Tirsdag formiddag ventes regeringen at præsentere sit længe ventede klima- og luftudspil, der skal vise, hvordan Danmark skal reducere sit CO2-udslip i blandt andet landbruget og transportsektoren.
Udspillet kommer blot dagen efter FN’s foruroligende klimarapport, der over 800 sider gransker mulighederne for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader – og hvad der sker, hvis vi ikke gør det.
Rapporten slår fast, at »det vil kræve hastige og vidtrækkende omstillinger inden for landbrug, energi, industri, bygninger, transport og byer, hvis den globale opvarmning skal begrænses til 1,5 grader celsius.«
Som Debra Roberts, der er ansvarlig for klimapanelets arbejdsgruppe II, sagde under offentliggørelsen:
»Denne rapport giver beslutningstagere og andre aktører den nødvendige information for at kunne tackle klimaforandringerne og samtidig tage hensyn til deres befolkningers behov. De kommende få år er nok de vigtigste i vores historie.«
1. Teknologi og forskning
»Vi bliver pinedød nødt til at investere flere penge til forskning,« siger Sebastian Mernild.
Regeringen har allerede meldt ud, at man ønsker at afsætte 90 millioner kroner til forskning i »fremtidsrettede, omkostningseffektive løsninger for dansk landbrug«.
Men ifølge Sebastian Mernild er det endnu vigtigere at investere i, hvordan vi hiver CO2 ud af atmosfæren. Og vi skal blive bedre til at forudsige klimaet og ekstreme hændelser, så vi kan forberede os samfundsmæssigt på de konsekvenser, der er i dag, mener Mernild.
»I Danmark er der ikke noget separat nationalt klimacenter, der i stor skala forsker i atmosfæriske og oceanografiske forhold. Der bør allokeres markant mere velvilje og flere penge til klimaforskningen. Det er ikke nok bare at hælde 30, 40 eller 50 millioner kroner i det om året. For har vi som samfund råd til, at vi over de næste 10 år har to til tre somre mere, som den vi så i år, der kostede landbruget 6,5 milliarder kroner?«
»Lige nu prøver vi på at halte efter der, hvor vi burde være. Toget buldrer derudad, og vi burde sidde på det tog, hvor nye teknologier og innovation udvikles.«
2. Transport
På transportområdet har regeringen allerede bebudet en ambition om færre fossile biler i 2030.
»Om 12 år – kun 12 år – vil vi lukke for salget af nye diesel- og benzinbiler,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sidste uge i sin tale ved Folketingets åbning. Han afviste i samme ombæring ikke at sænke afgifterne på grønne biler for at sætte skub i salget.
Men ifølge Sebastian Mernild er det ikke nok at gøre grønne biler en smule billigere:
3. Fødevarer
Sebastian Mernilds overordnede pointe er, at der er brug for flere samfundsmæssige rammer og reguleringer, der kanaliserer forbrugerne mod en mere bæredygtig livsstil.
»Kødforbruget f.eks. ligger så dybt integreret i os danskere, at vi betragter det som et dagligt gode. Man må fra politisk hold gå ind og sige, at produktionen af kød sætter et for stort aftryk. Kan vi gøre det dyrere eller gøre andet for at få et lavere animalsk forbrug?«
Et andet tiltag er at fremme den lokale fødevareproduktion frem for den globale fødevareproduktion.
»I min optik er det fuldstændig absurd, at vi spiser avocadoer om vinteren, som er produceret i Chile, eller jordbær, produceret i Sydspanien. Når man ser på CO2-aftrykket, er det ren galimatias.«
»Det her er så alvorligt, at folk skal styres ovenfra. I forhold til forbrugermentaliteten bliver politikerne nødt til at forstå alvoren
Hvor skal alt den CO2 fri energi komme fra - til alle de elbiler, for slet ikke at tale om energi til vores boliger og industri/landbrug? Please, lad nu vær med at sige vindmøller, som pt. dækker 7% af vores energibehov, og det er altså når det blæser.
Var der nogen der sagde A-kraft?
Hej Michael,
I 2017 dækkede vindenergi gennemsnitligt 43 % af vores energiforbrug.
https://ing.dk/artikel/2017-var-rekordaar-dansk-vindenergi-209683
A-kraft er ikke løsningen. Thorium-kraftværker viser ganske vist tegn på en mere sikker energiproduktion end tidligere generationers atomkraftværker. Dog vil det tage flere årtier inden disse nye anlæg (og tilmed meget dyre) ville kunne stå klar, og der er det allerede for sent ift. klimaforandringer.
Derudover er din statistik for vindenergi ganske enkelt forkert - når der er solid vind over DK, så formår vi rent faktisk at have nettoeksport af energi.
