Læsetid: 2 min.

Danmarks skattesystem er 400 år gammelt. Men den største ændring skete for fem årtier siden

Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Vi er nået til nummer 15: Skat
Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Vi er nået til nummer 15: Skat
6. oktober 2018

Det danske skattesystem går tilbage til i hvert fald 1600-tallet, men det, der minder mest om det nuværende skattesystem med indkomst og formuebeskatning, blev indført med en skattereform i 1903.

Den nok mest radikale ændring siden dengang skete i 1969 med indførslen af kildeskatten. Det betød, at beskatningen blev lagt over på arbejdsgiverne, som trak skatten fra ved lønudbetalingen. Indtil da afregnede man selv sin skat bagudrettet.

Skattesystemet fungerer både til at sikre staten indtægter og til at omfordele samfundets ressourcer. Det gøres typisk ved at sikre progressivitet i skattesystemet, så dem med højest indtægt beskattes mest, ved den type forbrugsgoder, der lægges afgifter på eller ved den måde, som staten bruger pengene på.

Økonomerne er særligt optagede af de ændringer i borgernes adfærd, som et skattepolitisk indgreb har. Der er både de ønskede adfærdsændringer, som f.eks. cigaret- og alkoholafgifter – der skal få befolkningen til at forbruge disse varer mindre – og energiafgifter, der skal gøre det mere attraktivt at forbruge mindre eller grønnere. Samtidigt skaffer de også staten et betragteligt milliardbeløb.

Problemet er, at skatter og afgifter også får befolkningen til at træffe valg, som man ikke ønsker fra politisk side. Skatter på cigaretter kan f.eks. få befolkningen til i højere grad at køre over grænsen og lægge forbruget i Tyskland, hvorved staten både går glip af indtægter, og man ikke opnår den ønskede ændring i adfærd.

På lignende vis kan en forhøjelse af indkomstskatten øge borgernes incitament til at arbejde sort eller slet ikke at arbejde lige så meget, da de ikke får lige så mange penge ud af det. Her har fokus særligt været på de potentielt negative virkninger af det progressive skattesystem i de seneste årtier, da man her får færre og færre penge ud af en arbejdstime, jo mere man tjener.

Økonomiens globalisering har betydet, at der i højere grad er kommet fokus på at sammenligne skattesystemerne mellem lande. Skatte- og afgiftssystemets indretning er blevet et fokus, når det kommer til målsætninger om at tiltrække virksomheder, investeringer og kvalificeret arbejdskraft.

Globale virksomheder kan også vælge at flytte produktion eller bogføre anderledes for at sikre sig lavere omkostninger til skat. Disse afledte adfærdseffekter af skattesystemets indretning har betydet, at der i de seneste årtier løbende har været et pres for lavere skatter og afgifter eller som argument for slet ikke at indføre en skat, da man antager, at det alligevel bare vil føre til, at borgere eller virksomheder ændrer adfærd for at undgå at betale den.

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Krister Meyersahm

Der er mange urimeligheder i dansk beskatningspolitik som alene er mulige fordi der ikke i vores Grundlov er lagt nogen som helst beskyttelse ind mod skiftende politiske flertals hærgen i borgernes indkomster og formuer. Der er så at sige frit slag til at opkræve skat, til og med, af den samme indkomst eller objekt, så meget man lyster og også flere gange. Til sådanne manøvrer kræves blot 90 mandaters venlige medvirken.

Man kan vel påstå, at fravær af retfærdighed og rimelighed i beskatningen fra lovgivers side, ikke just fremmer borgernes mulighed for at opføre sig "etisk korrekt" men snarere fremmer graden af hittepåsomhed i øvelsen; at begrænse den personlige skattebetaling.

Vil vi have "etiske" borgere og virksomheder må vi starte med lovgivere med samme kvalifikationer. Sidstnævnte kan vi godt glemme, det vil aldrig ske. Dertil er begæret efter borgernes penge til realisation af vælgerløfter og eget monumentbyggeri for stor.

Derfor må vi have en ændring af Grundloven, der sætter loft over lovgivers ret til ubegrænset skatteudskrivning og en stadfæstelse af, at alene realiseret indkomst af arbejde og kapital må beskattes og - med et absolut maksimum. Desuden må vi have et forbud mod, at det offentlige låner til drift og investering - de må klare sig med skatteindtægterne og det man formår at spare op.

@Krister Meyersahm, det kommer - desværre - aldrig til at ske. Respekten for borgernes grundlæggende rettigheder kan efterhånden ligge på et lille sted..

