Dansk udviklingsbistand bør ikke gå til at støtte den kinesiske e-handelsgigant Alibaba.
Det mener DI Handel, et branchefællesskab under Dansk Industri, der repræsenterer 1.500 handelsvirksomheder.
»Det er godt at kigge på, hvordan vi kan lave mere miljøvenlig e-handel. Så selve agendaen er jeg fuldstændig enig i,« siger direktør i DI Handel Annette Falberg.
»Men hvis det er korrekt, at vi påtænker at lade dansk udviklingsbistand komme verdens 20. rigeste mand til gode, så bør vi overveje og revurdere, hvad vi anvender dansk udviklingsstøtte til.«
Kritikken kommer, efter at Information onsdag kunne beskrive, hvordan et partnerskab mellem e-handelsgiganten Alibaba og bl.a. en kinesisk miljøorganisation er blandt finalisterne til at få finansiering fra organisationen P4G, der er stiftet af den danske regering og finansieret med 225 millioner bistandskroner.
Partnerskabet skal gøre e-handelsgigantens pakkeudbringning mere bæredygtig ved at udvide et eksisterende projekt i den kinesiske millionby Xiamen til flere kinesiske byer og »byer uden for Kina«, har Udenrigsministeriet oplyst.
Legitimerer Alibaba
Alibaba-stifter Jack Ma er ifølge amerikanske Forbes verdens 20. rigeste mand. Og virksomhedens omsætning er »svimlende«, som Udenrigsministeriet har formuleret det i en pressemeddelelse. Derfor må e-handelsgiganten selv tage ansvar og selv kunne finansiere sin grønne omstilling, mener Annette Falberg.
Hun finder også den mulige bevilling problematisk af en anden grund: Den danske e-handel – og detailhandlen i det hele taget – er stærkt udsat for konkurrence fra Alibaba.
»Danskerne bestiller rigtig mange pakker fra Kina,« siger Annette Falberg.
»Vi skal have forbrugerne til at tænke over, at det alt andet lige er mere klimabelastende end at købe på hjemmemarkedet, fordi det skal flyves ind. Det er en udfordring, som ikke bliver lettere, hvis vi selv er med til at give Alibaba legitimitet som en grøn virksomhed.«
Kritikken er opsigtsvækkende, ikke mindst fordi Dansk Industri lægger lokaler til P4G-topmødet i København senere på ugen, hvor DI-direktør Karsten Dybvad sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal holde velkomsttalen.
Afsløres lørdag
Om partnerskabet med Alibaba får støtte, bliver først offentliggjort lørdag i forbindelse med topmødet. Men meget tyder på, at de har gode chancer. Alibaba-projektet er en blandt otte finalister, hvoraf seks i denne uge vil få støtte på op til 6,5 millioner bistandskroner pr. projekt. Og statsminister Lars Løkke Rasmussen har på Twitter kaldt partnerskabet med Alibaba for »en stærk konkurrent til at få P4G-finansiering«.
Over for Information har Udenrigsministeriet fremhævet, at P4G udbetaler pengene til den ikkekommercielle partner i de projekter, der får støtte – i dette tilfælde en kinesisk miljøorganisation. Desuden skal virksomhederne selv bidrage, typisk i form af personaletimer, oplyser Udenrigsministeriet. Det gør dog ikke nogen stor forskel for Annette Falberg.
»Selv om det er en indirekte bevilling, så er den i min optik problematisk,« siger hun.
– Men ville det ikke virkelig kunne rykke noget i verdens CO2-regnskab, hvis et så stort firma som Alibaba blev mere grønne?
»Absolut. Men det bør Alibaba jo selv tage initiativ til og bekoste som andre meget miljørigtige danske virksomheder.«
Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) har ikke ønsket at kommentere kritikken.
Regeringens grønne prestigeprojekt – P4G
P4G-initiativet er regeringens store grønne prestigeprojekt. Ved at promovere og støtte udvalgte partnerskaber mellem erhvervsliv, offentlige organisationer og ngo’er ønsker man at fremme grøn vækst i udviklingslandene. I en række artikler ser vi nærmere på projektet og dets brug af bistandsmidler.
