Nyhed
Læsetid: 7 min.

Ekspert om regeringens klimaplan: Som at satse på at vinde i lotteriet

Regeringen vil i sin klimaplan opnå halvdelen af den samlede CO2-reduktion ved at indregne forventet CO2-optag i marker. Men metoden til at skønne optaget er højst usikker, advarer eksperter. Høje temperatur og ringe høstudbytte som i denne sommer kan få klimaplanen til at falde helt fra hinanden
Regeringen vil i sin klimaplan opnå halvdelen af den samlede CO2-reduktion ved at indregne forventet CO2-optag i marker. Men metoden til at skønne optaget er højst usikker, advarer eksperter. Høje temperatur og ringe høstudbytte som i denne sommer kan få klimaplanen til at falde helt fra hinanden

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
13. oktober 2018

I regeringens forslag til en klimaplan skal Danmark frem mod 2030 reducere de samlede udslip af drivhusgasser med mindst 26 millioner ton CO2. Regeringen garanterede ved præsentationen tirsdag, at Danmark vil opfylde sin forpligtelser.

»Jeg kan bare sige, at vi når målet,« sagde klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) til Ritzau.

Men halvdelen af regeringens reduktion kan forsvinde som dug for solen længe før 2030. Det skyldes, at regeringen finder en betydelig del af de danske reduktioner – i alt 12,9 mio. ton frem til 2030 – fra den såkaldte LULUCF-mekanisme, hvor især lande med et stort landbrug belønnes med høje CO2-kreditter, fordi omstillingen af landbrugsjord er svær.

Regeringen er tidligere på ugen blevet kritiseret – blandt andet her i avisen – for brugen af LULUCF, fordi det ikke kræver klimainitiativer fra Danmarks side og blot er kredit, der indløses mod forventning om, at udledninger fra de danske marker falder i de kommende år.

Men nu forklarer eksperter til Information, at selve LULUCF-mekanismen er meget usikker at medtage, fordi mængden af kulstof, jorden kan optage, kan svinge voldsomt fra år til år. Og særligt varme somre og ringe høstudbytte kan skabe betydeligt mindre rum for at reducere via denne mekanisme.

Som lotteriet

Derfor er det lidt af et sats, når regeringen lægger halvdelen af den samlede reduktion over på LULUCF, siger professor Jørgen E. Olesen ved Institut for Agroøkologi, klima og vand på Aarhus Universitet.

Regeringens værdi for LULUCF-reduktion i klimaplanen – de 12,9 mio. ton CO2 – baserer sig på en rapport rekvireret af Miljø- og Fødevareministeriet fra Aarhus Universitet med Jørgen E. Olesen som en af forfatterne. Rapporten omfatter en række modelbaserede scenarieberegninger for årene frem til 2030 med varierende antagelser og forventninger om, hvordan udviklingen i temperatur, arealanvendelse, høstudbytte og udtag af halm vil forløbe.

Rapporten lander således ikke på én værdi for den mulige CO2-reduktion via LULUCF, men på en række værdier bestemt af de forskellige antagelser og fremskrivninger. Rapportteksten lægger ikke skjul på den store usikkerhed i estimaterne.

»Jeg synes, det er problematisk, at man i så stort omfang medregner kulstoflagring i jorde i landbruget. Ikke fordi der ikke er reelle effekter, men fordi det er så usikkert, hvad effekterne bliver fremadrettet,« siger Jørgen E. Olesen.