Niels Duus Nielsen

Jens Winther: "...desuden er det nu et flertal, der netto hæver penge i fælleskassen".

Tænkt eksempel: 100 mennesker beskattes. Af dem tjener de 99 hver 10 kr. før skat, mens den ene tjener 1000kr. før skat. Lad os for nemhed skyld give dem en flad skatteprocent på, skal vi sige 10%. Skattevæsenet vil i så fald inddrive 199 kr., som vil blive lagt i statskassen. I fællesskab bestemmer skatteyderne nu, at statskassen skal fordeles ligeligt mellem alle borgere. Hver borger vil således modtage 1,99 kr. De 99 lavtlønnede vil nu kunne råde over 10,99 kr, mens den højtlønnede vil kunne råde over 901,99 kr.

Ergo: Et flertal vil netto hæve penge i fælleskassen!

Hvad var det, du ville vise med dit eksempel? At flertallet udsuger mindretallet? At det ikke kan betale sig at være højtlønnet? At 11 kr. er mere end 902 kr.?

Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jens Winther, det skyldes, at det ikke er penge, der udgør nogen værdi, men det, som penge repræsenterer. Når lønningerne er for lave, er det klart, at skatten med vores system i højere grad kommer fra toppen af samfundet og kompenserer for den lave løn i form af universelle velfærdsydelser. Det er sådan set meningen med systemet.
Lad os derfor omlægge, så det er dem, der tjener mest på vores samfundsindretning ved at opbygge private firmaer i kraft af arbejdskraft, uddannelser, retssystem, universel velfærd - ikke som nu igennem lønmodtagernes skat, der jo blot er lagt ovenpå nettoindkomsten, men ved at fastlægge nettoindkomsten og kræve en afgift af virksomheder for det ovenfor skildrede privilegium.
Det er jo klart, at det også er mindre nødvendigt at opbygge enorme private formuer i et velfærdssamfund, hvor alle modtager de tjenester fra fællesskabet, de har brug, når de har brug for dem.

Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Trond Meiring og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

@Niels Duus Nielsen, dit "for nemheds skyld" regnestykke er uden forbindelse med virkeligheden.

Konstruerede regnestykker kan ikke ændre på det faktum, at et samfund, hvor kun et mindretal bidrager til fælleskassen - mens flertallet af de stemmeberettigede henter pengene i samfundets fælleskasse - ikke er bæredygtigt.

Niels Duus Nielsen

Hvis konstruerede regnestykker ikke ændre noget, hvorfor har vi så alle de regnedrenge både i erhvervslivet og i finansministeriet?

Men nu siger du jo faktisk noget helt andet i dag, end det jeg reagerede på i går - mit eksempel skulle vise, at stort set enhver fordelingspolitik i et samfund, hvor et lille mindretal har en væsentlig større indkomst end flertallet, vil betyde at flertallet netto vil have et overskud.

I dag siger du så, at kun et mindretal bidrager til fælleskassen, og det er jo en helt anden påstand, som jeg vil vove at kalde falsk: Det er simpelthen ikke rigtigt, at kun et mindretal af den arbejdsdygtige befolkning bidrager til fælleskassen.

Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Niels Duus Nielsen, jeg skriver - i overensstemmelse med realiteterne: "Flertallet af de stemmeberettigede henter pengene i samfundets fælleskasse" og dermed er netto-bidragsyderne et mindretal af de stemmeberettigede. Det er et faktum - desværre!

I øvrigt er der ikke nogen af "regnedrengene" i erhvervslivet og finansministeriet, der beskæftiger sig med konstruerede regnestykker, der for nemheds skyld er baseret på forudsætninger, som er ren fantasi.

Niels Duus Nielsen

Jens Winther: "Flertallet af de stemmeberettigede henter pengene i samfundets fælleskasse og dermed er netto-bidragsyderne et mindretal af de stemmeberettigede". - ja, og sådan vil det være i ethvert samfund, hvor alle betaler skat, og et mindretal tjener mere end flertallet (som mit eksempel viser). Vil du afskaffe skatten? Eller vil du afvikle fordelingspolitik som sådan?

Og ang. fri fantasi: De "dynamiske effekter" fx er baseret på en selektiv tænkning, som kun anerkender visse effekter og afviser andre. "trickle-down" er en sådan dynamisk effekt, som for længst har vist sig at være fri fantasi uden belæg i statistikkerne, men som alligevel stadig indgår i regnedrengenes formler.

Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@Niels Duus Nielsen, nej, jeg vil ikke afskaffe indkomstskatten. Jeg påpeger blot, at vi har progressive skatter i Danmark (hvilket dit konstruerede regnestykker ser bort fra), og så påpeger jeg, at der - med et flertal, der (udelukkende!) hæver penge i fælleskassen, ikke er udsigt til, at nogen forholder sig til rimeligheden i fortsatte skattestigninger og fortsat stigning i det offentlige forbrug.

For at forebygge misforståelser: jeg går ind for velfærdssystemet og jeg går ind for, at de bredeste skuldre bærer de største byrder. Men de samlede skatteopkrævninger i Danmark synes kun at have én retning: op-op-op! Og det er urimeligt, at det tilsyneladende er totalt uacceptabelt at stille spørgsmålstegn ved rimeligheden i det.

"Regnedrengenes formler" er baseret på neutral, offentlig forskning udført på vores universiteter - seriøs videnskab, ikke "selektiv tænkning" eller "fri fantasi". Dine kommentarer er useriøse!

Niels Duus Nielsen

Okay, vi bliver nok ikke enige, Jens Winther. Ikke desto mindre: Selv med en progressiv skat vil resultatet være det samme, det vil stadig være det store flertal, der får et nettooverskud. Og jeg mener stadig, at det er forkert, at et flertal udelukkende hæver penge i fælleskassen, med mindre du regner børnene og folkepensionisterne med.

Jeg accepterer din holdning til skattestigninger, det er legitimt at synes, at nu skal skatten ikke stige mere, og jeg synes ikke, at det er uacceptabelt at stille spørgsmålstegn ved skattestigninger. Derfor vil jeg i virkeligheden hellere diskutere, hvordan pengene anvendes, fx kunne vi have købt langt billigere kampfly og så bruge pengene på noget mere konstruktivt.

Jeg er dog ikke enig med dig i, at der er tale om neutral offentlig forskning - det er ordet "neutral", der generer mig. Informations gennemgang af de økonomiske teorier viser jo med al ønskelig tydelighed, at der er masser at vælge imellem, men alligevel opererer fagøkonomer med et meget begrænset sæt af teorier, der baserer sig på lige så begrænsede præmisser. Skældsordet "neoliberal" refererer jo netop til den praksis, der baserer sig på denne "neutrale" forskning, som jo netop ikke er neutral, men institutionelt, snarere end rationelt-empirisk forankret.

"Sådan har vi altid gjort, så det bliver vi ved med" er parolen, men heldigvis er der da økonomer som fx Mark Blythe, der forsøger at banke lidt nytænkning ind i hovedet på sine studerende.

https://www.youtube.com/watch?v=DXDN4xrg6LE

Kurt Nielsen, Mogens Fosgerau og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Jeg kan ikke læse artiklen, men jeg konstaterer, at ingen af kommentarerne beskæftiger sig med det faktum, at alle - uanset rådighedsbeløb - betaler en "flad skat" på 25% (MOMS).

Steffen Gliese

Skatten er ikke andet end faldet igennem årene. Men mht. overskud for borgerne, så er der jo selvfølgelig tale om, at de modtager en anden del af deres løn i form af skattefinansieret universel velfærd.

@Steffen Gliese, skatten er steget, ikke faldet! De få gange, hvor en skatte sats er reduceret, er det "kompenseret" gennem stigninger andre steder. Det samlede skattetryk er ikke faldet.

Henrik Plaschke

Debatten om den såkaldte neutrale offentlige forskning vedr. økonomiske regnemodeller kan passende forholde sig en kronik i Politiken af Katarina Juselius, der er professor emeritus ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og specialist i empiriske makroøkonomiske modeller: ”Jeg har forsket hele livet og kan sige med sikkerhed: Finansministeriets økonomiske modeller favoriserer de borgerligere partier”.

Juselius, der i øvrigt er en af Danmarks internationalt mest anerkendte økonomer, viser således, hvorledes ” Finansministeriets regnemodeller bygger på et stort antal teoretiske forudsætninger, som har meget lidt med virkeligheden at gøre”, og hun viser også, at disse forudsætninger ikke er politisk neutrale.

Abonnenter kan finde teksten på: https://politiken.dk/debat/kroniken/art6754150/Finansministeriets-%C3%B8...

Eller i papirudgaven af Politiken - formodentlig i morgen (webudgaven er dateret i dag, men teksten er ikke i dagens papirudgave).

En større artikel (for specialister) kan findes på: https://www.preprints.org/manuscript/201807.0132/v1

Henrik Leffers, Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar