Læsetid: 6 min.

Forskere før regeringens klimaudspil: Umuligt at nå Parismål uden radikale forbrugsændringer

Hvis danskernes forbrug og dets klimabelastning bliver ved med at stige, kan selv den hastigste grønne teknologiudvikling ikke følge med, viser nyt studie
Hvis danskernes forbrug og dets klimabelastning bliver ved med at stige, kan selv den hastigste grønne teknologiudvikling ikke følge med, viser nyt studie

Jens Dresling

6. oktober 2018

Danmark kommer ikke i mål med den nødvendige klimaindsats uden både massive teknologiske forbedringer og markant ændret adfærd hos forbrugerne.

Det er konklusionen på et opsigtsvækkende studie gennemført af forskere fra DTU, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet og offentliggjort i det internationale tidsskrift Global Environmental Change forud for regeringens præsentation af sit bud på en ny klimaplan i næste uge.

»Selv hvis alle danskere i fremtiden kommer til at forbruge som de mindst forbrugende i Danmark i dag, er der behov for en acceleration i udviklingen af grønnere teknologier, hvis Danmark skal kunne levere et retfærdigt bidrag til at nå Parisaftalens klimamål,« siger en af studiets forfattere, postdoc Anders Bjørn, der i øjeblikket forsker på centret for livscyklusvurdering CIRAIG i Montreal, Canada.

»Omvendt vil en fortsat stigning i vores forbrug kræve en reduktion af drivhusgasudledningen pr. produkt, som er komplet urealistisk,« tilføjer han.

Med økonomisk vækst følger typisk øget forbrug, og hvis f.eks. gennemsnitsdanskeren i 2050 har et forbrug svarende til forbruget i dag hos den tiendedel af befolkningen, der bruger mest, så skulle de teknologier, der til den tid leverer varer og service, i snit være ti gange så effektive som i dag for at holde den danske CO2-udledning inden for Parismålet på højst to graders temperaturstigning.

Et andet eksempel: Selv hvis danskerne i 2050 har et gennemsnitsforbrug som dem, der i dag lever meget klimavenligt – ingen bil, ingen flyrejser, vegetarisk kost – så vil det til den tid stadig være nødvendigt at femdoble teknologiens effektivitet, hvis det skrappeste Parismål – højst 1,5 graders opvarmning – skal kunne overholdes.

Studiet viser dermed, at regeringens bud på en klimaplan må omfatte radikale tiltag for at påvirke både livsstil og teknologiudvikling, hvis der skal være en chance for at efterleve de vedtagne klimamål.

Det danske CO2-budget

Det danske forskerhold har taget udgangspunkt i beregninger af det globale budget for udledning af CO2 og andre drivhusgasser, som menneskeheden endnu har til rådighed inden for rammerne af Parismålene.

Opgjort pr. verdensborger og under hensyntagen til usikkerhed i befolkningsprognoser og klimamodeller lander budgettet på, hvad der svarer til en udledning på 0,6-3,1 ton CO2 pr. person pr. år i 2050. Eller måske endnu mindre, eftersom de globale klimamodeller, der giver disse resultater, antager, at der efter 2050 sker en betydelig ’støvsugning’ af atmosfæren for CO2 med nye teknologier som f.eks. geologisk CO2-lagring, hvis udvikling indtil videre går meget langsomt.

Dernæst har forskerne estimeret danskernes faktiske udledning i dag og nået et gennemsnit på, hvad der svarer til 11,4 ton CO2 pr. år. Dette gennemsnit dækker over, at de danskere, der lever mest klimavenligt, har en beregnet udledning på fem ton pr. år, mens de, der befinder sig i den anden ende af skalaen, er ansvarlige for udledninger svarende til hele 34 ton CO2 om året. Selv de mest klimavenlige danskere lever altså i dag CO2-mæssigt over evne set i forhold til, hvad det CO2-budget, der holder sig inden for Parisaftalens rammer, tillader i fremtiden.

Anders Bjørn gør opmærksom på, at opgørelsen også omfatter de CO2-udledninger, der er forbundet med f.eks. de velfærdsydelser, den enkelte har gavn af – skoler, hospitaler etc. – ligesom den omfatter CO2-udledning ved produktion af varer, som fremstilles i fjerne lande, men importeres hertil og anvendes af danske forbrugere.

Han pointerer også, at estimatet på 11,4 ton CO2 faktisk er en del lavere end andre estimater, hvilket kan skyldes, at det er baseret på en stor spørgeskemaundersøgelse. Vejen til målet kan altså være endnu længere.

Udfordringen

Herefter har forskerne set på den historiske udvikling i CO2-udledning fra de teknologisektorer, der sikrer samfundets funktionsdygtighed og leverer goder til danskerne: Dvs. dagens teknologier til bl.a. produktion af el, varme, stål, cement, fødevarer, offentlig service samt vej-, fly- og skibstransport. Forskerne har opgjort den såkaldte CO2-intensitet i disse sektorer, dvs. udledning af CO2 pr. produceret enhed af f.eks. el, stål, kød eller mælk.

Dernæst har man stillet spørgsmålet: Hvis nu danskernes livsstil og forbrugsudvikling følger et af fire udvalgte scenarier, hvor meget skal teknologierne så ’klimaforbedres’ i hvert af scenarierne for at sikre, at CO2-udledningen i 2050 tid rammer inden for Parismålene?

De fire scenarier for forbrugsudvikling med ledsagende CO2-udledning spænder fra det mest klimabelastende scenarie, hvor alle danskere i 2050 antages at forbruge som de ti procent, der i dag udleder mest CO2, og til det mest klimavenlige scenarie, hvor alle i 2050 forbruger så lidt som de 10 procent, der i dag udleder mindst CO2.

»Hvis alle danskere i 2050 havde et forbrugsmønster svarende til den højeste tiendedel af den undersøgte befolkning, så skulle de teknologier, der blev brugt til at levere de forbrugte varer og serviceydelser, i gennemsnit tidoble deres effektivitet« for at respektere togradersmålet og 14-doble det for at overholde 1,5-gradersmålet, konkluderes det i undersøgelsen.

Det svarer til, at den enkelte teknologi i gennemsnit skal reducere sin CO2-belastning med fem til ni procent hvert eneste år i tiden frem til 2050.

»Dette krav er sandsynligvis umuligt at leve op til, selv hvis der skulle ske en teknologisk innovation langt over det normale, hvis man har for øje, at den gennemsnitlige historiske hastighed for CO2-reduktion for de ti teknologier kun har været 1,2 procent pr. år over de sidste par årtier,« hedder det.

Hvis alle danskere i stedet i 2050 forbruger som den tiendedel, der i dag lever med mindst CO2-udledning – f.eks. med en mindre bolig, uden bil, flyrejser og kød – ville kravet til teknologiernes effektivitetsforbedring i gennemsnit være en faktor tre, hvis udgangspunktet er togradersmålet. Hvis i stedet 1,5-gradersmålet skal overholdes, så skal effektiviseringsforbedringen være på næsten en faktor fem.

