skat til for at "leve" i Danmark. Jeg synes ellers at det går meget godt for mig - men jeg lever måske ikke for alvor?
Det er pænt meget til grin at fokuserer på at der er lidt færre som er ekstremt fattige på jorden - når det hele er baseret på et forbrug, som smadrer planeten.
På et tidspunkt - som ikke er langt væk nu - vil fattigdommen eksplodere mildest talt. - Ikke bare pga. sygdom fra kraftigt stigende forurening, men fordi der simpelthen ikke er nogen vilde dyr og planter tilbage at spise for de fattige. - Og når vi er der - så er vi på den stejle del af nedturen. Good luck...
Vi skal tøjle både vore politikere og finansfolket. Førstnævnte skal forbydes at stifte offentlig gæld og der skal sættes grænser for deres ubegrænsede ret til skatteudskrivning. Begge dele må vi kæmpe for at få ind i Grundloven. Finansfolket skal forbydes at udlåne penge som ikke er tilstede i form af indskyder- og aktiekapital.
Jeg, Ib Jørgensen, skriver dette under min kone Kirstens abonnement. Jeg har siden 60'erne fået publiceret analyser i bl.a. Information, om kapitalismens samfundsdestruktive konsekvenser. Nu taler JSN om at tage økonomien tilbage. Hvad vil det så sige? I bund og grund at det skel mellem ejere og arbejdere, som kapitalismen gjorde til det eneste og overordnede princip, at det skel afskaffes. Det vil bl.a. sige, at ejendomsretten, som vi kender den, sættes ud af kraft. Det vil sige, at vi globalt etablerer regionale økonomier, som på hver deres naturunderlag finder frem til livsformer, som dels kan sikre mennesker et tåleligt liv, dels respekterer befolkningerne i verdens øvrige regioner det samme. Hvad vil det kræve af os og verden? Det vil kræve, at vi opbygger livsformer, som kan leve op til disse krav. Vi skal inde ud af, hvor lidt vi har brug for, dels for at vi selv, dels for at vore artsfæller kan han have et liv med en fremtid. Vi skal være parate til at skrotte store dele af den infrastruktur, de kulturelle vaner, som vi, tilsyneladende, har gjort os afhængige af. Det er definitionen på at tage økonomien tilbage.
Ib Jørgensen
ibjoergem@gmail.com
Aalborg
@Ib Jørgensen tak for din vedholdenhed.
Det er op ad bakke med frivilligheden til forandring.
Hvad der taler for et globalt oprør imod kapitalisme, er de tiltagende katastrofale sideeffekter af kapitalisme/forbrugerisme, de menneskeskabte klimaforandringer, det svindende eksistensgrundlag i takt med global temperatur stigning, der udløser naturkatastrofer, krige og folkevandring og ‘det hele’, kommer til hoveddøren før end ventet.
Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen
Enrich Not Exploit
Philip B. Johnsen, hvilke (positive?) hovedeffekter refererer du til i din omtale af de katastrofale sideeffekter af kapitalismen? Sker der en forbytning?
@Bettina Jensen
Kapitalisme og fattigdom.
Energi fra olie, gas og kul afbrænding og de menneskeskabte klimaforandringer skabt i kølvandet på denne vildfarelse, er af politikere, helt ‘fejlagtigt’ påstår, at skabende mindre fattigdom i verden samlet set og værende til samlet set glæde og fremgang for menneskeligheden, men skaber i virkeligheden, en ved fortsat ureguleret kapitalisme og forbrugerisme samlet set, negativ udvikling for alle mennesker på jorden.
Advarslerne om forbrugsdrevet økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding mm., der udleder CO2, er mere end ethundrede år gamle, der er absolut ingen udsigt til teknologiske landevinger, der kan modvirke denne fortsatte, samlet set, negative udvikling.
Der omtalte ‘sideeffekter’ 20:25 er ikke positive, der er samlet set tale om negative hovedeffekt.
Men ‘bivirkninger’ er muligvis en mere præcis formulering end sideeffekter, som jeg brugte 20:25.
Der er dukket noget langt mere grundlæggende op i fredagsavisen: at vi uddanner økonomer, der overhovedet ikke er akademisk skolede i noget tilstrækkeligt omfang. Det må være den kedelige påvirkning fra angelsaksisk universitetstradition, der har sneget sig ind, fremfor den brede, grundige kontinentale, der er baggrund for vores samfunds succes.
Under alle omstændigheder kan vi som et lille land ikke unde os den luksus ikke at uddanne i bund, for vi er ikke mange nok til at kunne blive andet end eksperter på hver vores område.
