Læsetid: 4 min.

Vigtigt dokument om Inger Støjbergs tvangsadskillelse af unge asylpar forbliver hemmeligt

Offentlighedsloven giver ikke mulighed for indsigt i den juridiske vurdering, som Justitsministeriet i februar 2016 lavede af Inger Støjbergs ulovlige praksis med at adskille unge asylpar. Det har ombudsmanden nu afgjort. Sagen får også betydning for den kommende revision af offentlighedsloven, forudser offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen
Det er ikke muligt at få indsigt i den juridiske vurdering, som Justitsministeriet i februar 2016 lavede af Inger Støjbergs ulovlige praksis med at adskille unge asylpar. Det har ombudsmanden nu besluttet.

Det er ikke muligt at få indsigt i den juridiske vurdering, som Justitsministeriet i februar 2016 lavede af Inger Støjbergs ulovlige praksis med at adskille unge asylpar. Det har ombudsmanden nu besluttet.

Miriam Dalsgaard

5. september 2018

Den 19. februar 2016 kontaktede embedsmænd i Inger Støjbergs (V) Udlændinge- og Integrationsministerium kollegerne i Justitsministeriet.

Baggrunden var den senere så omstridte pressemeddelelse, som Støjberg havde udsendt seks dage forinden, hvor hun havde beordret en tvangsadskillelse af en række unge par, der var indlogeret på asylcentre. En journalist på Jyllands-Posten ville nu skrive en artikel om ministerens ordre, og i den forbindelse bad Støjbergs ministerium så om en vurdering fra folkeretseksperterne i Justitsministeriet.

Som mange sikkert kan huske, kritiserede ombudsmanden senere meget skarpt Støjbergs pressemeddelelse om tvangsadskillelsen, fordi den lagde op til en ulovlig praksis. Efter at sagerne var blevet genoptaget i april 2016, da ombudsmanden var gået ind i sagen, fik de fleste unge asylpar lov til at flytte sammen igen nogle måneder senere.

På den baggrund har det haft interesse at se, hvad juristerne i Justitsministeriet egentlig skrev om udlændingeministerens pressemeddelelse tilbage i februar 2016, før sagen blev genstand for den voldsomme offentlige interesse og ombudsmandens kritik. Men hvad kronjuristerne skrev i en mail med titlen »Svar til UIM« dateret den 19. februar 2016, må offentligheden ikke se.

Både Politiken, DR og Information har fået afslag fra Justitsministeriet på aktindsigt i dokumentet, og senest har ombudsmand Jørgen Steen Sørensen efter 15 måneders sagsbehandling afgjort, at han ikke har grundlag for at kritisere dette afslag.

Heller ikke selv om offentlighedsloven netop har en særlig paragraf, der skal give indsigt i interne faglige vurderinger. Og ifølge ombudsmanden har Justitsministeriets svar »karakter af en intern faglig vurdering i endelig form«, som han skriver.

Hvorfor Justitsministeriet så – uden kritik fra ombudsmanden – kan afvise at give indsigt, vender vi tilbage til.

Information har vist ombudsmandens 33 sider lange afgørelse til offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen. Han var medlem af Offentlighedskommissionen, der lavede udkastet til den offentlighedslov, der trådte i kraft i 2014.

»Det er meget skadeligt for den demokratiske proces, at færdige faglige vurderinger af beslutningers konsekvenser kan hemmeligholdes,« siger Oluf Jørgensen.

Instruks eller pressemeddelelse?

