»Det er trist, at det blev vores generation, der skulle ødelægge planeten«

»Kan du lige række mig den blå farve,« spørger Birgitte Jensen, mens hun retter på brillen.

Medlemmerne af Bedsteforældrenes Klimaaktion har travlt. Der skal laves farverige posters i anledning af Folkets Klimamarch den 8. september, og den lille gruppe af ældre – primært kvinder – er samlet for at strømline deres udtryk. Plakaterne skal have et fælles tema, for forhåbningen er, at Christiansborg-politikerne får øje på dem.

»Klimakrisen overskygger selv flygtninge- og migrantkrisen, for vi vil jo få en masse klimaflygtninge netop på grund af det varme vejr. Jeg håber, at denne sommer har skabt momentum for, at vi bliver nødt til at gøre noget mere end bare at beklage os over de andres landes passivitet, mens vi sidder i sofaneseren,« siger Birgitte Jensen på 64 år.

Det er halvanden måned siden, at hun faldt over Bedsteforældrenes Klimaaktion, som udspringer af Klimabevægelsen 350. Hun har længe haft en fornemmelse af, at der skulle gøres »noget ekstra« for at modgå klimaforandringerne. Bedsteforældrenes Klimaaktion er for Birgitte Hensen det rigtige sted at være aktiv, fortæller hun ivrigt, mens en klode i miserabel tilstand så småt er ved at blive tegnet op på et hvidt lærred.

Bedsteforældrenes Klimaaktion begyndte oprindeligt med en afdeling i Midtjylland på initiativ af Anne Grethe Jørgensen i foråret 2017. Som nyudklækket pensionist savnede hun et fællesskab centreret omkring klimaaktivisme og blev til sin fortvivlelse bekræftet i, at sådan et foretagende ikke fandtes. Men det gjorde det i Norge. Det forbillede kopierede Anne Grethe Jørgensen, og dermed blev den danske udgave født.

Nu er der kommet lokalgrupper i Odense og senest i København. Foreningen har på sin facebookside gjort klart, at den handler partipolitisk neutralt. Over telefonen fortæller Anne Grethe Jørgensen, at hensigten med fællesskabet er at samle modne mennesker, som er bekymrede for de yngre generationers fremtid:

»Vi synliggør hverdagens gode klimavalg og presser politikerne til ansvarlig handling. Mod menneskeskabte klimaforandringer og for en klimaretfærdighed, der komme alle til gode,« siger Anne Grethe Jørgensen.

Netop den dagsorden fik Birgitte Jensen til at melde sig ind:

»Der sker for lidt, og jeg ville gerne gøre opmærksom på klimaet, for hvis der har været noget, som min generation har nydt godt af, så må det være det økonomiske opsving. Der var bare ikke nogen, der fortalte os dengang, at vores forbrug ville få en negativ effekt. De efterdønninger har vi kunnet mærke inden for de seneste 5 til 10 år,« forklarer hun.

Begge kvinder har børnebørn, og som foreningens navn afslører, består gruppen hovedsagligt af medlemmer, der har rundet de 60.

Nemmere i gamle dage

I dag er det kun københavnerafdelingen, der har fundet vej til Greenpeaces lokaler, som er lånt ud til bedsteforældrenes posterworkshop. Stemningen er præget af en koncentreret arbejdsro, der af og til bliver brudt af spørgsmål fra Information.

– Er det ikke svært at omlægge sine forbrugsvaner, når man i en menneskealder har kørt bil og spist røde bøffer?

»Jeg har aldrig haft bil,« svarer Birgitte Jensen og kigger spørgende på makkeren Birte Christensen. Hun tøver ikke med at svare.

»Altså jeg spiser stort set aldrig kød længere. Måske højst en gang om måneden tillader jeg mig selv noget kylling, Men ellers består min kost mest af grøntsager,« siger Birte Christensen. Hun fortsætter med at remse bæredygtige initiativer op: Flyveturene er der for eksempel skåret ned på. Og strømforbruget.

Men samtidig fortæller de to damer, at det var nemmere at foretage bæredygtige valg som forbruger i »de gode gamle dage«:

»For 20-30 år siden var grøntsagerne ikke bundet ind i plastik. Hos grønthandleren kunne man købe sine varer, uden at det var bundet ind i bakker og alt andet grej. I dag er det tydeligvis anderledes,« siger Birte Christensen.

Birgitte Jensen fortæller, at hun længe har shoppet på nettet, men da hun forleden bestilte en pakke, kom den i en kæmpe papkasse, der var fyldt med bobleplast. For at undgå den miljøskadelige bobleplast har hun droppet internethandlen. Ligesom plastikposerne. Dog medgiver Birgitte Jensen, at det til tider kan være svært at opretholde den klimavenlige adfærd:

»Jeg føler sommetider, at samfundet har gjort det sværere for sig selv, når en borger, der prøver at leve bæredygtigt, alligevel kommer til at købe noget, der ødelægger det store klimaregnskab.«

Hendes kritik er i høj grad rettet mod politikerne. For den 64-årige pensionist er det afgørende, at de får sat klima på dagsordenen under de igangværende finanslovsforhandlinger.

Birgitte Jensen er gået i gang med at male en ny poster. Hun træder et par skridt tilbage for at vurdere bogstavernes størrelse. Birte Christensen konstaterer hurtigt, at det sagtens kan læses fra lang afstand.

»Jeg har faktisk aldrig været med til sådan noget her,« siger Birgitte Jensen og kigger rundt i lokalet på den resterende samling, der arbejder der. Hun refererer til de andre bedsteforældre, der har erfaring med at gå på barrikaderne. Flere af medlemmerne er tidligere sympatisører for ’Oprøret fra midten’ og rødstrømpebevægelsen. 

»Jeg tænker, at hvis en bevægelse som #MeToo kan rykke så meget, så kan vi, der deltager i Folkets Klimamarch, også,« siger hun.

Hun har planer om at invitere samtlige familiemedlemmer til at deltage i marchen. Det er vigtigt, at der kommer mange, for sagen kunne ikke være vigtigere.

»Det er trist, at det blev vores generation, der skulle ødelægge planeten,« siger Birgitte Jensen uden at kigge op.