Hvordan kan 40 ansatte på 4 år kan skabe en markedsværdien på for 2,5 billion, som Microsoft købte spilfirmaet Minecraft for, hvordan har Microsoft skabt sin markedsværdi.
Til sammenligning blev VOLVO solgt for 1,5 billion. 23.000 ansatte har arbejdet siden 1927 for at skabe en mindre markedsværdi. Køber var Geely (Kina). Begge handlet 1910.
citat fra the nordic secret.
Kan jeg få svar på: hvordan USA kan have astronomisk budgetunderskud??,
der dækkes ind af KINA?? ja ja de får dollarsedlerne retur, ligesom Marchall hjælpen.
Men hvad får kineserne ud af det?? det samme som USA fik det!
PS Ove K Petersen (ham med Konkurrencesamfundet) efter spørgen en ideologi, hvad med bogen Oprør fra Midten ---det humane ligevægts samfund-- 1978
En utopi skriver forfatterne selv, men nødvendig utopi at tro på, i situationens alvor.
Prisværdigt initiativ, glæder mig til de næse afsnit. Lemmingeeffekten er der dog stadig: langt de fleste af de citerede økonomer, er enten fra den angelsaksiske verden, og/eller arbejder for ditto institutioner. Det er åbenbart svært at opdrive kvalificerede indlæg fra den latinske verden, og fra landende udenfor den transatlantiske andedam?
På høje tid at tage administrationen over fællesejet tilbage, inden regeringen lykkes med at sælge de sidste stumper - dong, vandforsyning, bankerne 'ejer' landbruget osv.
Et grundlæggnde opgør med vækst-og konkurrencestaten til fordel for den permakulturelle samarbejdsstat er nødvendigt. Men den ene procent styrer og er ansvarlig for verdens ubalancer. Vi så i går, hvordan lehman brothers og medløberes svindel udløste international finanskrise, men de er ikke gjort ansvarlige, har ikke betalt deres regning til fællesskabet og fortsætter uantastet deres undergravende virksomhed. Obama rensede ikke ud. Kunne han ikke eller ville han ikke?
Det ser ud, som om verdensøkonomien er mafiøs og styres af kriminelle.
"Tager vi ikke økonomien tilbage, kommer der en dag, hvor vi ikke længere har noget tilbage."
Det er her mange af os allerede er havnet, de mange ny-fattige, dem som er ramt af den skjulte fattigdom, dem udenfor statistikkerne, uden indtægter overhovedet. Det er på tide at vi definerer, hvad der er en rimelig levestandard i et land, som er et af de rigeste i verden.
De Radikale vil fjerne kontanthjælpen. Det vil medføre yderligere fattigdom, hvilket er den forkerte vej at gå.
Politikerne er hele tiden ude på at fjerne alle pengene fra de 18 % af de fattigste, dem som ikke kan arbejde. Der er kun 179 i folketinget men 5,7 millioner mennesker i Danmark. Vi er derfor en million mennesker, som må gøre op med os selv, hvad en rimelig levestandard er.
Lad os tage udgangspunkt i en snes reelle mennesker som eksisterer, og så må nogle "eksperter" gennemgå deres økonomi i detaljer, indtægter, udgifter, madpriserne, boligsikring m.m.
Ud fra den analyse kan man sammenligne med de forskellige befolkningsgrupper; studerende, førtidspensionister, handicappede, løsarbejdere osv. Desuden skal man huske de mange ny-fattige, dem som er ramt af den skjulte fattigdom, og dem uden indtægter overhovedet.
Til sidst kan man så vurdere, hvem som har en urimelig lav økonomi. Vi kender politikernes holdninger, det er på tide at vi selv finder ud af hvad vi synes. Men det kræver en grundig analyse. Hvem, blandt de 18 % af de fattigste, kan påtage sig opgaven? Fremstil en PDF, på forhånd tak.
I den nuværende situation bør det til en begyndelse være sådan, at ingen har mere end det, der er nødvendigt for at overleve i den givne biotop. Når det er indfaset - asap vel at mærke - er det spændende at se, hvorledes den globale økonomi egentlig har det.
Under alle omstændigheder må det være udgangspunktet for den permakulturelle omstilling.
