Læsetid: 2 min.

Hovedpunkter i regeringens klimaudspil

Efter 2030 skal det var være slut med at købe nye benzin- og dieselbiler, foreslår regeringen blandt andet i nyt klimaudspil. Vi bringer et overblik over tiltagene
Efter 2030 skal det var være slut med at købe nye benzin- og dieselbiler, foreslår regeringen blandt andet i nyt klimaudspil. Vi bringer et overblik over tiltagene

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

10. oktober 2018

Tirsdag formiddag præsenterede regeringen sit nye klimaudspil, som skal sikre, at Danmark formår at leve op til EU’s klimamål for 2030.

Danmark har ifølge regeringen et forventet reduktionsbehov på 32-37 millioner ton CO2 for at leve op til klimamålet.

Udspillet dækker 26 mio. ton med en forventning om, at et farvel til benzin- og dieselbiler får tallet til at stige – ifølge regeringens beregninger med 3-4 ekstra mio. ton. Men den langt største reduktion kommer et andet sted fra.

Transport

Reduktionseffekt: Ifølge regeringens beregninger et af de mere effektive områder. Det estimeres, at der kan skabes en samlet reduktion frem til 2030 på op til cirka 7 mio. ton CO2.

  • Ingen nye benzin- og dieselbiler må sælges efter 2030, og salg af nye plug-in hybridbiler skal stoppes i 2035. Det skal bane vej for en million nye elbiler.
  • 80 millioner kroner afsættes til hurtigladestande for elbiler.
  • Registreringsafgiften på grønne biler for under 400.000 kroner fjernes i 2019 og 2020.
  • I 2030 må ingen busser i byerne udlede luftforurening eller CO2. Allerede i 2020 skal de være CO2-neutrale.
  • Benzin- og dieselbiler skal i 2030 være fortid i taxabranchen.
  • Miljøzoner kan indføres i Danmarks fem største byer med skærpede krav til lastbiler, busser og varebiler.
  • Klimavenligt asfalt skal rulles ud på statsvejnettet.

Danskernes adfærd

Reduktionseffekt: Der er ingen målbar CO2-reduktion forbundet med dette forslag.

  • En adfærdskampagne med klimamærker skal gøre det lettere for danskere at træffe det grønne valg.
  • Klimaets pris skal lanceres til det bedste danske klimainitiativ.

Skibsfart

Reduktionseffekt: Der er ingen nævneværdig CO2-reduktion forbundet med dette forslag.

  • Regeringen vil igangsætte et internationalt projekt, der skal sikre mere miljøvenlig krydstogtturisme i Østersøen.
  • De rederier, som ikke overholder lovgivning om svovludledning, skal offentliggøres med navns nævnelse.

Boliger og erhverv

Reduktionseffekt: Der er ingen nævneværdig CO2-reduktion forbundet med forslaget om brændeovne. Køleanlæg giver ifølge regeringen en reduktion på 0,8 mio. ton CO2 frem mod 2030.

  • Gamle brændeovne fra før 2000 skal fjernes ved køb af bolig.
  • 46 millioner kroner bliver afsat til en midlertidig national skrotningsordning for gamle brændeovne. Det kan give omkring 2.000 kroner i tilskud for de ældste brændeovne, hvis de bliver fjernet.
  • Krav for anvendelse af køleanlæg i detailhandlen skal strammes.

 

Landbrug

Reduktionseffekt: Der er stort potentiale for reduktion via landbruget, men med regeringens forslag udgør reduktionen fra dette område en mindre del med omkring 1,1 mio. ton CO2.

  • Ny svinestaldsteknologi skal mindske ammoniak og drivhusgasser i luften. En tilskudsordning skal hjælpe landmænd med investeringer i teknologier som eksempelvis gylleforsuring.
  • En jordfordelingsfond på 150 millioner kroner skal gennem køb og salg af jorde sikre, at landbrugsproduktionen tager højde for blandt andet biodiversitet, klimagasproduktion og kvælstofreduktion.
  • 90 millioner kroner skal afsættes til klimaforskning, der skal kortlægge, hvordan man bedst kan nedbringe udledning af drivhusgasser med teknologi.
  • Biogasanlæg skal gøres tættere for at mindske metanudslip.
  • Et udvalg nedsættes, der skal finde frem til tiltag i kampen mod ammoniak i luften. 160 millioner kroner afsættes i en pulje til disse konkrete tiltag.

Andre tiltag

Reduktionseffekt: Den på papiret klart største reduktion i regeringens udspil ligger her, idet CO2-optag og annullerede CO2-kvoter til sammen medfører en forventet reduktion på 20,9 mio. ton CO2, ifølge regeringens beregninger.

  • Forskningsindsats for CO2-optag og -lagring
  • Brug af CO2-optag i jord og skove i klimaindsatsen (kaldes LULUCF – se boks på side 6)
  • Analyse til forbedrede opgørelser af CO2-optag i jord og skov
  • Annullering af CO2-kvoter
  • Flere penge til klima i 2026-2030
  • Løbende opfølgning på indsatsen

Kilder: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og Ritzau

Vi har lavet det formelle forarbejde, så du på få minutter kan formulere og indgå din egen, personlige klimaaftale. Nu er det tid til at være ærlig: Hvor meget er du villig til at gå på kompromis med for at begrænse klimaforandringerne?
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
Britta Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu