Nyhed
Læsetid: 4 min.

Troels Lund Poulsen fastholder: Kontanthjælpsloftet sender ikke folk på gaden

Intet tyder på, at kontanthjælpsloftet har sendt folk på gaden, har beskæftigelsesministeren hævdet på baggrund af en analyse fra sit ministerium. Ved et samråd forsøgte oppositionen at få ministeren til at erkende, at der ikke er belæg for den konklusion i analysen. Men forgæves
Intet tyder på, at kontanthjælpsloftet har sendt folk på gaden, har beskæftigelsesministeren hævdet på baggrund af en analyse fra sit ministerium. Ved et samråd forsøgte oppositionen at få ministeren til at erkende, at der ikke er belæg for den konklusion i analysen. Men forgæves

Claus Bech

Indland
12. september 2018

Da regeringen indførte kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglen i 2016, lød advarslen fra politiske modstandere og boligforeninger, at det ville tvinge flere borgere fra hus og hjem.

Men der er endnu ikke noget, der tyder på, at det har været tilfældet, fastholdt beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) på et samråd tirsdag.

»Jeg tillader mig at glæde mig over, at den store voldsomme stigning i antallet af flytninger, som nogle advarede om, den kan man ikke se i tallene,« sagde ministeren.

Samrådet handlede om kontanthjælpsloftet og 225 timers-reglens indvirkning på de berørte borgeres flyttemønstre og udsættelser. Baggrunden var blandt andet Informations artikel »Troels Lund Poulsen anklages for at vildlede om kontanthjælpsloftet – igen« fra 25. juni 2018.

Artiklen handlede om, at ministeren på baggrund af en analyse konkluderede, at der ikke er noget, som tyder på, at kontanthjælpsmodtagere er tvunget til at flytte på grund af kontanthjælpsloftet. Han fremhævede, at andelen af ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet, der er flyttet, er faldet fra 9,8 pct. i 2014 til 9,1 pct. i 2017.

Men som Information beskrev, var det en sandhed med modifikationer. For nøjes man med at fokusere på de kontanthjælpsmodtagere, der faktisk har været ramt af kontanthjælpsloftet, ser tallene anderledes ud.

Ifølge ministeriets analyse har antallet af flytninger blandt dem, der er berørt af kontanthjælpsloftet, været faldende siden 2014. Men faldet blev i 2017 pludselig afløst af en lille stigning. Og kontanthjælpsloftet trådte vel at mærke i kraft i oktober 2016.

På den baggrund mente flere politikere, at beskæftigelsesministerens udlægning af analysen var misvisende.

Et knæk i kurven

Beskæftigelsesordfører for Enhedslisten, Finn Sørensen, ville på samrådet have Troels Lund Poulsen til at svare på, om han havde »smurt tykt på« i sin udlægning af analysen. Han påpegede samtidig, at ministeriets egne embedsmænd har oplyst, at analysen ikke kan bruges til at konkludere, om kontanthjælpsloftet har haft indflydelse på flytninger.

»Vil ministeren forklare, hvorfor han i en pressemeddelelse siger, at intet tyder på, at kontanthjælpsmodtagerne er nødt til at flytte, på trods af at ministeriets embedsmænd selv siger, at man ikke kan konkludere sådan ud fra flyttemønstrene i analysen,« lød spørgsmålet fra Finn Sørensen.

Alternativets beskæftigelsesordfører, Torsten Gejl, deltog også på samrådet. Han ville gerne have ministeren til at redegøre for, hvilken indflydelse kontanthjælpsloftet har på, at der er sket en stigning på ni pct. fra 2016 til 2017 i antallet af udsættelser – altså sager, hvor borgere er blevet sat ud af deres bolig på grund af manglende betaling af husleje.

Troels Lund Poulsen argumenterede med, at det mest retvisende billede er at sammenligne 2017 med årene før, kontanthjælpsloftet trådte i kraft. For selv om der er sket en lille stigning fra 2016 til 2017, så er der fra 2015 til 2017 sket et fald på én pct. i antallet af berørte kontanthjælpsmodtagere, som har flyttet bolig, sagde han.

»Vi kan ikke se, om det er en konsekvens af vores politik, men vi kan konkludere, at der ikke er sket en voldsom stigning af kontanthjælpsmodtagere, der fraflytter deres bolig, og det er en glædelig nyhed,« sagde Troels Lund Poulsen.

I den forbindelse forholdt han sig dog ikke til, at kurven er knækket – altså at der efter mange års fald i antallet af fraflytninger blandt kontanthjælpsmodtagere er sket en stigning efter reformen.

