Læsetid: 7 min.

Folketinget tillader ny version af udskældte lån, der medvirkede til finanskrisen

Folketinget vil indføre større millionbøder i hvidvasksager, men åbner i samme lovforslag for en ny version af de stærkt kritiserede boliglån, som fik skyld for finanskrisen. Flere eksperter advarer mod den risikofyldte finansieringsmetode. Også SF og Enhedslisten er kritiske
Folketinget vil indføre større millionbøder i hvidvasksager, men åbner i samme lovforslag for en ny version af de stærkt kritiserede boliglån, som fik skyld for finanskrisen. Flere eksperter advarer mod den risikofyldte finansieringsmetode. Også SF og Enhedslisten er kritiske

Richard B. Levine

26. oktober 2018

Hvidvask og skattespekulationer til milliarder. Den finansielle sektor vader i skandaler her ti år efter, at deres adfærd var stærkt medvirkende årsag til den globale finanskrise.

Tirsdag drøftede Folketinget erhvervsminister Rasmus Jarlovs (K) lovforslag, som hæver bøderne for hvidvask med op til 700 procent i kølvandet på hvidvasksagen i Danske Banks estiske afdeling.

Men samme lovforslag handler også om et EU-direktiv, der indfører en ny version af de meget udskældte finansboliglån på ejendomsmarkedet, som blev udpeget som en af hovedforklaringerne på finanskrisen i 2008. En finansieringsmetode, som også kaldes securitisering. Begrundelsen fra EU er, at man ønsker at skabe mere vækst ved at gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at låne penge.

EU forsøger at tage højde for kritikken af finansieringsmetoden og lægger op til mere enkelhed og transparens. 

Men flere eksperter er alligevel kritiske.

»Det her bliver solgt som en hjælp til små og mellemstore virksomheder, fordi det skal gøre det nemmere for dem at kunne opnå kapital. Men det holder ikke. Det handler om at give bankerne en kilde til nye boliglån, og det er svært at se, hvorfor det ikke skulle kunne ende som bristede boligbobler på ejendomsmarkedet – ligesom vi så det under finanskrisen,« siger Ewald Engelen.

Han er professor i finansiel geografi og den globale finanssektor ved Amsterdam Universitet og har forsket i securitisering og skrevet flere videnskabelige artikler om emnet.

Jakob Vestergaard, lektor i global politisk økonomi ved Roskilde Universitet, har tidligere i Information kritiseret EU’s forsøg på at indføre den nye version af de udskældte finansboliglån. Og han fastholder, at »det er lige så plausibelt at gøre securitisering simpel, transparent og sikker, som det ville være at få vandpytter til at rejse sig og tage et par skridt til siden af hensyn til at holde den gående trafik tørskoet«.

Giftige produkter

Finansieringsmetoden, der også går under navnet subprime-lån, blev især brugt af banker op til finanskrisen i 2008. De samlede boliglån i pakker for så at sælge risikoen videre i bidder til investorer – herunder også mindre kreditværdige personer. Og da renterne på boliglånene steg i USA, kunne mange boligejere med de risikofyldte lån ikke betale. Resultatet blev store tab for investorer, frygt for bankkrak og et nedfrosset finansmarked. 

EU indførte efterfølgende begrænsninger på den sindrige finansieringsmetode, efter at den var blevet udpeget som en af hovedårsagerne til finanskrisen. Men i 2015 besluttede EU-Kommissionen igen at åbne mere op for de kontroversielle lån i forbindelse med skabelsen af den såkaldte kapitalmarkedsunion. For at sætte blus under den europæiske økonomi efter krisen skulle især små og mellemstore virksomheder have flere måder at låne penge på.

Som det fremgår af lovforslaget, er et af de centrale tiltag at få gang i udlån, som foregår via en ny kategori af de såkaldte securitiseringer, »som skal opfylde krav om at være simple, transparente og standardiserede (en såkaldt STS-forordning)«. Samtidig bliver der åbnet op for lavere kapitalkrav, som skal gøre det mere »attraktivt« at investere i de finansielle produkter, fremgår det.

