Læsetid: 3 min.

Andelsgaarde: En ny folkebevægelse er rettidig omhu

Vi var bange for, at det var naivt at prøve at starte en ny folkebevægelse. Men det har vist sig, at det ville være naivt at lade være. Den globale kamp om jordens ressourcer, dyrkbar jord og rent drikkevand har længe været i gang, og hvorfor ikke i fællesskab værne om så stor en del af dansk landbrugsjord, som vi kan?
31. oktober 2018

Vi har nu fået over 1.100 medlemmer. Som nystartet forening er det jo en flot start, men som glade amatører i landbrugsloven og uden egenkapital, er der lang vej igen, når målet er en folkebevægelse. Igennem de seneste år er det ikke blevet mindre vigtigt, at vi engagerer os i landbruget, og det er gået op for os, at en folkebevægelse slet ikke er så naiv en tanke, som vi troede. Faktisk vil alt andet være naivt.

Landbrugsloven tillader, at kinesiske virksomheder og udenlandske kapitalfonde kan opkøbe vores landbrugsjord. Vi ved ikke, i hvilket omfang det allerede sker, for der findes ikke et samlet register over udenlandske opkøb. Men vi ved, at dansk muld allerede er på udenlandske hænder

Det haster med at komme i gang. Kampen om jordens svindende ressourcer er allerede i gang, og eksempelvis kinesiske virksomheder har været i gang længe. Tilsyneladende mest i Afrika, men de senere år er de også kommet til Europa, og hvorfor skulle de ikke også være interesseret i en af verdens mest effektive landbrugsnationer? I takt med at befolkningsvæksten samt klima- og biodiversitetskrisen tager til, spås det, at fødevarepriserne vil stige i samme takt, og hvorfor sætte sig på endnu et led i fødekæden, når Danmark alligevel allerede eksporterer til Kina? Logistik og set up er jo allerede på plads, så hvorfor ikke?

Kampen om rent drikkevand raser på verdensplan, og herhjemme bliver der desværre jævnligt fundet pesticider i det danske drikkevand. Vi lukker den ene vandboring efter den anden og det i et tempo, som ikke er set tidligere. Det er rettidig omhu, at vi er begyndt at rette op på skaderne. Men vil udenlandske ejere, måske kapitalfonde, blive ved med at kere sig om det danske drikkevand, hvis de køber og dyrker dansk muld?

Vi skal ikke anstille samfundsteoretiske betragtninger over, hvad der kendetegner et lands suverænitet. Salget af vores kommunikationsinfrastruktur, f.eks. TDC og Post Danmark, af vores energiforsyning, DONG, samt – knap så omtalt – af Scandlines kan der måske argumenteres for og kompenseres for, hvis alt går galt, men vores drikkevand? Vores muld?

Set i lyset af den fremadskridende klimakrise kan vi jo ikke dyrke ny jord, når vandstanden for alvor begynder at stige. Og når stærke udenlandske kapitalkræfter allerede kan købe vores jord, er der så ikke tale om et væsentligt større pres på vores suverænitet, end hvis tyskerne fik lov at købe nogle sommerhuse på den danske vestkyst? Bare så vi har størrelsesforholdene på plads, står det enhver frit for at gå på nettet og se, hvor mange tusind hektar dansk landbrugsjord der er, og sammenligne det med, hvor mange tusinde kvadratmeter sommerhusgrunde, der er til salg lige nu.

Det er nu en del år siden, at kineserne begyndte at overføre kapital fra deres valutareserve og investere den, og det er enorme summer, det handler om. Det er de færreste, der kan hamle op med kineserne, kapitalfonde og andre lande, der har interesse i dansk landbrugsjord, men vil det ikke være naivt ikke at tage truslen alvorligt og forsøge at udvikle nye ejerskabsformer, så landbruget kommer på vores hænder?

Selvfølgelig skal vi alle sammen have en andel i dansk landbrug og være gårdejere. De første otte måneder af vores nystiftede forenings liv har vist, at der er masser af gode kræfter og engagement til at handle med rettidig omhu og købe landet tilbage. Nu nærmer vi os snart tiden, hvor vi håber, at den første gård kan fødes. Måske ikke lige i de mørkeste vintermåneder, men forhåbentligt ikke senere, end når lærken triller.

Rasmus Willig er sociolog og medstifter af Andelsgaarde.

Serie

Foreningen Andelsgaarde

Andelsgaarde er en forening, der ønsker at starte en folkebevægelse, som skal sikre fremtidens børn et bedre klima, større biodiversitet og sunde fødevarer. Andelsgaarde vil købe landet tilbage én bondegård ad gangen og omlægge jorden til bæredygtigt landbrug. 

Rasmus Willig er sociolog og medstifter af projektet. Han vil på denne plads fortælle om opbygningen af Andelsgaarde ca. hver sjette uge.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Malan Helge
  • Britta Hansen
  • Randi Christiansen
  • Carsten Munk
  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Lise Lotte Rahbek
  • Torben K L Jensen
Malan Helge, Britta Hansen, Randi Christiansen, Carsten Munk, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det burde selvfølgelig ikke være lovligt for andre stater, kapitalfonde og såvidere, at opkøbe dansk jord. Så meget er der trods alt ikke af den.

Det glæder mig at initiativet med Andelsgaarde vinder frem stille og roligt :-)

Malan Helge, Steffen Gliese, Hanne Ribens, Mogens Holme, Randi Christiansen, Carsten Munk, Torben Skov, Jan Damskier, Torben K L Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
torben - nielsen

Det er allerede ikke tilladt for udlændinge at opkøbe dansk landbrugsjord, ligesom sommerhuse heller ikke kan købes af udlændinge.

Problemet opstår, hvis en dansk landmand optager et lån i udlandet og stiller sin gård som sikkerhed.

Og hvis landmanden efterfølgende går konkurs, herefter kan den udenlandske långiver så overtage pantet/gården.

Det burde ikke være tilladt for danske landmænd, at optage lån i udlandet, hvor de stiller jorden som sikkerhed.

Malan Helge, Mogens Holme, Randi Christiansen, Lars Jørgensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Hvordan forklarer man så, at hollandske landmænd køber danske gårde?

Randi Christiansen, Per Torbensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
torben - nielsen

Det kan lade sig gøre ved at en udenlandsk bank har overtaget et konkursramt dansk landbrug og indsat en hollandsk bestyrer, som driver bedriften videre.

De hollandske landmænd er således bestyrer og ikke ejere.

Malan Helge, Torben K L Jensen, Randi Christiansen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Andelsgårde selvfølgelig.
Dansk landbrug kører i forvejen på udenlandsk arbejdskraft, som er mere ‘medgørlig’ end den danske. Her er der en arbejdsstyrke, der ikke tør gøre sig gældende og stille krav. De er bare glade for at have det lidt eller meget bedre end derhjemme. På den måde bliver det den laveste fællesnævner som arbejdstager, der til sidst kommer til at dominere verden. Globalisering når den er værst. Globale slavearbejdere langt væk fra familien.
Derfor skal vi have en time out og diskutere, hvordan fremtidens fødevarefremstilling skal være, og der er meget at diskutere.

Malan Helge, Hanne Ribens, Randi Christiansen og Torben Skov anbefalede denne kommentar