Læsetid: 4 min.

»Jeg følte mig presset til at begynde på et studie, jeg egentlig ikke ville«

Tanker om at droppe studiet kender de fleste studerende på Københavns Universitet Amager til. Flere har selv gjort det – eller har studiekammerater, der er faldet fra. De ser pres fra politiske tiltag som en del af forklaringen på det øgede frafald på universiteterne. Mangel på fremtidsudsigter, dårligt studiemiljø og forkert studievalg spiller også en rolle
Tanker om at droppe studiet kender de fleste studerende på Københavns Universitet Amager til. Flere har selv gjort det – eller har studiekammerater, der er faldet fra. De ser pres fra politiske tiltag som en del af forklaringen på det øgede frafald på universiteterne. Mangel på fremtidsudsigter, dårligt studiemiljø og forkert studievalg spiller også en rolle

Anders Rye Skjoldjensen

30. oktober 2018

Som et af de steder i landet, hvor flest studerende falder fra, burde det ikke svært at finde studerende, der har overvejet at droppe studiet her på humaniora på Københavns Universitet på Amager (KUA).

Som Information skrev mandag, er frafaldet på alle landets universitetsstudier steget de seneste år, så det i dag er oppe på 35 procent. Flere eksperter vurderer, at politiske tiltag som fremdriftsreform, uddannelsesloft og karakterbonus presser de studerende og derfor er en del af forklaringen på det øgede frafald.

Her på KUA er frafaldet ifølge tal fra Danske Universiteter oppe på 45 procent, og der går heller ikke lang tid, før Information møder den første studerende, som har prøvet at droppe ud. I festsalen, hvor man kan donere blod, sidder 22-årige Anja Rosenkvist Bækkel og får sin velfortjente juice og chips efter blodaftapningen. Selv om hun er en præmiestudent, der har brugt selv sabbatåret efter gymnasiet til at uddanne sig, så droppede hun i sommer ud af teater- og performancestudier for at begynde på film- og medievidenskab.

»Jeg følte mig helt bestemt presset til at begynde på et studie, som jeg egentlig ikke ville, fordi jeg var skidebange for, at min chance skulle smutte, hvis jeg ikke fik brugt min hurtige startbonus,« forklarer Anja Rosenkvist Bækkel.

Bonussen betyder, at man kan gange sit snit fra studentereksamen op med 1,08, hvis man begynder på en videregående uddannelse inden for to år.

Heldigvis faldt optagelseskravene på drømmestudiet, film- og medievidenskab, i år, så Anja Rosenkvist Bækkel kom ind.

Den 22-årige filmstuderendes frafaldshistorie er en lykkelig en af slagsen, men Anja Rosenkvist Bækkel har også mødt de mere ulykkelige. Især kravet om, at man ikke må blive for forsinket på studiet og derfor skal bestå eksamen – en følge af fremdriftsreformen – lægger pres på de studerende.

»Mange er bange for eksaminerne. Jeg har en ven på et andet studie, der var ved at droppe ud på grund af det, men han blev her heldigvis,« siger Anja Rosenkvist Bækkel.

Anja Rosenkvist Bækkel.

Anders Rye Skjoldjensen

Frafald påvirker studiemiljø

Ude foran KUA’s festsal står de studerende i kø foran HavaJava Streetfood. Mathias Ipsen har købt en sandwich og slået sig ned på de høje barstole med et kompendie om iværksætteri og innovation. Selv om han i dag læser på 7. semester på indienstudier, har han flere gange været i tvivl om sin uddannelse. Sidst var, da han kom hjem fra et studieophold i Indien.

Det, der har skabt en smule i tvivl, har været, om han kunne bruge sit studie til noget bagefter, selvom mange især sproglige humanister som Mathias Ipsen faktisk klarer sig rigtigt godt på arbejdsmarkedet.

»Men det kan godt påvirke en negativt, hvis du hele tiden hører, at humanistiske studier er for ukonkrete og meta. Især fra politisk hold. Nogle synes, det er enormt interessant, når jeg fortæller, hvad jeg læser, men der er da også nogle, der synes, det er mærkeligt, og det, tror jeg, påvirker mange studerende,« siger Mathias Ipsen.

På indienstudier er den 24-årige en af de få, der ikke er faldet fra, siden han begyndte i 2015. Og det er med til at påvirke motivationen, at frafaldet er så højt, mener han.

»Det går helt klart ud over studiemiljøet, for det sociale betyder rigtig meget for, om man har det godt på studiet,« siger Mathias Ipsen og understreger, at lærere og ældre studerende på studiet gør meget for at skabe sammenhold.

Han tror, at det meste frafald handler om, at de studerende begynder at tvivler og måske har nogle fag, som de ikke bryder sig om. Og her kan reformer på universiteterne være udslagsgivende for beslutningen om at droppe ud.

»Jeg tror helt sikkert, at mange bliver påvirket af reformer, fordi de i forvejen er i tvivl om deres uddannelsesvalg her. Det kommer til at virke så endegyldigt, at man ikke kan vælge om, hvis du først har taget en uddannelse, og derfor kæmper man måske ikke videre for at bibeholde interessen for studiet, for alt kan jo selvfølgelig ikke være lige interessant,« siger Mathias Ipsen.

Matthias Ipsen.

Anders Rye Skjoldjensen

Stress på jura

Uden for Det Juridiske Fakultets bygning bliver der røget cigaretter i den bidende kulde. En ung blond pige i pels fortæller, at hun droppede ud på sidste semester af bacheloruddannelsen på Copenhagen Business School netop på grund af uddannelsesloftet. I stedet er hun begyndt forfra på jura på Københavns Universitet, hvor hun må haste ind til en forelæsning.

26-årige Tobias Mark Jensen, der går på kandidatuddannelsen, tager den mere med ro, mens han pulser på sin e-cigaret i læskuret. Han droppede ud af jurastudiet efter tredje semester, men er nu tilbage.

»Jeg kunne ikke se mig selv som advokat eller jurist. Det virkede for kedeligt,« siger han og forklarer, at han også var dumpet til et par eksaminer, hvilket gjorde, at studiet ville blive endnu mere presset.

Derfor droppede Tobias Mark Jensen ud og overvejede at læse dansk eller idræt. Men studiejobbet på rockmuseet Ragnarock i Roskilde, hvor han arbejdede med rettighedshavere, fik ham overbevist om, at jurastudiet måske godt kunne føre til noget spændende. Efter et halvt år var han tilbage på jura, hvor han på grund af stress fik dispensation fra fremdriftskravene om, at man skal bestå eksaminer i et bestemt tempo.

At Tobias Mark Jensen droppede ud af studiet, skyldes dog også, at studiemiljøet på jura er »meget asocialt«. Han mener, at det kan skyldes, at der er meget pres på for at få gode karakterer, fordi det er det, de store advokatfirmaer går efter.

»Jeg følte mig ret hurtigt uden for socialt, og så er det jo ikke så fedt at være herude og sidde og læse. Nu er det blevet lidt lige meget, men karakterer fylder stadig alt for meget herude,« siger Tobias Mark Jensen, der mener, at mindre eksamens- og karakterpres ville kunne mindske frafaldet.

Tobias Mark Jensen.

Anders Rye Skjoldjensen

Antallet af studerende, der dropper ud af universiteterne, er siden 2014 steget med 20 procent. Politiske tiltag som fremdriftsreform og uddannelsesloft er en afgørende del af forklaringen, vurderer eksperter. Uddannelsesministeren erkender problemet
Læs også
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Ja, vi skal tilbage til dengang, hvor et studium gik ud på at blive så klog og indisgtsfuld som mulig, hvor eksaminer var noget, man tog, når man afsluttede et fag, ikke som en kontrolmekanisme hvert semester, der konkret afbryder fordybelsen i et emne over længere tid.
Samfundets begrænsning ligger i retten til SU, hvor det er fint, at man kan få til normeret tid plus et år mere. Reelt er det ikke det, der skal betyde noget, studerende skulle gerne finansiere en længere, mere grundig akademisk socialisation ved undervejs at begynde at arbejde med deres fags discipliner - eller blot arbejde og dér opøve blikket for teoriernes virken i verden.

Niels Duus Nielsen, Claus Nielsen, Jan Weber Fritsbøger og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Når vi virkelig vil vores fag, så finder man sig i alt for lang tid med stress belastning, dårlig undervisning, dårligt studiemiljø, dårligt arbejdsmiljø, dårlig aflønning og den slags der ellers er vigtigt og afgørende i livsvalgene. Oplever man derimod at være tvunget ind i et fag, en uddannelse eller et job, så skal resten gerne spille blot nogenlunde, ellers hopper vi fra, får psykiske og fysiske symptomer på dårlig trivsel, bliver dårlig arbejdskraft, dropper mere eller mindre ud - af studiet, ud af arbejdsmarkedet, af tilværelsen. Der for skal valget af livspartner OG af livsfag og -jobs være frit.

Jan Weber Fritsbøger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Så tag dog en faglig uddannelse med praktiske kompetancer og gode udsigter mod beskæftigelse og livslang videreuddannelse. Globalt betragtet er der tale om luksusudfordringer her. You are lucky.

Steffen Gliese

Ja, Peder Bahne, er det ikke skønt, at vi har skabt et samfund, hvor vi kan bekymre os om den slags 'luksusudfordringer'. Faglige uddannelser er gode, hvis man finder tilfredsstillelsen i at skabe noget materielt, og teoretiske uddannelser er gode, hvis man finder tilfredsstillelsen ved at udvikle sig intellektuelt - og, nå ja, sætte et lidt kraftigere præg på det samfund, man lever i.
Jeg er temmelig sikker på, at en indiskkyndig - især med et mægtigt frafald på studiet - har alle muligheder for at kunne bruge sin faglighed til glæde for andre, det er en kompetence, der kun vil blive mere efterspurgt i fremtiden.

"Faglige uddannelser er gode, hvis man finder tilfredsstillelsen i at skabe noget materielt"

Enhver intellektuel kapacitet har faglig færdighed som udgangspunkt. De dybeste tanker er kun værdifulde, hvis de gør en forskel og ikke begrænser sig til selvtilfredsstillelse.

De udfordringer vi står over for kræver naturvidenskabelig indsigt og læring. Vores intellekt og overlegne evne til at skabe startede, da vi sprang ned fra træerne og fik hænderne fri til at male og gøre værktøj. De bedste ingeniører jeg har mødt i mit arbejdsliv havde alle praktisk faglig baggrund, og det er ikke bare en floskel, at vi skal lære, så længe vi lever. Det er en sandhed med voksende validitet. Hvis vi skulle forlade os på de kundskaber, vi tilegnede os under vores uddannelse, ville vi ikke have nogen stor værdi på arbejdsmarkedet i dag.

Jan Weber Fritsbøger

tænk hvis alle unge valgte uddannelse med personlig interesse som eneste kriterie, altså at livsindtægt, sikkerhed for job, og prestige var aldeles uden betydning, også i praksis,
tænk hvis alle gik på arbejde med glæde, men alligevel havde frihed nok til at leve livet og fungere optimalt i både samfund og familie,
sådan bliver livet den dag menneskeheden har droppet forbrugerrollen og ejerrollen som livets mening, og er blevet kureret for grådigheden som er vestlig kulturs egentlige grundlag, ejendomsret er jo egentlig oftest ejendomsuret
et liv hvor selvforsyning af basale fødevarer er normen, alle der gerne vil har en køkkenhave og deler produkterne med dem som ikke kan lide at rode i jorden,
det bliver en verden hvor alle, eller ihvertfald langt de fleste produkter, holder i flere generationer fordi de er skabt for at kunne bruges, i stedet for at blive skabt for at kunne sælges.
en sådan verden er faktisk mulig, men om vi kan få den afhænger af om vi opdager at vi ville trives bedre på de betingelser,
og især af om vi indser at det er magthaverne, som er den vigtigste hindring for et liv værd at leve, det er altid magthaverne som ønsker krig, og som har besluttet at der skal være våben og militær i verden så krig er mulig,
faktisk har alle syge ideer deres ophav i magthaveres hoveder.

Niels Duus Nielsen, Carsten Munk, Steffen Gliese og Peder Bahne anbefalede denne kommentar

Forældres ønsker for deres børn om en høj (lang) uddannelse med stor løn og pension kommer også på tværs af en bedre verden. Behovspyramiden skygger også, men jeg har et lille håb om, at forbrugskvalmen breder sig. Jeg oplever den hver gang jeg er til børnefødselsdag i et kaos af komplet ligegyldigt plastiklegetøj, som kommer direkte fra fabrikken gennem forretningen ind på gavebordet og ud på genbrug.

Jan Weber Fritsbøger

kan selvfølgelig godt tænkes at jeg tager fejl men det er nu ikke mit indtryk at en håndværker uddannnelse er vejen til en høj livsindtægt,
og jeg er helt klar over at en del længerevarende uddannnelser heller ikke er det,
som håndværker kan man selvfølgelig blive selvstændig og blive rigtig velstående hvis virksomheden får succes, men det skyldes jo at man bliver arbejdsgiver og får penge for andres arbejde,
men som livslang lønmodtager er håndværk ikke vejen til rigdom,
advokater læger revisorer mfl kan derimod godt tjene kassen uden ansatte, og for dem vil den længere studietid ikke betyde en lavere livsindkomst, især ikke hvis de forsørges af forældre og ikke skal låne,
og så er der selvfølgelig prestige ved visse fag som nogle vil stræbe efter.

Hvordan fanden kan et voksent menneske, der mener sig rustet til at gennemgå en universitetsuddannelse seriøst sig »Jeg følte mig presset til at begynde på et studie, jeg egentlig ikke ville«.

For det første hedder det ikke "studie" (det er et lokale, man laver radio eller TV i) men "studium".

For det andet må man kunne forvente et minimum af selvstændighed fra mennesker, der er på vej ind i en universitetsuddannelse. Hvis man som studerende føler sig "presset" til at studere, er det bedst at lade være, for så besidder man med garanti ikke de fornødne egenskaber til at fuldføre en universitetsuddannelse.

Måske trækker vi for mange nye borgere gennem de identitære uddannelser på de elitære universiteter; mange som måske var bedre tjent med et fagligt fornuftigt læringsforløb hen mod en tilværelse i vores fælles virkelighed med vores fælles udfordringer og måske endda vores fælles identitet.

Niels Duus Nielsen

Jens Winther, de unge mennesker er fanget i et dilemma: Hvis de tager en uddannelse, er det ikke sikkert, at de kan få et job, når de er færdige, og hvis de ikke tager en uddannelse, er det helt sikkert, at de ikke kan få et job.

Så det, du forventer af dem, er at de skal vælge mellem måske at få et job eller måske ikke at få et job - med eftertryk på "måske". Studiet bør selvfølgelig være motiverende i sig selv, men unge mennesker har i hele deres unge liv været enten afhængige af forældrene eller økonomisk på røven, så det er faktisk meget naturligt, at de skæver lidt til deres fremtidsudsigter på arbejdsmarkedet.

Min jobkonsulent er cand. mag. fra CBS, og han har søgt indenfor sit fag, men der var ikke arbejde til ham. Derfor er han nu blevet kommunal jobkonsulent, fordi han der kan tjene en løn på at beskæftige sig med noget, han ikke har uddannet sig inden for. Han har børn, og børn forpligter, så han har påtaget sig rollen som skaffedyr, selv om han hellere ville beskæftige sig med noget meningsfuldt. Han bilder sig stadig ind, at det er meningsfuldt at finde en praktikplads til mig gamle arbejdssky nasserøv, men det skal jeg nok få pillet ud af ham.

Jeg har da drillet ham med, at hvis han giver mig en etårig uddannelse til kommunom (det hedder det sgu) så vil jeg stjæle hans job fra ham. Du må da indrømme, at det er sygt, at han bruger sin femårige uddannelse til noget, som jeg vil kunne mestre lige så godt som ham efter kun et års uddannelse.