Seneste artikler
Sådan har vi undersøgt Løkkes nye grønne prestigeprojekt
10. november 2018Kilder, der nægter at tale, tovtrækkeri med embedsværket og en klage til Ombudsmanden. For et par måneder siden satte vi os for at give Lars Løkke Rasmussens grønne prestigeprojekt P4G et kritisk eftersyn. Her er historien om, hvordan vi gjorde – og nederst links til aktindsigter og anden dokumentation i sagenLars Løkke vil så gerne være grøn
10. november 2018GGGI, 3GF og nu P4G. Igen og igen forsøger Lars Løkke Rasmussen gennem prestigeprojekter med spøjse forkortelser at blive en grøn statsmand. Og igen og igen er det gået galt. Spørgsmålet er, hvorfor det skulle ende meget anderledes denne gangLars Løkkes grønne prestigeprojekt var en fuser
10. november 2018Ambitionen med bistandsprojektet 3GF var at udvikle offentligt-private partnerskaber, der kan skabe grøn vækst. Men nu afslører en intern rapport en række problemer med projektet. I år lancerede regeringen så opfølgeren P4G uden at have lært af fejlene, lyder kritikken
Det danske idioti er åbenbart grænseløst: danske midler anvendes til at yde tilskud til en kinesisk vulgærkapitalistisk mangemilliardærs forsøg på at udkonkurrere danske butikker.
Resultatet: tab af danske arbejdspladser, butikslukninger, forslumning af bycentre, men masser af langdistancetransport af skrammel!
direktør i DI Handel Annette Falberg har fuldstændig ret !
Gig economy.
Profitoptimering hvor et stigende antal jobs bliver udbudt freelance og ofte, som globale opslåede projekter i fri international konkurence.
Da statsminister LLR i sin forrige nytårstale, sagde direkte til de unge, at de unge i dag skal forberede sig på, at måtte skifte arbejde og skaffe sig nye kompetencer, mange gange i løbet af et meget langt arbejdsliv, så var det ‘gig economy’, der tales om, resultatet af liberalismens ekstreme globaliserede deregulering og afskaffelse af så mange rettigheder for arbejdstager, det overhoved er muligt, så markedskræfterne globalt kan få frit løb.
Politikere vil udstyre globalisering med underbetalte arbejdere, der er ansat, som selvstændige daglejere uden overenskomst, der sælger deres arbejdskraft på internet portaler til tidsafgrænsede projekter.
Husk på hvem der var tidligere beskæftigelsesminister.
"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence."
Jørn Neergaard Larsen i 2013.
Læs om globaliseringens fremtidige arbejdsmarked til de unge:
“London’s ’gig economy’ has grown by more than 70% since 2010.”
Link: https://www.theguardian.com/money/2016/dec/09/londons-gig-economy-grown-...
“The ‘gig economy’ is coming. What will it mean for work?”
Link: https://www.theguardian.com/commentisfree/2015/jul/26/will-we-get-by-gig...
“The millions of freelancers, contractors, temps and on-demand workers in the American workforce all have one thing in common: They’re all part of the ever-expanding gig economy.”
Link: https://www.businessnewsdaily.com/10359-gig-economy-trends.html
De senest tal om fattigdom i EU.
‘Eurostat’
“People at risk of poverty or social exclusion”.
16,7% af borgerne i Danmark.
23,5% af EU borgerne.
Link: https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php/People_at_r...
Landbruget ønsker indført officielle slavelønninger på bekostning af danskere. Løkke ønsker landet oversvømmet af udenlandsk arbejdskraft og kinesiske produkter. Gad vide hvad bidraget til Løkke fonden bliver, hvis folketinget stemmer ja?
Så er der dømt MOLBO igen.
Oprør indefra.. Så ser man det.
DI og Løkke har vist skudt sig selv i foden.
Man må håbe flere og flere danske virksomheder får øjnene op for hvor hyklerisk en regeringschef de har stemt på ;-)