Læsetid: 3 min.

Goddag. Mit navn er Andrea Hejlskov, og jeg er asatro

Klimakrisen er ikke kun et økonomisk, politisk problem. Klimakrisen er også et spirituelt problem. ’Giv os håb’, siger dem, der har læst klimarapporterne. Men religion? Nej tak, for det at tro på noget er åbenbart pinligt og uoplyst. Men jeg tror på, at Jorden er hellig. Jeg tror på, at verden er levende
Klimakrisen er også et spirituelt problem. Her ligger vores sjæle, endevendte og effektiviserede som de pløjede marker. Vores hjerter er sorte, og de bløder olie, skriver Andrea Hejlskov.

Klimakrisen er også et spirituelt problem. Her ligger vores sjæle, endevendte og effektiviserede som de pløjede marker. Vores hjerter er sorte, og de bløder olie, skriver Andrea Hejlskov.

Peter Hove Olesen

24. oktober 2018

Man kunne starte sådan her: Goddag, mit navn er Andrea Hejlskov, og jeg er asatro … hvis man lige ville etablere sig selv med en popkulturel reference til Anonyme Alkoholikere og virke lidt ironisk distanceret omkring det – men det er jeg ikke.

Jeg tror på de nordiske guder, ja, og jeg kan bruge ord som animisme, polyteisme, shamanisme, overtro, folketro, rødder, ritual, religiøs, magisk tænkning, spirituel og new age. Og jeg kan undlade at bruge ord som gydje, heks, kultforretter, initiation eller fædrelandskærlighed.

Jeg kan være pædagogisk omkring det. Jeg kan sige: »Ja, jeg tror, at det er guden Thor, der kører hen over himlen, når det tordner,« men jeg ville naturligvis skynde mig at sige – med et stort bredt og inkluderende smil – at dette ikke udelukker en videnskabelig forståelse af virkeligheden.

Der kan eksistere flere sprog for den samme ting på samme tid, og man kan forstå den samme ting på forskellige måder.

Jeg kan være politisk omkring det og med det samme gøre det klart, at jeg på det kraftigste tager afstand til racisme, white pride og nationalstaten. Jeg kan være samfundsdebatøragtig og sige noget om, at vi mangler ritualer, der kan skabe fællesskab og meningsfylde.

Jeg kan være pragmatisk og sige, at det religiøse jo beviseligt virker – om ikke andet så som en form for kognitiv terapi. Magi er dybest set defineret som kunsten at ændre bevidsthed med sin vilje og det er der vel ikke nogen, der kan have noget imod – bortset fra at der altid er nogen, der har noget imod det.

’Giv os håb’

Som praktiserende asatro foregår mine ritualer for det meste i naturen. Vi ofrer til vætterne, og når vinden blæser, kan det f.eks. sagtens være en gud, der taler. Kategorierne er ikke så skarpt optegnede i min polyteistiske, animistiske, lokalt funderede naturreligion, men der er én ting, jeg kan sige fuldstændig kategorisk: når landbruget pløjer op af gravhøjene, er det mere end rædsel, mere end kapitalismekritik og mere end klimaangst.

Det er den dybe, dybe indignation. For mig er det vanhelligelse. For mig er det blasfemi og ja ja, jeg ved godt, vi ikke bryder os om den slags ord i Information, men her er mit argument: Klimakrisen efterlader os efterhånden ikke noget valg. Vi bliver nødt til at tale om tingene på en anden måde. Snart må vi op på den høje klinge. Snart må vi bruge de store ord.

Så jeg siger: Klimakrisen er ikke kun et økonomisk, politisk problem. Klimakrisen er også et spirituelt problem. Her ligger vores sjæle, endevendte og effektiviserede som de pløjede marker. Vores hjerter er sorte, og de bløder olie.

»Giv os håb«, siger dem, der har læst klimarapporterne. Men religion? Nej, der er ingen, der vil have noget med religion at gøre. Fordi det at tro på noget åbenbart er både pinligt, uoplyst og patenteret af de store monoteistiske verdensreligioner.

Goddag, mit navn er Andrea Hejlskov og jeg tror på noget.

Jeg tror på, at jorden er hellig. Jeg tror på, at verden er levende. Jeg tror på, at der findes andre væsner ud over os selv.

Og jeg anfægter, at det moderne, rationelle menneske ikke tror på noget. Det industrielle kapitalistiske system bygger grundlæggende på en form for magisk tænkning (trickle down), vi har fuldfede (økonomiske) præster og systemet benytter sig af straf og social kontrol i en liga der er den katolske kirke værdig. Det kapitalistiske system er lige så meget en monoteistisk vækstbaseret, missionerende religion som monoteismen.

Der findes andre former for religion. Der findes andre måder at tro på noget på. De oprindelige, indfødte befolkninger tror på en anden måde. Forfædrene troede på en anden måde. Hvis vi vil finde løsninger på klimakrisen, skal vi måske lytte til dem? Lægge os fladt ned på maven, på jorden – og lytte. Ikke snakke.

Ikke tro, vi kender den ene sande ekskluderende sandhed eller løsning, amen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Estrup
  • Niels Duus Nielsen
  • Viggo Okholm
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Lise Lotte Rahbek
Christian Estrup, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Andrea: Ak, jeg forstår ikke, at du kører ud i det der sludder, pludder, mudder. Du er så god, når du refererer fra demonstrationer rundt omkring. Du kan godt sige, at naturen er hellig i den betydning, at vi skal skåne den, men at der eksisterer væsner, og at du både kan tro på Tors buldren og anerkende den videnskabelige opfattelse, tja, det åbner jo for en ladeport af alskens absurditeter. Kom tilbage til virkeligheden!

Aske Bjerre-Larsen, Tino Rozzo, Thomas Jensen, odd bjertnes, Peter Knap og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Allerede Frans af Assisi, Birgitta af Vadstena, Hildegard af Bingen nåede frem til de her indsigter, Andrea er nået frem til. Helt uden hjælp af asa-tro - netop fordi de var troende mennesker, spirituelt- religiøse søgende mennesker, som mente, at alt i naturen var besjælet af Guds kraft. Og derfor skulle vi passe på godt på Guds Grønne Jord :) Ja, selv Pave Frans er inde på noget af det samme, ligesom adskillige protestantiske kirkesamfund rundt om på jorden er! :)

Hvad angår forfædrene der troede på en anden måde! Ja, det gjorde de, bla. blev pigebørn og drengebørn, der ikke bruges som krigere som voksne sat ud i skovene til ulvene (her kommer de mange udsatte børn til ulvene mm. i eventyrerne fra); vikingerne ofrede, slagtede også ni dyr (males på engelsk) til guderne, så de kunne give dem, vikingerne, fremgang og ære, især på slagmarken!

Og de ofrede foruden kyllinger, geder, får, heste - også mænd, ja, rigtige menneskemænd :( - og stort set al deres rigdom kom fra handel med slaver! Altså overklassens, og høvdingenes rigdom, som de jo beholdt for sig selv, (og delte måske en smule ud af til deres lokale hirdmænd, livvagter mm.) Og kun høvdingen måtte og kunne sove i langhusets eneste seng! Alle andre skulle sove på gulvet!

Trond Meiring, Niels Duus Nielsen, odd bjertnes, Steffen Gliese, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Vi er fremme ved et vigtigt punkt: Hvad driver os? Her tænker jeg på os sidste dages hellige miljøaktivister. Jeg selv kommer fra den kristne side, som jeg har forladt, og som jeg har det godt med at have forladt. Der er kun én ting, jeg holder fast ved, og det er, at selvom jeg ikke mere har en gud at holde mig til, så har jeg en fornemmelse og en føling af, at vi mennesker har noget sammen, fordi vi er mennesker. Jeg kan ikke lide udtrykket ‘noget højere’. For mig er det konkret. Mit medmenneske er konkret ligesom mig selv.
Jeg har ikke noget imod, at asafolket trutter i et kohorn ude i skoven under fuldmånen. Det skal de bestemt have lov til, men det samfund, som vi har bygget op, skal have en åben plads uden religion, hvor vi kan mødes uden hellige attributter og diskutere verdens gang, og hvordan vi ellers skal have det med hinanden her i samfundet. Det hedder det sekulære samfund.
Jeg er bange for Andreas nye tro. Det er for mig ren narkotika og lige så farlig, og den er ikke nødvendig. Måske er den nødvendig for visse mennesker, men det burde de tænke lidt mere over, og det har de resten af livet til.
Naturen kan vi godt kalde hellig ligesom børn også er det i betydningen ukrænkelige. Naturen er vores og vi er selv natur. Derfor skal vi behandle den ordentligt. Det gælder om at blive sig selv bevidst som menneske og alt, hvad det indebærer.

Aske Bjerre-Larsen, Tino Rozzo, hannah bro og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Niels-Simon
Hvor/hvad/af hvem skal den religionsløse, åbne plads, du ønsker dig, konstitueres?
Og hvad hvis nogle af de mennesker, som skal deltage på den religionsløse plads har religiøse anfægtelser og overbevisninger, men ikke siger det højt? ;-)

Jeg tror ikke på tro-løse rum. Tværtimod. Hellere svedsken på disken så vi ved, hvad vi har med at gøre.

Carsten Nørgaard, Herdis Weins og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Lise Lotte: Jeg ønsker mig et sekulært samfund, og det har vi ikke i Danmark. Religionsfrihed skal der være ligesom frihed for religion, og folkekirken skal skilles fra staten, og ingen trossamfund skal begunstiges skattemæssigt. Vi skal blive enige om, at religiøsitet er et hjerteanliggende. Der skal undervises i livsanskuelse, og de religiøse og filosofiske grundtekster skal flertallet kende til. Hvor mange kristne har læst Bibelen?
Er vi i virkeligheden ikke et nærmest åndløst samfund, der går mere i banken end i kirke? Nu har vi netbank, og der er vel også netkirker? Altså, vi tror, vi er kristne, men er noget andet uden at (ville) vide det. Det er det, der irriterer mig. Folk slynger den der ud med ‘jeg tror, der er noget højere’, og så er den diskussion forbi. Jeg tror på noget lavere, bundfolket, bundmøder og bundforståelse.

Carsten Hansen, Tino Rozzo, hannah bro, Kjeld Jensen, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Niels-Simon
Du skriver: "Jeg tror på noget lavere, bundfolket, bundmøder og bundforståelse."
Glimrende. Men det betyder jo bare at du har en overbevisning (tro), selvom den ikke tilslutter sig en defineret kirke.

Jeg vil helst, at folk åbent kan tilslutte sig religioner, politiske overbevisnnger, mad-fundamentalistiske holdninger og hvad de nu ellers måtte gå op i. Det er, når vi vil have folk til at holde kæft om deres hjertesager, at det bliver farligt. Set fra min stol. Og det uanset at jeg bliver så hjerteflimrende ond i sulet på mennesker som prædiker egen overbevisning i en lang række. Men så kan jeg jo gå en tur.

Viggo Okholm, Anne Schøtt og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Andrea taler om animisme. Jens André Herbener skrev bogen, Naturen er hellig. Det er som om, de fremhæver, at vi engang var bedre, end vi er nu, og det passer ikke. Jeg vil fremhæve Hararis, Sabiens, for der får man et ganske andet billede. Engang var der måske tyve forskellige menneskeracer, Neandertalere, homo Erectus m.fl. Homo Sabiens udryddede dem alle i kraft af sin evne til at organisere sig. Derefter kom turen til de store dyr, mastodonter, mamutter m.fl.
Homo Sabiens gjorde verden til et stort slagtehus, og nu er vi nede ved insekterne, og vi står foran udryddelsen af os selv. Kan vi nu lave det kunststykke at bryde indkodningen om at slagte løs på det sidste af naturen, eller går vi planken ud? Kan vi lade være med at ødelægge os selv? Efter os er der ikke noget, heller ikke nogen som helst gud. Der er måske ikke brug for os, vi er blevet irrelevante, og algoritmerne har overtaget fallitboet. Man kan sige, at vi ikke var bedre værd, mordere hele vejen igennem, selvmordere til sidst.
Jeg spejder efter løsningen, for der er også andet, men hvor bliver det af? Vi skal snart til at opfinde det.

Eva Schwanenflügel

Der er mere mellem himmel og jord end vi mennesker med alle vores begrænsninger nogensinde kommer til at begribe :-)

Carsten Nørgaard, Berith Skovbo, Benta Victoria Gunnlögsson og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hvis du er hurtig nok, kan du nå at få et kram af guruen AMMA i KB-hallen i dag, før hun drager videre på sin helsebringende globale tourné

Men, Niels-Simon Larsen, er det ikke lidt af det, Andrea Hejlskov refererer til eller efterlyser, når du skriver:

"Er vi i virkeligheden ikke et nærmest åndløst samfund, der går mere i banken end i kirke?" Kirke her set i bred forstand.

Fordelen ved ægte praktisering af religion af enhver slags kan tænkes at være den fordybelse, individet kan opnå. Det oplever religionsfri mennesker muligvis ad anden vej (meditation osv.).

Ellers virker religion - og især en blanding mellem stat og kirke - yderst begrænsende og også muligvis passiviserende (Guds vilje).

Personligt satser jeg på etikken, på vores forstand, den viden vi har til dato og ikke mindst på respekt for naturen og de væsener, den rummer. Det er i øvrigt herigennem, nogle kan udvikle den form for madfundamentalisme, som andre madfundamentalister får så ondt af at skulle høre eller læse om.

Hanne Ribens, hannah bro, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

"Ham Gud!
Han er eddermame svær at få smidt ud.
Han fik aldrig selv sat ild på sin cigar,
for han ordned jo Maria pr. vikar"
(copyright: Jesper Jensen)

Niels-Simon Larsen

Britta: Hvis ikke vi vil hælde barnet ud med badevandet, og det vil vist ingen af os, så må vi til at finde ud af, hvad der er vand, og hvad barnet består af. Badevandet kan fx være religionen eller kapitalismen, og jeg har hældt begge dele ud, men så er der det med barnet. Hvad i alverden er dette barn - både i teori og i praksis. Det kan være udmærket at have en god ideologi, men hvis man ikke viser den i praksis, er den ikke noget værd. Helt grotesk er det, når Løkke taler om Danmark som et kristent land.
Hvis det ikke er noget godt, der findes mellem himmel og Jord, så er imod det. Og hvis det er noget godt, må man gerne vise det. Jeg er imod, at der skulle befinde sig hemmeligheder diverse steder, for hvis der er det, så synes jeg ærlig talt, de skulle begynde at vise, hvad de er til for. Alle gode eventyr går til grunde med homo Sabiens ødelæggelsestrang, og hvis vi ikke må ødelægge, hvad skal vi så lave? Vi er som skabt til ødelæggelse, og det er den indkodning, vi skal slette nu, men hvad skal vi sætte i stedet. Ok, jeg må ikke fløjte efter pigerne mere, men hvad er sjovere? Det minder om, “Nej, nej, nej, det må vi ikke”, eller “Cigaretter og whisky og nøgne piger”. Inden jeg ser mig om, sidder jeg og mediterer i en hule i Himalaya.

Pas på med Himalaya, Niels-Simon! Den er så vanvittig forurenet af alle de 'naturelskere', der tager derop og efterlader sig ALT!

Ellers har jeg lidt svært ved at forholde mig til den blanding af metaforer og emner, du bruger ovenfor.

Men uanset hvad, så kan vi ikke ændre vores DNA i dag. Sådan noget tager som bekendt rigtigt langt tid (i hvert fald, hvis det skal føre til noget mere omfattende).

Ja, mennesket har barberet alt omkring sig på sin vej til tops. Det hvide menneske er naturligvis særligt fremstående her. Vi kan mere eller mindre kun bebrejde os selv, besinde os på, hvad det er, vi har at gøre med, gøre selv det vi kan, for at standse toget og erkende, at vi selv sidder i det og har gjort det hele vejen.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Der er ikke meget af det, som Andrea Hejlskov tror på, der har noget med den gamle, barbariske, Ayn Randske asatro at gøre.

Animisme - troskultur - poluteisme .... er irrelevante for en rationel religionsopfattelse.
Der er 'religiøsitet' at håndtere rundt omkring. Jeg vil til enhver tid tage 100 kravlenisser fremfor een 'græskarmand', sådan er overtro så forskelligt. men i den seriøsere afdeling : fagforeningerne er opfundet. Og 'guder' kan man kun få for få af, desværre bryder man en videnskabelig metode ved at sætte tallet til 0. Så altså ... på 6000'ende år : 1. Nogen individder er lidt tungnemme ;-D
Afklædningen af den fremstormende teolog Herbener uden noget på i Clement forleden var iøvrigt kort, effektiv og fantastisk, men man kan jo bede i den grad om det.

Hele problematikken ligger vel i for at være i min tro karma altså årsager og virkninger igennem hele menneskets historie, Nogen giver Gud æren eller skylden og så kører vi der ud ad. Men har mennesket en fri vilje? og har vi ansvaret for at lave det om vi har lige for næsen af os i dagligdagen?
Vi bruger vist for meget det er de andre der skal gå foran,ikke os/mig. Karma er så efter min overbevisning ikke skæbnebestemt,vi kan hver især ændre den,hvis vi erkender,det er straks sværere at ændre andres og vi er på en eller anden måde forbundet og så er vi lige vidt eller?

Andreas Asatro går vel ikke dybere end, at det giver ham en meningsfuld kultisk ramme og fællesskab, uden han nødvendigvis tror bogstaveligt på Thor og Odin? Det er der mennesker der har brug for. Nogle finder det i den kristne kirke andre udenfor. Hvis mennesker finde styrke og motivation til at gå ind i klimakampen via et trosfællesskab er det ok for mig Det vigtige er at det ikke ender i sekterisme, i 'dem og os' tænkning

odd bjertnes

Du nævner en udsendelse med Clement og Herbener. Jeg har ledt forgæves efter den. Kan du give mig et hint eller helst lægge linket til udsendelsen?

Niels Duus Nielsen

Forskellen på det sekulære og det religiøse samfund er, hvilke grundværdier og -sandheder, vi bygger samfundet på. Grundpræmisser kan ikke bevises logisk, af den simple grund, at et logisk bevis for logikkens gyldighed forudsætter det, som skal bevises. Altså er vi dømt til altid at "tro" i betydningen "antage at et eller andet er sandt, selv om vi ikke kan bevise det".

De sekulære samfund har valgt videnskaberne som det "trosgrundlag", som vi bygger vore praktiske løsninger ud fra. Videnskaberne har den fordel frem for religionerne, at de kun hylder de "bedste" forklaringer, forstået som de mest frugtbare, mest modsigelsesfri teorier - i modsætning til religionerne, som har en tendens til at fastholde forældede forklaringer, på trods af, at de ikke giver mening mere.