@Niels Duus Nielsen, dit indledende "dilemma" har eksisteret lige så længe som uddannelsessystemet! Det er naivt at tro, at en uddannelse alene giver 100% sikkerhed for et job.

Men har man den mentale tilgang, at hvis man tager en uddannelse, er det ikke sikkert, at man kan få et job - og hvis man lader være med at tage en uddannelse er det heller ikke sikkert, at man kan få et job, så vil man med usvigelig sikkerhed blive arbejdsløs! Hvis man vælger at tænke og opføre sig som "taber" - så bliver man det.

Jeg forstår ikke din jobkonsulent!

For det første er et arbejde som jobkonsulent næsten lige så samfundsnyttigt og meningsfuldt som et job som fx skolelærer, jordemoder eller læge. Hvis ikke man kan se en mening i det job (jobkonsulent), så kan man ikke se en mening i ret mange aktiviteter. Trist liv!

For det andet kan han ikke være cand. mag. fra CBS - for man kan ikke blive cand. mag. på CBS!

For det tredje har din jobkonsulent ikke fattet meningen med og værdien i en akademisk uddannelse, hvis han ikke mener at kunne nyttiggøre sin uddannelse i et job som jobkonsulent. Og hvis du tror, at du kan løse det job lige så godt på baggrund af et ét-årigt kursus - så har du heller ikke forstået det.

På den anden side forekommer det mere meningsfuldt at tage et kursus som kommunom (eller en hvilken som helst uddannelse eller et hvilket som helst job, faktisk) end at daske rundt som arbejdssky nasserøv.

I fx England har man forstået det med videregående uddannelse. Jeg talte en gang med englænder, der var kandidat i oldgræsk, som nu var beskæftiget som vejingeniør. Det gik fint - selvom de første 3 måneder havde været hårde.

I både England og USA er en masse humanistiske kandidater beskæftiget indenfor konsulentbranchen og i finanssektoren på lige fod med kandidater i økonomi/finans/ledelse. Ligeledes er det ret almindeligt at fx revisorer udover en uddannelse indenfor revision også har en forudgående humanistisk bachelor.

Niels Duus Nielsen

Hvad hedder det så, når man har en overbygningsuddannelse fra CBS?

Du misforstår min jobkonsulent, han mener jo netop, at hans arbejde er meningsfuldt, selv om han ikke får mulighed for at anvende sine spidskompetencer. Det er mig, der mener, at hans job er meningsløst, fordi jeg ikke er interesseret i at få et "job", hvor jeg skal arbejde uden at få overenskomstmæssig løn for det, så alle hans anstrengelser vil være forgæves, fordi jeg selvfølgelig vil sabotere ethvert forsøg på at gøre mig til slave.

Som sagt har jeg foreslået ham,, at an kan give mig en etårig uddannelse som kommunom (jeg elsker det ord :-)), så kan jeg jo gå i skole på min kontnathjælp, hvilket er helt fint med mig, og så kan jeg virke som lønnet jobkonsulent de sidste to år, før jeg går på folkepension. Men det lader ikke til at kunne lade sig gøre.

Så fuck dem og deres nyttejobs, tænker jeg, og bruger tiden på at prøve lovens grænser af. Jeg må ikke sige, at jeg ikke vil, så i stedet siger jeg, at jeg ikke kan. Man kan jo ikke gøre for, at man bliver syg, og hvis de vil have en lægeerklæring melder jeg mig rask i et par dage.

Groft misbrug af systemet, jeg ved det, men så længe de ikke giver mig et flexjob med løn og i stedet tror, at de kan få mig til at arbejde gratis, har jeg moralen på min side - hvilket er afgørende, hvis man vil slippe afsted med civil ulydighed.

Niels -
på CBS kan man blive cand.merc ( med forskelleige tilføjelser), cand. soc eller cand. oecon.
CBS er som bekendt det, der tidligere hed Handelshøjskole.
Cand.mag er - som tidligere - en universitetskandidat.