Interview
Læsetid: 9 min.

»Det er absurd, at man kan flyve til Berlin billigere, end man kan tage toget til Aalborg«

Regeringens klimaudspil er blevet kritiseret af forskere, økonomer og klimaorganisationer for at forbigå store knaster som landbruget og energieffektivitet i bygninger. Også en samlet opposition har kaldt regeringen for uambitiøs, når det kommer til Danmarks forpligtelser. Men hvordan ville det se ud, hvis oppositionen skulle lave en samlet klimapolitik?
Information har spurgt oppositionens fem partier, hvad de ville ændre ved regeringens klimaplan.

Information har spurgt oppositionens fem partier, hvad de ville ændre ved regeringens klimaplan.

Mia Mottelson

Indland
18. oktober 2018

Information har spurgt de fem oppositionspartier, hvordan Danmark skal reducere det samlede udslip af drivhusgasser.

De adspurgte er:

  • Jens Joel, klimaordfører for Socialdemokraterne
  • Ida Auken, klimaordfører for De Radikale
  • Pia Olsen Dyhr, partiformand for SF
  • Pernille Skipper, politisk ordfører for Enhedlisten
  • Rasmus Nordqvist, klimaordfører for Alternativet

Spørgsmålene tager udgangspunkt i den såkaldte ikkekvotebelagte sektor: landbrug, transport og bygninger.

Landbrug

Landbruget står for omkring en fjerdedel af de samlede danske udledninger, men går stort set fri i regeringens klimaudspil. Ud af landbrugets samlede udledninger stammer omkring 60 procent fra husdyrhold.

– Skal Danmarks intensive landbrugsareal være mindre i 2030?

Jens Joel (S): »Der skal udvikles mere klimavenlige dyrkningsmetoder og produktionsformer, men vi har ikke et selvstændigt mål om, at landbruget skal optage mere eller mindre plads.«

Ida Auken (R): »Ja, vi ser gerne, at op mod en tredjedel af landbrugsarealet tages ud af intensiv drift og omdannes til natur, turisme, græsning eller andet. Landbrugsstøtten skal lægges om, så den bliver brugt til at lave forandring af det danske landskab.«

Pia Olsen Dyhr (SF): »Ja, vi skal udtage landbrugsjord til natur og til skov. Vi er også nødt til at lave jordfordeling, fordi der er sårbare arealer, hvor der ikke skal være produktion i fremtiden.«

Pernille Skipper (EL): »Danmark skal ikke have det samme landbrugsareal i 2030. Vi vil fjerne minimum 200.000 hektar landbrugsjord og omlægge det til natur, skov og græsarealer.«

Rasmus Nordqvist (Alt): »Ja, vi skal have udbygget vores naturzoner, så vi ser ikke det samme landbrugsareal. 20 procent af Danmark skal være naturzoner.«

– Skal Danmark reducere landbrugets husdyrhold frem mod 2030?

Jens Joel: »CO2-udledningen fra husdyrholdet skal reduceres, men vi vinder ikke noget ved at flytte produktionen af husdyr til et andet land, der har dårligere metoder. Derfor har vi ikke noget selvstændigt mål om, at Danmark skal have færre husdyr.«

Ida Auken: »Ja. Vi er optagede af et mere plantebaseret landbrug. Det er mere holdbart, fordi markedet er på vej til at forandre sig markant. Og dansk landbrug har en gæld på 350 milliarder kroner. Hvis det skal udvikle sig, er svaret ikke flere svin og mere gødning.«

Pia Olsen Dyhr: »Man behøver ikke kunne brødføde resten af Europa. Vi skal have et landbrug, hvor vi ikke kun diskuterer antallet af kvæg og svin. Hvilke andre produkter vil vi have i fremtiden? Der er dansk landbrug bagud.«

Pernille Skipper: »Ja, kødproduktionen skal reduceres drastisk. Det kan ske ved at indføre kvoter for dyr, en CO2-afgift på landbrug eller ved at opkøbe konkurser.«

Rasmus Nordqvist: »I den grad. Det er en bunden opgave for alle. Hvis vi formår at omstille landbruget, kan vi give andre lande god inspiration og viden, fordi vi er et af de mest landbrugsintensive lande i verden.«

– Skal der indføres CO2-afgifter på klimabelastende varer – eksempelvis rødt kød?