Problemet med videnskaberne som trosgrundlag er, at den videnskabelige sandhed forudsætter en værdifrihed, som ikke kan opnås i praksis. Videnskaberne udtaler sig ikke om etik, faktisk er det en forudsætning for videnskabernes succes, at de forsøger at forfølge sandheden uden at skelne til politiske/moralske værdier.

Men det åbner så for et stort tomrum, for i praksis foretager vi hele tiden moralske valg, også når vi vurderer videnskabelige resultater og deres operationalisering, og hvad beror disse valg på?

Her kommer religionerne så ind i billedet med deres "evige sandheder". Men i stedet for åbent at diskutere, hvad der er "evigt sandt", slår vi hinanden oven i hovedet med vore respektive religioner, og i denne slåskamp er ateisterne de værste i deres tyrkertro på, at ateisme ikke er en religion.

Et sekulært samfund er - bør være - et agnostisk samfund, hvor vi debatterer, hvilke problemløsninger, der er "gode". Om kriteriet for dette gode skal findes i en mavefornemmelse eller som et dogme i en gammel bog eller en oral tradition er op til den enkelte. Videnskaberne kan ikke hjælpe os, de er per definition værdifri.

Når vi taler om godt og ondt er der ingen universalløsninger, vi bliver nødt til hver især at tage stilling. Det forpligter os allesammen til at tænke over, hvad vi egentlig "tror" på, i betydningen "antager at et eller andet er sandt, selv om vi ikke kan bevise det". Det sekulære samfunds berettigelse er, at debatten om det moralsk gode ikke er begrænset af nogen bestemt religion, for så vidt "anything goes", når det gælder om at overbevise sine medmennesker om, hvad vi skal/bør gøre, for ikke at forfalde til "det onde".

Religionerne kan i denne sammenhæng betragtes som et ufuldstændigt reservoir af viden om, hvad der er godt, og hvad der er ondt - ufuldstændigt, fordi fortidens mennesker ikke kunne forudse de konkrete moralske problemer, vi i dag står over for, det eneste de kan give os, er almene/abstrakte retningslinjer.

Historien om Babelstårnet er en universel myte, som findes i alle kulturer. På det helt almene plan fortæller den os, at der er grænser for vækst. Det er så op til os alle sammen hver især, om vi tror at denne myte er forældet i vore dage, eller om den giver et retvisende billede af den form for hybris, vi som moderne mennesker gør os skyldige i. Videnskaberne kan fortælle os, at temperaturen stiger, det er op til os at afgøre, om det er godt eller skidt. Måske er det godt - måske trænger kloden til at mennesket som art beskæres lidt?

Viggo Okholm, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Religion har fanden skabt. Hvor er den religion, der tolererer alle andre religioner.
Nej, de strides ikke bare med ord, men med dødbringende våben.
Jeg tror på dyret i mennesket. Bestanden holdes nede på naturens betingelser trods vores anstrengelser for at styre.
Vores forbandede gode forstand har tilsidesat naturen.
Hvornår opstår klimaterrorismen ? Hvem melder sig først til at trykke på aftrækkeren.

Undskyld, men jeg bliver i dårligt humør af al den strid og spektakel.
Nu har vi balladen på flere måder.

Grethe Preisler

@Britta Hansen

Den udsendelse med 'skærmtrolden' Clement Kjersgaard og teologen Jens-André P. Hebener, du efterlyser et link til på DR.dk.tv kan jeg heller ikke finde. Jeg tror, den gode odd bjertness har forvekslet den med programmet 'Det Røde Felt' på Radio24syv, hvor begge de herrer var i studiet hos Lars Trier Mogensen for et par dage siden.

Niels-Simon Larsen

Duus: Det sekulære samfund mener jeg ikke har noget særligt med videnskab at gøre. Det opstår ved, at vi sætter os i rundkreds og diskuterer, hvo

Niels-Simon Larsen

dan, vi undgår at hugge hovedet af hinanden. Problemet er, at nogle ikke vil sætte sig hen i rundkredsen. De mener, at de har en hævdvunden ret til at bestemme over andre og fx tvinge staten til at understøtte en folkekirke. Det sætter ondt blod.