Forskergruppen gør opmærksom på, at det i forhold til Parisaftalen ikke vil være nok, hvis det lykkes at realisere regeringens gældende politiske målsætning om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler i 2050. Det kan ganske vist fjerne næsten hele den hjemlige CO2-udledning – cementproduktion vil stadig være en CO2-kilde – men det vil alligevel kun reducere den enkelte danskers klimaaftryk med omkring en tredjedel, fordi der også sker udledninger af drivhusgasserne metan og lattergas fra landbruget, og fordi over halvdelen af fodaftrykket ifølge forskerne har sin oprindelse uden for landets grænser, der hvor importerede danske forbrugsvarer fremstilles.

En måde at gøre noget ved det på kunne være en form for CO2-told på importerede varer, så meget CO2-belastende produkter bliver dyre, anfører forskergruppen.

’Rebound-effekten’

Når det trods energiafgifter o.lign. endnu ikke er lykkedes at bringe den enkelte danskers CO2-aftryk mærkbart ned, skyldes det ifølge undersøgelsen dels, at den udflyttede vareproduktion til lande som Kina øger CO2-udledningen pr. produkt, fordi denne produktion i høj grad er kulbaseret, men også at den teknologiske indsats for at gøre det enkelte hjemlige produkt mindre CO2-belastende »stort set er blevet spist op af en stigning i forbruget«.

»Det ironiske er, at denne forbrugsstigning til dels kan være forårsaget af et fald i drivhusgas-intensiteten (udledningen pr. produktenhed, red.) via ’rebound-effekten’,« hedder det.

Som Anders Bjørn forklarer det:

»Når du gør et produkt mere energieffektivt – og dermed mindre klimabelastende – så bliver det også billigere, og så får forbrugerne penge tilovers. Et eksempel er bilen, der kører længere på literen og dermed giver råd til flere eller længere bilture – og så forsvinder klimagevinsten. Eller man bruger de sparede penge på et andet og nyt forbrug – en weekendtur til London f.eks.«

– Man fristes til at sige, at problemet grundlæggende er, at vi har for mange penge?

»Det er måske ikke en helt forkert udlægning. Men problemet kan mindskes, hvis vi bliver bedre til at bruge pengene på tjenesteydelser som at spise ude og gå til massør.«

En central pointe i analysen er, at klimaindsatsen må både diskuteres og praktiseres på en ny måde.

»Den offentlige debat om klimaforandringer er splittet i to lejre. Den ene lejr råber på grønnere teknologier, f.eks. flere vindmøller og foder, der får køer til at prutte mindre. Den anden lejr vil have os til at tage et større individuelt ansvar ved at blive vegetarer, undgå emballage og droppe ferien til Thailand. Begge lejre har ret, men er også for snæversynede. Et ensidig fokus på grønnere produktion eller forbrug er ikke holdbart,« siger Anders Bjørn.

Forskerne konkluderer således, at det vil være umuligt at leve op til Parismålene, hvis ikke der satses på såvel markante adfærdsændringer som accelereret teknologiudvikling.

»Radikale ændringer i forbruget er nødvendige,« hedder det, og sådanne ændringer bør fremmes ved bl.a. politisk at påvirke de vaner, der styrer forbrugsmønsteret. Hvor det i Danmark f.eks. stadigvæk er normen at køre i benzinbil, er der i Norge via politiske incitamenter sket i skift i retning af elbilen som det normale.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Aske Bjerre-Larsen
  • Trond Meiring
  • Knud Chr. Pedersen
  • Niels Duus Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Niels-Simon Larsen
  • Dorte Sørensen
Aske Bjerre-Larsen, Trond Meiring, Knud Chr. Pedersen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Det er ikke nogen overraskelse, vores politikere er fundamentalistisk religiøst troende og deres Gud er økonomisk vækst, men der er råd for denne økonomiske vildfarelse, politikere kan lære af de simple regler fra naturens struktur og adoptere dem til økonomi.

Økonomien er som et træ, når et træ er fuldvoksent behovsmætte og modnet, så stopper væksten, det samme bør være gældende for økonomien, kun da kan samfundet, som træet leve længe.

Intet andet giver mening, så lære det.

Jan Weber Fritsbøger, Jakob Trägårdh, Peter Knap, Christian Nymark, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Søren Kristensen, Niels-Simon Larsen, Estermarie Mandelquist, Jesper Sano Højdal og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Det fortvivlende er at det er meget få, det er gået op for, at det er den akkumulerede udledning til atmosfæren over tid, der afgør sagen. Det er ikke så meget målet i 2050 eller 2100. Det drivhusgasbudgetterne derfor kan fortælle os er først og fremmest, at det HASTER. Det gælder om at komme ned af bakke hurtigt med udledningerne. Og alt tæller. Også de udledninger der ikke bliver talt med i den nationale opgørelse - de importerede varer minus de eksporterede ELLER udledningerne fra biobrændsel ELLER udledninger der ikke er omfattet af Parisaftalen som fx luftfart og skibsfart.

Så når regeringen den ene dag siger at benzin- og dieselbiler skal væk fra udstillingsvinduerne i 2030 og den næste dag siger at nu skal vi sandelig have en havnetunnel til mere biltrafik og anlægge en kæmpeø i Københavns havn som værn mod klimaforandringerne (!!!) så udstiller det samme regerings ‘vrangforestillinger’ eller double-think, markant udtrykt af trafikministeren, der frisk hævder at anlægget koster cirka nul kroner.

Men hvad med at beregne CO2-udledningerne på forhånd? Til cement, beton, stål og transport af alt dette og de enorme mængder jord osv osv. København CO2-neutral i 2025 Frankie Boy? Også han har enorme mængder mel i munden mens han blæser på visionerne fra 2009.
......
Ovenstående artikel matcher artiklen med den rumænsk fødte økonom i fredagsavisen som bl.a. citeres for at den uforsigtige og strengt taget unødvendige ødslen med ressourcer - det bundløse forbrugskultur - reducerer frihedsgraden og mulighedsrummet for fremtidige generationer og vil forkorte menneskeracens levetid.

Så når statsministeren bliver ved med at snakke om at danskerne skal blive endnu rigere, så er der et eller andet han ikke har fattet. Nogle danskere har alt for lidt, men der er mange der har mere end nok. (Prøv at se på væksten i opmagasineringshaller for alt det der ikke kan være i folks lejligheder og huse.)

Vi har brug for at lære at leve inden for det miljømæssige råderum - både for energi og materialeforbrug. Og så i øvrigt tænke en ekstra gang over hvad der er det gode liv.

Statsministeren taler hele tiden om, at Danmark skal være mere rigt. Hvis det fortsætter uhæmmet og reboundeffekten sætter ind, så kan vi godt vinke farvel til både det meste af Paris og København.