Danmark på kredit – sådan virker LULUCF

  • Ifølge regeringens klimaplan vil Danmark frem til 2030 reducere udslippene af drivhusgasser med 26 mio. ton inden for de ikkekvotebelagte sektorer, som er landbrug, transport og energieffektivitet i bygninger.
  • En meget stor del af de danske reduktioner (12,9 mio. ton CO2) findes ved at indregne såkaldte LULUCF-kreditter (Land Use, Land Use Change and Forestry, red.).
  • Kreditterne gives for forventede CO2-reduktioner som følge af ændringer i arealanvendelse, høstudbytter og klima. Danmark får særligt store kreditter, fordi der er tale om et intensivt opdyrket land med stor fødevareeksport.
  • Ændringerne over tid måles i forhold til en basisperiode, som EU har bestemt er årene fra 2005-2009.
  • Det betyder, at hvis kulstofbalancen fra den samlede land- og skovbrugssektor frem til 2030 er bedre, end den var i tidsrummet 2005-2009, kan det indregnes som bidrag til at nå Danmarks samlede reduktioner.
  • Den valgte basisperiode er en fordel for Danmark, da særligt 2006 og 2007 var år med meget lille optag af CO2 i markerne på grund af høj varme og lavt høstudbytte. Ændringer fremover måles i forhold til basisperioden og vil derfor komme til at se særligt gode ud for Danmark, især hvis det er køligere end i 2006-07.
  • Udfordringen er, at effekten af CO2-optag i jorden er meget usikker. Optaget kan svinge rigtigt meget fra år til år. Alene vejret spiller en meget afgørende rolle – og hvis det bliver regnfulde og kølige somre de kommende år, er der en større sandsynlighed for, at Danmarks udledning her vil falde.

»Det er lidt som at stå med en lottokupon i hænderne, selv om det måske er lidt overdrevet. Der er trods alt ikke så stor chance for gevinst i lotto – men måske landbrugslotteriet. Der er chancen for gevinst noget større.«

Klimarådets formand, professor Peter Birch Sørensen, understreger ligeledes den enorme usikkerhed, der er forbundet med LULUCF-kreditterne og udviklingen i den virkelige verden. Han mener dog, at det er korrekt at benytte sig af kreditterne, fordi »klimaeffekten er reel«, men at det kræver, at man arbejder med en stor sikkerhedsmargen.

»Vælger man at bruge LULUCF-kreditterne, bør det gøres med forsigtighed, eksempelvis ved at overopfylde reduktionsmålet eller ved ikke at benytte kreditten fuldt ud. Der er stor usikkerhed forbundet med optaget af CO2 i jord og skov, og store dele af udledningerne kan vi ikke selv kontrollere.«

2018 kan ødelægge regnskabet

Når der er så stor usikkerhed, skyldes det, at optaget af kulstof i marker afhænger meget af vejr og høstudbytter.

Temperaturen er afgørende for, hvor meget og hvor hurtigt planterester nedbrydes i jorden og dermed, hvor meget CO2 der enten lagres ellers slippes fri. Jo højere temperatur, desto mindre optag af kulstof.

På samme måde betyder et højt høstudbytte, at flere planterester føres tilbage til jorden, og optaget af kulstof bliver dermed højere.

Derfor er en sommer som den i år ikke god for optaget af kulstof i de danske jorde. Tværtimod. Sommeren gav et lavt høstudbytte, og temperaturen lå et godt stykke over gennemsnittet.

»Ja, med en sommer som den i 2018 forsvinder denne positive effekt som dug for solen, fordi optaget af CO2 i år sandsynligvis vil vise sig at have været meget lavt. Det kan endda vise sig at blive en negativ effekt for vores klimaregnskab,« siger Jørgen E. Olesen

– Så tre somre som den i år vil ødelægge det danske klimaregnskab?

»Det er fuldstændig korrekt. Flere somre som 2018 vil betyde et meget lavt optag af kulstof i de danske marker.«

Det betyder, at regeringens reduktion på 12,9 mio. ton fra LULUCF ikke blot kan forsvinde helt ud af planen. Det kan betyde en direkte negativ effekt for CO2-regnskabet, så der i givet fald skal findes mere end blot de 12,9 mio. ton. Ironien er altså, at selve den globale temperaturstigning kan reducere effekten af den mekanisme, som er afgørende i regeringens plan for at mindske den globale opvarmning og klimaændringerne.

Sats på bevaring af kulstofrige jorde

Der kan dog gøres noget aktivt for at skabe mindre udledning fra jordene. Blandt andet foreslår professor Jørgen E. Olesen – og andre med ham – at regeringen fremadrettet fokuserer på de mest kulstofrige jorde.

Især bevaring af de jyske tørvejorde ville være et godt og effektivt sted at sætte ind, da en indsats dér ville mindske den samlede risiko for de givne LULUCF-kreditter, siger Jørgen E. Olesen.

»Tørvejordene er de vigtigste i den her sammenhæng. Det skyldes, at det tager meget lang tid at lagre kulstof i disse jorde, og derfor bør der fra dansk side være fokus på at bevare kulstoffet i tørvejordene. Forsvinder indholdet af CO2 her, tager det meget lang tid at opbygge igen,« siger Jørgen E. Olesen.

Han mener, at de danske politikere bør overveje helt at stoppe med at dyrke disse jorde.

»Jeg synes, man burde bruge de her LULUCF-kreditter alene på tørvejorde. Det ville mindske usikkerheden, fordi man ved, det har en reel effekt, hvis vi udtager tørvejordene fra produktion,« siger Jørgen E. Olesen:

»Det er også dét, EU-Kommissionen anbefaler i sit forslag til reform af landbrugsstøtten. At man fokuserer på at bevare de mest kulstofrige jorde. Det bør Danmark støtte op bag.«

Minister: Vi gør status i 2022

Information har bedt klimaminister Lars Chr. Lilleholt forholde sig til kritikken af LULUCF-kreditternes afgørende betydning i regeringens klimaplan. Ministeren har svaret pr. mail.

– Er LULUCF-kreditterne noget, vi får uden at gøre en ekstra indsats?

»Baseret på forventningerne til udviklingen i optag af CO2 i de danske jorde og skove regner vi lige nu ikke med, at der skal igangsættes yderligere tiltag for at bruge størstedelen af de kreditter, vi har adgang til.«

– Der er meget stor usikkerhed omkring de reelle udslip fra korn- og græsmarker. Er det ikke risikabelt at satse på en så positiv udvikling i optaget, som Danmark regner med?

»Vi er opmærksomme på usikkerhederne. Vi sætter derfor også som præsenteret med regeringens klimaudspil gang i analyser, der skal hjælpe os med at blive mere præcise i vores forudsigelser og bedre til at målrette vores politik efter den størst mulige LULUCF-effekt. Og samtidig sætter vi gang i et målrettet arbejde for at forske i og finde løsninger på, hvordan CO2-optaget kan øges.«

– Hvad gør man fra dansk side, hvis de forventede reduktioner – altså det fremskrevne CO2-optag fra marker – ikke materialiserer sig? 

»Vi gør status på klimaindsatsen i 2022, 2024 og 2027. Det ligger i regeringens klimaudspil. Og regeringen har med rettidig omhu sammen med aftalekredsen bag energiaftalen fra juni 2018 besluttet at tilvejebringe 250 mio. kr. årligt i 2026-2030 til klimainitiativer. Det skal medvirke til, at vi kan komme helt i mål med opfyldelsen af vores klimaforpligtelse – og lægge spor ud for omstillingen af Danmark til et helt klimaneutralt samfund senest i 2050,« svarer Lars Chr. Lilleholt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vi må simpelthen arbejde på at få danskerne til at stemme på Enhedslisten og Alternativet, så vi kan få en regering, der ikke længere spiller hasard med vores allesammens livsgrundlag.

Svend Aaquist, Thomas Tanghus, kjeld jensen, Hanne Pedersen, Holger Madsen, Bent Warburg, Steen K Petersen, Ejvind Larsen, Peter Knap, Estermarie Mandelquist, Marianne Stockmarr og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

"Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik", tør man minde om Foghs regering i halvfemserne! Venstre ved ikke, hvor de har sig selv i tid, hvor "det der miljø" viste sig at være større end Fogh (og verdens ringeste "klimaminister").