Jens Joel: »Vi er grundlæggende ikke tilhængere af afgifter, der har en social slagside. Det er ikke rimeligt, at dem med færrest midler skal betale den største del af klimaregningen relativt set.«

Ida Auken: »Det er meget bureaukratisk at gøre. Vi tror mere på at fremme alternativerne for plantebaseret kost via de offentlige køkkener og oplysningskampagner til borgerne.«

Pia Olsen Dyhr: »Det bliver svært at administrere. Jeg afviser ikke at kigge på, hvordan vi gør det mere attraktivt at købe klimavenligt. Men det skal gøres, så det ikke kun går ud over den enlige forælder med to børn.«

Pernille Skipper: »En flad afgift på eksempelvis oksekød vil have en social slagside for en mor på kontanthjælp. Men det betyder ikke noget for direktøren. Man bør lave kvoter for dyreproduktion eller andet, hvor man ikke har en tung ende, der vender nedad.«

Rasmus Nordqvist: »Vi har allerede foreslået en afgift på rødt kød på 17 kroner pr. kilo. Vi vil gerne have en afgift på, som svarer til det, varerne belaster. Omvendt vil vi gøre frugt og grønt billigere. Det kan være svært at udregne, så der ligger en masse udviklingsarbejde.«

Regeringen vil afsætte 30 millioner kroner om året i tre år til forskning i fremtidens landbrugsproduktion og jordanvendelse og 90 millioner kroner til styrket klimaforskning inden for landbruget. Klimarådet mener, det er for lidt.

– Skal der investeres flere penge til styrket klimaforskning i landbruget?

Jens Joel: »Vi er helt klart tilhængere af mere klimaforskning i landbruget. Vi ønsker en national afdækning af, hvordan jord i hele landet kan fordeles anderledes end i dag.«

Ida Auken: »Det er meget små beløb fra regeringens side taget i betragtning, at der gives over ti milliarder kroner i landbrugsstøtte. Økologisk Landsforening har 40 forslag til, hvordan landmænd kan mindske CO2-aftrykket. Mange behøver ikke forskning, men kræver blot, at man går i gang.«

Pia Olsen Dyhr: »Vi generer ikke landbruget ved at gøre dem klimaparate. Det forslår som en skrædder i helvede, at regeringen kun har afsat 90 millioner kroner til det. Det skal øges markant.«

Pernille Skipper: »Vi vil meget gerne skrue op for det. Men vi kan heller ikke forske os ud af det og vente på kommissioner, der mener, vi kan finde nye teknologier. Det går for langsomt. Vi skal have reduceret landbrugsjorden.«

Rasmus Nordqvist: »Vi er for, at man øger forskningen i den grønne omstilling. Det er begrædeligt, hvor lidt regeringen har valgt at sætte af, når man ser på, hvor betydningsfuldt landbruget er for Danmark.«

Transport

Centralt i regeringens klimaplan står transportområdet. Løkke foreslår et opgør med salg af nye benzin- og dieselbiler efter 2030, hvilket skal bane vej for en million nye elbiler. Til det fjernes registreringsafgiften på grønne biler under 400.000 kroner i 2019 og 2020.

– Regeringen nævner i sin klimaplan ikke flyrejser. Skal der indføres afgifter på flyrejser, så det bliver dyrere at flyve?

Jens Joel: »Det er næppe en effektiv måde at begrænse dem, der rejser mest og har råd til det – med mindre afgifterne er meget høje og dermed socialt ekskluderende. Vi vil gerne belønne klimavenlige flyselskaber og arbejder også for effektiv regulering internationalt.«

Ida Auken: »Vi vil gerne afgiftsbelægge, men det skal gøres internationalt. Det vil ikke hjælpe, hvis vi kun gør det i Danmark. Så flyver folk bare ud af Sverige eller Tyskland, og det løser ikke problemet.«

Pia Olsen Dyhr: »Det er en af de ting, jeg synes er svær, for det rammer nogle af dem, der har færrest penge i samfundet. Men vi skal flyve mindre, og det er absurd, at man kan flyve til Berlin billigere, end man kan tage toget til Aalborg.«

Pernille Skipper: »Vi ønsker progressive flyafgifter, hvor man betaler mere, jo mere man flyver. Det er svært at undslippe, at det går ud over forbrugeren, men det er vigtigt, at vi så vidt muligt sørger for, at det ligger på selskaberne.«

Rasmus Nordqvist: »Ja, det har vi foreslået for længe siden. Samtidig vil vi have billigere offentlig transport og fradrag for ferie i Danmark. På EU-plan ser vi gerne, at man arbejder mere med banetrafikken.«

– Skal hele den offentlige sektors bilpark udelukkende bestå af grønne biler?

Jens Joel: »Gerne. Derfor har vi foreslået et tilskud til alle grønne biler, som kommunerne indkøber.«

Ida Auken: »Ja. Og Region Hovedstaden har vist, at det ikke behøver at blive dyrere for kommunerne, fordi brændstoffet er så meget billigere til elbiler end til fossile biler. Så det er i mange tilfælde en god forretning.«

Pia Olsen Dyhr: »Der skal være grønne biler både i kommuner og i staten. Og vi skal være teknologiblinde, så længe det er grønt. Biogas og brintbiler kunne være en løsning. Bilindustrien er mere visionær end os politikere. Så lad os lytte til dem.«

Pernille Skipper: »Vi vil omlægge den offentlige bilpark til grøn transport inden 2025. Der er rigelig tid til at omlægge produktionen for bilfirmaerne. Og det burde også være nok til at omlægge den offentlige bilpark.«

Rasmus Nordqvist: »Ja, det offentlige som stor muskel er oplagt til at gå forrest. Det gælder lige fra plejehjælperen til skraldebilen. Det er bare at komme i gang.«

– Hvordan skal beskatningen være af personbiler?

Jens Joel: »Vi mener stadig – som sidst, der blev forhandlet bilafgifter – at beskatningen af personbiler i højere grad bør omlægges, så den tilgodeser miljø- og klimavenlige biler.«

Ida Auken: »Vi ønsker en langsigtet løsning, hvor vi lægger registreringsafgiften helt om, alt efter hvor meget bilerne forurener. Det man kalder en teknisk afgift, så man ikke udhuler provenuet fra registreringsafgiften.«

Pia Olsen Dyhr: »Beskatningen skal øges på de biler, der forurener mest. Vi vil afgiftsfritage elbiler i minimum fem år og lade en højere afgift på sorte biler dække det provenutab.«

Pernille Skipper: »Vi vil gøre elbilerne billigere og fossile biler dyrere. Vores ønske er, at man forbyder salget af nye benzin- og dieselbiler i 2025 og fjerner den afgiftslettelse, der har været, og bruger pengene til at nedsætte billetprisen på offentlig transport med 30 procent.«

Rasmus Nordqvist: »I vores plan har vi foreløbigt sagt fire års afgiftsfritagelse på elbiler. Samtidig vil vi tilbagerulle nedskæringerne af afgiften på fossile biler. Og på grønne firmabiler vil vi sænke skatten fra 25 til 10 procent.«

Bygninger

Ifølge Klimarådet er energirenovering af bygninger en af de samfundsøkonomisk billigste måder at reducere drivhusgasudledningen på. Rådet ser et potentiale på 30 procents energibesparelse i 2030.

– Hvad er jeres mål for energieffektivisering?

Jens Joel: »Danmark skal sætte et højere mål for energieffektivisering end det minimumskrav, som EU har pålagt os (27 procent, red.). Det vil styrke dansk erhvervsliv, som har en førerposition på energibesparelser, og gøre omstillingen billigere på lang sigt.«

Ida Auken: »Hvis regeringen havde haft et klimamål med i deres plan, ville den se, at bygninger er et af de steder, hvor det at sætte sig et mål for energibesparelser giver rigtig god mening.«

Pia Olsen Dyhr: »Jeg er enig med Klimarådet. Og vi har nogle af verdens førende virksomheder, som har løsningerne. Regeringen fokuserer på nye bygninger, men det er langt mere relevant at se på den eksisterende bygningsmasse – især den offentlige. Der kan vi flytte en del.«

Pernille Skipper: »Vi har et fælles mål for den ikkekvotebelagte sektor på 50 procent i 2030. På boligdelen er vejen frem at give større støtte til energirenovering af gamle bygninger, så det kan lade sig gøre for almindelige mennesker. Og så skal vi stille større krav til nybyggeri.«

Rasmus Nordqvist: »Vi mener, der skal energieffektiviseres for 40 procent i 2030. Det er let og oplagt at gøre. Der er store energibesparelser at lave, som vi lige nu ikke udnytter.

– Sommerens brede energiforlig halverede støtteindsatsen i energieffektiviseringer. Skal den øges igen?

