Læsetid: 3 min.

Handicappede fejrer udsigten til at få stemmeret

Regeringen vil med et nyt lovforslag give stemmeret til nogle af de borgere, der i dag er umyndiggjorte, fordi de er under værgemål. Dermed kan en sidste rest af grundlovens oprindelige begrænsninger af stemmeretten være på vej ud
»Hvis man ikke stemmer, har man ikke nogen indflydelse,« siger Martin Rosenlind, der selv om han er under værgemål måske får lov at stemme ved næste folketingsvalg.

»Hvis man ikke stemmer, har man ikke nogen indflydelse,« siger Martin Rosenlind, der selv om han er under værgemål måske får lov at stemme ved næste folketingsvalg.

Sigrid Nygaard

17. oktober 2018

Martin Rosenlind har fødselsdag i weekenden. Og allerede nu ser det ud til, at den snart 37-årige mand fra Greve får et af sine største ønsker opfyldt.

Tirsdag afslørede regeringen nemlig, at den vil ændre lovgivningen, så personer, der i dag er juridisk umyndiggjorte, fremover kan få stemmeret ved folketingsvalg.

Sådan en person er Martin Rosenlind. Han er udviklingshæmmet og under såkaldt værgemål, hvilket indebærer, at han ikke kan styre sin egen økonomi og heller ikke kan indgå juridisk bindende aftaler. Derfor er han med den nuværende lovgivning afskåret fra at stemme ved folketingsvalg.

Han er tilfreds, da Information fanger ham over telefonen på hans arbejdsplads i Glad Fonden, hvor han sidder i receptionen.

»Det lyder meget godt,« siger han om regeringens forslag.

»Hvis det bliver til noget.«

Sidste år deltog Martin Rosenlind i et søgsmål mod staten sammen med tre andre umyndiggjorte, der mente, at de uberettiget havde fået frataget deres stemmeret. De tabte sagen i Højesteret og ankede dommen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Men nu ser det ud til, at de kan få støtte af det danske folketing.

»Det værste er, at man ikke har nogen indflydelse på, hvad der sker i Folketinget og i verden,« siger Martin Rosenlind om den gældende lovgivning.

»Hvis man ikke stemmer, har man ikke nogen indflydelse.«

De fem f’er

I foråret samlede der sig et flertal i Folketinget for at få ændret reglerne for værgemål. Det er det, regeringen nu vil følge op på.

I dag har cirka 1.900 personer fået frataget deres såkaldte retlige handleevne. De er umyndiggjorte og kan derfor ifølge grundloven ikke stemme ved folketingsvalg.

Regeringen lægger op til, at man fremover skal kunne få frataget sin retlige handleevne delvist i stedet for fuldkomment. Det vil ifølge Justitsministeriet betyde, at de, der kun får frataget handleevnen delvist, sniger sig uden om grundlovens formulering om umyndiggjorte.

Dermed ser – i hvert fald nogle af – de umyndiggjorte ud til at blive de sidste, som får stemmeret, af de fem grupper, der ifølge grundloven fra 1849 var udelukket fra at stemme. Tidligere kendt som de fem f’er:

Fruentimmer, folkehold, fattige, forbrydere og fjolser.

Stærkere demokrati

Lovforslaget bliver også fejret hos Institut for Menneskerettigheder. Instituttet deltog i sagsanlægget mod staten sidste år som biintervent – tredjepart i retssagen – og har argumenteret for, at det strider mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at man fratager folk stemmeretten, fordi de ikke kan styre deres økonomi.

»Det her er en sejr for demokratiet og for den enkelte, der får lov til at stemme,« siger Maria Ventegodt, jurist og ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder.

Hun vurderer, at opfattelsen af demokrati har udviklet sig på en måde, så stemmeret ikke længere opfattes som noget, man skal gøre sig fortjent til, men som en universel ret. Dermed er det i hendes øjne den sidste rest af en bedaget tankegang, der forsvinder, hvis regeringens lovforslag bliver til virkelighed.

»Det har været en usaglig og urimelig eksklusion af nogle mennesker fra det, vi opfatter som den ypperste demokratiske handling i vores samfund,« siger hun.