Svend Aaquist, Thomas Tanghus, kjeld jensen, Vibeke Hansen, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Bent Warburg, Steen K Petersen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Helle Walther, Estermarie Mandelquist og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

Vi ved jo godt alle sammen det her udelukkende er i scene sat for at vinde det kommende folketingsvalg. Hvis ikke det var valgår var det ikke blevet søsat. Rendyrket vælger manipulation og populisme. Men smart det er det da og typisk Venstre med en statsminister som vil gøre ALT for at bevare magten - Alt andet er ligegyldig for sådanne mennesker.

Svend Aaquist, Thomas Tanghus, Helene Kristensen, Eva Schwanenflügel, Bent Warburg, Steen K Petersen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Jan Fritsbøger, Bjørn Pedersen, Helle Walther og jørgen djørup anbefalede denne kommentar
Aske Bjerre-Larsen

Der er tale om massivt bedrageri fra regeringens side: Der sker ingen langsigtet CO2 lagring af betydning i landbrudsjord.
Hvad planterne måtte have lagret i jorden gennem rodvækst mv, frigives til atmosfæren igen ved pløjning af markerne over de følgende sæsoner.
På steder hvor landbruget må karakteriseres som intensivt - hvilket stort set gælder for samtlige landbrug i den udviklede del af verden og især for industrialiseret høj-intentsiv landbrug som det danske - sker det modsatte. Her ser vi konsekvent udpining af jorden med tilhørende tab af humus og derved udledning af CO2 til atmosfæren.
Set historisk er vores intensive dyrkning af jorden og medførende skovtab blandt de største kilder til menneskeskabt CO2 i atmosfæren.
Men som fortabte narkomaner vil regeringen(og de fleste borgere) hellere lyve, bedrage og forhandle sig til en kortsigtet forlængelse af væksten - bare lige ét fix til! - end erkende problemet og tage den kolde tyrker enhver kan se må komme, uanset hvad.

Svend Aaquist, Thomas Tanghus, Torben Vous, Flemming Berger, Ryan Klitholm, Hanne Pedersen, Bent Warburg, Helene Kristensen, Steen K Petersen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Jan Fritsbøger og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

De får et forklaringsproblem overfor deres egne børn og børnebørn, men så er det nok for sent.

Steen K Petersen, Kurt Nielsen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Nu er det så landbruget som er skydeskive omkring disse klimaplaner og forsøg på at rette op på vores katastrofekurs. Men uanset så er det vel menneskeheden generelt som har startet lavinen i vores evige nysgerrighed omkring større gevinst, nysgerrigheden burde nok udskiftes med begær. Hvis så dette begær havde indbefattet et regulært ønske/håb om at hjælpe alle levende væsener var der mening i galskaben, for så kunne vi trods alt dø lykkelige alle sammen som vores barnebarn der elskede is sagde da vi advarede om at spise så meget: Så dør jeg da lykkelig!
Men det er da alvorligt nok, men prøv lige at vende den: hvilke udledninger og skader tror I vores militære industri, bombemaskiner, tanks, raketter jagere udleder samlet set i forhold til det forkætrede landbrug, som uanset nogens had trods alt skaffer os den nødvendige mad. Det er trods alt det sidste der er det største behov for overlevelse set i forhold til menneskets syge bruge af dræbervåben for en eller anden ideologi og magtbegær. Mit indlæg: bare lige til eftertanke her på en solskinsdag i oktober med brug for solcreme.

Løkke bør udskrive valg nu, så kan han bruge sine udspil i valgkampen, hvor kritiske debatspørgsmål stilles og kræver svar. Hvordan skal det finansieres f. eks. Det er så enkelt at fylde det offentlige rum til med ord og udspil og her kommer jeg, Løkke, retorik, men det virker ikke. Ikke på mig i alt fald. Man kan ikke huske hvad det går ud på, andet end overskriften. Nu kommer siges der en kæmpereform. Regioner skal nedlægges og erstattes af... ..... er det ikke nok at Løkkes strukturreform i 2005,6,7 ødelagde det nære, for centralisering. Mange kompetencer gik tabt og meget blev nedlagt. Regionerne har han selv skabt og de fungerer, skal de nu ud i arbejdsrod igen, se på hans hastige udflytnings huttelifut. Folk flytter ikke med. Kompetencer tabes, og der kommer lange ventetider overalt.,
Ja Ø har gode folk, kloge hoveder, selv om jeg langt fra er enig i deres politik, så må man tage hatten af for Dragsted og Skipper. Kunne man få en S ledet regering med støtte fra SF, Ø og R, og på de bløde områder DF, så kunne det rykke noget.