Jens Joel: »Det er kun på grund af os og de andre oppositionspartier, at vi fik reddet den del af indsatsen, som føres videre nu. Men vi burde have afsat endnu flere midler og hævet ambitionerne, og det vil vi fortsat kæmpe for. Derudover ser vi gerne, at man stiller krav til alle offentlige bygninger om at energieffektivisere.«

Ida Auken: »Vi fordoblede regeringens udspil. Vi var ikke tilfredse med det, det endte med. Men vi er tilfredse med at have hævet overliggeren.«

Pia Olsen Dyhr: »Man lavede modellen om, så man har klart færre midler til det i dag. Og det er virkelig problematisk. Vi foreslog, at man sagtens kunne sætte langt flere midler af.«

Pernille Skipper: »Ja, det vil vi meget gerne hæve. Energiaftalen er vigtig at være med i, men vi har også ofte kritiseret den for at bremse den grønne omstilling. Derfor er det så vigtigt, at vi forhåbentligt kan få et nyt flertal, der kan kigge på energieffektiviseringer.«

Rasmus Nordqvist: »Det er en lavthængende frugt, fordi vi har nogle skidedygtige virksomheder i Danmark, der arbejder med det. Vi skal finde de gode løsninger til, hvordan vi effektiviserer. Det kan være direkte tilskud til private, hvilket kræver, at man hæver støtteindsatsen.«

Overordnede mål

Regeringen fastholder det politiske EU-mål for 2030, som siger, at de danske udledninger fra landbrug, transport og bygninger skal reduceres med 39 procent i 2030, set i forhold til 2005. Både på klimamødet i Paris og i EU-sammenhæng er det blevet erkendt, at målet ikke er ambitiøst nok og skal strammes op for at respektere Parisaftalen.

– Hvilket mål vil I efterleve ift. Danmarks samlede CO2-reduktion i 2030?

Jens Joel: »Vi har et mål om at være helt fri af de fossile brændsler i 2045.«

Ida Auken: »60 procent i 2030.«

Pia Olsen Dyhr: »60 procent. Det burde måske være endnu mere ambitiøs, men 60 procent bliver svært, så det er allerede ambitiøst.«

Pernille Skipper: »50 procent inden for landbrug, boliger og transport. Og 70 procent i 2030 ift. 1990, fordi vi har et mål om at nå nulemission i 2040.«

Rasmus Nordqvist: »Mindst 80 procent i 2030. Vi har sagt 60 procent i 2025 og så 100 procent i 2040.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

en bemærkning til - "– Skal der indføres CO2-afgifter på klimabelastende varer – eksempelvis rødt kød?
Jens Joel: »Vi er grundlæggende ikke tilhængere af afgifter, der har en social slagside. Det er ikke rimeligt, at dem med færrest midler skal betale den største del af klimaregningen relativt set.«" -
det lyder god - for så må socialdemokraterne være for forskellige momstakster, så ikke de økonomisk svageste skal betale forholdst mest for de daglige forbrugs goder.

Kirsten Lindemark, Ivan Breinholt Leth, Steffen Gliese, Hans Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jvf. flyafgifter:
Fattige mennesker har i forvejen ikke råd til flyrejser.

Middelklassen tager måske på flyrejser et par gange om året og
diverse forretningsrejser. En progessiv flyve-afgift vil måske kunne reducere deres forbrug af flybrændstof.

Hvor meget de rige rejser med fly ved jeg af naturlige årsager ikke, men MON ikke det er her, der skal sættes ind, hvis der skal opnås reduktion?
(Hahahahaha, somom jeg troede, at nogen har magt til at gribe ind i rige menneskers flybrændstof-forbrug)

Børge Rahbech Jensen

Man kan også toget til Berlin billigere, end man kan flyve til Aalborg.

Pris for tog fundet på bahn.de for København - Berlin d. 15/11 afrejse kl. 15:35. Der skal lægges €3,50 til for pladsbillet, så vidt jeg husker.
Priser med fly fundet på Momondo.
Hvis jeg regnede rigtigt, var prisen med tog til Berlin kr. 325, mens billigste flyrejse til Aalborg stod til kr. 599.

Skal til Aalborg i november. Det koster 306 kr. For to personer med lyntog. Rejsetid 5 timer. Som med flyrejser er prisen variabel på tidspunkt.
Det er en myte, at togrejser er voldsomt meget dyrere end fly.

Jørgen Clausen

Hver evigt eneste dag løftes ca. 410.000 mennesker ud af fattigdom og ind i middelklassen med økonomi til at køre bil og flyve verden rundt. For at imøde komme denne nye efterspørgelse bygges der verden rundt mega lufthavne som aldrig før i historien. Den største aftager af nye Boeing og Airbus fly så langt øjet rækker er Kina som forventes at råde over en kommerciel flyflode på op mod 8.000 fly inden for det næste årti. Sådan ser virkeligheden ud.

Og lige lidt mere virkelighed. Inden 2040 vil der ligeledes være næsten op mod 1.000.000.000 yderligere køretøjer på verdens veje drevet af fossile brændstoffer.