Gunilla Funder Brockdorff, Vibeke Hansen, Torben Skov, Philip B. Johnsen, Eva Schwanenflügel, Marianne Stockmarr, Niels-Simon Larsen, jørgen djørup, Lars Jørgensen, Bettina Jensen, Peter Knap og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Poul Kristensen

Jeg forstår ikke hvorfor der er "grænser for vækst" når det alene drejer sig om at stoppe udbytningen af jorden og gøre det bæredygtigt. Det kan vi sagtens gøre, endda ret nemt.
Men så længe vi hele tiden fortæller folk at de skal til at spænde livremmen ind, at de ikke kan spise mere bacon og køre bil og den slags, så nægter de at tro på det. At det gøre det hele til en konkurrence i selvpineri, betyder at de - faktisk ret uoverbevisende - beviser simpelthen bliver afvist.
Hvis man vil have nætterne med på vognen, nytter det ikke noget hele tiden at dunke folk i hovedet. I stedet for langsomme elbiler, der ikke kan køre fra København til Ålborg, så må man slå på tromme for elbiler og i stedet for fly må man bygge højhastighedstog og i stedet for at dække landet med landbrug, må vi dyrke alger til svinefoder i svinefarme i højhuse. Det kan sagtens lade sig gøre, men vi må øge tilskud målrettet til den slags tiltag. Det kommer til at koste, men som med vindmøllerne kommer det tilbage på sigt. Sælg det som et fremskridt, ikke som en konkurrence i selvpineri.

En besynderlig situation, hvor målet er blevet målet. Problemet er ikke, at vi ikke når klimamålet, men at vi ender i ragnarok.
Poul Kristensen nævner "Grænser for vækst". Det er snart 50 år siden, og der kan vel snart forventes en ny opfølgning. Hvis vi stadig efter 50 år følger senariet for uændret adfærd, altså en udvikling tæt op af de kurver, Romklubben fandt frem til, kan man med sindsro konkludere to ting. At det er den mest stabile og troværdige spådom, verden endnu har set, og at menneskeheden er på r****.

Peter Karnøe, Flemming Berger og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Der er løsninger nok.
Lad naturen ordne det. Av! Gå radikalt ned i forbrug. Ikke sjovt! Skabe en helt ny livsform, der giver et minimalt fodaftryk. Arh, nu har vi det lige så sjovt, så det gider vi ikke!

Det bliver nok klimaforandringerne, der ordner os.

Man kan også prøve at forestille sig (hvis man tør), hvad det er for en livsform, vi skal frem til:
Mht mad skal der være køkkenhaver over hele landet. Alle børn skal lære at bruge deres hænder. Det hed i gamle dage husgerning, håndgerning og sløjd, formning, sang og musik - enhver brug af krop og ånd. I dag må man nok kalde det noget på engelsk. Spejdere havde et utal af duelighedstegn, hvor man startede karrieren med at få et mærke til uniformen for at kunne sy en knap i.

I dag er der ingen grænser for underholdning til børn. TV står her til mange års fængsel dvs lukning. Børn er en plage. Hvad skal man egentlig bruge dem til? Vi har lavet et voksensamfund, hvor børn ustandseligt er i vejen, og derfor er de indhegnet på alle måder. Barnets natur fører til ulykker, eller det moderne samfund er en ulykke for børn, kan man også sige.

Forældre og især bedsteforældre er fulde af skyld over at have sat børn i verden, der kommer til at leve under 4-6 graders temperaturstigning. Samfundsordningen er støbt i cement og kan ikke laves om. Hvem vil fx vælge et at leve i et fattigdomssamfund? Det er jo det, vi skal frem til...

Vi bliver nødt til at skabe noget, der hedder Ædel fattigdom. Alle borgere har lært at meditere, og det går der et par timer med hver dag, og det sparer på lysregningen. Alle har lært at underholde sig selv og hinanden, og der går lidt tid med at stoppe strømper og den slags. Der bruges ikke tid på skole-hjem samarbejde, for det er stort set det samme. Til gengæld er livet én stor afprøvelse af alt muligt, hvor alle kan være med.

Jsn skrev engang en artikel om, at den grønne omstilling skal være en fest. Det har jeg skrevet mig bog øret.

Jakob Trägårdh, Niels Duus Nielsen, Christian Nymark og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det behøver man vel ikke at være en forskergruppe for at indse.
Men uanset hvad vi gør, er det uden betydning, hvis hele verden ikke er med - bortset fra de miljømæssige forbedringer for os selv her i landet.
Problemet er, at verden skal reagere for fremtiden - når vi der lever nu, er døde og borte.

Om et par uger flyver vi til Spanien ! Same procedure as last year.

Niels-Simon Larsen og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Vi flyver til Spanien lige ind til ressourcerne slipper op. Så flyver vi ikke til Spanien mere. Det er egentlig meget enkelt.

Anders Skot-Hansen, Leo Nygaard, Niels-Simon Larsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Så er der heller ingen aircondition mere.
Og alle de enorme kommunikationscentre her i landet er lukkede.
Vandrelauget får en renæssence i i gummistøvler.

Nils - Fordi de bruger enorme mængder af energi - også når vinden ikke blæser - fordi de er symbol på verdens materialistiske forbrug, transporteret verden rundt - fordi de transporterer den massive reklame til al folket.
De prøver at give indtryk af noget grønt ved at energien skal komme fra vind og sol, og ved at overskudsvarmen skal udnyttes - også i de varme perioder ;-)

Philip B. Johnsen

Ingen ansatte på Christiansborg, skal bilde mig ind, at når folketingets 179 medlemmer, hver i sær går i seng om aftenen og lyset er slukket, når de så ligger der alene, så ved de ‘alle’ uden undtagelse, at der skal ske store ændringer i vores lille Danmark, for at vores livstil, ‘politikeres førte politik’, ikke skal ende med at slå nogen i egen familie ihjel på et tidspunkt.

De ved det ‘alle’ sammen godt!

Problemet er alle arbejder hele dagen på Christiansborg med, at undertrykke denne viden.

Det får alvorlige konsekvenser!

‘Fake new’ og ‘alternative fakta’ er løgn intet andet kun løgn.
Når vores politikere taler om virkeligheden, er det den ‘alternative virkelighed’ i deres politiske ‘fake news’ verden af kollektiv løgn og bedrag ‘med vælgerne’ i den økonomiske fantast verden, hvor der ingen konsekvenser er af selvbedraget.

Det er absurd teater!

Vores traditionelle vækst økonomer må lære om rigtig økonomi og stoppe helt med, at videreformidle deres pseudo økonomi på universiteterne, vækst i økonomien er skadeligt, når der samlet set i et samfund, er velstand nok til alle i samfundet, alle samfund globalt må finde den balance, inden for bæredygtig balance med ansvarlig CO2 udledning.