Birger Bartholomæussen

Øeh Lars Chr. Lalleholdt, hvordan ser et "klimaneutralt" samfund ud? Ved fuskeren overhovedet hvad han er minister for? Eller lukker han bare floskler ud?

kjeld jensen, Torben Skov og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Torben K. L. og hvor skal regeringen og DF så flyttes hen ? de vil jo ikke være i stue med Alternativet, og lige nu er de da deroppe, er jo der alt lortet kommer fra.
Helle Walther, jeg er enig det meste af vejen, men du tager da fuldstændig fejl, hvis du forestiller dig at DF vil gøre noget godt på de bløde områder, der er reelt ikke noget at hente, det er kun vælgertække-retorik og ren populisme,
DF har en eneste holdning, fjendskab imod fremmede, og de stemmer gerne for grimme ting på det bløde område, hvis de i bytte kan få lidt hadpolitik rettet imod fremmede.

Måske Torben, men på ældreområdet og .......kan ikke finde på mere , så ja ups, jeg må give dig ret, men Liselotte Blixen er ikke populist.

Jeg har det bare så. dårligt med at mit parti samarbejde med DF.

Helene Kristensen

Viggo Okholm - mon ikke vi danskere klarer os uden 30 mio. svin årligt? (og de 25.000 døde pattegrise dagligt) Mon ikke også både tyskere og kinesere overlever, selv om vi undlader at producere og eksportere 90% af svineproduktionen til disse lande? Vi har ikke brug for det monstrøse landbrug som producerer svin som de ikke engang kan sælge til en pris de er tilfredse med - det samme med mælken fra køerne. Der produceres jo ikke for at holde os i live, der produceres bevidstløst for at få tilskud, så banken kan betales. Vi hader dem ikke, der er bare ikke brug for dem og deres absurde overskudsproduktion mere. De er farlige for os, på så mange måder. Klimaet er bare et af de måder de tager livet af omgivelserne på - der er MRSA, der er ammoniakken fra svinefabrikkerne, der er giften fra svinefoderet i vores drikkevand. Jo, der er også andre ting som transport, fly, våben og hvad du ellers kan finde på af whatabout, men vi undgår bare ikke også at minimere landbruget.

Kurt Nielsen, Torben Vous, Flemming Berger, Ryan Klitholm, Torben Skov og Dina Hald anbefalede denne kommentar
Birger Bartholomæussen

A propos et klimaneutralt samfund. For nogle år siden var der nogle "smarte" forretningsfolk, der søgte investorer til en handelsplads for CO2-kreditter. De argumenterede bl. a. med at klimaet ville blive en knap resource. Altså klima har vi hver dag, fra morgen til aften og fra aften til morgen. Men Lalleholdts sprogbrug tyder på han bare hopper på vognen med smarte klimafraser uden indhold. Altså klimaneutral! Hvor dum kan en minister være?

Overså regeringen denne rapport om tiltag der kan gøres i landbruget, fra Aarhus Universitet september 2018, bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet
http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport130.pdf

Artiklen på
https://ing.dk/artikel/vi-behoever-ikke-skyde-koeerne-at-landbruget-kan-...
summerer fint at der er forslag, der har en god samfunds-økonomi (billig at implementere, netto-gratis for samfundet) i den rapport.

Det vil være fint *både* at gøre noget ved at binde kulstof i jord, og følge forslagene fra rapporten (i hvert fald de billigste). De billigste forslag bliver præsenteret som om de er meget oplagte, og så undrer det mig, at Regeringen ikke lige fik sat dem på deres egen liste.