Hvor begynder omstillingen? Når tiøren falder ...
for at økonomien kan være bæredygtig, må der nødvendigvis være en absolut øvre grænse for et menneskes ret til forbrug, og denne øvre grænse kan defineres,
som det niveau alle mennesker som lever på jorden kan have uden nogen form for skade på hverken klima eller biodiversitet noget sted, og uden at nogen kommer til at undvære at få alle basale behov dækket,
dette betyder ikke at vi alle absolut skal have lige meget, da det jo er en øvre grænse, man kan sagtens vælge et lavere niveau og dermed skabe en sikkerhedsmargen, og dette bør så påskønnes af det omgivende samfund med respekt og evt beundring,
i stærk modsætning til som det er i dag hvor man ser op til de grådigste, dem som har haft mest succes med at rage til sig,
jeg har foretaget skiftet til at respektere ydmyghed og nøjsomhed, og synes ikke grådige eller magt-liderlige mennesker er dem man bør efterligne endsige se op til, de fortjener vores foragt.
og måske er et sådant skifte undervejs og den dybereliggende forklaring på politikerleden.
Information skal takkes for denne ret så omfattende oplysningskampagne for at tage økonomien tilbage.
Det er tiltrængt med et samlet overblik, både historisk, nutidigt og fremtidsvisionært.
Der kommer i anledning af 10-års jubilæet for finanskrisens opkomst i 2008 mange artikler og analyser, også i andre medier.
Den økonomiske historiker Adam Tooze, der er aktuel med en bog om finanskrisen "Crashed: How a Decade of Financial Crisis Changed the World", bliver idag interviewet i Altinget.
Her siger han blandt andet :
"Konservative dogmer om budgetdisciplin var med til at forværre og eskalere krisen i eurozonen. Sparepolitikken drev millioner af borgere ud i en 1930-agtig depression. Det var en af de værste selvforskyldte økonomiske katastrofer i historien".
At lillebitte Grækenland med en økonomi, som svarer til 1,5 procent af EU’s BNP skulle være katastrofens omdrejningspunkt gør ifølge Tooze Europa til en bitter karikatur. “Det er et show, som bør inspirere til harme. Millioner har lidt uden grund. Og midt i al vores indignation skal vi give denne pointe sin fulde vægt. De afgørende ord er: ’uden grund’.”
Mogens Lykketoft, forhenværende finansminister (S) skriver også i Altinget i artiklen :
"Lykketoft: De superriges hjernevask af befolkningen skal stoppes for at undgå finanskrise 2.0" :
"Øget ulighed skaber øget ustabilitet, der igen fører til kriser. De superriges kamp mod at bidrage med skat til fællesskabet er en social katastrofe: Det lægger begrænsninger på den nødvendige investering i god uddannelse for alle, i forskning, infrastruktur og i social tryghed. Derved går store menneskelige resurser tabt, og samfundet går glip af både vækst og stabilitet.
Progressiv beskatning til at rette op på de fælles goder har langt større fordele end ulemper for den samlede økonomi. Reagans forhåbning om, at lavere skat til rige var selvfinansierende, er jo eftertrykkeligt dementeret i virkeligheden. Alligevel prøver Trump én gang til".
Der er nok kun én 'nødvendig politik', synes konklusionen at være.
Nemlig at neokapitalismen og det tøjlesløse globale marked skal omkalfatres totalt til bæredygtighed og social lighed.
Og at nationalstaterne må indse, at konkurrencetænkningens tid er forbi, og begynde at samarbejde istedet for at manipulere deres borgere ved nedrige metoder så som økonomisk marginalisering og syndebuk-stigmatisering.
Kun således undgår vi et globalt ragnarok.
Den demokratiske løsning er indlysende, men virkeligheden er den, at den ene procent har sat sig på det meste. Disse personager opererer i det skjulte. Manipulerer, snyder og bedrager folket og de folkevalgte. Det må afsløres. Men det er farligt. Hvis en sektor (lydstat, værdifuld ressource m.v.) vælger at frigøre sig, dvs udfordre magten effektivt, risikeres intervention : censur af information og ytringsfrihed, økonomiske sanktioner og ultimativt militær indgriben. En praksis som forekommer at være mafiøs.
Men indsatsen for folkeretten må fastholdes. Frihed er det bedste guld. Tænk engang at een af verdens rigeste, elon musk, tager til burning festival for - så vidt jeg forstår på informations reportage - at afprøve grænser og feste uhæmmet. Det peger i retning af, at selv medlemmer af den ene procent udover at praktisere røveri af fællesejet også kan være levende mennesker. Måske lige bortset fra typer som lund, chefen for lehman brothers, her kan man have sine tvivl. Han er f.... uhyggelig.
Først blev vi krybskytter i skoven
så blev vi krybskytter på havet
så blev vi -klunsning forbudt på genbrugs pladsen,
er indhegnet og overvåget!
Tidligere sagde man: Har man evnerne, har man pligten,
Har lige fulgt 10 året for finanskrisen og Danske Bank- skandalen
Men een
der har evnerne og bruger dem er,
Lene Andersen: Globalt gearskifte og