Send adskillelse af stat og kirke til folkeafstemning. Det er en fortolkning af G.§4, om grundlovsændring er overhovedet nødvendig.
Giv Folkekirken(erne) sin/deres frihed ! For Loke såvel som for Jesus - og alle de andre.

En afstemning med alt det, der følger med, vil være folkeoplysning af enorm betydning for tæt på borgerne - modsat afstemningen om EU.

Jo, Grethe Preisler, Herbener deltog i en dabat på DR2 (han er med fra min. 44):

https://www.dr.dk/tv/se/debatten/debatten-dr2/debatten-2018-10-04

Han havde dog kun kort taletid. Den påståede "Afklædningen af den fremstormende teolog Herbener uden noget på i Clement forleden var iøvrigt (sic!) kort, effektiv og fantastisk, men man kan jo bede i den grad om det." kan jeg ikke bekræfte. Der var en domprovst, der afviste Herbeners argumenter. Det var alt.

Udsendelsen er uinteressant, det er noget med folk der laver boycots af ting de er uenige med for at vise 'tolerance' og den slags. Tosser. På et tidspunkt kravler Ateist-Anders ned under bordet og gemmer sig for den hårde beskydning. Det er det eneste højdepunkt.

Niels Duus Nielsen

Niels-Simon, for at blive enige om noget som helst, må vi have en fælles referenceramme. Denne referenceramme er i de sekulære samfund videnskaberne i bred forstand. Ideelt viser videnskaberne os, hvad der er sandt, hvorefter vi sætter os i rundkreds og diskuterer, hvad der er godt, og hvordan vi bruger vores viden om det sande til at skabe det gode samfund. I den virkelige verden er der konkurrence mellem de videnskabelige teorier og de politiske ideologier, så det gode samfund tenderer altid mod at være bedre for nogle end for andre.

Ifølge videnskaberne er det overvejende sandsynligt at jorden snart går under. Dette er en kendsgerning som berører alle, både rig og fattig vil dø af hedeslag, de rige vil blot leve lidt længere, fordi de har aircondition, men når alle arbejderne på kraftværkerne har fået solstik holder køleskabet op med at virke, og så er selv milliardæren på spanden.

Det er op til os alle sammen, om vi bare skal bøje nakken og acceptere Dommedags komme, eller om vi skal ændre adfærd. Det kan videnskaberne ikke hjælpe os med, det er op til os, om vi gider leve, og om vore børn og børnebørn skal have muligheden for også at leve.

Lige for tiden synes flertallet at være ret ligeglade, rige såvel som fattige, de vælger altså det kollektive selvmord under parolen "Sådan er det jo!"

Det findes der også en religiøs myte om: Da Herren lod ild regne over Sodoma, omkom de alle, både synderne og de retfærdige. Sådan går det jo, når man ignorerer faresignalerne.

;-)

Viggo Okholm, Trond Meiring, Flemming Berger, Britta Hansen, ulrik mortensen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

odd bjertnes

Din beskrivelse er ikke noget, jeg genkender fra den udsendelse i DR2, jeg har linket. Det må være en anden udsendelse, du har set.

Vil du ikke være venlig, at lægge et link til udsendelser/kilder, du refererer til? Ikke kun ville det spare andre for en masse tid og besvær med at finde frem til dem, men også sikre, at man finder den rette med det samme.

Tak.

Grethe Preisler

@Britta Hansen, ulrik mortenen & odd bjertnes

Det har man for sit gode hjerte, sagde pigen - hun fik trillinger
Normalt er jeg ikke meget for teologisk og kirkepolitisk flueknepperi på højt filosofisk niveau, så jeg tabte tålmodigheden halvvejs inde i det pågældende afsnit af 'Debatten' - dvs. før religions-historikeren Jens-André P. Herbener, som ikke er teolog, men til gengæld har det sorte bælte i karate, blev sat til vægs af domprovsten, hvilket skræmte 'kravlenissen Ateist-Anders' ned under bordet (med en spaghetti-sigte på hovedet?).