‘De Økonomiske Råd 2015.’
“Ved bæredygtig økonomisk vækst forstås en udvikling, hvor der er økonomisk vækst samtidig med, at samfundsvelfærden ikke er faldende over tid.

I en verden med endelige naturressourcer kræver bæredygtig vækst, at der er tilstrækkelige substitutionsmuligheder mellem natur og menneskeskabt kapital.
Ofte skelner man mellem et stærkt og et svagt bæredygtighedsbegreb.

Svag bæredygtighed bygger på en antagelse om, at naturkapital kan erstattes af andre kapitaltyper, mens stærk bæredygtighed går ud fra en antagelse om, at der kun er begrænsede muligheder for at erstatte natur med menneskeskabt kapital.

Skillelinjen mellem stærk og svag bæredygtighed hænger derfor snævert sammen med spørgsmålet om substitutionsmulighederne
Denne skelnen har blandt andet betydning for relevansen af begrebet ægte opsparing.

Ægte opsparing er ændringen i den samlede nationalformue i bred forstand inklusive ændringer i f.eks. naturkapital og humankapital i løbet af en periode (f.eks. et år).

Positiv (eller i det mindste ikke negativ) ægte opsparing er en indikation af, at økonomien er bæredygtig i forhold til et svagt bæredygtighedsbegreb.”
De Økonomiske Råd 2015.

Det er ikke muligt at fortsætte økonomisk vækst, det er en fejl, det er beskrevet i overlevelsesevnen, det kan man læse om i den første kommentar i denne tråd, men der er brug for, at forstå princippet ‘Ægte opsparing’
(Ægte opsparing er ændringen i den samlede nationalformue i bred forstand inklusive ændringer i f.eks. naturkapital og humankapital i løbet af en periode (f.eks. et år).)

Fakta er, at ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.
Ingen nulevende traditionel vækst økonom, har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen må derfor være, at traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Pseudo økonomi er ikke overraskende, det faktisk interesse felt, traditionelle vækstøkonomer beskæftiger sig med, det er ikke vanskeligt at få øje på i den virkelige verden med gældsætningsproblematikkerne i ‘fysisk form’ og ingen politisk løsningsorienteret interesse for, at ville tilbagebetale gælden.

Gælden.
“Human activities since the beginning of the Industrial Revolution (around 1750) have produced a 40% increase in the atmospheric concentration of carbon dioxide (CO2), from 280 ppm in 1750 to 406 ppm in early 2017.

This increase has occurred despite the uptake of more than half of the emissions by various natural "sinks" involved in the carbon cycle.

The vast majority of anthropogenic carbon dioxide emissions (i.e., emissions produced by human activities) come from combustion of fossil fuels, principally coal, oil, and natural gas.

Mere fakta kan findes her.
IPCC
Link: https://www.ipcc.ch/

Eva Schwanenflügel, Jørgen Tryggestad, Torben Skov og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

I fremtiden bør brint udgøre selve fundamentet i vores energiforbrug. Brint produceret via elektrolyse og brugt som brændstof i brændselsceller(fuelcells), hvor elektriciteten fra denne elektrolyse kommer fra solceller, vindmøller og vandkraftturbiner.

Det eneste forbrændingsprodukt fra brint er vanddamp. Nul CO2, nul Nox, nul partikelforurening. Og brint kan produceres ligeså billigt som sort energi.

Tungtransport, biler, tog, skibe, alskens industrimaskiner og såmen også fly kan blive elektriske via brint/brændselsceller. Dette er allerede ved at ske i mange lande i verden, hvor USA/Californien, Tyskland, Frankrig, Syd-Korea og Japan går i forreste række. Norge har også langt fremskredne planer for brint på dieseldrevne togstrækninger og i færge- og turistskib-drift. Og i tungtransportsektoren.

Udviklingen og væksten indenfor brint som energibærer er ved at blive eksponentiel. Det lover godt for fremtiden, men det kan alligevel næsten kun gå for langsomt.

PS.: Brint kan lagres og transporteres. Og kan produceres lokalt. Og den kan påfyldes en bil ligeså hurtigt som man fylder benzin på tanken. Og med fuld brinttank (5-10 kg), med ligeså stor rækkevidde som en fuld benzin tank.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Poul Kristensen og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar

@ Jørgen Tryggestad:
Meget enig angående brint.
Indtil vi har tilstrækkelig fossil-fri energi til at producere brint, kunne vi bruge moderne atomkraft, hvor vi jo dog kan styre affaldet.
Global folkepension ville bremse befolkningstilvæksten.
Undervejs kunne vi tilegne os andre livskvaliteter end de rent materielle ;-)

"Nils - Fordi de bruger enorme mængder af energi -"

Det er da ligegyldigt. Spøgsmålet er om vi kan få lavet vores tåbelige lovgivning om således at genindvinding af varme bliver langt mere rentabelt.

El kan konverteres til 2 andre former for energi, forøgelse af temperaturen og bevægelse (eller potentiel bevægelse). Al energien der pumpes ind i datacentre bliver alt sammen konverteret til varme. (Undtagen dog diske og ventilatorer men de bruger kun en brøkdel af energien i et datacenter).

Så udfordringen er ikke hvor meget datacentrene bruger men om vi har lyst til at genindvinde varmen.

https://www.datacenterknowledge.com/data-centers-that-recycle-waste-heat
https://www.smithgroup.com/perspectives/2018/waste-heat-recovery-in-data...
https://www.linkedin.com/pulse/heat-recovery-data-centers-why-so-difficu...

Så vi skal dels sikre at vi forøger genindvinding af varme fra datacentre og samtidigt sikre os at datacentrene er så store at geninvinding er praktisk og økonomisk muligt.

Morten Balling

@Jørgen Tryggestad

Håndtering af brint medfører at man "Spilder" noget af det ud i atmosfæren, og det vil forøge hullet i ozonlaget:

https://www.nature.com/news/2003/030609/full/news030609-14.html

@Poul Kristensen

Argumentet mod vækst er ret simpelt, og burde kunne forstås af alle:

Uenelig vækst kan ikke fortsætte i et lukket system.

Hvis vi benytter din analogi med biler:

Hvis du kører bil med speederen i bund, og accelerer, så vil du uvægerligt ramme noget, med mindre vejen du kører på er uendeligt lang.

Uendeligt lange veje findes ikke i virkeligheden.

Ift. energi og transport findes der pt. ingen løsning. Den eneste reelt bæredygtige energi er vedvarende energi, og vi er ved at være gode til at bygge vindmøller, men vi har ikke fundet en smart måde at lagre energien på.

Standard løsningen pleher at være el-biler. Iflg. USGS er klodens samlede litium reserve 16 millioner tons. Dividerer man den mængde med populationen får man at der findes ca. 2 kg per capita. Der går 3,5 kg til at lave en Tesla Model 3, og en lastbil bruger min x10 så meget energi på at tilbagelægge en given strækning. Samtidig graver vi pt. 0,6 millioner tons litium op om året. Selv hvis man forudsætter nulvækst så siger et simpelt regnestykke at reserven vil holde under 25 år. I virkeligheden er væksten i litium udvindingen pt. eksponentielt stigende, så et realistisk bud er at vi løber tør meget inden.

https://en.wikipedia.org/wiki/Lithium#/media/File:Lithium_world_producti...

Argumentet mod det er at vi vil få nye batteri teknologier. Den nyeste kunne man læse om forleden, det såkaldte zink-luft batteri. Vi har (iflg USGS) en reserve på 230 millioner tons zink. Vi bruger 13,2 millioner tons om året, og forbruget er, slevfølgelig, eksponentielt stigende:

https://en.wikipedia.org/wiki/Zinc#/media/File:Zinc_world_production.svg

Faktum er at vi simpelthen er for mange mennesker, og det er der meget få som tør sige højt. I stedet skampuler de begrebet bæredygtighed, og så bliver det smart og moderne at sige at man går ind for bæredygtig levestil, selvom ingen lader til at have forstået hvad det reelt indebærer, og dem som har forstået det tænker at det får vi aldrig folk med på, så det er nok bedre at lade dem leve i illusionen.

En af Rom-klubbens medlemmer, Dennis Meadows, er personligt nået dertil, hvor han mener at katastrofen er uundgåelig, og at vi i stedet bør bruge krudtet på at afbløde faldet:

https://www.youtube.com/watch?v=sjRkU8eMW_4

Personligt arbejder jeg i øjeblikket med fosfor problematikken. Det er vi nemlig også ved at løbe tør for, og hvis ikke vi lærer at trylle, så vil det betyde at vi fra omkring 10-30 år vil komme til at opleve den største fald i befolkningstallet nogensinde i menneskehedens historie, med op til et par hundrede millioner som dør af sult årligt.

Nature finds a way...

Jens Kofoed, Flemming Berger, Kim Houmøller, Jørgen Tryggestad, Trond Meiring og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

Morten Balling :

Den artikel vedr. hul i ozonlaget er fra år 2003. Der er sket meget markante forbedring omkring håndtering af brint siden den gang. For øvrigt har der igennem snart 100 år været produceret meget store mængder brint til brug i industrien. især til ammoniak/kunstgødsel.

I dag er der ingen risiko for at 10% af brintproduktionen vil forsvinde op i atmosfæren. Nyudviklede katalysatorer, kompressorer, påfyldningsudstyr og brinttanke vil sørge for dette.

Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Arne Thomsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

PS: En rettelse til indlæg: "Katalysatorer" skal erstattes af "ELEKTROLYSØRER", som er de apparater som laver elektrolyse.

Morten Balling

@Jørgen Tryggestad

Ja, der er ingen tvivl om at vi kommer til at være pragmatiske når det kommer til løsningerne. Én ting som jeg synes bliver mere og mere tydeligt, når jeg graver mig ned i disse problematikker, er, at der i den almene befolkning er en udbredt tro på at teknologien kan løse de udfordringer vi står overfor.

Her er jeg tilbøjelig til at give Harari ret i, at med få undtagelser, så udvikler teknologien sig overordnet lineært, mens problemerne vokser eksponentielt. De to udviklinger følges ikke ad. Mange ser økonomisk vækst som den store skurk i regnestykket, men det er samtidig teknologi og økonomisk vækst som har ført til at vi i dag er så mange, og at vi næsten havde udryddet sult.

Samtlige de modeller jeg indtil videre har arbejdet med ender katastrofalt i dette århundrede, og selvom man i modeller kan "lege" med at skifte tallene ud i hvad-nu-hvis-scenarier, så er den eneste parameter som reelt batter noget befolkningstallet, og det piller man ikke ved.

Her møder jeg ofte argumenter om at vi i Vesten bruger langt flere ressourcer end i den fattige del af Verden. Det er sandt, men man glemmer at befolkningen i Vesten er langt mindre end i den fattige del af Verden, så selv hvis det utopisk gik op for menneskeheden at vi skal dele fair, så vil den mængde ressourcer de rige bruger betyde realitivt lidt i det samlede regnskab.

I Vesten bruger vi ca 5-10 gange så mange ressourcer som i fattige lande, og globalt bruger vi ca. 1,6 gange den mængde ressourcer kloden kan bære på længere sigt. Man skal ikke bruge meget hovedregning for at indse at befolkningen i de rige lande skal ned på noget som ligner 1/10 af deres nuværende ressourceforbrug, hvis vi vil leve bæredygtigt. Det tvivler jeg på vil ske, og det undrer mig (lidt) at man ikke hører de tal oftere i debatten. Ovenikøbet skal den gennemsnitlige verdensborger (f.eks. en inder eller en mexikaner) nedbringe deres forbrug med 40%.

Der findes sikkert teknologiske løsninger på en del af "udfordringerne", men de tager tid at udvikle, og tid er vi også ved at løbe tør for.

Eva Schwanenflügel, Jørgen Tryggestad og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@ Morten Balling:
Når teknologi alene IKKE kan løse vore klima- og øvrige forurenings-problemer, så er jeg enig i, at dette må slås fast, så vi kan blive et flertal, der indser det.
Som medvirkende løsninger - udover de teknologiske - er vel så alene:
- En mindre ødelæggende livsstil samt
- En reduktion af vi menneskers samlede antal.
Det rejser vel så spørgsmål som:
- Hvad er det i vores dagligdag, der sviner mest?
- Hvor er vore mest acceptable muligheder for en mindre miljø-belastende livsstil?
- Hvordan reducerer vi på en acceptabel måde vores samlede globale antal?
Det skulle vel ikke være så vanskeligt at opstille muligheder - i stedet for blot at vende øjnene mod himlen ;-)
Her er et par idéer:
- Gratis (skattebetalt) - kollektiv trafik af høj kvalitet - herunder efterhånden også selvkørende brintbiler.
- Global folkepension - så børn til at forsørge en i alderdommen ikke er nødvendige.
- Effektiv global oplysning om prævention, samt gratis abort.
- Brintmotorer til fly.
- Atomkraft i nutidig avanceret form i stedet for fossil afbrænding.
- Halverede bøffer - smager lige så godt - og er sundere.
- Nyde livet med andet end forbrug.
Og mon ikke kvikke hoveder kan finde på meget mer :-)

Leo Nygaard, Jørgen Tryggestad og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Jørgen Tryggestad

Morten Balling:
Enig i det du skriver her hvad angår befolkningstilvækst og bæredygtigt forbrug. Verden står overfor enorme udfordringer fremover som vil koste enormt meget økonomisk, og også belaste kontoen for politisk/samfundsmæssig stabilitet kraftigt.
Når krybben er tom bides hestene...både i det enkelte land og landene imellem.

Tæt forpligtende internationalt samarbejde hvor økonomisk fordeling og klimatisk bæredygtighed står i centrum må være på plads for at dette ikke skal gå helt galt om få år. Og det ser ud som om Europa sammen med Californien er de eneste til at vise vejen her. Og så har vi jo FN, men i denne Trump-tid ser det dystert ud.

Og som du skriver: Nye teknologiske løsninger tager tid. Der hælder jeg altså selv til brint-samfundet som et væsentligt bidrag til stabilisering af klimaet på mellemlang sigt. Håber dette ligner en accepteret global energiløsning om 20-30 år. Hvis altså politikerne i EU og USA for alvor får øjnene op for dette. Time will tell.

Philip B. Johnsen

Hvad er opgaven for vores politikere?

Pointen i dansk politik er, at der bør handles med ekstrem hast på at nedsætte forbruget, det er bunden opgave, hvis ikke der ønskes 60 meter havvandsstigninger på sigt.

Pointen er økonomisk vækst rydder ikke op efter sig selv ved at der automatisk udvikles ny tekniske løsninger og energi gennem innovation.

Pointen er at der må gøres op med skadelig økonomisk undervisning på universitet, traditionelle vækst økonomer er ubrugelige i dag, der er stærkt behov for undervisning på universitet af økonomer om effektiv håndfast regulering af markedet, for det er er ‘faktum’, at økonomisk vækst er skadelig, når der samlet set i et samfund, er velstand nok til alle, alle samfund må finde denne balance inden for en bæredygtig balance.

Pointen er at politikere skal lære om omfordeling samt, at begrænse økonomisk vækst for at kunne skabe samlet set velfærd.

Pointen er at hvis politikere ikke forstår det, er de ikke deres opgave voksen og burde finde et andet arbejde der passer dem bedre, politikere bør have eksperter til deres rådighed 24 timer i døgnet 365 dage om året, der kan hjælpe dem, hvis det personligt for den enkelte politiker ind i mellem kniber med forståelsen af opgaven.

Pointen er, at LLR må søge hjælp til sit projekt bæredygtig opført og bebygget ny ø i København.
Det burde ikke være så vanskeligt at forstå, hvis man tænker sig lidt om.

Mens vi venter på Godot og politikerne og alle andre, er der ingen valid undskyldning for at forbruge og svine videre med god samvittighed.

Hvis vi ville, kunne vi stoppe den feelgood, nogood tilgang i dag.

Morten Balling

Det er svært at beskæftige sig med bæredygtighed, selv på en neutral naturvidenskabelig måde, uden at komme til at lyde som Philipulus, den skøre dommedagsprofet i Tintin og den Mystiske Stjerne. I tegneserien går Verden ikke under, fordi astronomerne har regnet forkert, men bæredygtighed bygger på det meget simple fysiske faktum, at hvis en given resource, har en given størrelse når man begynder at bruge af den, så løber man tør, før eller siden. Man løber tør, hvis en resource er begrænset. Eller skal den være ubegrænset, og den eneste ubegrænsede ressource vi reelt har til rådighed, i hvert fald milliarder af år fremover, er det man med et fancy udtryk kalder elektromagnetisk stråling fra stjernen i vores solsystem.

Alle de store sværdslag i debatten om, hvornår vi løber tør, opstår når viden som kommer fra videnskaben, mødes af kritik fra økonomer og politikere.

Der er mange økonomiske interesser, når det kommer til bæredygtighed, og ligesom i klimadebatten, kan man finde videnskabsfolk, som helt alvorligt ikke kan forstå Bouldings Første Lov:

"De eneste som tror på at eksponentiel vækst kan forsætte uendeligt i et lukket system, er enten økonomer eller rablende vanvittige"

Vi er vant til at høre om energi og klima, og energi er en af Verdens absolut største deløkonomier, måske reelt den største. Set i et biofysisk perspektiv, er energi det som driver fremdriften i et ellers statisk sytem.

Der foregår dog alle mulige andre kampe om resourcer i det biofysiske sytem vi kalder vores virkelighed, her på stenkuglen i det ydre rum. Samtidig har vi kulturelle sværdslag, metafysiske sværdslag, filosofiske sværdslag og religion, som alle distraherer vores fokus.

Midt i det hele står vi selv, og skyder skylden på alle de andre, men skylden hviler dybest set på os alle sammen. Skyld med sky på! :)

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Peder Bahne anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Man kan lege med tanken om, hvor meget der skal laves om, så vi ikke ender i den helt store katastrofe. At dømme efter de ledende partier skal der ikke laves ret meget om. Det går godt for Danmark, sagde Lars på Folkemødet.
For et år siden sagde han til nogle unge, at de var den første generation, der vidste, at det var galt, og den sidste, der kunne rette op på det.
Der er mange modstridende meldinger, og det passiviserer folk. For tre år siden blev danskerne opfordret til at bruge flere penge, så der kunne komme mere gang i hjulene. I dag hedder meldingen, at selvfølgelig skal vi være grønne, men vi skal også have vækst. Hvordan skal folk forstå det anderledes, end at nok er der problemer, men det klarer vi med tekniske løsninger.

Det lyder til, at der er mange ingeniører i tråden i dag. Tror I selv på jeres løsningsforslag? Enhver fornuftig, teknisk løsning plejer at blive spist op af et merforbrug. Forslag om begrænsning af klodens befolkning indebærer kamp mod magtfulde religioner. Skal Lars gå i rette med Frans (paven)?

Hvilket parti passer bedst til de fremførte tanker i denne tråd, om noget? Vi står i en kæmpeforvirring.

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, Leo Nygaard og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@Niels-Simon Larsen "Enhver fornuftig, teknisk løsning plejer at blive spist op af et merforbrug."
Vedr. Co2 udledning forklarer Dennis Meadows med denne ligning:
Number of people x Units of capital pr. person x Energy consumption pr unit of capital x Fraction of Energy consumption derived from fossil fuels = Co2 udledning.
De to første faktorer er sociale og de 2 sidste tekniske. P.t. arbejdes der næsten udelukkende med de tekniske faktorer (el-biler, vindmøller etc.), men Dennis Meadows mener ikke, det nytter ret meget, hvis ikke de sociale faktorer addresseres...... Det er efter min vurdering også langt sværere, for her er vi oppe mod den menneskelige natur, som grundlæggende er mod forandringer bortset fra, når vi får mere af det vi kan lide.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Niels-Simon Larsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Niels-Simon Larsen

Jeg tror alle som arbejder med emnet er seriøse og klør på, men det er sjældent at møde nogen som har en overordnet plan. Måske fordi kulturen foreskriver at den slags skal komme fra politisk side, på basis af de fakta man serverer for dem. Lidt som økonomerne siger at en reel stillingtagen til om økonomisk vækst er godt ligger hos politikerne. Eller måske fordi vi ikke er enige om, hvad vores videnskabelige utopia egentlig indebærer. Vi har nogen gange enormt travlt med at skulle skabe noget vi ikke helt ved hvad er?

Det er umuligt at se nogen løsning som ikke er global, og hertil skal der overnaturligt opstå nærmest uendelig meget mere enighed end nu, hvis det skal lykkes. Vi er ikke enige om ulighed, vi er ikke enige om moral, kultur, religion, eller hvad filen der er meningen med det hele.

Selv hvis ingenørerne bukkede en simpel løsning i neon, ville folk næppe kunne enes, og én ting er sikkert: Der findes ikke nogen simpel løsning, men måske et uoverskueligt mylder af delløsninger, som alle spiller sammen i et semikaotisk system.

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Hvis politikerne ikke sætter en Alternativ dagsorden, hvad skal vi vælgere så gøre.
Demokratiet er i stand til at begå selvmord.

Niels-Simon Larsen

Harari er nævnt længere oppe i tråden. Han har skrevet interessante eller rettere sagt rystende bøger om den moderne udvikling. Han beskriver den tekniske situation med algoritmer og kunstig intelligens, der en dag kan gøre mennesker overflødige, ja, vi befinder os allerede der, hvor mange mennesker er ubrugelige og fuldstændig irrelevante. Maskinerne kan gøre alting bedre end os, der stort set kun er i vejen. Hvad gør vi ved det? Udviklingen er som en stor fejemaskine, der koster os ud til siden. Mange af vores politikere kommer med en floskel om, at der altid har været arbejde og altid vil være det.
Dette problem har ikke direkte noget med artiklen at gøre, men det er måske den overflødige arbejdskraft, der kan aktiveres for et nyt samfund, hvis politikerne ellers vil det. Yuval Noah Harari kommer ikke med nogen lette løsninger, men gør opmærksom på, hvor vi står i dag. Hvis bare der var en alvorlig, politisk debat, var vi kommet et stykke af vejen, men det er som om, at der er nogle emner, vælgerne skal skånes for.

Morten Balling

Det er egentlig ikke så svært at forstå at mange tror på at vi bare kan fortsætte. Hvis man ser bort fra at vi har fucket med naturen, så er udviklingen de sidste hundrede år gået den rigtige vej, synes mange.

Et overordnet problem er det Albert Bartlett blev "kendt" på: Menneskets største forbandelse er at vi ikke fatter en eksponentialfunktion. De sidste hundrede år har alting stort set udviklet sig eksponentielt.

Bartlett opstiller bla. følgende tankeeksperiment:

I en flaske putter vi en bakterie. Den deler sig hvert minut. Kl. 11 putter vi bakterien i flasken, og kl. 12 har bakterien delt sig så mange at fllasken er fuld.

Derpå spørger Bartlett retorisk?

Hvad er klokken når flasken er halvt fuld?

Ét minut i 12. Det sidste minut deler alle bakterierne sig, og fordobler deres antal. Så er flasken fuld.

Dernæst spørger han:

Hvis du nu var en gennemsnitlig bakterie i flasken, hvornår tror du så du ville indse, at i var ved at løbe tør for plads?

Bartlett er lidt frisk med fordoblingstiden, men hans pointe er den samme, selv hvis den rettes.

Niels-Simon Larsen, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Niels-Simon Larsen

Apropos Harari: Jeg var lige ved at skrive noget om Ligotti, men i et anfald af obskurantisme vil jeg lade være.

Philip B. Johnsen

Der mangler en grundig videnskablig analyse af, hvad den mest sandsynlige reaktion i befolkningen bliver, når klimakatestroferne når et omfang, hvor intet menneske længer er i tvivl om den manglende politiske rettidige omhu.

Danske politikere vil den dag formodentlig sige, at det var et globalt problem, det var uden nogen betydning overhoved, at Danmark politisk ikke tog problematikkerne mere alvorligt, men vil befolkningen købe den historie.

Politikere skal nok ikke påstå, at det er befolkningens egen skyld, hvis ikke politikerne har fortalt befolkningen, den udlægning af problematikken i meget god tid i forvejen Morten Balling, uanset om de måtte mene dette på dagen.

Hvad er den sandsynlige tidshorisont for den dag?

Niels-Simon Larsen

Grunden til at jeg nævner Harari er, at han selv forsøger at finde en mening i tilværelsen. Han er sådan set ikke klogere end os andre, men kender en masse til menneskets historie, og giver meget af sig selv. Der har været annoncer for hans bøger her i avisen og i Moderne tider et interview.

Hvad skal vi gøre med denne mærkelige skabning, homo Sabiens, som er vores daglige problem? Det er jo helt ufatteligt, at vi slutter vores lange vandring med at gøre det af med os selv. Vi opfinder maskiner, der husker bedre, koordinerer mere fantasifuldt og nu spiller maskinerne skak for os, og vi kan ikke følge med.

Apropos det gamle spørgsmål: Kan den almægtige Gud skabe en sten, der er så stor, at han ikke selv kan løfte den (?), kan man stille spørgsmålet, om naturen kan udvikle et menneske, der ødelægger sig selv eller gør sig selv overflødig? Vi er jo helt ude ved de yderste grænser nu. Det drejer sig ikke mere om at opfinde en smart dims af en slags, nærmere om at lade være. Kan vi lade være? Hvad afholder os fra at drikke os selv ud i hegnet? Vi har en del bremsemekanismer, men er de stærke nok?

Harari mediterer to timer om dagen og er drønende effektiv resten af tiden. Han reflekterer også over borgerløn (hvad gør vi med den voksende skare af mennesker, der ikke er brug for?). Han taler for det sekulære samfund - i den forbindelse kommer jeg til at tænke på Clement-Debatten i torsdags, der handlede om folkekirken. Jeg synes slet ikke, at vi er i stand til at føre en ordentlig diskussion/samtale.

Jeg ved ikke, hvad der er at gøre ved det hele. Det ender måske med, at vi bliver irrelevante, som Harari skriver.

Morten Balling

30-40 år i en glidende overgang fra nu, iflg mine foreløbige beregninger. I øjeblikket går det ret "godt", og jeg tvivler på at vi har nået et peak endnu, men når det først går nedad, går det pænt hurtigt, og så skal folk, specielt den unge generation, nok få øjnene op før eller siden. Til den tid kan vi skyde skylden på alle dem før os, men hvem specifikt skal vi pege på, og hvad skal det hjælpe? Det er jo ikke fordi vi ikke har afprøvet forskellige politiske filosofier af, vi har bare glemt at vi helt fysisk er en del af det man kalder et økosystem. Der er mange andre ting vi har overset undervejs.

Lad os se lyst på tingene, og tro lettere fornægtende på at evolutionen har bragt os hertil, højdepunktet af denne udvikling, her og nu. Det mente dinoerne sikkert også. Denne gang er det ikke en kæmpe astroide, det er bare business as usual, og ifølge folk som Dennett, som mener at forstå "bevidstheden", så hader vores hjerner alt den ikke kender, og derfor elsker den business as usual. Så langt er jeg enig med ham.