Svært at føre tilsyn

Det danske lovforslag er en såkaldt bunkelov. Ud over implementeringen af EU-direktivet består den af en lang række lovelementer, som vedrører finansiel regulering. Og da Folketinget førstebehandlede loven tirsdag, var det hvidvaskbøderne, der stjal opmærksomheden. 

På venstrefløjen er man bekymret for at indføre den nye version af den udskældte finansieringsmetode.

Hvad er securitisering

  • Ifølge et nyt lovforslag fra erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) skal Danmark implementere et EU-direktiv, der ifølge EU-Kommissionen vil gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at låne penge.
  • Et af tiltagene er en metode kaldet ’securitisering’. Den kan gå ud på, at en bank samler nogle af sine udlån i en pakke. Derefter skæres pakken op i bidder med forskellige risici og sælges til investorer.
  • I USA blev metoden i årene op til finanskrisen 2008 brugt til at samle boliglån i pakker og sælge risikoen i bidder til investorer – herunder mindre kreditværdige personer. Da renterne på boliglånene steg, kunne mange boligeejere med de risikofyldte lån ikke betale.
  • EU-Kommissionen har lanceret en ny kategori kaldet STS-securitiseringer, »som skal opfylde krav om at være simple, transparente og standardiserede«.

»Jeg er kritisk over for, om der reelt er saglige og grundlæggende forskelle på de produkter, man vil fremme med den her lovgivning – herunder de sænkede kapitalkrav – og så de produkter, vi har kendt før i tiden,« siger Enhedslistens finans- og erhvervsordfører, Pelle Dragsted.

»Komplicerede finansielle produkter kan skabe mere risiko og mere gældsbaseret vækst. Det, vi har brug for her ti år efter finanskrisen, hvor den ene bankskandale afløser den anden, er ikke at fremme et marked for komplicerede finansielle produkter. Som den seneste tid har vist, er det svært at føre tilsyn med finanssektoren.«

S støtter forslag

SF er en del af forligskredsen omkring reguleringer af finanssektoren, men er ligeledes skeptisk over for securitisering.

»På den ene side har vi en minister, som siger, vi skal have den hårdeste hvidvasklovgivning og det hårdeste bødeniveau i Europa, og det er en rigtig ambition. På den anden side går vi i retning af mere deregulering og giftige produkter med dette forslag fra EU,« siger finans- og erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen.

»Det er helt skævt, specielt set i lyset af de gigantiske skandaler i finanssektoren, vi ser i øjeblikket.«

Lisbeth Bech Poulsen tilføjer, at SF vil stemme imod den del af loven, der handler om securitisering, når det samlede forslag ifølge erhvervsministeren vil blive splittet op. Partiet betragter ikke securitisering som forligsstof.

Af tirsdagens førstebehandling i Folketinget fremgik det, at Socialdemokratiet støtter det samlede lovforslag.

Partiets erhvervsordfører, Morten Bødskov, mener, at STS-forordningen er med til at skabe transparens. 

»Vi arbejder stadig for en skærpet kontrol med hele finanssektoren, så vi sikrer, at forbrugerne og staten har en bedre indsigt i de produkter, der bliver formet i finanssektoren. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal være meget opmærksomme på, hvordan det udvikler sig,« siger han.

»Det her er et skridt, men vi kommer til at følge op og vil bestemt ikke afvise, at vi kommer til at tage andre initiativer på området. For er der én ting, der ikke er gået tabt efter finanskrisen, så er det kreativiteten i finanssektoren.«

Venstre afviser 

Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack, undrer sig over kritikken.

»EU strammer op på reglerne, og samtidig bliver Finanstilsynet ifølge lovforslaget den kompetente myndighed, hvilket betyder, at man skal have deres tilladelse for at handle med dem. Det har grundlæggende til formål at sikre mere transparens og bedre investorsikring end det, der var tilfældet tidligere. Det giver klarere regler. Det er en fordel og ikke en ulempe,« siger han.

Lars Krull, der er bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, mener heller ikke, at der samlet set er tale om lempelser for finanssektoren i lovforslaget. Men han medgiver, at der kan være tale om en lempelse, når der indføres lavere kapitalkrav i forbindelse med securitisering. 

»Men der sker jo samtidig en tydeliggørelse af, at du ikke bare kan sælge en bunke boliglån, og der er krav om en form for produktbeskrivelse. Det giver større gennemsigtighed for investorerne. Hvis det her var lån i ejendomme, så ville dem, der købte det, hele tiden kunne se, hvad det var, de havde med at gøre, og hvor risikofyldt det måtte være,« siger Lars Krull.

Han tilføjer, at det i sidste ende er et politisk spørgsmål, om man skal tillade den nye version af securitisering.

»Siden 2007 har banker i EU haft mulighed for at lave den her type lån. Vi skal glæde os over, at der er en regulering. Man kan være imod politisk, og Pelle Dragsted har jo ret i, at det var den her type produkter, der førte til finanskrisen. Men omvendt er der en masse finansiel dynamik, man ellers ikke ville have i samfundet,« siger Lars Krull.

Skjult i kontrakter

Professor Ewald Engelen fastholder sin kritik. Han giver ikke meget for de nye krav i den såkaldte STS-forordning om, at lånene skal være simple, transparente og standardiserede.

»Hvis man kigger på den underliggende lovgivning, står det klart, at det overhovedet ikke bliver simpelt. Og der vil også være en række ting, som man kan skjule i kontrakterne, hvilket peger på, at det heller ikke bliver mere gennemsigtigt,« siger han.

Ewald Engelen forudser, at den kontroversielle lånetype også i fremtiden først og fremmest vil blive brugt på boligmarkedet, ligesom det var tilfældet op til finanskrisen i 2008. 

»Virksomheder adskiller sig helt afgørende fra boligmarkedet, fordi de opererer i vidt forskellige områder. Derfor kan lån ikke standardiseres og pakkes på samme måde som boliglån. Det er også årsagen til, at securitisering blev brugt meget lidt i forhold til små og store virksomheder og meget mere på ejendomsmarkedet før krisen.«

STS-forordningen er blevet til på baggrund af »lobbyvirksomhed fra bankindustrien«, siger Engelen.

Ifølge lektor Jakob Vestergaard tillader EU stadig såkaldt tranching af den nye type securitiseringer. Tranching betyder at bundte nogle meget forskellige produkter, hvilket øger kompleksiteten. Og dermed vil det fortsat være vanskeligt for investorer at gennemskue de eventuelle risici, der er forbundet med produkterne.

»Hvis man ville lave en ny og mere simpel form for securitisering, skulle det være uden tranching,« siger Jakob Vestergaard.

At securitisering alligevel er blevet en central del af kapitalmarkedsunionen skyldes formentlig, at meget få politikere eller borgere har indsigt i, hvad finansieringsmetoden betyder, mener Vestergaard.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Anders Graae
  • Torben K L Jensen
  • Espen Bøgh
  • Michael Larsen
  • Olaf Tehrani
  • Viggo Okholm
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
  • Poul Erik Riis
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Morten Wieth
  • Christian Skoubye
David Zennaro, Anders Graae, Torben K L Jensen, Espen Bøgh, Michael Larsen, Olaf Tehrani, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Poul Erik Riis, Peter Beck-Lauritzen, Morten Wieth og Christian Skoubye anbefalede denne artikel

Kommentarer

og nu vi er ved det: hvordan kan det være lovligt at kviklånfirmaer tager flere hundrede procent i rente? Det får jo selv en dummebødeudstedende rocker til at rødme.

