En uheldig tendens tegner sig for tiden. Undersøgelseskommissioner og andre organer, der skal undersøge aktuelle skandalesager, får ikke stillet det materiale til rådighed, som de skal bruge.
Fredag kunne Berlingske fortælle, at Skattekommissionen har store problemer med at få særligt Skatteministeriet og Skattestyrelsen til »hurtigt og effektivt« at udlevere de dokumenter, kommissionen har bedt om.
Et lille år efter nedsættelsen af kommissionen konstaterer formanden, landsdommer Michael Ellehauge, i en redegørelse, at forløbet »ikke har været tilfredsstillende«. Han har derfor måttet iværksætte en »rykkerprocedure« og har fastsat nye tidsfrister for udleveringen af materialet.
Da oppositionen tilbage i foråret pressede på for at få kommissionen nedsat som følge af de mange skatteskandaler, afviste regeringen det med den begrundelse, at den hellere ville se frem end tilbage.
Der måtte derfor et flertal til uden om regeringen for at nedsætte kommissionen, og det blev af mange udlagt som udtryk for, at Venstre frygtede for konsekvenserne af en kommissionsundersøgelse for partiets næstformand, finansminister Kristian Jensen.
I sin periode som skatteminister fra 2004-2010 stod han i spidsen for en sammenlægning af den kommunale og statslige skatteinddrivelse, der har vist sig at være overordentlig ringe gennemført. Og han skar drastisk ned på antallet af skattemedarbejdere, hvilket også vurderes at have haft meget uheldige konsekvenser for kontrollen og skatteinddrivelsen.
Nu viser det sig altså så, at skattemyndighederne er langsommelige med at udlevere det materiale, kommissionen beder om. Og ligesom man kunne mistænke regeringen for at have forsøgt at modsætte sig en kommission af frygt for dens konklusioner, er det vanskeligt helt at løsrive sig fra tanken om, at den langsommelige udlevering af materiale kan skyldes, at der hverken fra embedsværkets eller politisk side er den helt store interesse i at fremme kommissionens arbejde.
Dagen før Berlingske beskrev disputterne mellem kommissionen og myndighederne, kom det frem i DR, at Venstre og De Konservative har afslået at stille interne papirer til rådighed for den historiske undersøgelse af krigene i Irak, Afghanistan og Kosovo.
Dansk Folkeparti oplyser, at partiet slet ikke har nogen dokumenter. Det skyldes, at de ikke fører referat af deres gruppemøder. Dermed kan forskerne bag undersøgelsen ikke få indblik i de interne diskussioner i de tre partier, der med et snævert flertal sendte danske soldater ud i den mest kontroversielle af de tre krige, nemlig Irakkrigen.
Ingen juridisk vurdering
Forhistorien bag den historiske undersøgelse af den danske krigsindsats er, at Venstre-regeringen ved sin tiltræden i 2015 annoncerede, at den ville lukke Irak- og Afghanistankommissionen.
Kommissionen skulle undersøge og foretage juridiske vurderinger af den danske beslutning om at gå med i Irakkrigen og af den danske fangehåndtering i Irak og Afghanistan.
At lukke den var ikke mindst kontroversielt, fordi regeringspartiet dermed forhindrede en mulig juridisk kritik af de fremtrædende venstremedlemmer Anders Fogh Rasmussen, forhenværende statsminister, og Søren Gade, forhenværende forsvarsminister. Samt af støttepartiet De Konservatives forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller.
Liberal Alliance stillede krav om, at de ikkeklassificerede dokumenter, som Irak- og Afghanistankommissionen havde fået stillet til rådighed, blev offentliggjort, når nu kommissionen skulle lukke. For der var med daværende udenrigsordfører Mette Bocks ord ikke »noget som helst argument for, at de her dokumenter ikke bliver fremlagt«. Men som det skulle ske mange gange siden, droppede partiet sit krav.
Til gengæld fik de nedsat en historisk undersøgelse, der er noget mindre bekymrende for folk som Anders Fogh Rasmussen, Søren Gade og Per Stig Møller. Der skal ikke foretages nogen juridisk vurdering, hele spørgsmålet om den danske fangehåndtering skal ikke indgå, og vidner skal ikke afhøres under ed.
Til gengæld lovede partierne, at forskerne som udgangspunkt ville få adgang til alle dokumenter hos myndighederne. Men da de selv blev bedt om at udlevere egne papirer, afviste Venstre og De Konservative altså.
En god idé
Sagerne om Skattekommissionen og den historiske krigsudredning kommer kort tid efter hele balladen om Tibetkommissionen, der endte med den historiske beslutning om at gennedsætte kommissionen.
DR’s afdækning viste, at politiet samt Statsministeriet og Udenrigsministeriet ikke ligefrem har været grundige med deres udlevering af materiale til Tibetkommissionen.