Mikkel Kristensen

Hvis man gjorde alt offentligt trafik gratis (og det ville være meget dyrt) så burde der kunne optimeres så meget på busruterne (i dag lange og snørklede / ved gratis korte og hurtige) at el busser ville være en mulighed altså meget renere by luft næsten ved et trylleslag - men det ville dyrt helt ud i fjerde potens / manglende indtægter og afgift afgifter

Så længe man ikke vil begrænse luftfarten, er der vist ingen grund til for alvor at bekymre sig om klimaet.

Nu skriver jeg bare lige, hvad jeg tænker.

LANDBRUGET
De 5 politikere synes enige om, at den animalske produktion nødvendigvis må minimeres for
1) at begrænse udledningen af "dyreprutter"
2) at begrænse dyrkningsarealet til foder
3) at undgå omvejen fra dyremaver til menneskemaver
men det, jeg ikke forstår er, hvordan konklusionen så bliver, at frugtbar landbrugsjord kan tages ud af produktion. Mig bekendt er moderne intensiv plantelandbrug med sit forbrug af sprøjtemidler og kunstgødning en lige så stor miljøbelastning. "Fidusen" (hvis man kan kalde det sådan) ved slagtedyr er, at de egentlig "tygger planterne for os" og derigennem koncentrerer den energi, vi skal bruge. Hvis dette mellemled trækkes ud, skal der langt mere landbrugsjord til for at brødføde mennesker - især hvis dyrkningen skal være økologisk. Så i mine øjne fremmaner 4 ud af 5 politikere luftkasteller.

TRANSPORT
Samtidig med at jeg læste denne artikel så jeg ud af øjenkrogen, at olieprisen fra et niveau på $29/tønde nu nærmer sig $100/tønde. Altså en prisstigning på 345%, men nede på den lokale tankstation svinger prisen stadig mellem kr. 10.50 og kr. 11.99. På en dårlig dag koster en tankfuld altså små 500 kroner, men det kan godt være, jeg hurtigt ville ændre min transportadfærd, hvis det pludselig kostede kr. 1.600 eller mere, at fylde bilen op.
Det, jeg hermed prøver at udtrykker er, at hvis produktionsprisen på benzin slår fuldt igennem på landets tankstationer, ville der blive god plads på motorvejene og man behøvede ikke at lempe afgifterne for at få gang i salget af el-biler.

Imidlertid vil det i det mindste i omstillingsfasen få voldsomme konsekvenser for samfundet.
1) Den del at landbruget, der drives med maskiner (og det er jo typisk markarbejde) vil opleve store omkostningsstigninger, der i en markedsøkonomi vil sætte sig som stigende fødevarepriser.
2) Urbaniseringen betyder, at 87,7% af befolkningen er afhængige af, at deres daglige fornødenheder bringes til dem. Disse øgede transportudgifter vil i sig selv medføre store prisstigninger i butikkerne. Samtidig vil det utvivlsomt også begrænse udvalget af varer til de mest nødvendige.
3) Den gennemsnitlige økonomisk pendlingsafstand lå i 2016 på 21,5 km., men den vil blive reduceret til 6,2 km. Så rigtig mange mennesker vil være nødt til enten at finde et arbejde tættere på deres bopæl eller en bopæl tættere på deres arbejde.
4) Og så vil det nok definitivt være slut med motorsport og udflugter, hvilket for mange antagelig vil betyde et dyk i livskvalitet.

Det korte af det lange er, at hvis transportpriserne afspejler de reelle omkostninger til brændstof, bliver det temmelig irrelevant at fiske stemmer på, at fattige familier »selvfølgelig« stadig skal have råd til at flyve på ferie.

AFGIFTSMODELLER
De 5 politikere bliver bedt om at tage stilling til forskellige afgiftsmodeller. For mig er det ret deprimerende at læse, at så snart afgifterne »vender den tunge ende nedad«, så er det som om, klimaøkonomien viger for vælgerøkonomien. »Hvis det koster stemmer i lav- eller mellemindkomst segmentet, er vi ikke for«, tror jeg, er en temmelig præcis opsummering. Men alene gennem antallet, bliver netop disse segmenter den største belastning af klima og miljø. (Undskyld, at jeg næsten kommer til at lyde som Malthus).
Sådan er demokratiets præmisser jo: Hvis ikke, der er vælgermæssig opbakning, kan politikken ikke gennemføres. Desværre læser alle vælgere ikke Information, så ligesom passagerne i salonerne på Titannic, véd de ikke, at de styrer direkte mod isbjerget, ellers var de nok allesammen oppe på broen for at hjælpe styrmanden med at hive i roret.

Vi kan ikke vente på politikerne, hvis vi skal have nogen chance for at redde planeten til fremtidige generationer, er vi hver især nødt til at ofre velstand begynde at ændre adfærd - NU!