»Demokratiet bliver kun stærkere af, at flere får lov til at stemme.«

Selvtillid og værdighed

Det er dog ikke alle, der er enige. Tidligere justitsminister Søren Pind skrev tirsdag om regeringens lovforslag på Twitter:

»Det her er altså, sorry to say, helt sort« og »Demokrati er en styreform – ikke et velfærdsspørgsmål«.

Men den tankegang advarer Maria Ventegodt imod. Hun mener ikke, at man på rimelig vis kan afprøve, hvem der er mere berettiget til at stemme end andre. Derfor bør alle som udgangspunkt have stemmeret, mener hun. Det eneste kriterium for at kunne stemme bør ifølge hende være, at man kan give udtryk for, hvem man vil stemme på.

Formanden for Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Lars Gjermandsen er også glad for regeringens forslag.

Han forklarer, at flere af de udviklingshæmmede, der i dag er afskåret fra at stemme, interesserer sig for politik og er kede af ikke at kunne stemme.

»Deres selvtillid og værdighed vil stige,« siger Lars Gjermandsen, der også selv er udviklingshæmmet, men dog ikke underlagt værgemål.

»Man kan godt være engageret i politik og virkelig gå op i det, selv om man ikke kan finde ud af at styre sin egen økonomi,« siger han.

Kærlighed ved første hik

Martin Rosenlind har ikke stemt siden folketingsvalget i 2011. Hvis regeringens forslag bliver til noget, kan han måske se frem til allerede at stemme igen ved det kommende valg.

»Hvis det bliver til noget,« gentager han.

I mellemtiden skal han i weekenden mødes med sin familie for at fejre sin fødselsdag – og udsigten til måske at få sit store ønske opfyldt. De skal i Tivolis Koncertsal og se musicalen Kærlighed ved første hik.

Valgret har enhver, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Sådan lyder det i Grundloven, og derfor kan handicappede miste deres stemmeret, når de er under værgemål. Om det fører Martin Rosenlind og tre andre nu en sag for Østre Landsret.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Frede Jørgensen
  • Eva Schwanenflügel
Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Søren Pind :
"Det her er altså, sorry to say, helt sort« og »Demokrati er en styreform – ikke et velfærdsspørgsmål".

Søren Pind mente (mener?) også, at folk på kontanthjælp ikke skulle have stemmeret, så ovenstående tweets harmonerer fint med tankegangen om det elitære demokrati..

Forhåbentlig får de udviklingshæmmede snart stemmeret. Det manglede bare.

Viggo Okholm, Anne Mette Jørgensen, Ole Frank og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

I Danmark har vi (længe haft) en situation hvor lovgivende magt (Folketinget) også udgør den udøvende magt (regeringen) samt udpeger den øverste stand i den dømmende magt (højesteretsdommerne). Dette betyder i praksis at vore folkevalgte politikere har kontrol med alle de tre magter, som ellers uafhængigt af hinanden skal sikre demokratisk dynamik i det liberale demokrati - og hvis vi vender blikket mod den såkaldte fjerde magt, pressen, vil vi dér kunne iagttage at journalister i mange år har været tvungne til at forhåndsaftale indholdet af interviews m.m. med politikerne, således at sidstnævnte opnår kontrol med også den fjerde magts rækkevidde.

Når det kommer til valgbarhed, så er mulighederne for at almindelige borgere stiller op i valgkampe ganske marginale; generelt skal et menneske enten være kendt i offentligheden, formuende eller udvikle position og netværk i et etableret/nystiftet parti, for at blive valgt, hvilket ualmindeligt mange almindelige mennesker hverken har muligheder/forudsætninger for, eller tid/lyst til. Samtidig må vi konstatere at langt de fleste politikere/partier modtager donationer fra erhvervslivet og andre kapitalstærke interessenter, men vi har ikke transparens iht. hvor store beløb der er tale om. Transparens i den offentlige magtforvaltning er i øvrigt endnu et demokratisk grundkrav, som i stigende grad omgås via den lovgivende magts dispositioner - senest formelt markeret med vedtagelsen af Offentlighedsloven; med rette bredt omtalt som mørklægningsloven.

Naturligvis skal vi kere os om stemmeretten som en helt central faktor i vores nuværende demokratistrukturer - og naturligvis skal den udstrækkes mest muligt, således at betingelserne for folkedemokratisk dynamik bliver bedst mulige. Men forudsætningen for at dette giver mening er at den eksisterende magtstruktur overholder sine egne grundbetingelser; ellers bliver der jo tale om et gevaldig skueproces, som gør os alle demokratisk impotente.

Viggo Okholm, Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Den danske grundlov overlader derimod udnævnelse af dommere helt til regeringen, om end den udøves under et efterfølgende politisk ansvar overfor Folketinget. Og i Danmark har der ikke været tradition for, at regeringen/justitsministeren inddrager politiske hensyn, når der udnævnes en ny dommer, idet praksis længe har været, at man uden videre har fulgt den indstilling, som man har modtaget fra domstolene. Og denne praksis, der primært har tjent til at sikre, at dommere udnævnes efter rent faglige/personlige kvalifikationer, blev i 1998 fulgt op af lovgivning, der bestemmer, at et uafhængigt dommerudnævnelsesråd (bestående af en højesteretsdommer, en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og to repræsentanter for offentligheden) indstiller én person til en ledig stilling som dommer – for så vidt angår en stilling som højesteretsdommer i form af en indstilling om, at den pågældende udpeges til at prøvevotere for Højesteret med henblik på udnævnelse. Det følger heraf, at justitsministeren ikke er berettiget til at udpege en anden ansøger, men er forpligtet til at følge rådets indstilling, medmindre han vælger at forkaste indstillingen, hvilket ifølge lovforarbejderne kun vil ske helt undtagelsesvis. Ministerens indflydelse på – og ansvar over for Folketinget for – dommerudnævnelse er således ganske beskeden.

Med hensyn til den udøvende magts uafhængighed skal vi vist tilbage til Estrup for at finde argumenter imod at Folketinget kontrollerer denne.
Derfor er offentlighedsloven en skandale, men hvad er det for en struktur Bettina Jensen ønsker ? Udtrykket folkedemokratisk har jeg ikke set siden de østeuropæiske vasalstater forsvandt i 1989/90. Er det dem vi skal efterligne ?

Bettina Jensen

Jens Peter Hansen, i og med at en regering under de nuværende forhold kun helt undtagelsesvist skal følge lovgivning, den ikke selv er med til at vedtage, vil dens interesse i at udøve loven kritisk være minimal - hvorved dens habilitet reduceres betydeligt (deraf korrumpering) - og selvom regering/folketings kun undtagelsesvist kan/vil gribe ind i udpegelsen af højesteretsdommere, så er det i sig selv betænkeligt at de overhovedet har muligheden, specielt fordi der af dette vil følge en høj risiko for at de faglige udpegelser forlods stemmes af iht. den gældende magtkonsensus - og under alle omstændigheder tager vidt hensyn til denne.

Sondringen mellem regeringen og Folketinget er på mange måder symbolsk; i praksis kontraherer disse to magter intenst, givet person- og interessesammenfaldene, hvorfor det helt afgørende er at få skilt magterne ad, få reduceret deres magt og udbrede demokratisk medbestemmelse i form af kontinuerlige, direkte demokrati-elementer (f.eks. i form af vejledende/bindende folkeafstemninger, som etableres af uafhængige, tværpolitiske instanser) samt deltagende demokratielementer (f.eks. etablering af civile, regionale/lokale råd som ved lodtrækning besættes af almindelige danskere) som kan øve både vejledende og bindende indflydelse på de repræsentativt valgte beslutningsorganer, som på deres side med stor fordel kunne udvide adgangsmulighederne for almindelige mennesker i form af en betydelig reduktion af opstillingskravene.

Ovenstående er blot enkelte eksempler; der findes mange kreative og demokratifremmende elementer/eksperimenter, man kan foretage, men den gældende magtforvaltningspraksis afstøder notorisk disse, for så vidt at de vil kunne betyde tab af styringskontrol m.m.

Hanne Ribens, Ole Frank og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Dejligt så vi håbe at der mange flere handicappede, der stemmer, for den almene befolkning aner jo ikke hvad og hvorfor de stemmer udover pga. egen grådighed. Det er befolkningen der er handicappet og de fleste har ingen medfølelse eller evne til empati. Demokrati i Danmark er utopi.