I så fald vil vores overlevelses mekanisme først træde rigtigt ind, når naboen har ædt vores børn, og vi vil blive mere ala chimpanser, som uden smartphones og internet, er den art, der minder mest om Homo Sapiens. Til den tid tror jeg ikke længere nogen husker, hvis skylden var, og måske sidder Elon på Mars og griner af os. Som i... Not!

Alternativt bliver vi klogere, og indser at vi står på tynd is, og at alle skal tænke sig om, før de gør noget dumt, og isen brister. Det gælder om at lægge de gamle politiske filosofier og mange af de økonomiske teorier på hylden, og forstå at vi for første gang skal udføre globale handlinger i fællesskab, og at alle skal være med.

Den slags store "Leap Forward" planer har vist sig at have katastrofale følger, hvis man overser noget, og man overser altid noget. Især hvis man ikke forstår eksponentialfunktionen og først reagerer når flasken er halvt fuld, og kl er ét minut i 12. Det er den nu :)

Morten Hillgaard

Da alt er et hele på denne jord,
vil en ubalance også sætte sig spor.
Derfor nytter det ej bare at rase,
for husk: jo mere syre, jo mere base.

For sådan er det med normer og alle sådanne ting,
at de yderste dele mødes og slutter en ring.
Og så er det svært med bestemthed at vide:
Hvor er den venstre - hvor højre side?

Tag hvad som helst, her nævnes blot:
viden, fornuft og stort møder småt,
udvikling, moral og kaos møder orden,
frihed, lighed og slutning møder vorden.

Brug naturens egne metoder,
hvor alt er sorteret i dårligt og goder.
Skab, bevar og fjern inden for disse rammer,
men husk: ingen og intet ved bedre end hvorfra det selv stamme.

Er en forskel for stor, eller flyder tingene sammen,
så fjernes fra livet al fryd og gammen.
Det er da i grunden såre banalt,
er alt "lige-meget", så går det da galt.

Niels-Simon Larsen, Trond Meiring og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

"Pointen i dansk politik er, at der bør handles med ekstrem hast på at nedsætte forbruget, det er bunden opgave, hvis ikke der ønskes 60 meter havvandsstigninger på sigt."

God tur til Kina, USA og indien.

Men det er oplagt at gå i gang med:

Ved næste nedgang i ansættelsen af bygningshåndvækere iværksættes energirenoivering af boliger i Danmark. Selvom der er sket en reduktion på ca 10% siden 1990 er der sket en stigning på 2% siden 2010. Se side 20.
https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/estat2016.pdf

Ændring af lovgivning vedrørende genindvinding af energi fra produktionsvirksomheder. Selvom man er i gang med reduktion af PSO afgifterne.

"I 2017 skønnes der at være et grundlag for overskudsvarmeafgift på ca. 5 PJ, samt herudoveret potentiale,inklusive forventede store serverhoteller,på ca. 12,5 PJinkl. tilført varme fra armepumper. Ud af de 12,5 PJ vil 6,5 PJ forventes at være afgiftspålagt."
http://www.skm.dk/media/1452402/afgifts-og-tilskudsanalysen-delanalyse-5...

Philip B. Johnsen

@Nils Bøjden
Der er intet galt med 60 meter havvandsstigninger på sigt, det er derimod helt tosset at lytte til den pseudo økonomi der undervises i på danske universiteter.

"Der er intet galt med 60 meter havvandsstigninger på sigt, det er derimod helt tosset at lytte til den pseudo økonomi der undervises i på danske universiteter."

Det er i orden, du diktaturhylder.

Morten Balling

@Nils Bøjden

Hvad sker der med demand kurven når man bevæger sig mod at en reserve er opbrugt? Helt åbenlyst ikke det som økonomibøgerne siger. Her afbildes demand kurven som en lige linie mellem to punkter. De to punkter ligger meget tæt på hinanden, og derfor virker demand kurven ved prissætning i et nogenlunde stabilt marked. Man kan dog også aflæse en maksimal pris, der hvor demand kurven skærer y-aksen (supply=0), eller en maksimal demand ved pris=0. Hvad sker der med teorierne, når truget er tomt?

Enthvert selvstændigt tænkende individ kan hurtigt tænke sig frem til at det ikke kan passe, og en mere korrekt demand kurve har en funktion som minder om f(x)=1/x. Derudover er der klassikeren med at økonomi bygger på aksiomet at forbrugeren handler rationelt. I naturvidenskab skal der dybest set ét datasæt til at modbevise en hypotese. Det samme gælder ikke i økonomi, og derfor lader Harari til at have ret når han (og andre) kalder økonomi en religion.

Og ja, en løsning skal være global, og inkludere bla. USA og Kina, så som du skriver: Held og lykke med det :)

"Hvad sker der med demand kurven når man bevæger sig mod at en reserve er opbrugt? "

En ting der helt sikkert sker er at der forskes mere i alternativer. Både beslægtede og ikke beslægtede.

"Hvad sker der med teorierne, når truget er tomt?" Har jeg ingen anelse om. Og hvis du spørger økonomerne får du sikker lige så mange forskellige svar som der er økonomer.

"Det samme gælder ikke i økonomi, og derfor lader Harari til at have ret når han (og andre) kalder økonomi en religion." Nej. Anvendte statistikker. Et eksempel er Grækenland hvor stort set samtlige økonomer der ikke var på den græske regerings lønningsliste (eller den russiske) sagde at Grækenland skulle have styr på sine skatteinddrivelser og styr på forskellige udbetalinger og styr på landets statistikker. Og det har virket. Den græske økonomi er i bedring og forhåbningsvis bliver den så god at en del de mange grækere der forlod landet vender tilbage og yderligere styrker den græske økonomi. En del af dem kan jo vende tilbage fra London når der nu snart kommer en "hard brexit".

Poul Kristensen

@Morten Balling: Du bliver bekymret på samme måde som dem der vrider hænder over at solen brænder ud. Man kan nu en gang ikke løse praktiske problemer med en matematisk tankegang.
Du siger "der er ingen uendelige veje" som om det har noget med problemet at gøre. Det er rent fantasteri. Det nytter ikke noget at brilliere med hvor mange flerstavelsesord man kender, man må gøre noget. Mindre snak, mere aktion.
Og forøvrigt, for nu at bruge samme indfaldsvinkel som du gør: en rundkørsel er vel en uendelig vej?

Morten Balling

@Nils Bøjden

Problemet er bla. at moderne vækstøkonomi bygger på troen på, at væksten vil fortsætte i fremtiden, og at manglende tro på vækst uvægerligt fører til kollaps af bla. det finansielle system, samt at ingen klassisk økonomisk teori så vidt jeg ved, beskæftiger sig med, hvad der sker når gyllen rammer ventilatoren.

Sider