Læsetid: 1 min.

Fra forbudt og fordømt til hjertebarn i moderne økonomistyring: Rentens lange rejse

Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Vi er nået til: Rente
Først indførte Jyske Bank negativ rente for velhavende kunder. Nu følger Sydbank trop. Men hvad er det nu, rente er? Forstå begrebet med vores økonomileksikon
5. oktober 2018

Rente er ifølge Gyldendals Encyklopædi »den udgift, der betales for at få lån eller det periodevise afkast ved udlån«.

De fleste kender nok bedst rente, som det de betaler ved et lån i banken til bil eller bolig, eller det de får på f.eks. en opsparingskonto. Afdrag eller udbetaling sker normalt som en procentsats af lånet eller indeståendet og sker hvert kvartal eller årligt. I Middelalderen var det i Europa generelt forbudt at tage renter, og det var noget selv paven fordømte af religiøse årsager.

I dag er renter et af de instrumenter, som national- og centralbanker bruger til at styre pengepolitikken. Nationalbanken i Danmark har forskellige renter over for banker og realkreditinstitutter, som de bruger til at påvirke bankernes ind- og udlånspolitik.

I de seneste år har centralbankerne i et forsøg på at komme ud af den finansielle krise f.eks. haft et ønske om at forøge investeringerne i samfundet, og derfor har man fastsat et meget lavt renteniveau, så det bliver meget lidt attraktivt at spare op – og mere attraktivt at investere.

Kombineret med et ønske om at øge inflationen har det ført til den unikke situation rent historisk, at Nationalbanken har haft negative renter, og man altså kan miste penge ved at have dem stående passivt på en konto. De negative renter er blevet beskyldt for at kunne føre til prisbobler på aktie- og boligmarkeder.

En anden form for rente, der har været en vis debat om, er den såkaldte kalkulationsrente – eller samfundsøkonomiske diskonteringsrente. Den er fastlagt af Finansministeriet og bestemmer, hvilken værdi en offentlig investering i f.eks. vindmøller eller infrastruktur har for nutiden i forhold til værdien i fremtiden for de næste generationer. Jo lavere sats desto højere vægter værdien for de fremtidige generationer, men Danmark har i en årrække haft en højere kalkulationsrente end gennemsnittet i EU, hvad der ifølge kritikere betyder, at klimainvesteringer undervurderes.

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og så er rente også et fantastiske instrument, der skaber formuer ud af den tomme luft.
Udlån en million du ikke har og få 10.000 kr i gangbar mønt for ulejligheden. Skaler det op i passende størrelse så bliver du millionær.
Størsteparten af penge, der er i omløb, er der ikke dækning for, og mister verden tilliden til økonomien, kolapser den. Formuer, der står i faste værdier i hele verden, forsvinder ud i det blå, og folk må gå fra hus og hjem, for selv om deres huse mister store dele af deres værdi, skal de stadig betale renter af penge, der aldrig har eksisteret andre steder end i vores fælles forestillingsverden. Hele cirkuset kaldes gældsøkonomi, fint ord men l*** er det.
Det er det smukke ved renter.

Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring, Palle Bendsen, Krister Meyersahm, Christian Estrup, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

I stedet for rente skulle man måske tale om realrente, således forstået, at penge investeret giver et reelt afkast når man fradrager inflationen. Profitraten er sådan lidt populært udtrykt kapitalens rente - eller kapitalens afkastningsgrad. Og ganske vist sætter nationalbanken gennem diskontoen en præcedens for renteniveauet, men ellers eksisterer renter jo også i et kapitalmarked, hvor bankerne skal tjene på marginalrenten dvs. at det skal kunne betale sig, at låne ud. Men netop et lavt renteniveau kan så måske godt befordre bobler i boligmarkedet og andre steder forudsat, at der stilles risikovillig kapital til rådighed. Efter finanskrisen var bankerne vist blevet noget mere påholdende med udlån

Nu skal der på lån jo også betales renters rente, så kapital kan næsten producere sig selv forudsat, at der er lånere i markedet, hvilket man jo må sige, at der er i boligmarkedet. Ad åre skal pengene tjenes. Og er udlån forbundet med høj risiko, så tages der ekstra rente. Men som lejer er jeg slet ikke inde i boligøkonomi i særlig grad. Boligejere kan dog godt regne på, at betale endog store beløb langsigtet til realkreditinstitutter grundet det hersens rentehalløj.

Philip B. Johnsen

Renter betaer jeg gerne, men jeg vil ‘ikke’ betale de riges fest.

Fra link:
“Mette Frederiksen (S) har kun nævnt et mindre milliardbeløb via finansloven, men der skal meget mere til. På finansloven er der i dag kun ca. én procent, der ikke er bundet i faste udgifter, og mon det så er sundhedsudgifterne, der skal beskæres for at skaffe penge til klimaet?

Samtidig har Nationalbanken erkendt, at de private banker skaber penge til sig selv ved at låne dem ud som kontopenge i stor fart og til en rente, så den samlede pengemængde i samfundet – nu mere end 1.250 mia. kr. – vokser med ca. syv procent om året.

De nye penge havner for en meget stor dels vedkommende som profit hos bankernes aktionærer og direktører. Så når politikerne nu skal planlægge den grønne omstilling via finansloven 2020, er disse penge, op mod 100 nye mia. kr., altså ikke en del af budgettet. Men det kunne de blive.”

Citat slut.

‘Bankerne kan fortsat stå for udlån, men kun af deres egne penge.’

Link: https://www.information.dk/debat/2019/08/pengereform-kan-finansiere-groe...

Morten Balling

Americans are googling the Dow — here’s why that could spell trouble

https://www.marketwatch.com/story/americans-are-googling-dow-jones-and-t...

"The concern for investors is that stock market volatility and more chatter about recession indicators flashing warning signs could lead to make U.S. consumers more cautious headed into the 2019 holiday season"

Oversat: Når for mange mennesker forstår pyramidespillet, vil de ikke lege, og så kollapser korthuset.

Philip B. Johnsen

At banker er oppustede og ca. 80% er et *pyramidespil, afsløres enkelt ved, at hvis vi alle går ned i banken for at hæver vores penge, så lukker banken døren.

Panik før lukketid er kendetegnet for en papirtiger!

*r > g
where r is the return on capital and g is the growth rate of the economy.
Thomas Piketty

Morten Balling

Det er også værd at bemærke, at vi alle (som "consumers") bidrager til at holde pyramidespillet kørende. Jo længere vækstøkonomien fortsætter før den kollapser, jo flere ressourcer bruger vi. Hvis man vil af med væksten, og tænke bæredygtigt af hensyn til kommende generationer, så kan man skrue ned for ens forbrug. Lad være med at købe en ny smartphone, fordi den "gamle" er umoderne blandt vennerne.

Jeg plejer at argumentere med at selv hvis man tog alt de riges mad og delte lige ud til alle verdensborgere, så ville det stadig kun række lidt, fordi der er mange fattige og få rige, men man kan vende den om og sige at, få rige forbrugere kan ikke holde vækstøkonomien igang alene. Den afhænger af massernes køb. Og let's face it, de fleste af os er en del af masserne.

Morten Balling

Jeg har blandede følelser ift. Chris Martenson. Han har på den ene side lavet en serie videoer, som ret fremragende forklarer den økonomiske situation vi er midt i, og han har taget konsekvensen og er blevet en form for "øko-prepper". På den anden side anbefaler han at man sikrer sig ved at flytte nogle af ens værdier over i guld, hvilket for Martenson er smart, da han ejer et firma som sælger guld. På den anden side er det ret sikkert at et kollaps vil gøre guld eftertragtet (dyrt) og hvis man ser på guldprisen siden 2008, så er der noget som tyder på at der er en del købere som gerne vil sikre sig ved at købe guld, og dermed kan man også se Martenson som en smart forretningsmand, som så potentialet for lidt lukrativ business midt i alt kaoset.

Kombinationen gør at man bør være naturligt skeptisk. Måske prøver han bare at puste til frygten for hans egen vindings skyld. På den anden side er der ikke noget i hans skrækscenarie som ikke er sandt, og han har de fleste af de væsentlige faktorer med. Stilen er lidt "frelst", men her er en nedkogt version:

https://www.youtube.com/watch?v=pYyugz5wcrI

Philip B. Johnsen

Det er godt og rigtigt, at være overforbruger og ikke tænke på de menneskeskabte klimaforandringer.

Borgeren med det politiske løfte om tryghed ved forbrug og ikke mindst de centralt placerede banken med resultatløn, vil den politisk lovede fremgang for samfundet, ved stigende huspriser, voksende banklån, der aldrig kan betales tilbage og da slet ikke med renter, forøget friværdi i boligen i takt med stigningen til nye lån til forbrug og ikke tænke på, eller i alt fald ikke handling på, de menneskeskabte klimaforandringer.

Politikere med understøttende lovgivning og banken med lånene foruden borgeren naturligvis, står sammen bag ‘alle’ huslån på stadigt ‘flere’ millioner og bag ‘alle’ lån til forbrug.

Den økonomiske magt
Og
Den stigende ulighed.
r > g
where r is the return on capital and g is the growth rate of the economy.
Thomas Piketty

Arbejde betaler sig ‘IKKE’.

Om det faktisk forholder sig sådan, at de optagede lån skaber den politisk lovede økonomisk og social fremgang for borgerne og verden, på den lange bane, er ikke længere relevant.

Verdens samlede offentlige og private gæld udgør nu 318 procent af GWP.

Link: https://www.axios.com/global-debt-increase-q1-2019-92ef0a63-b86e-471d-84...

Morten Balling

@Philip
Dit link virker ikke (404).

Ved du om der er nogen, som har en reel idé om, hvor høj gælden kan blive i et lukket system?