Frede Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Jeg indrømmer gerne at jeg ikke forstår logikken...man er under værgemål fordi man ikke kan overskue sin økonomi og ikke kan lave bindende aftaler.

Så kan man da ikke medvirke til beslutninger ang. vores fælles økonomi og de aftaler vi som samfund laver?

Det er misforstået inklusivitet og støtter bestemt fordommene om at det offentlige ikke har de smarteste arbejdsgivere (læs: os som befolkning).

Men jeg mener så også at stemmeret er et privilegie man skal gøre sig fortjent til og som burde kunne mistes.

Else Marie Arevad og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar

@Bettina Jensen "..en regering under de nuværende forhold kun helt undtagelsesvist skal følge lovgivning, den ikke selv er med til at vedtage.." Det er vrøvl. En regering er bundet af al lovgivning, uanset om den selv har været med til at vedtage den eller ej!

@Martin Kristensen, enig! Hvis et menneske har så ringe dømmekraft, at man anser det for nødvendigt at fratage det retten til at lave aftaler på egne vegne og anvende egne penge, så ville det være totalt godnat, om den pågældende skulle kunne have indflydelse ved folketingsvalg.

Det vil være absurd at give mennesker under værgemål stemmeret ved folketingsvalg - ja, det vil faktisk være uansvarligt!

Bettina Jensen

"En regering er bundet af al lovgivning, uanset om den selv har været med til at vedtage den eller ej!"

Og pointen var og er at de danske regeringer historisk set har været beklædt af de traditionelt magtbærende partier, som typisk, dvs. det er hovedreglen (hvilket betyder at der findes undtagelser, bare så det er bøjet i pap og malet med neon), har bidraget til de historiske lovudviklinger, ofte i form af brede forlig.

Anne Mette Jørgensen

Jens Winther.
Så får vi godt nok travlt, hvis man skal bevise at man kan svare sit. Så travlt at kun et fåtal får tid til at putte papiret i boksen.
De fleste folk i dag er forgældede. De fleste har gæld i banken, der belønner at de der går "tiggergang" til en ny bil, hus eller båd.
Sikke en omgang sludder. Hvem er det der rager til sig. De har jo revisorer og andet godtfolk til at passe på sig. Det er fandme nemt at overskue sin økonomi, hvis man har så mange midler at man ikke kan nå at forbruge dem i et helt liv. Der er 2 måder at leve sit liv på, enten bliver du snydt eller også snyder du andre.
Jeg holder af folk, der ikke er dumsnu og kan føle og elske, hvorimod de kyniske og selvovervurderende burde rende skræmte væk.
Vi har sgu nok af skandaler fra folk der kan regne den ud.
Hvem skal lave den intelligens test, så kun de rigtig kloge får lov til at stemme. Hvis det skal kunne lykkes er der ganske få tilbage og resten vil grine deres røv i laser.
Velkommen til alle trutmundene.. De har i sandhed sejret.

Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

t stemme vil sige at stemme med hjertet og at stemme på e mennesker som har det menneskesyn som tiltaler mest og det der i dag sker er at rigtigt mange stemmer ud fra hvem de tror sikrer det begær og griskhed man selv har helt uden at se hvad der gavner ens næste lige så meget. Måske er jeg naiv og har fordomme,men jeg tror bestemt at en del af de mennesker som ikke på papiret har den største IQ har mindst lige så stor empati, som de der bilder sig ind de har forstand på økonomi. Demokratiet er hele mennesket og dets værdier. Så velkommen til de "dumme"

Eva Schwanenflügel og Jesper Sano Højdal anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Vi ville få meget travlt, hvis vi skulle intelligensteste alle før de kunne stemme.
Desuden findes der slet ikke enighed om, hvad 'intelligens' er for en størrelse.
Og hvem siger, at man overhovedet er et bedre menneske, fordi man har forstand på økonomi?
Selvfølgelig kan man have en mening om politik, selvom man fx har en hjerneskade der gør det svært at kommunikere med omverdenen og jonglere med tal, som eksempelvis Lone Hertz søn Thomas, som hun har skrevet en bog om.
Det er alt for let at putte folk i de samme kasser, istedet for at se dem som individer.
Vi kunne ligeså godt afskaffe stemmeretten for folk der slet ikke interesserede sig for eller vidste noget om politik, er de mere habile?
De samme argumenter var fremme før kvinderne fik stemmeret. Hvordan skulle det dog gå, når hysteriske "fruentimmere" fik indflydelse på deres eget samfund..
Mange handicappede er utroligt dedikerede i debatten, og har meninger om tilværelsen vi andre nok kunne trænge til at lytte nøjere på.

@Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Anne Mette Jørgensen, læs hvad jeg skriver i stedet for at fabulere. Det hander ikke om latterlige krav om "intelligenstests" og "afskaffelse af stemmeret", om "hysteriske fruentimmere" om gæld eller ikke gæld.

Det handler om, hvorvidt mennesker, der er under værgemål, skal have stemmeret til Folketinget. Man kommer kun under værgemål, hvis det efter en grundig undersøgelse fastslås, at det pågældende menneske ikke er i stand til at varetage sine egne interesser. At personen mangler dømmekraft i et sådant omfang, at det er uforsvarligt ikke at udpege et andet menneske til at varetage personens interesser. Det turde være indlysende uforsvarligt at overlade en stemmeseddel til et menneske under de omstændigheder!

Der er masser af handicappede, der udviser et stort samfundsengagement - men de er ikke under værgemål og skal naturligvis (fortsat) have stemmeret som alle andre.

Ib Gram-Jensen

Søren Pind burde måske overveje, om ikke demokratiet i den parlamentariske udgave er en styreform, der går ud på, at de mennesker, der er underkastede politiske beslutninger og deres konsekvenser, er med til at vælge beslutningstagerne, med mindre de selv vælger ikke at stemme. Har man interesse nok for politik til at have lyst til at stemme ved folketingsvalg, skal man ikke udelukkes, fordi man ikke kan styre sin egen økonomi; det betyder ikke pr. definition, at ens meninger ikke kan være lige så anerkendelsesværdige som andres, hvordan Søren Pind, Martin Kristensen, Jens Winther og andre med deres holdning så ellers vil måle dét.

Bjarne Bisgaard Jensen, Bettina Jensen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mange værgemål er helt frivillige, en overenskomst mellem den udfordrede part og fx et nært familiemedlem om at forvalte vedkommendes økonomiske situation.
Det handler kun i sjældne tilfælde om fratagelsen af myndighed på alle parametre.
Personer med demens kan også stemme, selvom de har en økonomisk værge.

Ib Gram-Jensen, Bettina Jensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Mange tak Frede :-)

Her er et uddrag af loven om værgemål for voksne til Jens Winther :

§ 5. Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sindssygdom, herunder svær demens, eller hæmmet psykisk udvikling eller anden form for alvorligt svækket helbred er ude af stand til at varetage sine anliggender, hvis der er behov for det.

Stk. 2. Der kan iværksættes værgemål for den, der på grund af sygdom eller stærkt svækket tilstand er uegnet til at varetage sine økonomiske anliggender, og som selv anmoder herom, hvis der er behov for det i stedet for samværgemål efter § 7.

Stk. 3. Værgemålet kan begrænses til at angå økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender. Det kan også begrænses til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige anliggender.

Stk. 4. For så vidt ikke andet særlig er bestemt, handler værgen på den pågældendes vegne i anliggender, der er omfattet af værgemålet.

Stk. 5. Personer, der er under værgemål efter denne bestemmelse, er myndige, medmindre de tillige er frataget handleevnen efter § 6.

Eva Schwanenflügel

@ Jens Winther

Det var da godt du kender lovgivningen.
Så må det du skrev her jo bero på en misforståelse :
"Man kommer kun under værgemål, hvis det efter en grundig undersøgelse fastslås, at det pågældende menneske ikke er i stand til at varetage sine egne interesser. At personen mangler dømmekraft i et sådant omfang, at det er uforsvarligt ikke at udpege et andet menneske til at varetage personens interesser. Det turde være indlysende uforsvarligt at overlade en stemmeseddel til et menneske under de omstændigheder!"

@Eva Schwanenflügel, man mister kun sin stemmeret til Folketinget, hvis man er umyndiggjort - ikke "blot" fordi man kommer under værgemål. Umyndiggørelse kan kun ske efter dom (domstolsbeslutning) - og sker kun hvis personen i alvorlig grad mangler dømmekraft.