Læsetid: 6 min.

Danmarks fond for bæredygtigt landbrug i udviklingslandene investerer massivt i kinesiske svinefarme

Den bistandsfinansierede landbrugsinvesteringsfond har til formål at investere i bæredygtig fødevareproduktion i udviklingslandene. Men langt størstedelen af investeringerne er gået til store konventionelle svinebrug i Kina, Sydafrika og Chile, som ifølge kritikere er alt andet end bæredygtige
Svineproduktion i Kina: Danmark støtter gennem landbrugsinvesteringsfonden Danish Agribusiness Funds (DAF) store konventionelle svinefarme. Pengene skulle egentlig gå til at fremdyrke bæredygtige fødevarer, men kritikere mener, at farmene ikke lige netop lever op til det kriterie.

Svineproduktion i Kina: Danmark støtter gennem landbrugsinvesteringsfonden Danish Agribusiness Funds (DAF) store konventionelle svinefarme. Pengene skulle egentlig gå til at fremdyrke bæredygtige fødevarer, men kritikere mener, at farmene ikke lige netop lever op til det kriterie.

Qilai Shen

20. oktober 2018

Formålet var at »bidrage med risikovillig kapital til projekter, der kan sikre flere og bedre bæredygtige fødevarer« i udviklingslandene. Men i praksis er langt størstedelen af landbrugsinvesteringsfonden Danish Agribusiness Funds (DAF) investeringer gået til store, konventionelle svinefarme i Kina, Chile og Sydafrika.

Det viser en ny rapport fra organisationen Afrika Kontakt.

»Klimamæssig bæredygtighed og udviklingen af den lokale økonomi er tydeligvis ikke blevet tænkt ordentligt eller konsekvent ind,« siger researcher Eigil Johannisson, der har udarbejdet rapporten.

Han henviser blandt andet til, at man i svinefoder bruger store mængder soja, der typisk produceres i Sydamerika. Det lægger beslag på enorme arealer, som ellers kunne være anvendt til at dyrke fødevarer til mennesker, og fører til rydning af naturarealer, faldende biodiversitet, forurening og udledning af drivhusgasser.

Ud over de »store miljø- og klimamæssige belastninger« forbundet med industrielle svinebrug er problemet, at investeringerne ikke bidrager til udviklingen af lokale landbrug, forklarer han.

»Det er ret veletableret i udviklingsforskningen, at der er en række positive effekter ved at satse på små og mellemstore virksomheder. De bruger langt mere lokal arbejdskraft og flere lokale leverandører,« siger Eigil Johannisson.

80 procent svinekød

DAF blev etableret i 2016 og har en samlet kapital på 800 millioner kroner. 300 millioner er statslige midler, heraf 88 millioner fra udviklingsbistanden, mens pensionskasserne PensionDanmark, PKA og PFA har lagt 500 millioner kroner.

Ud fra fondens seneste årsrapport har Afrika Kontakt opgjort, at 95 procent af DAF’s investeringer er gået til fem projekter med industrielle svinefarme – tre i Kina, et i Sydafrika og et i Chile. Siden er der bl.a. blevet foretaget en stor investering i kunstgødningsproduktion i Indien, hvilket nedbringer svinefarmenes andel af investeringerne til 80 procent, oplyser kommunikationschef Rune Nørgaard fra Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), der administrerer DAF.

Blandt de svinefarme, DAF har investeret i, er det danske firma Scandinavian Farms. I Kina producerede de ifølge Landbrugsavisen 350.000 slagtesvin sidste år, og målet er at udvide til 650.000. Til sammenligning producerer en af Danmarks største svineproducenter, Eskelund, ifølge TV 2 Fyn 130.000 slagtesvin om året.

Den høje andel af investeringer i industriel svineproduktion undrer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke Helle Munk Ravnborg. Hun sad i Danidas bevillingskomité, da DAF i 2015 skulle godkendes til at modtage udviklingsbistand.

»Den måde, man retfærdiggjorde støtten på, var at tale om fattigdomsbekæmpelse, små landbrug og den slags,« siger hun.

»Men det, man for alvor var interesseret i at støtte – og som det nu viser sig, at man støtter – er noget helt andet. Det er problematisk, og det syntes jeg allerede dengang, at det var.«

En investeringsfond kan selvfølgelig ikke skyde småbeløb i enkelte mindre landbrug, siger Helle Munk Ravnborg.

»Men så må man jo finde nogle modeller, der muliggør det. Det kunne være med mellemkomst af en stor farm eller en organisation, der kan organisere en masse småbønder, så man kan komme i kontakt med mange på én gang,« siger hun.