Der er ikke noget quick fix på den grønne omstilling - løsningerne skal findes på tværs af teknologier og sektorer. Tag evt et kig på Smart Grid
Storskala-samfundene er hovedproblemet; så længe at der skal produceres gigantiske mængder af bæredygtig energi, som naturligvis er et fornuftigt alternativ til f.eks. fossil og/eller atomar indolens, vil vi være på røven. Og på røven skal man jo være i et kapitalistisk konkurrencesamfund; dels virker dette sælsomt og magisk motiverende, dels er der indtjening i lortet.
Det er tankevækkende at den danske politikerstand nærmest som én nu taler for at forbyde indregistrering af de allergiftigste biler med virkning fra 2030, når de kunne have sagt 2010 i 1995. Markedsafstemning er gud.
Et banalt forslag om en måske ikke så spiselig lov eller forbud: Burde man egentlig ikke forbyde brug af biler for sjov i byerne for alle mellem 10 og 60 år medmindre man har et handicap? Busser på el og så elcykler eller almindelige cykler og en cykeltrailer til at handle ind? Det vil blive svært at administrere, men det er faktisk måske nødvendigt. problematikkerne ligger så også omkring arbejde hvor en del vælger eller skal køre langt fra eksempelvis landdistrikter til arbejde i større byer. Avocadoer og bananer m.v er sunde og samhandelen med lande langt fra os, tror jeg bliver nødt til at fortsætte, hvis disse samfund skal eksistere som nu. Her er ingen lette løsninger, men vi kunne jo hver især starte med det vi kan, selvom det bliver lidt surt. Jeg kan jo sagtens skrive. jeg er pensionist og har aldrig haft kørekort.
Et enkelt eksempel fra vort eget yndige land, hvor markedet og storkapitalen skal trække det enorme, grønne læs gennem neoliberalismens nådigheder: https://www.youtube.com/watch?v=My3tciIcz1Q&t=2s
Hvorfor mon det er nødvendigt at skrive i overskriften at Sebastian Mernild er en anerkendt forsker og at han arbejder på et anerkendt forskningsinstitut?
Anerkendt af hvem ?
Gæt selv.
Argumenterne burde jo tale for sig selv.
Eller....
Hvorfor ikke bruge alle de mange kvadratkilometer der er til rådighed på bygningerne rundt om i landet. Vedtag at hver gang der bygges nyt og hver gang der udskiftet tag, så skal der monteres solceller.
Jeg så en videnskabelig udsendelse i tv for et par måneder siden. Kan ikke huske hvor i verden det var, men! I stedet for at bruge dyrbar land til kæmpe vindmøller op havde man i stedet for sat en stor mængde meget små vindmøller op på de enkelte hustage. Samlet var det en miljømæssig fordel i forhold til de store møller, da omkostningerne, forurening og vedligehold var langt mindre.
Det er også ren galimatias at snakke om køer, der prutter og biler uden udstødning - om 12 år!
Der kan ske meget på 12 år, men nu kan vi så studere og uddybe mulighederne for hvordan disse biler kan produceres og alt andet - reduceres...
Så slipper vi for at tale om rigtige problemer, som f.eks de spareplaner, der ødelægger livet for småbørn og gamle på plejehjem.
90 millioner til forskning i landbruget - når befolkningen ganget med 7 til 35 millioner svin - endnu en rekord for Danmark - vindkraft er ok.
Hvad blev det så til?
Varm luft (tolvårshorisonten) på syltekrukker (kommisionen).
Regeringen bør gå af, da den til fulde har bevist, at den er i lommen på industrien og landbruget og dermed ikke vil løse den for menneskeheden mest afgørende udfordring: Klimaproblemet.
Så længe folk, der endda bekymrer sig om den globale forurening, selv kører i gamle (diesel)biler, flyver til langtbortistan, ryger, fyrer i brændeovne, smider med skodder fra filtercigaretter og plastemballage osv, osv - hvor er vi så henne?
Fint indlæg .
M h t "fødevare-delen / globalisering" så blot den lille bemærkning, at der er lande ( f eks Japan , visse mellemøstlige lande m v ), som er nødt til at importere fødevarer .
Dertil kommer , at klimaforværringen vil øge antalet af områder, som vil have meget svært ved at producere mad.
Så nogen lande er altså nødt til at producere mere end bare til eget husbehov.
I øvrigt , så må man vel også til at finde ud af, om en global aftale om familieplanlægning er nødvendig - der er altså en ydre grænse for, hvoir mange mennesker , der er plads til på vores lille planet ?
Hvis vi blot var f eks 4 milliarder mennesker ( som i 1970) , så ville vores problemer med klimaet og forureningen være super lette at løse - vi er p t over 7,5 milliarder mennesker så skulle vi ikke prøve at få en global bindende aftale om, at vi ihvertfald ikke vill blive flere ?