David Zennaro, Kim Houmøller, Flemming Berger, Claus Nielsen, Per Torbensen, Randi Christiansen, Minna Rasmussen, Anne-Marie Krogsbøll, John Andersen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"finansiel dynamik" - det er jo det , det hele drejer sig om, og så kan Pelle Dragsted godt stikke sine bekymringer derop, hvor solen aldrig skinner. Hvornår bliver han lige så klig som fx Morten Bødskov og Jarlov?

Eva Schwanenflügel

Mental multitasking på rulleskøjter.
Det skal nok blive godt - for bankerne.
De skal nok få pint de sidste skattekroner ud af os, når næste finanskrise ruller derudaf.

When will they ever learn..

Espen Bøgh, Ivan Breinholt Leth og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

En bøde!!! Som bankkunderne ender med at betale. Ha ha ha. Ja, man tage sig jo godt af signe egne ikke.

De ansvarlige skal i fængsel og stilles økonomisk til ansvar med deres personlige formue for denne her kriminalitet.

Palle Eghjort, Flemming Berger, Claus Nielsen, Ivan Breinholt Leth, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Minna Rasmussen

"EU strammer op på reglerne, og samtidig bliver Finanstilsynet ifølge lovforslaget den kompetente myndighed, hvilket betyder, at man skal have deres tilladelse for at handle med dem."
Hvordan kan man stole på at de ressourcer, der bliver afsat til at behandle ansøgningerne i Finanstilsynet inden tilladelserne gives, ikke bliver sparet væk igen. Den enlige medarbejder, der efter adskillige rundbarberinger, sad i Skat og godkendte tilbagebetalingerne af 12 milliarder i udbytteskat står stadig krystalklart i erindringen!

Claus Nielsen, Eva Schwanenflügel og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Minna Rasmussen

"EU strammer op på reglerne, og samtidig bliver Finanstilsynet ifølge lovforslaget den kompetente myndighed, hvilket betyder, at man skal have deres tilladelse for at handle med dem."
Hvordan kan man stole på at de ressourcer, der bliver afsat til at behandle ansøgningerne i Finanstilsynet inden tilladelserne gives, ikke bliver sparet væk igen. Den enlige medarbejder, der efter adskillige rundbarberinger, sad i Skat og godkendte tilbagebetalingerne af 12 milliarder i udbytteskat står stadig krystalklart i erindringen!

Randi Christiansen

"Ifølge lektor Jakob Vestergaard tillader EU stadig såkaldt tranching af den nye type securitiseringer. Tranching betyder at bundte nogle meget forskellige produkter, hvilket øger kompleksiteten. Og dermed vil det fortsat være vanskeligt for investorer at gennemskue de eventuelle risici, der er forbundet med produkterne.

»Hvis man ville lave en ny og mere simpel form for securitisering, skulle det være uden tranching,« siger Jakob Vestergaard.

At securitisering alligevel er blevet en central del af kapitalmarkedsunionen skyldes formentlig, at meget få politikere eller borgere har indsigt i, hvad finansieringsmetoden betyder, mener Vestergaard."

Et af tiltagene er en metode kaldet ’securitisering’. Den kan gå ud på, at en bank samler nogle af sine udlån i en pakke. Derefter skæres pakken op i bidder med forskellige risici og sælges til investorer"

'Tranching', securitisering' - man kunne jo begynde med at anvende almindeligt forståeligt sprog.

Hvorfor ønsker bankerne disse produkter? Er hensigten at sælge finansielle lykkeposer, hvor køber til gengæld for gode papirer også må tage en chance med mindre gode papirer? En chance hvis omfang kan være svær at overskue, og hvor tilliden til den nye kontrolinstans kan ligge på et meget lille sted, fordi sektoren har vist sig så kreativ, at den de facto så nemt som at klø sig i røven kan omgå samfundets kontrolforantaltninger.