Gratis gylle

Investeringsfonden for Udviklingslande, der administrerer DAF, ser ikke noget problem i, at størstedelen af investeringerne er gået til store, konventionelle svinebrug.

»I forhold til svinefarme mener vi faktisk, der er nogle positive gevinster,« siger kommunikationschef Rune Nørgaard.

For det første er de mere effektive end små svinebrug og bruger derfor færre ressourcer på at producere et kilo kød, siger han. For det andet er fødevaresikkerheden bedre, fordi man ved præcis, hvad grisene har fået at spise og bedre kan håndtere smittefare, siger Rune Nørgaard. Og for det tredje bliver gyllen opsamlet »og håndteret miljørigtigt«, siger han.

På de svinefarme, DAF har investeret i i Kina, distribuerer man gyllen gratis til »små, lokale landmænd, der ikke har haft tradition for at anvende gylle som gødning«. Dermed øger man enten deres udbytte eller reducerer deres brug af kunstgødning, pointerer han.

»Så på den måde er det jo bæredygtigt,« siger Rune Nørgaard.

Han tilføjer, at IFU i regi af sine andre fonde har gjort netop det, Helle Munk Ravnborg efterspørger, ved at investere i eksempelvis den såkaldte Silverland-fond, som i blandt andet Tanzania har opkøbt landbrug med det formål at samle dem til en bæredygtig forretning.

»Det er blandt andet et hønseri, hvor de lokale farmere leverer soja til foderet,« siger han.

– Hvorfor har I så ikke gjort det i DAF i stedet for at investere så meget i store svinefarme?

»Den helt store udfordring er, at der er mangel på det, vi kalder, bankable projekter, dvs. projekter som vi kan investere i kommercielt. Vi gør selv en del for at udvikle dem, men har også brug for, at flere danske virksomheder og landmænd f.eks. inden for planteavl vil være med til at udvikle projekter.«

Hollandsk mælkepulver

I rapporten sætter Afrika Kontakt også fokus på en række investeringer i regi af IFU’s øvrige fonde. Ud over DAF administrerer IFU seks andre fonde, heriblandt Klimainvesteringsfonden, og siden 2015 har de modtaget over 900 millioner kroner i udviklingsbistand. Samtidig investerer IFU i projekter, som direkte kan undergrave målene med bistanden, mener Afrika Kontakt.

Et eksempel er virksomheden Fan Milk, der prducerer is og andre mejeriprodukter i Vestafrika. Oprindelig var firmaet danskejet, men i 2016 blev den opkøbt af den multinationale fødevarekoncern Danone. IFU har siden 1985 investeret ti gange i Fan Milk, og så sent som sidste år – efter Danones opkøb – udstedte fonden et lån på 112 mio. kr. til at udvide produktionen. Det er med til at undergrave lokale bønders mulighed for at etablere en mælkeproduktion, siger Afrika Kontakt. For Fan Milk importerer sit mælkepulver – størstedelen fra Holland.

»De lokale mælkebønder får ikke noget ud af det, men kan derimod blive udkonkurreret af hollandske mælkebønder, som får EU-landbrugsstøtte,« siger Eigil Johannisson.

Heller ikke den investering ser IFU noget problem i.

»Det har været med til at skabe en produktion i de her vestafrikanske lande, og jeg tror, det er 20-25.000 cykelbude, der er ansat i distributionskæden. Så det har været med til at generere en masse økonomisk aktivitet, og der er en hel del mennesker, der får job ud af det,« siger Rune Nørgaard.

I rapporten fremhæver Afrika Kontakt også, at IFU i 2016 investerede i to oliekraftværker gennem den danske virksomhed Burmeister & Wain Scandinavian Contractor. Det hænger ikke sammen med Parisaftalen, mener organisationen.

Ny politisk på vej

Også den kritik afviser IFU.

»Som verden ser ud i dag, er der for eksempel flere hundrede millioner afrikanere, der ikke har adgang til elektricitet,« siger Rune Nørgaard.

»Og der er intet land i verden, der med den teknologi, der er til rådighed i dag, alene har kunnet basere dets elproduktion på vedvarende energi. Derfor er der stadig behov for fossile brændstoffer som et supplement.«

Han understreger, at IFU gennem Klimainvesteringsfonden har investeret en milliard kroner i sol- og vindenergi i blandt andet Afrika.

Kritikken af IFU’s investeringer kommer på et tidspunkt, hvor IFU’s fonde står over for at skulle have opdateret sin bæredygtighedspolitik. Det udkast til en ny politik, som blev sendt i høring i sommer, er helt utilstrækkeligt, siger Eigil Johannisson. Det er fyldt med vage formuleringer – såsom at IFU er »inspireret af« Parisaftalen, påpeger han. Hvis det ikke bliver strammet op, vil IFU fortsat kunne investere i projekter, der ifølge Afrika Kontakt ikke er bæredygtige:

»Ud af de investeringer, jeg har kigget på, så kan jeg ikke se noget, som ikke også ville være muligt med den nye bæredygtighedspolitik,« siger Eigil Johannisson.

Hvordan bæredygtighedspolitikken skal se ud besluttes af IFU’s bestyrelse, der er udpeget af udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den har endnu ikke truffet en endelig beslutning, oplyser Rune Nørgaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anne Eriksen
  • Benno Hansen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
Anne Eriksen, Benno Hansen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man mener vel Danmarks fond for "Bæredygtigt Landbrug" i udviklingslandene.

Anne Eriksen, Benno Hansen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Venstre nøjes ikke med at benytte Danmark som gylletank.
Nej, deres ubæredygtige, sorte idéer skal skam spredes ud i resten af verden !!

Troels Schmidt, Hans Larsen, Torben Arendal, Carsten Wienholtz, Berith Skovbo, Anne Eriksen, Hanne Pedersen, Estermarie Mandelquist, Kim Houmøller og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Torben Knudsen

Endnu et billede på de koncentrations lignende tilstande i dansk svineavl.
Lad svinekødet ligge i forretningerne og køb kød uden død.

Estermarie Mandelquist, heidi møller jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Svin spiser soja og mennesker spiser svin...
Jeg skammer mig over at bo i et land, der behandler dyr sådan - og over den grådighed, der ligger bag "den falske bæredygtighed"!

Troels Schmidt, Estermarie Mandelquist, Torben Arendal, Eva Schwanenflügel, heidi møller jensen og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar

Kød uden død. Flyvning uden klimaforandringer. Velstand uden arbejde. Masseimmigration uden integrationsudfordringer. Paradoksernes liste er lang.

Hvis vi kan være med til at frembringe en mere bæredygtig flæskestegsproduktion i det store udland, er det godt, og hvis vi samtidig skaber os selv en større konkurrence i landbruget, kunne vi blive nødt til at finde alternativer i anvendelsen af det store åbne danske land. En win win ?

Hjælp med venlig hilsen fra Svineriget Danmark.

Christel Gruner-Olesen, Anne Eriksen, Torben Arendal og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

BÆREDYGTIG!
Hvad vil det sige?
Gives der en definition?

Er bæredygtig ikke blot et plusord i tidens newspeak?

Bæredygtig bruges af mange, er det mit indtryk, der gerne vil lyde miljøbevidst og politisk korrekt, men ikke har meget viden om substansen i et givent genstandsfelt og ofte heller ikke ved om der er - eller kender til - objektive kriterier for bæredygtighed vedrørende et givent emne.

Klaus Brusgaard

#Ole
Fra Den Danske Ordbog;
"som sikrer eller indebærer holdbare positive resultater (i en bestemt henseende) uden at ødelægge det foreliggende grundlag"

Troels Schmidt, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Tak, for den generelle definition fra DDO. Den er jo naturligvis ikke emnespecifik.Men forholder "folk" sig mon til blot den definition i den omsiggribende anvendelse af ordet?

I forhold til landbrug er der jo to gængse opfattelser. Den ene har med miljø og økologi at gøre og bruges af økologer og alle os tåber der tror vi skal kæmpe for at redde kloden, den anden med økonomi, stærkt repræsenteret af "Bæredygtigt Landbrug", som slås for det økologisk/miljømæssigt problematiske traditionelle landbrug.

Ole Kresten Finnemann Juhl

Tak, Anders Lund, det eksemplificerer på bedste vis min pointe:
økonomisk bæredygtighed eller miljømæssig-/økologisk bæredygtighed. Begge faktorer er af betydning, men med væsensforskelligt udkomme.

Herefter kan vi så pinde ud, om det er naturens, dyrenes eller menneskenes økonomi, økologi og miljø vi taler om, og om der er helt eller delvist sammenfald.

Troels Schmidt

#Anders: Selvfølgelig bør vi bidrage til at redde kloden, det er en del af demokratiet og sund fornuft. Det er vel ikke sønderlig smart ikke at ville bidrage til at redde kloden. Det hele er temmelig banalt.