Utroligt morsomt, ar Norge nu bliver udråbt til klimaduks. Et land, hvis rigdom og eksistensgrundlag stort set afhænger af at kunne hive så meget olie og andre stoffer ud af jorden som muligt ..!
Politikerne bør indrette samfundet, så flest muligt har en økonomisk gevinst ved, at være samlevende. Som det er nu bliver pensionister straffet direkte og samlever indirekte. Samlevers indtægt skal fjernes fra beregningen. Enlig = fuld ydelse og eventuelle tillæg man måtte have ret til. Samlevende = Ydelse som samlevende, blot med den forskel, at samlevers indtægt ikke indgår i beregning. Med den kæmpe fokus der er på at det skal kunne betale sig at arbejde kunne man give fuld pension hvis pensionisten i et parforhold arbejder og lidt ved siden af pensionen. Det må alle - også folkepensionister! Hvad har det så med miljøet at gøre! To mennesker i en bolig forbruger mindre end en person i en bolig, hvilket igen betyder mindre belastning af miljøet. Yderligere vil det frisætte en masse lejeboliger.
Det er tid til at starte vinproduktion i Danmark. På det få "højtliggende" landområder vi har altså.
Hvad med at beskatte kulkraft og andre sorte former for energi? Det vil øge investeringerne i vedvarende. Vi var på vej derhen indtil Fogh kom i vejen.
Hej Frederik Larsen - Ikke rigtigt.
Andelen af vindkraft i dansk elproduktion ligger på omkring 40 %. Ser man på forbruget, ser det anderledes ud, eftersom ved blæsevejr forekommer der overproduktion og strømmen må eksporteres, som regel til ufordelagtige priser, da man skal af med strømmen her og nu.
Et andet problem er de resterende ca. 60 % som kommer fra fossile brændstoffer og fra biobrændsler, som forurener endnu mere end fossile brændstoffer, og som udvindes på bekostning af enorme naturskader.
Et tredjeproblem er den omstændighed, at el dækker kun 18% af danskernes energiforbrug, hvilket vil sige at vind dækker omkring 7% af vores samlet energibehov.
Ifølge IPCC skal CO2 udslippet som minimum halveres inden 2050, og helst fjernes helt.
Den eneste realistiske løsning er en massiv elektrificering, specielt af opvarmning og transport, og dækning af elforbruget med rene energikilder. Den eneste rene energikilde der kan løfte opgaven er atomkraft.
https://www.electricitymap.org/?wind=false&solar=false&page=map
Til jer der hopper af glæde over vindmøller.
Vindmøller den energiform der kræver mest materiale i produktionen, set i forhold til den energi man for ud af det - og A-kraft værker det man får mest ud af. Vindmøller bruger desuden store mænger af sjældne mineraler, fx neodymium. Problemet med disse materialer er, at man udvinder dem hovedsageligt i Kina under forhold, hvor der tages nul hensyn til arbejderne, lokalbefolkningerne og miljøet. Gjorde man man det, ville priserne stige betydeligt.
http://www.bbc.com/.../20150402-the-worst-place-on-earth
Så måske var det på tide, at lægge sin udokumenteret kritiske holdning til A-kraft på hylden, og se hvad den sidste 40 års forskning (vel og mærke uden hjælp fra staten) har bragt af nye tiltag (læs Thorium) - det kan nemlig lade sig gøre. Man behøver bare at kigge på Kina, som indenfor de sidste 6 år har bygget A-kraft værker, der kan producere energi nok til hele EUs befolkning! - Ganske CO2 frit!
Til sidst lidt om solceller.
Den danske solkrafts kapacitetsfaktor er 10 %. Derfor ville en satsning på denne energikilde samt oplagring kræve en enorm overkapacitet og oplagringskapaciteter til minimum flere ugers forbrug. Dette vil mangedoble anlæggenes pris. Selv i det solrige Californien er kapacitetsfaktoren 27 %; stadigvæk ikke særlig imponerende.
Så ffter årtiers satsning på den ‘vedvarende energi’ dækker den ca. 40 % af danskernes elforbrug, men kun latterlige 7 % af det samlede energiforbrug. Den fornødne mangedobling af VE-kapaciteterne ville stille uoverkommelige krav til eksport/import samt energioplagrinsmuligheder. Udbygning af atomkraft behøver som sagt ikke tage lang tid. I Kina bygger man atomkraftværker på mindre end 5 år. Kom nu EU - det kan jo godt lade sig gøre!
Så siger man ja til vind og sol, siger man også ja til at 93% af energien dækkes af fossile brændstoffer - og det er vel ikke ok?