Da Udenrigsministeriet eksempelvis skulle finde ujournaliserede mails frem til kommissionen, lod det embedsmænd, der stadig var ansat i ministeriet, selv lede efter relevante mails – selv om disse embedsmænd måske ville være tilbageholdende med at udlevere oplysninger, der kunne sætte dem selv i et uheldigt lys. Og ingen gennemgik mails fra embedsmænd, der ikke længere var ansat i ministeriet.
Denne metode kastede næsten intet materiale af sig, og da kommissionen spurgte, om ikke der var flere mails, svarede ministeriet, at det var der ikke. Og undlod at oplyse kommissionen om, at den lå inde med søgbare kopier i backup-systemer af både forhenværende og nuværende medarbejderes mails.
Det er oplagt et stort problem, hvis myndigheder er tilbageholdende med at stille materiale til rådighed for undersøgelseskommissioner. Kommissionerne er den mest dybdeborende undersøgelsesform, som Folketinget har til rådighed. De nedsættes kun i de allermest alvorlige sager, og deres arbejde må selvfølgelig ikke stilles hindringer i vejen af myndigheder, som kan have en interesse i ikke at få alt frem i lyset.
Men måske er der en oplagt mulighed for at modgå problemet. Torsdag i sidste uge afgav det såkaldte Udvalg om Undersøgelseskommissioner sin beretning. Halvvejs inde i den over 400 siders lange rapport beskriver udvalget, hvordan den nuværende praksis foreskriver, at myndighederne selv udleverer materiale til undersøgelseskommissioner. Og udvalget skriver så:
»I lyset af den omfattende digitalisering kan det imidlertid meget vel tænkes, at materialeudleveringen ofte mere hensigtsmæssigt kan foregå på den måde, at undersøgelseskommissionen gives direkte adgang til at søge i systemer, databaser, servere mv. hos de udleverende myndigheder mv.«
Det virker som en god idé. I stedet for at myndighederne selv skal finde materiale frem, som eventuelt kan belaste dem, bør undersøgelseskommissionerne have adgang til selv at søge i deres systemer.
Det hjælper ganske vist ikke noget i tilfælde som den historiske redegørelse for dansk krigsdeltagelse, for der er jo ikke tale om en undersøgelseskommission – og i øvrigt er partierne ikke myndigheder og ville heller ikke af en kommission kunne pålægges at udlevere materiale.
Men så må det være mediernes opgave at udstille mørklægningen, sådan som DR har gjort i det aktuelle tilfælde.
Hvor er det dog synd og skam for de stakkels ministre og embedsmænd, at de skal belemres med det Sisyfos-arbejde som diverse politiske kommissioner pålægger dem med at søge højt og lavt efter referater fra obskure møder og deslige, istedet for at de også får glæde af den vidunderlige digitalisering vi andre er blevet påtvunget.. host.. jeg mener, tildelt !!
Og tænk på al den tid de bruger på dette bureaukrati? Der kunne uden tvivl frigives omkring en milliard dagsværk, såfremt et computersystem hjalp kommisionerne istedet for.
Erhvervslivet skriger på arbejdskraft, så der ville være masser af plads til de gode djøffere i jord&beton-regi.
Sikke mange slanter der kunne spares (savle, savle..) rent win-win ;-)
Først en stor tak.
Tak til Sigge Winther Nielsen og Lars Trier Mogensen der i Deadline 28.10.2018 løftede sløret for de årlige DKK. 4 milliarder der tilgår såkalte konsulenter fra folketinget og belysning af tidligere politikeres upassende rekruttering til de begunstigede konsulentfirmaer efter udtræden af politik, for de udbetalte penge og samtidig tak for belysning af sammenhængen mellem skandalen i Skat med udgangspunkt i bogen 'Overmod og afmagt - historien om det nye Skat'.
Tak til Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, og Peter Bjerre Mortensen, professor i offentligt forvaltning ved Aarhus Universitet.
Forskernes arbejde kan læses i bogen 'Overmod og afmagt - historien om det nye Skat'.
Link: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-10-24-oprettelsen-af-skat-overskred-p...
Husk nu på, hvad sagen/sagerne handler om, når lagene af løget bliver pillet væk og man når helt ind til kernen.
International organiseret kriminalitet er kendetegnet ved, at være et samarbejde mellem politikere, insititutioner kontrolleret af politikere (f.eks. Skat) og international organiseret kriminelle.
De systemiske banker og finansinstitutioner er i denne forbindelse befolkningens fjende nummer 1, men gennemsyringen er bredere.
Et eksempel.
Danske Bank har DKK. 1.500 milliarder fra kriminalitet på bøgerne.
Hvorfor er lokalt boende finans gangstere, der har banet vejen for denne kriminalitet, ikke allerede nu i varetægtsfængsel?
F.eks. Danske Bank tilhøre de systemiske institutioner, de er uundværlige for danske økonomi, det er derfor de bliver betalt med borgernes skattepenge, hvis svindlen tager overhånd og det går helt galt.
Det sikre at international organiseret kriminalitet, betaler sig for de centralt placerede i finanssektoren.
Det er derfor småpenge, der gives i bøder og bøderne sendes direkte tilbage til almindelige bankkunder i form af f.eks. forhøjet bidragssatser mm.
Vores økonomisk vækst krævende politikeres partistøtte venner i de systemiske finanskoncernerne, betaler gerne de små bøder vores retssystem uddeler i de mange svindelsager bankerne er medvirkende til, det er småpenge i forhold til ‘indtægterne’ fra international organiseret kriminalitet udbetalt i resultatløn, bonusordninger og aktieoptioner til de centralt placerede i finanssektoren, som Bjarne Corydon formulerede det i folketingets tidligere samarbejde med Goldman Sachs og brug af skattely i salget, ‘det er den virkelighed vi i Danmark må leve med, sådan fungere det internationale marked.’
Historisk lukrere politikere med gode job efter politisk karriere, hvis politikere centralt placeret, har beskyttet og understøttet hele dette system b.la. i finanssektoren.
Vores erhvervsminister Rasmus Jarlov beskrev kriminaliteten således forleden, “bare fordi bankerne er drevet af en syg kultur, behøver man ikke at indføre socialisme.”
Det vil vise sig om Rasmus Jarlov mener, hvad han taler om eller om Rasmus Jarlov, selv vil høste de lavthængende frugter.
Det er ikke kun folketinget manglende handling/indgriben på et lukrativt samarbejde mellem international organiseret kriminalitet og finanssektoren, der giver problemer også helt almindelige danske ærlige forretningsdrivende er ramt at folketingets indførsel af total lovløshed, ved afvikling af Skat.
Er hele sagen ikke denne omvendt Robin Hood?
Det bliver konstant fremlagt, som Skat ikke fungere, som følge af politiske ‘fejl’, er det en stor misforståelse, men har danskerne, sat ræven til at vogte høns?
Folketinget fyrede alle Skat’s bedste folk, helt ‘bevist’ før EDB systemet kunne overtage deres arbejde, efterfølgende har Folketinget systematisk sikret sig, at det fortsat ikke var muligt at ansætte kvalificeret personale, på trods af Folketinget var velvidende om, at der var og ‘er’ meget store økonomiske gevinster for samfundet ved, at ansætte langt fler skattefolk.
“Ifølge Bagge og Bygholm er Skat blevet sparet i stykker, efter at staten overtog opgaven fra kommunerne i 2005.
En storstilet omlægning, der blev gennemført, af den daværende VK-regering, men som med Bygholms ord blev baseret på en:
»religiøs politisk fokusering på besparelser«.
Ingen vej tilbage
“De budgetterede besparelser blev fastholdt, selv om forudsætningerne skred. Det lykkedes aldrig at få helt styr på de it-løsninger, der skulle overtage arbejdet fra de fyrede skattefolk. Og mange af de dygtigste medarbejdere valgte at blive i kommunerne frem for at følge med over i den nye statslige skattevirksomhed.
Alligevel blev spareplanen ikke justeret undervejs”
Link: http://politiken.dk/oekonomi/ECE2388338/svag-kontrol-faar-firmaer-til-at...
Skat advarede i 2012
“I 2012 blev revisionspligten lempet, så det er lovligt for mindre virksomheder ikke længere at betale en revisor for at gennemgå regnskabet og sikre, at der ikke er snydt.
Det har sparet virksomhederne for penge - men det har også gjort det nemmere at snyde i skat.
I 2012 advarede Skat mod at lempe revisionsreglerne og skrev til Erhvervsministeriet, at det ville koste skatteindtægter.
Den advarsel nåede ifølge TV 2 aldrig frem til Folketinget. Erhvervsministeriet skrev i stedet til politikerne, at der ikke ville være negative konsekvenser ved at indføre lempelsen af revisionspligten, skriver tv-stationen.
Skatteministeriet havde en række krav i forbindelse lovændringen. Ingen af kravene blev imødekommet fuld ud. Således endte Skat blandt andet med at få tildelt ti årsværk til yderligere kontrol Skat havde vurderet at 45 årsværk var nødvendigt.”
Link: https://www.avisen.dk/afsloering-statskassen-snydt-for-milliarder-minist...
Det er i modsætning til den førte politik, sund fornuft og rigtigt, at betale og opkræve både moms og skat i Danmark.
Danmark mf. kan med fordel stoppe virksomhederne der snyder i porten, til fordel for retfærdig skat og momsbetalende velfungerende virksomhedder, der tjener borgerne til gavn og indbetaler rettidig moms og skat.
Alternativet til inddrivelse af retsmæssige moms og skat, er afvikling af velfærdsstaten, demokrati og retsstat.
Fra link: statsrevisorernes Beretning om Skatteministeriets økonomistyring 3/2015
"Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Skatteministeriet ikke har sikret rammer og grundlag for en tilfredsstillende opgaveløsning i SKAT. SKATs drift og styring er ikke tilstrækkelig effektiv og sikker.
https://www.ft.dk/da/aktuelt/nyheder/2015/11/beretning-3-2015-afgivet
den 22. august 2018
“Rigsrevisionen har for første gang taget forbehold for, om statsregnskabets § 38. Skatter og afgifter er rigtig, da Rigsrevisionen ikke har kunnet skaffe det nødvendige revisionsbevis for, om regnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt.
Rigsrevisionen vurderer, at regn- skabsaflæggelsen på § 38 er præget af betydelig usikkerhed, og har ikke kunnet opgøre det konkrete fejlniveau.
Statsrevisorerne henleder Folketingets opmærksomhed på, at når Statsrevisorerne i februar 2019 afgiver Endelig betænkning over statsregnskabet, vil der være risiko for, at Statsre- visorerne må forelægge statsregnskabet for Folketinget med bemærkning om, at samtlige statens indtægter ikke er korrekt opgjort.”
Men som tidligere skrevet har eksperter belyst dette nu, så samtidig igen tak til Jørgen Grønnegård Christensen, professor emeritus i offentlig forvaltning ved Aarhus Universitet, og Peter Bjerre Mortensen, professor i offentligt forvaltning ved Aarhus Universitet.
Forskernes arbejde kan læses i bogen 'Overmod og afmagt - historien om det nye Skat'.
Link: http://nyheder.tv2.dk/samfund/2018-10-24-oprettelsen-af-skat-overskred-p...
Bette land i knibe
Og når I er færdige med at se mandag morgens 'RePrice' af søndag aftens 'Deadline' på Det Er TV med Sigge Winther og Lars Trier Mogensen m.fl. så glem ikke at slå over på 'Tæt på Sandheden' med Jonatan Spang, hvis I vil vide, hvem satireholdet nominerer til at modtage DOC-prisen (DenOmvendteCavling) for grundig graverjournalistik i finansåret 2018.
Sorry et link virkede ikke, men her er det igen.
»religiøs politisk fokusering på besparelser«.
Link: https://politiken.dk/oekonomi/art5535061/Svag-kontrol-får-firmaer-til-at-snyde-med-skatten
Eva Schwanenflügel
28. oktober, 2018 - 22:45
....djøffere i jord&beton-regi.
Arbejdsgiverne ansætter ikke overkvalificeret arbejdskraft ej heller underkvalificeret arbejdskraft.
Kun kvalificeret arbejdskraft til den helt konkrete funktion. Dem er der aldrig nok ifølge arbejdsgiverne .
Lad os bare erkende og sige det rent ud; "Der har udviklet sig en rådden politisk ideologikultur i det danske demokrati", som både politikere og embedsmænd står faddere til, og vil gøre alt for består.
Tag bare DFs afvisning af en rigsretssag mod Inger Støjberg, og tidligere af Claus Hjort Rasmussen smat Kristian Jensen, der hver på sit område ikke forvaltede det i overensstemmelse med de krav der må stilles til de poster de havde og fin løn for.
Claus Hjort for at regere udenom demokrati, som beskrevet i datidens artikler om brud på ministerloven, og Kristian Jensen for at have kørt Skat helt i sænk ved massefyringer.
Det sidste har DF også afvis nødvendigheden af en kommission og eller en rigsretssag.
Hvem husker ikke de 5- 8 samråd med Inger Hansen om udlændinge politikken, - inden hun gik til bekendelse om, at loven var overtrådt, - og DF afviste enten kommissionsdomstol eller rigsret.
De forklaringer som blev afgivet var skruet sammen af embedsmændene!
Vi må da endelig ikke glemme "Mørkelygten" beskrevet i bogen af Jesper Tynnel, som ministerierne anvender i oplysningen til borgerne om virkningerne af nye lovforslag.
Vi må da heller ikke glemme departementschefen hos Simon Emil, der underviser andre embedsmænd i "kunsten at udføre arbejdet på en måde så der ikke går offentlighed i arbejdet", - det er jo ikke demokratisk at befolkningen får oplysninger herom.
Vi må komme denne råddenskab til livs ved de kommende valg til vort parlament, så vi kan får et normalt demokrati tilbage, såvel politisk som i embedsværket.