Han brugte samme argument i spørgsmålet om udsættelser. I 2014 var der 3.184 udsættelser, mens der i 2017 kun var 2.306 udsættelser, argumenterede han. 2017 var dog samtidig det første år siden 2011, at antallet af udsættelser steg.

»Jeg vil gerne understrege to ting: Antallet af udsættelser er et af de laveste i 15 år. Det er altid en trist situation for de berørte mennesker – det at sættes ud af sin bolig er ekstremt ulykkeligt. Men der kan være mange forklaringer på, at lejere sættes ud af deres bolig: stor gæld, psykiske problemer, misbrug, manglende evne til at administrere økonomi,« sagde han.

Ingen »ketchupeffekt«

Dette svar var Enhedslistens beskæftigelsesordfører langtfra tilfreds med:

»Jeg bemærker, at ministeren ikke vil forholde sig til det, min kritik går ud på, så nu prøver jeg én gang til,« sagde Finn Sørensen.

Han forklarede, at det handler om, at ministeren har fremstillet det, som om der nu ligger et notat med en konklusion om, at kontanthjælpsloftet ikke har haft indflydelse på flytninger.

»Og så siger embedsmændene samtidig, at det kan det notat ikke bruges til. Vil ministeren ikke anerkende det og så sige: ’OK – der smurte vi for tykt på’? For det er det, ministeren har gjort,« sagde Finn Sørensen.

Det ville ministeren ikke indrømme. Han fremførte endnu engang, at antallet af udsættelser og flytninger er på et lavere niveau, når man sammenligner 2017 med årene før reformen.

»Det er rigtigt, at der kan være forskellige årsager til det, men det har ikke haft den ketchupeffekt, som på det tidspunkt blev forudsagt af en lang række politikere,« lød svaret.

Endelig ville Torsten Gejl gerne vide, om ministeren generelt mener, at de »små« beskæftigelseseffekter, der måtte være af kontanthjælpsloftet, kan retfærdiggøre de ifølge ham store negative konsekvenser, der er ved reformen.

»Synes ministeren, at det er et godt resultat, at der er kommet nogle få hundrede flere i arbejde? Er det prisen værd? For prisen er, at 50.000 mennesker er blevet fattigere på grund af kontanthjælpsloftet,« sagde Torsten Gejl.

Til det svarede Troels Lund Poulsen, at han afventer en ny effektundersøgelse af kontanthjælpsloftet, der forventes at være klar senere på efteråret.

»Men jeg synes, at vi har et fornuftigt ydelsesniveau i Danmark, så jeg står fuldt på mål for den politiske aftale, vi har lavet.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det er totalt klister medister med den minister, ganske som sædvanligt.
Ligegyldig hvordan virkeligheden ser ud, er der intet lidt kreativ talmagi ikke kan rette op på i en snæver vending.

Iøvrigt kan TLP jo også blæse samrådene en lang march, som også Støjberg og andre fra det mest liberale parti i forhold til sandheden Venstre længe har gjort.

Nu gider de næsten ikke lade som om længere, men opfinder de mest umulige konstruktioner og søforklaringer, og er decideret ligeglade med hvordan deres udlægning af "sandheden" bliver opfattet. Selv embedsværket modsiger de kålhøgne som nordkoreanske nyhedsoplæsere.

Om så Lurblæserne, den Lille Havfrue og Holger Danske i fællesskab steg op på den største ølkasse i Danmark og fuldtonende råbte : "I HAR JO INGEN UNDERBUKSER PÅ", ville de ignorere det med et svedent grin og et skuldertræk.

Ikke engang en næse ville de få.

Og godt det samme.
Næserne er alligevel så lange, at de kunne nå op til Månen uden problemer.
Så sparer vi også de rumskibe..

Arne Albatros Olsen, Steffen Gliese, Connie Brask Jensen, Hans Larsen, Berith Skovbo, Dennis Tomsen, Ebbe Overbye, Holger Madsen, Helene Kristensen, Bjarne Jørgensen, Tue Romanow, Bjarne Andersen, Werner Gass, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Anne Schøtt, Bjørn Pedersen, Bettina Jensen, Torben K L Jensen, Marianne Stockmarr, Bjarne Bisgaard Jensen, David Breuer, Jakob Trägårdh, Frede Jørgensen, Tommy Clausen, Torben Skov, Dorte Sørensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Teknisk set er det vel fogeden, som sætter folk på gaden.

Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Jakob Trägårdh og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Men hele tankegangen er grundlæggende forkert: kontanthjælpsloftet er med til at sænke danske lønninger. Vi er imidlertid enige om i dette land, at ingen skal være fattige og derfor skal kontanthjælpen, bortset fra SU, der er en anden problemstilling, være en garanteret mindsteindkomst.

Arne Albatros Olsen, Ebbe Overbye, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Anders Reinholdt, Torben Skov, Marianne Stockmarr, Lise Lotte Rahbek og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Synes ministeren, at det er et godt resultat, at der er kommet nogle få hundrede flere i arbejde? Er det prisen værd? For prisen er, at 50.000 mennesker er blevet fattigere på grund af kontanthjælpsloftet,« sagde Torsten Gejl.
Til det svarede Troels Lund Poulsen, at han afventer en ny effektundersøgelse af kontanthjælpsloftet, der forventes at være klar senere på efteråret.
»Men jeg synes, at vi har et fornuftigt ydelsesniveau i Danmark, så jeg står fuldt på mål for den politiske aftale, vi har lavet

Det er et så politiker-nært rungende JA, som man kan få. Det er i orden, at borgerne bliver fattigere, når det bare holder befolkningen i frygsomhed og lønningerne i ro.
Herremanden har talt.

Holger Madsen, Helene Kristensen, Frede Jørgensen, Tue Romanow, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Anne Eriksen, Michael Waterstradt, Steen K Petersen, Torben Skov, Bettina Jensen, Torben K L Jensen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Græder snot i stænger hver gang jeg hører på sådanne nogle idioter der har valgt at blive politikere - at de netop er partiet Venstre de har valgt er ikke just nogen tilfældighed - det er en tradition der tiltrækker allehånde tyveknægte der går helt tilbage til Alberti. Kan næsten ikke vente på det skide valg.

Arne Albatros Olsen, Steffen Gliese, Frede Jørgensen, Peter Wulff, Tue Romanow, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Werner Gass, Anne Eriksen, Kim Houmøller og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

"Selv embedsværket modsiger de kålhøgne som nordkoreanske nyhedsoplæsere."

Måske har vi subtile, nordkoreanske tilstande - altså sådan som vi traditionelt forstår Nordkorea? I så fald begynder mangt og meget jo at give (lidt) mere mening.

Det minder lidt om voldelige plejeforældre, som anbringer ansvaret for volden på børnenes umuligheder, således at ringen er sluttet. Voldsomt analt.

Arne Albatros Olsen, Helene Kristensen, Frede Jørgensen, Berith Skovbo, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Randi Christiansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Nu må I altså være rimelige. I kan da godt forstå, at der ikke kan blive råd til at tage sig af nogle fattige mennesker, når der skal købes virkningsløst svinehegn til 80 mio. kr., der skal gives tørkehjælpe til hele landbruget - også de der intet har tabt på tørken - på 400 mio. kr. Det koster at holde Venstres vælgere så glade, at de stemmer på Venstre i stedet for DF.

Så stop nu det klynk, ellers kunne det jo ende med at Løkke selv måtte betale for tøjet og Traktor-Troels måske begynde at køre traktor eller alternativt skraldebil.

Flemming Berger, Kim Houmøller, Anne Eriksen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Er ligeglad med andres følelser.
Tager ikke ansvar.
Har ingen respekt for sociale normer.
Tilsidesætter hensynsløst andres sikkerhed.
Får ikke dårlig samvittighed, føler sig ikke skyldig og føler ikke anger.
Det er altid nogen andres skyld eller noget andets skyld.

Det er ikke tale om en politik, der kan eller bør diskuteres på almindeligvis, der er tale om et menneskesyn.
Man kan sammenligne det med nogle fundamentale forskelle på dansk og svensk politik.

I Sverige var der søndag på valgdagen 17,6% der stemmer på Sverigedemokraterne, repræsenterede ideen om at være den eneste legitime repræsentant for et forestillet ægte og homogent folk, hvor nogle samfundsgrupper påstået ikke passer ind i det svenske samfund.

Samlet set for alle svenskere, var invandringen til valget søndag på listen over, de vigtigste emner for valget, nummer 8 på denne liste.

Der var søndag i alt 82,4% af befolkningen i Sverige, der stemte på et parti, der under valgkampen proklamerede ‘ikke’ at ønsker noget politisk samarbejde med Sverigedemokraterne efter valget, begrundet med et menneskesyn, der ikke repræsentere det almindelige svenske menneskesyn.

Politisk i Danmark ser unægtelig helt anderledes ud, hvilket denne accept af politiske fattiggørelse af den mest udsatte samfundsgruppe i landet for minimal profit, tydeligt demonstrer.

Flemming Berger, Ebbe Overbye, Frede Jørgensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Godt fanget Claus Bech.

Satiretegning totalt overflødig.