Men tak for underholdningen, og undskyld ulejligheden .. ;o)

Grethe Preisler

P.S. Undskyld fejlstavningen af dit gode efternavn ulrik mortensen
(Du skulle vel aldrig være en mandlig ætling i lige linje af en fynsk husmand, som var opkaldt efter en vis Morten Brørup, der for sit vedkommende var opkaldt efter reformatoren Martin Luther, den gamle slyngel?)

ulrik mortensen

Preisler - næh, tror det ikke. Ikke så mange kendte, der hedder Mortensen. Men i 'Livsens Ondskab' er der jo hele to stk.: Menneske-Mortensen spillet af Arthur Jensen og verdens ældste hane Mortensen, der jo ikke måtte dø før Thummelumsen havde fået råd til at købe sin fædrende Møllegården tilbage ;-)
https://www.youtube.com/watch?v=JSwDKDjWjgQ

Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Om dette emne kan der siges meget både pro & contra.
Jeg for min part vil derfor overlade katederet til rimsmeden Halfdan Rasmussen:

"Noget om relative glæder

Postkassemaleren Madsen
Fik næsen i klemme i kassen
og nøs, så halvtredstusind breve
fløj bort mellem Køge og Greve.

Ensomme gamle Kamilla
der sad for sig selv i sin villa
og drak en kop te og en pilsner
fik pludselig masser af hilsner:

Ti tusind breve fra Jensen
Oo flere fra Larsen og Svendsen
et postkort med sne fra en fætter
og ti tusind skattebilletter!"

I øvrigt mener jeg fortsat, at digitaliseringen og udliciteringen af den offentlige sektors kerneopgaver til private fidusmagere, distanceblændere og charlataner er gået for vidt og bør rulles tilbage med alle til rådighed stående fredelige midler.

Trond Meiring, ulrik mortensen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Grethe Preisler

Det var især af hensyn til de mere utålmodige sjæle, og da jeg også selv zappede mig frem til Herbeners angivelige til vægs sætning af domprovsten, at jeg indledningsvis gjorde opmærksom på, at det kunne betale sig at se med fra min. 44 inde i udsendelsen.

Nå, men nok om dette nu.

Grethe Preisler

Britta Hansen

Fint nok med mig. Nu har religionshistoriker og karatemester Jens-André P. Herbener vist også fået sine five minutes of fame, så hatten passer i Clement Kjersgaards Råbe- og Galehus på public-service kanalen Det-er-tv.

Næste levende billede fra rævekagebageriet bliver nok onduleringen af Jonatan Spangs satireprogram 'Tæt på Sandheden', som nødigt skulle komme i vejen for pressedækningen af statsmedisteren og andre kendte og kongelige danskeres catwalk på den røde løber under P4G-topmødet i Wonderful CPH.

Carsten Hansen

Tro og religion er nok det sidste der kan redde jorden !.

Realitetssans , rationalitet og eftertanke samt erkendelse af at penge ikke kan spises er nok den eneste vej der er at gå.

Michael Ryberg

Argh! Mennesker på jorden kan sagtens leve med en intention om, at ville naturen det godt uden alle mulige ritualer og referencer til guder eller en gud. Prof. James Lovelock sagde for 8 år siden, at mennesket er for dumt til at redde os fra klimakrisen. Med det mente han, at det kræver megen koordinering, i en grad som alle vi mennesker ikke er i stand til. Når vi står i en krise, løber vi i alle mulige retninger, tilkender os alle mulige åndssvage ting og slås om redningsvestene. Spørgsmålet er, hvordan vi kan bruge vores medmenneskelighed til at opnå større konsensus. Derfra kan vi måske opnå noget.