  • Sagen om tvangsadskillelse af unge asylpar handlede i begyndelsen om Inger Støjbergs opgør med de såkaldte barnebrude. Men hurtigt kom sagen mere til at dreje sig om lovligheden af tvangsadskillelsen og i den forbindelse også sandhedsværdien af ministerens skiftende forklaringer til pressen og Folketinget.
  • Eksempelvis kaldte både ministeriet og Inger Støjberg hendes meget kategoriske pressemeddelelse fra den 10. februar 2016 for en ’instruks’ om straks at adskille de unge par, også selv om de havde nyfødte børn.
  • Senere, da ombudsmanden havde kritiseret pressemeddelelsen for at lægge op til en ulovlig praksis, fordi den ikke indebar en individuel vurdering af de unge pars forhold og tilhørende partshøring, ændrede ministeren på et af mange samråd i Folketinget sin forklaring.
  • Nu var pressemeddelelsen ikke længere en instruks, men derimod ’kun’ en pressemeddelelse, som derfor ikke kunne rumme alle juridiske nuancer.
  • Beklageligvis var pressemeddelelsen så endt som en instruks, fordi ministeriet – men altså ikke ministeren – ikke fulgte op med en egentlig instruks, lød Inger Støjbergs nye forklaring.

Ikke en præmis for udspil

Når Justitsministeriet skal argumentere for, at deres juridiske vurdering til Støjbergs ministerium ikke skal være tilgængelig for offentligheden, lægger de vægt på, at offentlighedsloven anvender ordet »indgår«. Hvis offentligheden skal have adgang til interne faglige vurderinger, så skal de indgå i en sag om et fremsat politisk udspil, f.eks. et fremsat lovforslag eller en handlingsplan.

Men i og med, at Justitsministeriets juridiske vurdering ikke forelå, før Støjberg udsendte sin pressemeddelelse om tvangsadskillelsen den 10. februar 2006, så mener ministeriet ikke, at deres juridiske vurdering indgår i sagen.

Den blev jo, argumenterer ministeriet, lavet på baggrund af en henvendelse fra en avis. Dermed er Justitsministeriets vurdering ikke en præmis for eller en del af »de faglige forudsætninger« for Støjbergs udspil.

Det fremgår, at sagen har været længe undervejs hos ombudsmanden, og at Jørgen Steen Sørensen i flere omgange har stillet uddybende spørgsmål til Justitsministeriet. Men til sidst har han erklæret, at han ikke har grundlag for at kritisere ministeriets beslutning om ikke at udlevere den juridiske vurdering.

Men dermed er spørgsmålet ifølge Jørgen Steen Sørensen ikke endelig afklaret:

»Efter min opfattelse må spørgsmålet imidlertid fortsat give anledning til tvivl,« skriver ombudsmanden.

Da offentlighedsloven blev udformet, blev der ikke taget stilling til, om – og i givet fald under hvilke omstændigheder – en efterfølgende faglig vurdering til et allerede offentliggjort politisk initiativ kan anses for at indgå i dette, skriver han. Derfor mener ombudsmanden, at denne tvivl »må afklares i forbindelse med behandlingen af konkrete sager, hvor spørgsmålet opstår«.

Spørgsmålet er så, hvor mange nye sager, der så kommer. Oluf Jørgensen hæfter sig nemlig også ved den langvarige sagsbehandling og ombudsmandens gentagne høringer af Justitsministeriet. Og som han siger:

»Det er foregået samtidigt med, at Justitsministeriet forberedte og udformede forslag til forligskredsen om ændringer i offentlighedsloven,« siger han.

Som Information tidligere har beskrevet, så er der i det forslag til lovændring, som har cirkuleret blandt forligspartierne, et forslag til en paragraf 29a, der vil undtage alle oplysninger fra aktindsigt »om den interne og politiske beslutningsproces« i dokumenter, der udveksles »på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand«.

»Det er mit indtryk, at § 29a i lovudkastet er udformet for at lukke for en risiko for aktindsigt i interne faglige vurderinger, som Justitsministeriet for alvor blev klar over under behandlingen af denne sag,« siger Oluf Jørgensen og tilføjer:

»Offentlighedsloven undtager i forvejen for aktindsigt i færdige faglige vurderinger, der er udarbejdet til ministerrådgivning.

Den foreslåede nye undtagelse i § 29a betyder, at undtagelsen for færdige, faglige vurderinger af løsningsforslag bliver udvidet til at omfatte alle sager, hvor ministerbetjening regnes for en mulighed på et eller andet tidspunkt. Uanset om de kommer før eller efter et politisk udspil, og uanset om de er udarbejdet til rådgivning af minister eller embedsmænd.«

Det er på justitsminister Søren Pape Poulsens initiativ, at offentlighedsloven nu skal ændres. Men ifølge eksperter fører det bare ikke til mere åbenhed, som ellers var hensigten.
Læs også
Departementschef Sophus Garfiel udnytter loven, når han beder sine ansatte om at tilrettelægge arbejdet, så der er mest muligt lukkethed.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Christian Mondrup
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
  • Dorte Sørensen
  • Bjarne Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Hans Larsen
David Breuer, Anne-Marie Krogsbøll, Christian Mondrup, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg tror at det var DR der engang opfandt ordet: 'offipyk' - offentlig volapyk. Mon ikke ovenstående kommer i den kategori?
Demokratiet er under stort pres.
Med venlig hilsen, håndtryk og julemandsskæg

David Breuer, Arne Albatros Olsen, Elisabeth Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Nette Skov, Anne Mette Jørgensen, Connie Brask, Steffen Gliese, Berith Skovbo, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Og således laver man kluddermor - skulle nogle børnehavebørn være i tvivl.. :-/

David Breuer, Anne Mette Jørgensen, Connie Brask, Alvin Jensen, Jens J. Pedersen, Dorte Sørensen og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

Det er vist det man kalder korruption og skjult demokrati. Putin kan ikke gøre det meget bedre.
Desintegrationsministeren.
Nu kan vi ikke længere stole på ombudsmanden.

David Breuer, Arne Albatros Olsen, lone hansen, Eva Schwanenflügel, Nette Skov, Anne Mette Jørgensen, John Damm Sørensen, Bjarne Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Det, der efterhånden bekymrer mig mest, er, at sandshedsvidnerne i denne sag, Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen og offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen, begge sad som medlemmer af Offentlighedskommissionen og dermed aktivt deltog i at legitimere denne retstilstand.

Offentlighedskommissionen praktiserede lige netop den beskreven lukkethedskultur, som den åbenlyst var instrueret af Justitsministeriet til at følge.

I over 10 år har jeg forsøgt at få indsigt i Offentlighedskommissionens arbejde, og her har Folketingets Ombudsmand ikke være til nogen hjælp. Nærmest tværtimod. Men han skal jo også genvælges efter næste valg.

Det er på høje tid, at der kommer ny luft i institutionen med en person ude fra, der ikke på nogen måde er bundet af eller afhængig af Justitsministeriet.

David Breuer, Arne Albatros Olsen, lone hansen, Henrik Klausen, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Hans Aagaard, Bjarne Andersen og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Min tillid til ombudsmanden faldt, da jeg i en sag vedr. inhabilitet i Københavns kommune under jobcentrets behandling ikke fik ret.
Det vurderende og indstillende, rehabiliterings nævn sad ene og samme person også som pensionsteamets øverste leder. Kun den person havde fået lov til, at gennemgå min sag, trods 6 andre i teamet. Det har jeg sort på hvidt fra de 6 øvrige medlemmer.
Arbejdsmarkedsstyrelsen , som nu som ekstra forvirring har fået nyt navn, skrev til mig at der med den procedure kunne opstå tvivl om habilitet, og at det kunne undgås.
Ombudsmanden skrev efter flere mdr. at der i 1986 var faldet en dom i landsretten, og udfra denne dom havde Københavns kommune retten på deres side.
At der henvises til en dom som dels er gammel og længe før opståen af den lov som jeg henviste til er uforståeligt.
Men sådan er det jo.

Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Hvis man fremskriver Støjen og Martin, så skal alle ved grænsen stille sig på en koran, spise et stykke bacon, drikke en øl og afsynge "sejle op ad åen" på fejlfrit dansk i badetøj bare for at søge asyl, så kan de lære det.

Eva Schwanenflügel, Elisabeth Andersen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

@Søren Bro - er det ikke unødvendigt blødsødent at lade dem være iført badetøj?

Søren Bro, Eva Schwanenflügel, Elisabeth Andersen og Randi Overgård anbefalede denne kommentar