En del af løsningen må være at adskille ordinær og spekulativ bankdrift. Men selv når spekulanter må siges selv at være ude om evt tab, kan disse jo være af et omfang, der påvirker omgivelserne uacceptabelt meget.

En grundlæggende miljø-og socioøkonomisk permakuturel omstilling er nødvendig.

Espen Bøgh, Steffen Gliese, Claus Nielsen, Kjeld Jensen, Jens Erik Starup, Ivan Breinholt Leth og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Al den fokus på hvidvaskning og skattely har medvirket til at fjerne fokus fra det egentlige problem: At bankerne for det første i alt for høj grad kan låne penge ud, som de ikke har, og at man kan videresælge lån som investeringer, uden at investor har den ringeste indsigt i debitors kreditværdighed. Og så kalder man det ovenikøbet securitization, hvilket burde være en joke, hvis ikke problemet var, at sådanne investeringsinstrumenter har potentiale til at vælte vores økonomi som et korthus. Langt de fleste europæiske SIFI banker har en balance, som udgør mellem 150 og 300 pct. af de pågældende landes BNP. (Danske Bank 150 pct.) Disse banker vil man nu give mulighed for at gentage den destruktive spekulation, som medførte finanskrisen i 2007-2008. Hvis blot hvidvaskning af penge var det egentlige problem, kunne vi trygt stole på Jarlovs stramninger, men vi skal åbenbart have endnu en finanskrise, for at den søvnige danske middelklasse vågner op.

Espen Bøgh, Randi Christiansen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen og Lars Jørgensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Randi Christiansen
"Hvorfor ønsker bankerne disse produkter?" Det gør de, fordi investeringer med høj risiko giver store og hurtige fortjenester. Selvfølgelig vil der være tabere, men det er bare en del af spillet.
Nu er påstanden at securitization, vil øge muligheden for at små og mellemstore virksomheder (de som skaber flest arbejdspladser, når de investerer), vil få bedre muligheder for at optage lån. Lån er penge, som bankerne skaber. Kun banker og staten kan skabe penge, og bankerne kan kun gøre det, fordi staten giver dem lov til det. (I praksis godtager Nationalbanken disse penge som indeståender på konti i Nationalbanken.) Hvis staten virkelig er bekymret for, at små og mellemstore virksomheder ikke kan låne tilstrækkeligt mange penge til investeringer, hvorfor udlåner staten så ikke bare penge til disse virksomheder? Hvorfor er vi nødt til at have et risikobetonet instrument som securitzation, for at visse virksomheder kan låne penge til at øge deres investeringer. Det er rent neoliberalt nonsens, ligesom da Draghi pumpede 2 billioner euros ud i den finansielle sektor for at øge investeringer i arbejdspladser, blot for at opdage at disse mange nye euros primært blev brugt til spekulation af den simple grund, at det giver højere afkast. Europa har brug for regeringer, som ikke tror, at vi er totalt afhængige af den finansielle sektor for at holde gang i økonomien. M.a.o. har Europa brug for regeringer, som ikke er totalt i lommen på den finansielle sektor.

Espen Bøgh, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Randi Christiansen og Troels Holm anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Torben K. L. Jensen
Har du en henvisning til en kilde på den oplysning?
December 2017 skrev det amerikanske Investopedia: "After the housing bubble burst, it was virtually impossible for someone with a credit score below 640 to obtain a home loan. Now that the economy is beginning to stabilize, subprime mortgages are making a comeback. Even Wells Fargo has gotten in on the new subprime bandwagon. Wells Fargo is now approving potential home buyers with credit scores as low as 600 for Federal Housing Administration (FHA) loans."
https://www.investopedia.com/ask/answers/07/subprime-mortgage.asp
Hvis subprime stadigvæk var lovligt i 2017, indebærer det, at Trump skulle have forbudt det i 2018. Mildest talt usandsynligt.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Torben K L Jensen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar