Læsetid: 8 min.

Fra Hvidovre til Sydafrika: I hælene på en svindler

En ældre kvinde er sigtet for at have franarret staten 111 mio. kr. Tilsyneladende har den diskrete bedstemor Britta Nielsen levet et hemmelighedsfuldt luksusliv med hesteauktioner og udenlandske ejendomsinvesteringer. Undervejs har hun og hendes familie efterladt sig spor over hele kloden
Britta Nielsens hus i Hvidovre vidner ikke om en ekstravagant livsstil, og der stod kun 238.748 kroner på hendes konto, da den tidligere embedsmand forsvandt efter tilsyneladende at have svindlet 111 millioner kroner fra Socialministeriet. Men detaljerne om et hemmeligt liv er begyndt at dukke op.

Britta Nielsens hus i Hvidovre vidner ikke om en ekstravagant livsstil, og der stod kun 238.748 kroner på hendes konto, da den tidligere embedsmand forsvandt efter tilsyneladende at have svindlet 111 millioner kroner fra Socialministeriet. Men detaljerne om et hemmeligt liv er begyndt at dukke op.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

13. oktober 2018

Parcelhuskvarteret omkring Hvidovre Station er så upåfaldende, som et parcelhuskvarter kan være. Bus 132 tøffer gennem den mennesketomme hovedgade, mens børnefamilier skutter sig for efterårskulden bag vinduerne i villaer med have og stakit. Aftensmaden er ved at være klar.

På overfladen afslører intet, at dette kvarter indtil for få dage siden husede den hovedmistænkte i en af danmarkshistoriens største sager om svindel med offentlige midler. Ikke desto mindre var det netop her, i en gul murstensvilla på Hvidovrevej, at den 64-årige Anna Britta Troelsgaard Nielsen i årevis boede og faldt i ét med kvarteret.

Hun var en diskret kvinde uden store armbevægelser. Man så hende aldrig i dyrt tøj, hun kørte i en gammel bil og gav ikke indtryk af at leve i luksus.

Stødte man på hende i kvarteret, når hun luftede sine to store granddanois-hunde, fik man et hjerteligt smil og en sludder med på vejen. Huset delte hun med sin voksne datter og dennes søn. Datteren kom ganske vist kørende i nogle dyre biler fra Holland ind imellem. Men det var vist noget med, at hun havde arvet nogle penge fra sin far. Det var det, hun havde fortalt folk i kvarteret.

Nu er huset tomt. Mørklægningsgardinerne er trukket ned, og i haven ligger nedfaldsæbler og gærer i græsset. I baghaven står en lille statue af en hest.

Det er par uger siden, nogen i kvarteret har set familien. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) mener, at den 64-årige befinder sig i udlandet. En mistænkt på flugt.

Rundt omkring i nabolaget, bag ruderne, stiller folk sig selv det samme spørgsmål.

Hvad er der foregået her?

Hvad fanden er der foregået her?

Heste og champagne

Anna Britta Troelsgaard Nielsen, også kendt som Britta Nielsen, blev ansat i Socialstyrelsen i 1977. Hun avancerede til en stilling som afdelingsleder og fik ansvar for udbetaling af tilskud til projekter, som skulle komme udsatte borgere til gode. I december 2016 modtog hun dronningens fortjenstmedalje i sølv for 40 års tro tjeneste.

Et sted på vejen er hun tilsyneladende begyndt at stikke lidt i lommen til sig selv. Så lidt mere og mere endnu. Med årene er det ifølge SØIK løbet op i mindst 111 mio. kr. Den første uregelmæssige overførsel blev opdaget under en intern kontrol i Socialstyrelsen i slutningen af august, hvorefter bolden begyndte at rulle. Britta Nielsen blev bortvist og meldt til politiet. På det tidspunkt var det allerede tre uger siden, hun sidst havde vist sig på arbejdspladsen.

Ekstra Bladet har omtalt et fortroligt dokument fra SØIK, hvor der står, at Britta Nielsen systematisk har indsat sine egne kontooplysninger, når der skulle anvises tilskudsmidler, og derefter rettet oplysningerne tilbage igen for at slette sine spor. Ifølge dokumentet har hun også oprettet falske projekter og modtagere. Svindlen skal have stået på siden 2002 og omfattet 274 udbetalinger.

Det må have krævet en stor portion disciplin og tålmodighed – og ikke mindst koldblodighed – at liste så stort et beløb ud af statskassen, bid for bid, lige under næsen på sin arbejdsgiver.

Vil man vide, hvor pengene er blevet af, er huset i Hvidovre et godt sted at starte.

Et opslag i CVR-registret viser, at Britta Nielsen i 2006 stiftede et stutteri på adressen. Året efter, i 2007, købte hun hoppeføllet Minnie på en auktion i Danmark for 175.000 kroner. Et billede fra auktionen viser hende sidde med et lille smil på læben og en flaske champagne foran sig. Hun er iført en zebrastribet top og en praktisk sandfarvet jakke med hætte. En underspillet liebhaver med runde æblekinder. Samme år svindlede hun ifølge Ekstra Bladet statskassen for 10 mio. kr.

En anden af hendes heste, Pure Heart, deltog i 2012 i VM for unge springheste i Belgien.

Men Britta Nielsen er ikke den eneste i familien, der har haft en passion for heste – og for et liv på første klasse.

Den hollandske forbindelse

Britta Nielsens datter var en dygtig amatørrytter. I begyndelsen af 2010’erne opnåede hun høje placeringer ved flere internationale stævner, hvilket er beskrevet af mediet Ridehesten.

TV 2 har besøgt et eksklusivt stutteri i Mühlen, Tyskland, hvor familien ifølge stutteriets general manager har købt to-tre heste. Datteren har også trænet der i flere år, hvilket er en service, som kun tilbydes virkelig gode kunder.

Datteren stiftede desuden sine egne virksomheder, der handlede med heste i Tyskland og Holland i 2012.

Ringer man til den hollandske virksomhed, får man fat på en kvinde, der henviser til en revisor ved navn Rob Bouman. Han tager sin telefon med en hæs gnækken.

»Jeg ved godt, hvorfor du ringer,« siger han som det første.

Det er tredje eller fjerde gang, han bliver ringet op af en dansk journalist. Han forklarer, at datteren har været blandt hans klienter, da hun i en periode boede i Holland. Revisoren er fåmælt, men forklarer, at datteren slog ham som en sød ung kvinde. Han har kun haft skriftlig kontakt med hende de seneste to år, og så sent som for halvanden uges tid siden sendte hun ham en faktura. Han forklarer, at han aldrig undrede sig over, hvor hendes penge kom fra.

»Jeg ved ikke, om du ved noget om hestebranchen, men der er masser af mennesker med mange penge. Det er normalt,« siger han.

»Hun fortalte mig vist engang, at hendes far havde arbejdet for Carlsberg. Dem, der laver øl. Men jeg er ikke sikker. Han er død nu.«

Carlsberg. En død far. Har datteren turneret rundt i Europa med samme historie om en stor arv, som hun har fortalt hjemme på villavejen?

Den hollandske revisor Rob Bouman oplyser, at virksomheden ikke længere har nogen aktivitet. Så ringer han af igen.

For et par år siden vendte Britta Nielsens nu 31-årige datter hjem til Danmark efter nogle år i Holland. Sammen med en anden ung rytter etablerede hun en salgsstald i Køge. Deres plan var at købe og videresælge avlsheste.

Datteren stiftede også en virksomhed med adresse hos familiens hus i Hvidovre. Virksomheden blev opløst igen i 2017. Ifølge det eneste tilgængelige regnskab har virksomheden ikke haft nogen omsætning i hverken 2015 eller 2016.

Virksomheden i Tyskland er også lukket ned. Dokumenter fra det tyske virksomhedsregister viser, at den pludselig blev opløst i foråret 2018 efter ønske fra datteren. Dokumenterne er stemplet af en tysk notar, der bruger Niedersachsens våbenskjold som logo: en stejlende hest.

En stor rodebutik

Den såkaldte satspulje består af cirka en mia. kr. Hvert år uddeler Folketinget penge fra puljen til projekter, der kan forbedre levevilkårene for samfundets svage grupper. Det er midler fra den pulje, Britta Nielsen er sigtet for at have stjålet.

Rigsrevisionen har i årevis kritiseret forvaltningen af satspuljemidlerne for at være alt for bureaukratisk og uigennemsigtig. Faktisk har Rigsrevisionen hele ti gange i perioden 2006 til 2015 advaret Socialstyrelsen og Socialministeriet om, at de interne kontroller med tilskuddene ikke fungerer, at der er væsentlige svagheder i sikkerheden omkring it-systemerne, og at der er givet særlig it-adgang til uforholdsmæssigt mange, som i princippet kan misbruge systemerne og slette alle spor. Det viser en optælling, som Altinget har lavet.

Tidligere på ugen fortalte to tidligere socialministre, Benedikte Kiær (K) og Manu Sareen (R), at de som ministre udmærket var klar over, at forvaltningen af midlerne var én stor rodebutik.

I perioden 2010-2011 og 2014-2015, hvor de to har været ministre, er der ifølge Ekstra Bladet forsvundet mere end 30 mio. kr. fra Socialstyrelsen til Britta Nielsens private konto.

Det er mange penge.

111 mio. kr. er endnu flere penge. Selv om Britta Nielsen og hendes datter i årevis er gået på storindkøb i den europæiske overklasses hestestalde og hos eksklusive bilforhandlere, er det svært at forstå, hvordan de kan have brugt mange penge.

Torsdag i sidste uge blev Britta Nielsen erklæret personligt konkurs. Huset i Hvidovre og en ødegård i Sverige er blevet beslaglagt. Kurator har oplyst, at hun kun har ganske få penge på sin konto. Så hvor er pengene?

Brittas safarieventyr

Spørgsmålet står og sitrer i luften, indtil Ekstra Bladet torsdag pludselig bringer en artikel, der afslører »Brittas safarieventyr«.

Det viser sig, at Britta Nielsen og hendes søn åbenbart har investeret millioner af kroner i safariejendomme og jordbesiddelser i Sydafrika. Sønnen har investeret i et safariresort ved navn Thula Bush Estate nær Kruger National Park, hvor der er blevet opført fem-seks eksklusive boliger.

Britta Nielsen ejer desuden en luksuriøs villa med svømmepøl omgivet af enorme palmer, som hun fik opført før 2010, i et nærliggende resort, der går under navnet Dannevirke. TV 2 fortæller, at de lokale blandt andet har bemærket, at hendes søn har ført sig frem med dyre biler og kasinoture. Ligesom sin søster har han åbenbart fortalt folk omkring sig, at hans far har efterladt ham en stor arv.

Ekstra Bladet afslører desuden, at Britta Nielsen har bildt omverdenen ind, at hun havde arvet en masse penge fra sin pakistanske mand.

TV 2 bringer også et gammelt foto, som viser Britta Nielsen, der kysser en tam flodhest ved navn Jessica på næsen under et af sine besøg i Sydafrika.

Perspektivet er svimlende. Har denne Britta Nielsen, en sød gammel bedstemor, haft held til i årevis at finansiere et tegneserieagtigt skørlevned for hele familien med raceheste, champagne og luksusvillaer under varme himmelstrøg for penge, der skulle have hjulpet hjemløse, psykisk syge, misbrugere, krigsveteraner, udsatte børn og traumatiserede flygtninge? Uden at nogen har opdaget det? Mens skiftende ministre har været udmærket klar over, at det hele sejlede?

Eller hvad?

Tager det, som det kommer

Tidligere på ugen blev yderligere tre personer sigtet i sagen. To kvinder og en mand.

Britta Nielsen er forsvundet som dug for solen. Hun er blevet fængslet in absentia og efterlyst gennem Interpol. Hendes advokat vil ikke fortælle, hvor i verden hun opholder sig.

Socialstyrelsen gør krav på at få tibagebetalt knap 123 mio. kr. – det er det svindlede beløb inklusive renter. Kurator skønner, at Britta Nielsen har aktiver for godt to mio. kr., hvis man regner hendes pension, huset i Hvidovre og ødegården i Sverige med.

Hendes advokat sagde under et møde i Sø- og Handelsretten 4. oktober, at han havde talt med hende, og at »hvis hun modtager en opkrævning, må hun betale, og at hun i øvrigt tager det, som det kommer«.

Hun har tilsyneladende ikke benægtet, at hun er skyldig.

Endestationen ser ud til at være nået for den søde gamle dame med det praktiske tøj og de to store hunde. Spørgsmålet er, om hun har tænkt sig at komme hjem, eller om hun vil leve et liv på flugt. Falde i ét med mængden igen i en anden verdensdel.

Socialstyrelsen vil nu undersøge, om svindlen går endnu længere tilbage end 2002.

Tilbage i parcelhuskvarteret i Hvidovre ånder alt fred. Gaderne er tomme. Folk har sat sig ved middagsbordene. Et sted bærer en kvinde en skraldepose ud. Alt er, som det plejer. Så upåfaldende som noget kan være.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Jens Peder Nielsen
  • Oluf Husted
  • Morten Wieth
  • Anders Graae
  • ingemaje lange
  • Britta Hansen
  • Bjarne Andersen
  • Katrine Damm
  • Anne Eriksen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Frede Jørgensen
  • Hans Aagaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Kim Folke Knudsen
  • Jørn Vilvig
  • Eva Schwanenflügel
Olaf Tehrani, Jens Peder Nielsen, Oluf Husted, Morten Wieth, Anders Graae, ingemaje lange, Britta Hansen, Bjarne Andersen, Katrine Damm, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, Frede Jørgensen, Hans Aagaard, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Kim Folke Knudsen, Jørn Vilvig og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Tak til Sebastian Abrahamsen for en fremragende artikel om "den diskrete bedstemor" med rigtig gode spørgsmål.

Socialstyrelsen er åbenbart inficeret med svindlere, siden vi nu er oppe på fire politianmeldelser.
Det er utroligt at skiftende socialministre har undladt at agere på Rigsrevisionens advarsler, og istedet har forstærket den bureaukratiske kontrol med ansøgerne.
Heller ikke her har det været nok, for tre projekter med den samme personkreds er nu også anmeldt.
(Meget belejligt for Socialstyrelsen, for så bortdirigeres fokus fra dem selv.)

Hele satspulje-systemet er bundråddent og burde fjernes, som Enhedslisten hele tiden har sagt. Satspuljen er kendt blandt NGO'er som 'blodpenge-puljen', fordi den stammer fra de udsattes egne ydelser, og giver forligspartierne mulighed for at agere julemænd.
Hvem husker ikke daværende SF-forkvinde Annette Vilhelmsens løfte til Lisbeth Zornig Andersen på en million støttekroner til Huset Zornig, fremført på åben gade for rullende kameraer?
Her var det bare usandsynligt kluntet, men hvem aner hvad der foregår bag lukkede døre i ministerierne?

Kim Houmøller, Kjell Nilsson, Lars Jørgensen, Jens Kofoed, Estermarie Mandelquist, Niels Ole Chr. Frederiksen, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Torben Vous, Bruger 323052, ingemaje lange, Henrik L Nielsen, Rolf Andersen, Mogens Holme, Britta Hansen, Arne Albatros Olsen, Bjarne Andersen, Carsten Wienholtz, Katrine Damm, Tue Romanow, Elise Berg, Anne Eriksen, P.G. Olsen, Ib Christensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Frede Jørgensen, David Breuer, Berith Skovbo, Tommy Clausen, Kim Folke Knudsen, Søren Clausen, Dorte Sørensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja det er kvalmt, når så mange politikere fra alle partierne undtagen EL har stået og pralet med at nu havde de givet så og så mange penge til det og det. De glemte bare at fortælle hvor mange projekter de hvert år også lukkede ned for at få nye penge til de projekter der var højest på dagsordnen.

Ligeledes blev det heller ikke talt om, at Satspuljen fik pengene ved træk i alle overførselsindkomster så disse mennesker får mindre og mindre år for år i forhold til folk på arbejdsmarkedet - endnu en metode til øget ulighed.

Lars Jørgensen, Jens Kofoed, Estermarie Mandelquist, Helena Falkentoft, Holger Madsen, Morten Wieth, Anne Mette Jørgensen, Torben Vous, ingemaje lange, Rolf Andersen, Mogens Holme, Bjarne Andersen, Steen Sohn, Carsten Wienholtz, Katrine Damm, Tue Romanow, Anne Eriksen, P.G. Olsen, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Frede Jørgensen, Lise Lotte Rahbek, David Breuer, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, David Zennaro, Kim Folke Knudsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Eva Schwanenflügel

Du har så meget ret i, at hele Satspulje-systemet burde afskaffes.

Finansieringen kommer ved, at den automatiske dyrtidsregulering af overførselsindkomsterne reguleres 0,3% mindre end arbejdsmarkedets gennemsnitlige lønudvikling ellers tilsiger.

Overførselsindkomsterne er jo især dagpenge, folkepension, kontanthjælp & SU.

Det er det helt forkerte sted at skaffe finansiering - stjålet fra samfundets svageste grupper.

Kim Houmøller, Marie Jensen, Lars Jørgensen, Jens Kofoed, Estermarie Mandelquist, Morten Wieth, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, ingemaje lange, Rolf Andersen, Mogens Holme, Hanne Ribens, Arne Albatros Olsen, Bjarne Andersen, Carsten Wienholtz, Katrine Damm, Tue Romanow, Per Torbensen, Sven Elming, P.G. Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, David Breuer, Eva Schwanenflügel og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Det var så det farvel til 111 mio.kr. og " tillykke "!! til medarbejderen, som gik på afrikansk efterløn efter århundredets svindelnummer. Godt det ikke er mig, der skal leve i skjul med millioner af kr. i et vidt fremmed land afskåret fra egen familie og fra alt og alle.

Hvad der er ekstra grotesk ved denne her svindelsag er, at Socialstyrelsen med en sand nidkærhed forvalter delregnskaberne for alle de hersens puljer med et virvar af dokumentation og en minutiøs opfølgning overfor kommunerne. Vi er helt nede i 100 kr. differencer i den anledning.

Det samme kan man ikke sige om svindelsagen her.

Hvordan er det muligt ? at den omtalte nu bortviste medarbejder har kunnet oprette 80 fiktive projekter, hvor fra der så kunne trækkes restbeløb ud af tilskud og der på flytte restbeløbene over på egne konti ligesom at tappe vand af en brandslange, der har et lille hul ?.

Den styrelse der går så meget op i at revidere de kommunale udgiftsandele af satspuljeprojekter har tilsyneladende problemer med at revideres sig selv. Kunne det tænkes at 2% besparelser og flytninger til nye adresser har drænet styrelsen for energi og for medarbejdere ? Det peger jo over på de begejstrede partier DF, og Venstre, som spiller Matador med de offentlige styrelser og sender dem vest på i retning af deres egne valgkredse i Jylland.

Hvorfor har ikke en eneste person i Socialstyrelsen spurgt til de 80 fiktive projekters ejerskab indhold og forløb ? Gå ud og tag en simpel stikprøve, hvad foregår der ude i virkeligheden udenfor regnearkets kolonner og rækker.

Jeg er af den overbevisning, at Satspuljen bør lukkes snarest muligt. Giv pengene på Finansloven til de svagest stillede direkte og/eller giv pengene i tilskud til kommunerne, så de er øremærket til de svagest stillede borgere. En mulighed var at føre pengene tilbage ved at prisregulere de sociale ydelser med det beløb, som finansierer Satspuljen.

Satspuljen er etableret for politikernes egen skyld: for at de kan sole sig i det falske lys af at påstå, at de gør en særlig indsats for udsatte borgere. De glemmer at fortælle, at Satspuljen er finansieret ved at udhule prisreguleringen af overførselsindkomsterne, så de lidt efter lidt udhules. De fattige betaler til deres egen elendighed.

Det må førtidspensionisten, ressourceydelses personen, sygedagpenge modtageren og kontanthjælps modtageren sande. I deres nøjsomme budget mangler pengene helt bestemt til livets fornødenheder.

Det er en skærpende omstændighed for de skandaleramte Satspuljepartier på Christiansborg, at de ALLE har overhørt Rigsrevisionens kritik af Satspuljeadministrationen og ladet stå til, så risikoen for svindel ikke blev minimeret. Skam Jer sådan en flok elendige Socialdemokrater, DF´ere, Venstrefolk, Konservative, Radikale, Liberal Alliance, SF´ere med flere med undtagelse af Enhedslisten, der for lang tid siden har ønsket Satspuljen afskaffet. Det eneste fornuftige standpunkt inde på Christiansborg i denne sag.

Det er tid til at lukke den politiske sandkasse og selvbetjeningsbutik, som hedder Satspuljen.

Hele projektindustrien af konsulenter projektkoordinatorer, private aktører, som har snablen langt nede i Satspuljerne må se sig om efter andre græsgange end skatteborgernes penge. Det er helt grotesk at høre, at de nu vil have, at " vi " skal fylde Satspuljen op igen med 111 nye mio.kr. Hvem er "vi" ??, skal borgerne på socialindkomst reguleres endnu mere ned i ydelse for at skaffe de 111 mio.kr. tilbage til satspuljen ?

De 179 ærede medlemmer af Folketinget kan vise deres sande sociale sindelag, ved at stille med forslag til finansierede forbedringer af Socialpolitiken på Finansloven og i Folketingssalen.

LUK DET SATSPULJE CIRKUS NU.

Stig Nørhald, Lars Jørgensen, Jørgen Kærbro Jensen, Jens Kofoed, Estermarie Mandelquist, Holger Madsen, Søren Veje, Thomas Bindesbøll, Anne Mette Jørgensen, olivier goulin, ingemaje lange, Rolf Andersen, Hanne Ribens, Mogens Holme, Arne Albatros Olsen, Bjarne Andersen, Carsten Wienholtz, Søren Clausen, Katrine Damm, Tue Romanow, Per Torbensen, Bjarne Tingkær, Anne Eriksen, P.G. Olsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Frede Jørgensen, Lars Løfgren, Lise Lotte Rahbek, David Breuer, Torben Lindegaard, Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Rystende at denne svindel kan forekomme i så mange år uden at blive opdaget. Ja luk ned for dette cirkus, og giv pengene til dem som virkelig trænger.

Kim Folke Knudsen, Thomas Bindesbøll, Anne Mette Jørgensen, Hanne Ribens, Mogens Holme, Bjarne Andersen, Anja Knoblauch, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvordan er udleveringsreglerne fra Sydafrika til Danmark mon?

Kim Folke Knudsen, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Andersen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Den svindlende embedskvinde med fortjenstmedalje fra dronningen har også en datter og søn,der lystigt har brugt af millionerne.
Er de blevet indkredset og udfrittet af politiet? Eller er de også pist forsvundet?

Oluf Husted, Kim Folke Knudsen, Anne Mette Jørgensen, Bjarne Andersen, Anne Eriksen og Berith Skovbo anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Der er reelt ikke så meget at sige i den sag. Handling derimod er efterspurgt.

Find de ansvarlige der har svigtet og stil dem til regnskab.
Straf de kriminelle så vidt muligt.
Sørg for at noget lignende ikke kan ske igen.

Hele sagen er grotesk og der må være mange røde ører derude omkring.

Thomas Bindesbøll og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Selvfølgelig er det ministrene der er ansvarlige, men er det ikke først og fremmest mange af Socialstyrelsens medarbejdere der, med Britta som en uhæderlig undtagelse, er inkompetente og lalleglade tjenestemænd og kvinder. At satspuljen muligvis er noget lort fjerner vel ikke medarbejdernes forpligtelser. Det man nu opnår er jo at ministrene a priori ikke kan stole på medarbejderne og derfor må sætte sporhunde på for at være sikker på at pengene bliver brugt rigtigt eller at man ikke konterer dem på egne konti. At EL er det eneste parti der er imod satspuljen er da fint, men da Bregengaard, skoleborgmester for EL i København formøblede over 600 mio. kr, var der vel ingen der ønskede at nedlægge skolerne, som de næste år blødte da pengene jo skulle indkræves igen. Ingen vidste imidlertid hvor gysserne var blevet af og måske sidder der en embedsmand i Brasilien og nyder cigaren.

Jørgen Clausen

Så vidt jeg har forstået det, har kvinden haft mulighed for at udføre disse pengeoverførelser fra socialstyrelsens konto(er) til sin egen ved at overføre de af styrelsen bevilligede penge (eller dele af beløbet) til sin egen konto frem for en kommunes uden at det blev opdaget ved at hun først ændre kommunens konto nr. i overførelsen til sit eget for efteroverførelsen var fuldført at ændre konto nr. tilbage til kommunens. Herved var alle stor umiddelbart slettet. Kommunen har måske søgt f.eks. 12.000.000 kr., men kun fået overført f.eks. 10.000.000 kr.. At kommunerne ikke får bevilliget det fulde beløb er sikkert ikke unormalt og ingen har undret sig eller følt ansvar for at følge op, da det sikkert alligevel ikke nytter noget.

Desuden har ingen sikkert haft fantasi til at forestille sig det kunne lade sig gøre, andet end den tiltalte kvinde naturligvis. Men det burde faktisk heller ikke lade sig gøre. Ingen, absolut INGEN, ansat (heller ikke direktøren i socialstyrelsen) må have administrator rettigheder til at gå ind og ændre et konto nr. på en afsluttet overførelse. For så kan absolut INGEN stole på sådant et system. Og da slet ikke revisionen. Tænker det er direkte ulovligt at nogen ansatte kan udfører sådan en ændring.

Denne her digitalisering foregår komplet uansvarlig. Og det har kostet samfundet mange mange milliarder af kroner, som svindler kloden over frit har kunnet betjene sig af - Og INGEN synes at have ansvar derfor. Og da slet ikke politikerne.

Jens Kofoed, Torben Lindegaard, Holger Madsen, Thomas Bindesbøll, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, olivier goulin, Rolf Andersen, Bjarne Andersen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Runa Lystlund, Per Torbensen, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Angående politikere og politiske partier så kan det konkluderes at de der ikke vil være med til noget sjældent er skyld noget !
Eller med andre ord. Det er nemt at vaske hænder når de ikke har været i brug.

Dermed er Enhedslistens rolle i denne sag Of topic.

Det gælder om at finde de skyldige ikke de uskyldige.

Anne Mette Jørgensen og Anja Knoblauch anbefalede denne kommentar

Set i lyset af denne sag, regeringens slåen plat på fremtiden i valgøjemed osv., så er det faktisk logisk, at håndteringen af digitaliseringens velsignelser, diverse IT programmer og konsulenter må gemme på et pænt antal lignende sager...
Politikerne klarer frisag hver gang? højst en næse eller en klagesang af en undskyldning?

Kim Folke Knudsen, Thomas Bindesbøll, Lillian Larsen, Anne Mette Jørgensen, Rolf Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I 1984 var jeg på lejrskole. Der skulle laves et minutiøst regnskab med bon'er på alt. Vi havde nogle praktikanter med og de lavede et rigtig sjovt løb, hvor man blandt andet skulle gætte på hvad det var var man berørte i fx en pose. Hertil var indkøbt barberskum som blev gemt i en pose som eleverne så skulle stikke fingrene i og blive vældig forskrækkede. Da vi kom hjem fik vi en opringning fra direktoratet for skolevæsnet i København om hvad posten barberskum, kr 5.95 , havde at gøre på et lejrskoleophold. Om vi ikke vidste at man selv skulle sørge for personlig hygiejne og at indkøbet derfor var ulovligt. Vi fortalte nu at det havde været benyttet til omtalte løb. Herefter blev vi belært om at så skulle skummet konteres på regnskabet over pædagogiske indkøb.
Se det var tider. 20 år senere strøg millionerne ud af skolevæsnets kasser.

Oluf Husted, Kim Folke Knudsen, Anne Mette Jørgensen, Hans Aagaard, Carsten Hansen, Arne Albatros Olsen, Runa Lystlund, Per Torbensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Løsningen er - som ofte - mere kontrol og dermed flere offentlige omkostninger.
Men der er et alternativ. Lad borgerne beholde pengene dvs sænk skatten.
Skatteyderne er endnu engang de store tabere. Nu kommer der sikkert mere kontrol, som naturligvis betales af skatteyderne.
Pudsigt nok har Britta Nielsen ikke betalt skat af de mange millioner.

Oluf Husted, Torben Lindegaard, Frank Hansen, Kim Folke Knudsen, Hans Aagaard og Henrik Lund anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ja fanden skal der mere kontrol. Så kan man da netop sætte skatten ned, hvis det er det man vil.

Helt enig i ovenstående betragtninger. Det gyser mig koldt ned af ryggen når jeg hører om statens "Rådighedsbeløb". Penge som politikerne mener de kan dele ud efter for godt befindende. Ja tak. Tilbage til de skatteydere de tilhører. Tak!

Torben Lindegaard, Frank Hansen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Runa skriver.
Hvordan kan det være, at arbejdspladsen og især Skat ikke opdagede hendes svindel? En kvinde ansat i staten, et menneske hvis løn Skat er bekendt med. Hvordan kunne Skat ikke se de velvoksne bankkonti i diverse banker? En kvinde, hvis bankkonti i forskellige banker, må have svulmet op i perioder. Hun har givetvis ført pengene videre til diverse save havens og i skattely, f.eks i Sydafrika.

Hun havde selvfølgelig sit firma og det havde børnene også, det slører lidt, men ikke beløb på mange årsløn per år.

Er vi så retvise og rene i Danmark, som vi tror?

Lad os bare nævne DF's tidligere formand og gemalen, som tjekker hinanden. Det er bare ét eksempel. Ingen beskylder dem for ikke at være hæderlige begge to, men bare erkendelsen af, at de er et ægtepar og det kunne forekomme borgerne, at være neopotisme, burde få en af dem til at frasige sin stilling.

At sige nej til over 400-500.000,- kr. i ekstra bidrag per år, oven i lønnen er nok svært.

At have stor magt er måske noget, som får politikerene til at glemme hvad der er anstændigt.

Næste gang vi i Danmark kalder andre lande bananrepublikker, burde vi måske tænke over, om vi ikke selv dyrker en del bananer i vores lille kongerige.

Samtidigt er vores politikere besat af, at spare alle steder. Med så ringe tilsyn kan denne sag ikke overraske nogen. Flere socialministre siger, at der ikke var orden i sagerne. Hvorfor gjorde de ikke noget? Var det uoverkommeligt? Var de ikke ansat til at forvalte Socialministeriet?

Alt for meget er sparet væk, bare ikke politikernes egne store bidrag.

Det er derfor vi mister respekt for vores politikere.

Anne Eriksen, Kim Folke Knudsen, Holger Madsen, Anne Mette Jørgensen, Hans Aagaard, Carsten Wienholtz, Anja Knoblauch, Eva Schwanenflügel og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Benedikte Kiær (K) og Manu Sareen (R)
udtaler:
'at de som ministre udmærket var klar over at forvaltningen var én stor rodebutik'

Bare sådan i "al stilfærdighed" :

HVORFOR IND I HELVEDE GJORDE I SÅ I SÅ IKKE NOGET VED DET?

Når I nu var ministre for omtalte rodebutik....

Jens Winther, Anne Eriksen, Torben Lindegaard, Peter Tagesen, Kim Folke Knudsen, Holger Madsen, Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, olivier goulin, ingemaje lange, Rolf Andersen, Hans Aagaard, Herdis Weins, Lise Lotte Rahbek, Søren Clausen, Eva Schwanenflügel og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar

Ja, nu fremturer jeg, men er faktisk oppe i det røde felt:

Hvis man som minister udmærket er klar over, at der åbenbart er noget rivravruskende galt i ens eget ministerium, er det så ikke der, når man åbenbart ikke ser sig i stand til at gøre noget ved det, at man går til sin statsminister og beder om at blive fritaget for tjeneste, og anbefaler statsministeren at ansætte en der er mere kompetent?

Altså bare sådan rent anstændigvis?

Jens Winther, Anne Eriksen, Per Nielsen, Torben Lindegaard, Kim Folke Knudsen, Thomas Bindesbøll, Anne Mette Jørgensen, ingemaje lange, Rolf Andersen, Holger Madsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

Der er dog nogen politikere, som inderst inde jubler over sådanne sager og tænker jo flere jo bedre. Og det er den siddende regering. For jo mere ged der går i det offentlige og jo mere borgernes tillid bliver undergravet til det offentlig lige fra sundhedsvæsen, SKAT, personale uden moral osv. jo bedre en sag har de for deres tys tys ærende med afvikling af velfærdsstaten.

For kun ganske få år siden var de danske offentlige ansattes moral og ukorrupte loyalitet over for fællesskabet nærmest enestående legendarisk og omtalt i store dele af verden. Men det er på ingen måder de offentligt ansatte der har skyld i eller årsag til dette. Det er en politisk beslutning at det offentlige og Danmarks kendte fællesskab skal undergraves.

Igen med et éneste sigte. At afvikle velfærdsstaten.

Carsten Munk, Kim Folke Knudsen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Sanne Jensen og Mikkel --- anbefalede denne kommentar
Frede Jørgensen

Britta har helt misforstået hvor hun skulle hen, efter
udflytningen af hendes arbejdsplads, Socialstyrelsen -
det var Odense - ikke Sydafrika

olivier goulin

Et ubekvemt søm til Danske Banks ligkiste.

Hvorfor i himlens navn har banken ikke et filter, der kan tænde de røde lamper, når beløb på adskillige hundrede tusinde tikker ind på en offentligt ansats konto igen og igen?

Det tager formentlig under 5 minutter at implementere et sådan check, som systmerne helt sikkert understøtter i forvejen. Når det ikke bliver gjort, kan det kun betyde at der er nogen, der har besluttet at man ikke vil have en sådan overvågning - og motiverne hos dem, der træffer disse beslutninger, kan vi kun gisne om.

Danske Bank bærer en stor del af skylden i denne sag - og svigtet skal forstås i lyset af den skandaløse estiske hvidvaskningsskandale - da det har præcis samme karakter.

/O

Oluf Husted, Torben Lindegaard, Kim Folke Knudsen, Anders Reinholdt, Anne Mette Jørgensen, Holger Madsen, Thomas Bindesbøll, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jørgen Clausen

Jeg er helt enig med dig i at de borgerliges projekt er at afvikle det offentlige og hvad der endnu er resterne af velfærdssamfundet.

Men "den diskrete bedstemor" påbegyndte angiveligt sin lukrative sidekarriere i 2002, så det er måske lidt af en tilsnigelse at påstå moralen var i top for ganske få år siden?

Vi har jo også oplevet Svend fra SKAT og ATEA-sagen, og kanske der i tilgift er nogle endnu mere udspekulerede typer der er fløjet under radaren?

Oluf Husted, Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen og Thomas Bindesbøll anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Det her er kun toppen af isbjerget. Og det skal ikke forstås, at kun svindel foregår i Socialstyrelsen. Det er nemlig ikke kun penge der svindles med. Afgørelse i diverse styrelser som rammer os på andre parametre er også en betændt byld.
Vi har en ombudsmand som er valgt af folketinget, men det er ikke demokrati. Vedkommende burde vælges direkte uden for murene. Hvor mange store og virkelige vigtige sager giver folk ret. Det aner vi ikke.
At politikere på rad og række stiller deres forargede hykleri til skue gør dem til de egentlige skurke.
At Rigsrevisionen har undladt klart til offentligheden at råbe højt, fortæller mig at også de burde få røde ører. Hvorfor henvendte de sig kun til skiftende socialministre.
Enhver embedsmand i hvilken som helst styrelse eller andre magtområder kan til enhver tid få en journalist til at lytte. Det er fandme ikke nok, at fremture med: Vi har sagt det årevis. Det er for sent.

Herregud, 111 millioner er jo småpenge i den bundløse kasse, og sarkastisk set er Britta en helt. En avanceret whistleblower.
På en måde, så håber jeg hun ikke findes, for hvis hun sættes for en dansk domstol, så kan alle magtens herrer og damer få deres blodtørst stillet, og de egentlige skurke går fri.

Der foregår meget nepotisme og vennetjenester overalt hvor magten sidder.
I Danmark foregår korruption ikke med gule kuverter til skat i baglokalet. Det er sat effektivt i system i verden "mindst" korrumperede land. At forlade sig på, at mere teknotisering kan rense ud er naivt. I Danmark redder man banken , fordi man har bildt folket ind at uden den bank vil vi alle sulte.
Hvorfor gik DF, med til at sælge seruminstituttet til Saudi A. Hvorfor trykker skiftende udenrigsministre og Dronningen hånd med mordere. Hvorfor, hvorfor dit og dat!
Og de dumsnu politikere meler kager som i den store bagedyst eller danser vildt. Giv folket teater og kage, så holder de kæft.
Satspuljen er smart fundet på. Man smider smulerne ud til de sidst overlevende og lader de, der tages fra blive vrede på hinanden. Har vi enevælde eller hvad.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Egon Stich, olivier goulin og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar

Anna Britta, Britta Anna - GO!
Du viser os, hvor nemt det åbenbart er, at tilrane sig fra det fælles, når man vel at mærke er ansat i de højere luftlag.

Forargelsen vil ingen ende tage fra politikere, som vel lige at bemærke udfærdiger love, og udnævner ministre, der tydeligvis ikke er deres opgave voksen.
Hvad vil I gøre ved det?
Vil I køre det af på Britta?
Eller vil I påtage jer ansvaret selv?
Min forudsigelse er: I kører det af på Britta, skidt stykke kvindemenneske, hvilket hun givetvis - formodentligt er.
Ikke desto mindre: politikere I har grundlæggende ansvaret, for det burde overhovedet ikke kunne lade sig gøre.
Så: tager I ansvaret ?

Anne Eriksen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Det der mig rigtig vred i denne sag er indtrykket af hvor uretfærdigt forholdene er her i vores Danmark.

Når en hjemløs person lægger sig i vinterkulden for at sove udenfor på gaden, så vanker der fængsel og repressalier med det samme udtænkt af flertallet på Christiansborg.

Når en syg og afkræftet person bliver hvirvlet ind i politikernes ressourceydelsesmaskine, så får vedkommende at vide, at du har taget fejl. Velfærdsstaten er ikke til for dig, der er nul førtidspension. Tag dig sammen og rejs dig op og gå på det arbejde, som ikke er der. Hvis du ikke møder til vores " Velfærdstilbud " !, så tvinger vi dig op, du kan altid møde med din seng under armen.

Når en kontanthjælpsmodtager afviger bare en centimeter fra de foreskrevne krav til aktivering, så falder hammeren omgående, og hvis vedkommende vover at stille op i et af de rådne TV-show, hvor politikerne ikke bestiller andet end at kaste mudder i hovedet på hinanden, så risikerer borgeren at blive hængt ud i TV showet for fuldt blus som en samfundsnasser og en person der ikke er syg men spiller syg for at få adgang til offentlig forsørgelse.

Når der så ryger 111 mio.kr ud af de samme uduelige og inkompetente politikeres sandkasse, så er der kun et skuldertræk tilovers og 24 timer senere skal vi skatteydere høre på, at vi lige kan lægge 111 mio.kr. oveni i deres sandkasse, som de så kan kaste i grams til projekter som de selv holder af, og som de der på kan misbruge til at sole sig selv i " Velfærdsstatens rette sociale lys ".

Misbruget i Socialstyrelsen handler ikke om at gå efter en kriminel medarbejder eller overbebyrdede medarbejdere i en styrelse, som er blevet rundbarberet. Det handler om at gå efter et korrupt og sammenspist politisk system, hvor politkere lever af at skære ned på de svagest stillede for dernæst at dele de svagest stilledes midler ud til et projektmageri uden kontrol og uden synlig nytteværdi.

Danmark fremstår efterhånden som Nordens udgave af Italien med en uduelig forsamling af inkompetente politikere, som ikke udviser lederskab men rager rundt på Christiansborg for at mele deres egen politiske kage.

DSB, Post Nul, Socialstyrelsen, SKAT: Sporene skræmmer efter en generation af politikeres hersen rundt med tidligere velfungerende offentlige virksomheder. Et spor af ødelæggelse har de efterladt SKAM JER POLITIKERE uden format og uden lederskab.

Det private erhvervsliv har også sine sorte huller. Danske Bank og Hvidvask skandalen er endnu en grim ridse, som rammer hele vores samfund på grund af grådighed og ligegyldighed med omgangen med betroede midler.

Det var så dampen fra min vrede som borger her i landet Danmark.

Mit forslag til at rydde op i satspuljen.

Satspuljen nedlægges og omlægges til et bloktilskud der gives til kommunerne til at støtte frivillige organisationer med lokalt forankret projekter for udsatte borgere.

I kommunerne skal der oprettes et fattigdomsråd, hvor frivillige og borgere med interesse for denne sag inddrages i projekterne for at sikre, at de er under demokratisk kontrol og at borgere med ægte interesse for at drive gode initiativer tages med på råd. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning efter at have rådført sig med det lokale fattigdomsråd.

Om alle omstændigheder bør det være et krav, at underreguleringen af de sociale ydelser afskaffes.
Der skal ske en genopretning af købekraften for førtidspension, sygedagpenge og for kontanthjælp, så de udsatte borgeres økonomi ikke ødelægges på lang sigt. Forbered Finansloven så dette kan realiseres det er et must.

Rigsrevisionen bør nedsætte en kulegravning af hele Socialstyrelsen. Der skal placeres et politisk medansvar for dette misregimente ellers ødelægges tilliden til den offentlige sektor. Hvor mange andre steder er kontrol og retskaffenhed udhulet og erstattet af et korrupt og løgnagtigt regime ?. Bare se på forholdene i SKAT.

Vi er nød til som borgere, at minde politikerne om deres ansvar i den kommende valgkamp. Vurder hver politiker og parti nøje. Sorter dem fra: der ikke udviser lederskab og samfundssind og som ikke tager denne sag alvorligt. Det her er en folkesag, som rækker ud over snævre partiinteresser, men som handler om det Danmark som vi ønsker for os og for vores børn fremover.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Frede Jørgensen, Anne Eriksen, Ebbe Overbye, Egon Stich, Niels Duus Nielsen og olivier goulin anbefalede denne kommentar

I Informationen 13. Oktober 2018, side 7, skrives:

”En stor rodebutik
Den såkaldte satspulje består af cirka en mia. kr. Hvert år uddeler Folketinget penge fra puljen til projekter, der kan forbedre levevilkårene for samfundets svage grupper. Det er midler fra den pulje, Britta Nielsen er sigtet for at have stjålet.
Rigsrevisionen har i årevis kritiseret forvaltningen af satspuljemidlerne for at være alt for bureaukratisk og uigennemsigtig. Faktisk har Rigsrevisionen hele ti gange i perioden 2006 til 2015 advaret Socialstyrelsen og Socialministeriet om, at de interne kontroller med tilskuddene ikke fungerer, at der er væsentlige svagheder i sikkerheden omkring it-systemerne, og at der er givet særlig it-adgang til uforholdsmæssigt mange, som i princippet kan misbruge systemerne og slette alle spor. Det viser en optælling, som Altinget har lavet.
Tidligere på ugen fortalte to tidligere socialministre, Benedikte Kiær (K) og Manu Sareen (R), at de som ministre udmærket var klar over, at forvaltningen af midlerne var én stor rodebutik.
I perioden 2010-2011 og 2014-2015, hvor de to har været ministre, er der ifølge Ekstra Bladet forsvundet mere end 30 mio. kr. fra Socialstyrelsen til Britta Nielsens private konto.
Det er mange penge.
111 mio. kr. er endnu flere penge. Selv om Britta Nielsen og hendes datter i årevis er gået på storindkøb i den europæiske overklasses hestestalde og hos eksklusive bilforhandlere, er det svært at forstå, hvordan de kan have brugt så mange penge.
Torsdag i sidste uge blev Britta Nielsen erklæret personligt konkurs. Huset i Hvidovre og en ødegård i Sverige er blevet beslaglagt. Kurator har oplyst, at hun kun har ganske få penge på sin konto. Så hvor er pengene?”

Kommentar 1:
Til dette kan anføres:
Hvis man læser https://www.ft.dk/da/Folkestyret/Regeringen/Ministrene står der:
Ministrenes opgaver
At foreslå ny lovgivning er en af ministrenes fornemste opgaver. Lovforslagene bliver forberedt i ministerierne, som har mange medarbejdere til bl.a. at skrive lovforslag.

En ministers arbejde består bl.a. i at:
• forhandle indholdet af nye love på plads
• svare på spørgsmål fra Folketinget, f.eks. fra Folketingets udvalg
• svare på henvendelser fra borgere og organisationer m.fl.
• informere offentligheden om ministeriets arbejde, bl.a. i form af hjemmesider, interviews og pressemeddelelser
• træffe beslutninger i ministeriet og sørge for, at ministeriet arbejder effektivt
• samarbejde med internationale parter, herunder EU
• deltage i ugentlige ministermøder med resten af regeringens ministre
• deltage i statsrådsmøder og regeringens udvalg
• deltage i regeringsseminarer

Ud fra det som Folketinget SELV skriver har de to tidligere socialministre, Benedikte Kiær (K) og Manu Sareen (R) et ansvar.
Af lov om ministres ansvarlighed, som vedrører ministrenes ansvar for deres embedsførelse fremgår det, at en minister kan straffes i henhold til den almindelige straffelov, hvis ministeren f.eks. er bekendt med at ulovlige handlinger finder sted, men ikke bremser dem. Desuden fremgår det af loven, at en minister kan straffes for at tilsidesætte de pligter, som påhviler ham/hende gennem Grundloven.
Underligt nok har INGEN avis / medie omtalt dette.

Kommentar 2:
Nu kan en minister måske ikke helt rigtig tage sig at småtterier af denne karakter uanset at Rigsrevisionen hele ti gange i perioden 2006 til 2015 advaret Socialstyrelsen og Socialministeriet om, at de interne kontroller med tilskuddene ikke fungerer, at der er væsentlige svagheder i sikkerheden omkring it-systemerne, og at der er givet særlig it-adgang til uforholdsmæssigt mange, som i princippet kan misbruge systemerne og slette alle spor.
Men hvad laver en departementschef så egentlig??? Hvis han heller ikke skal tage sig at en kritik fra Rigsrevisionen, hvem skal så? Er det portnerens opgave?
Underligt nok har INGEN avis / medie omtalt dette.

Kommentar 3:
Der har i dagspressen været anført at Britta Nielsen har kunnet rette i modtagerens kontooplysninger i kraft af sin superbrugerfunktion.
En superbrugers funktion er at fungere som en formelt eller uformel rolle som bindeled mellem en it-afdeling og brugerne. Altså alene en lokal supportfunktion i form af, at hjælpe og rådgive sine kolleger i forbindelse med teknologi-anvendelse, herunder afhjælpe mindre tekniske problemer samt læring af konkrete anvendelsesmuligheder.
Det har ALDRIG været en superbrugers funktion at oprette eller rette eller slette stamdata. Adgang til at oprette eller rette eller slette i stamdata skal ligge i en helt anden afdeling.
Ligeledes kan det undre at der ikke er lavet en NemKonto for de enkelte beløbsmodtagere, da kravet til sikkerhed for andre offentlige beløbsmodtagere vel ikke er forskellig fra udbetalinger til borgere eller virksomheder.
Underligt nok har INGEN avis / medie omtalt dette.

Kommentar 4:
Det oplyses, at Rigsrevisionen hele ti gange har advaret Socialstyrelsen og Socialministeriet om, at de interne kontroller med tilskuddene ikke fungerer, at der er væsentlige svagheder i sikkerheden omkring it-systemerne.
Hvis en revisor i et selskab bliver opmærksom på samme forhold i et selskab, vil han reagere anderledes effektivt. Allerede efter første advarsel til et selskab ville han følge op på sagen. Ikke blot bevidstløst nævne forholdet år efter år.
Underligt nok har INGEN avis / medie omtalt dette.

Din artikel er en udmærket gennemgang af de oplysninger, der foreligger, men der mangler efter min opfattelse en mere kritisk gennemgang af Britta Nielsens arbejdsgivers ansvar og manglende arbejdsindsats.
Selvfølgelig er det ikke godt at en ansat kan tilsvindle sig xxx millioner kroner, men set i sammenhæng med den fraværende inkassofunktion hos SKAT er det småpenge.
Det store og egentlig eneste væsentlige problem er: Hvad har ministeren og departementschefen egentlig tænkt sig at gøre ved forretningsgangen, således at det ikke gentager sig.
Hvis de ikke selv har de fornødne kvalifikationer er der mange revisionsfirmaer som kan assistere.

Anne Eriksen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Det forlyder, at Socialministeriet for 6 måneder siden fik svindleren flyttet over i Socialstyrelsen.
Det er ren "javel hr minister".
De uduelige djøffere kunne tage deres slips af, tørre sig i enden med det, smøge ærmerne op og sætte sig og kontrollere bilag osv. Eller bedre fyre sig selv og sætte fagfolk på.

Anne Eriksen, Flemming Berger og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Søren Clausen

Nu havde Hvidovre kvinden åbenbart en konto i Danske Bank, hvorfor det kan være nærliggende at ræsonnere lidt af hvert. Banken indberetter bare allerede 10.000 tilfælde årligt, og ligesom med myndighedernes kendskab og ligegyldighed i hvidvask skandalen, er det ikke usandsynligt at de i lang tid også har haft oplysninger om kvindens transaktioner, men at det er druknet i overvågningens store informationshav. Bagmandspolitiet, der ofte siges at mangle ekspertise og være undermandet, modtog i 2017 25.000 underretninger om potentiel hvidvask – noget som over en længere periode er stigende med over 30% årligt - og Hvidovre sagen var måske også forløbet anderledes, hvis kvinden samtidig havde formastet sig til at google nogle forbudte ord på nettet, havde haft tørklæde eller ytret sig udansk eller hvis satspuljen ikke havde så stor PR værdi for alle forligspartierne. Sidste uges historie, hvor Kim Madsen blev mistænkeliggjort, da han magtede at blande sig i en TV debat om fleksjob, ledte mine tanker hen på en anden sag. I starten af året fik en kvinde på førtidspension frataget førtidspensionen af sit forsikringsselskab efter at de havde overvåget hende på en løbe app. Selv efter en klar dom i forsikringsankenævnet nægtede forsikringsselskabet at fortsætte med at udbetale hendes pension. På samme vis har der været en lang række sager, hvor kommuner har draget hastige konklusioner efter at have snaget borgeres privatliv på de sociale medier, og den slags gør selvfølgelig, at dobbelt identiteter er blevet en fornuftig foranstaltning for mange, uanset hvor rent mel de har i posen. Det er DDR ad bagdøren med mistænkeligheds kultur og betænkeligt at systemet er så selektivt, at hvidvaskningsmænd og hvidovre kvinder slipper af sted med så meget.

Mikkel ---, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Frede Jørgensen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Jas; Hvem har ikke skulle redegøre for de små-penge vi har stående i banken ?. Ja har måtte besvare spørgsmål.

Måske den her omtalte svindler har bildt banken ind at hun har vundet dem på brevdue-banen.

Herdis Weins, Jens Erik Starup, Søren Clausen, Anne Mette Jørgensen og Frede Jørgensen anbefalede denne kommentar
Anne Mette Jørgensen

Forbyd at statsministre kan ansætte ministre der ikke er valgt. Forbyd at de skiftes ud som underbukser.
Det er kæmpe områder, men de har også en hær af hjælpere. Det er ulideligt at være vidne til, at en minister som har siddet under et år i et kæmpe lovområde pludselig skal skifte plads. Det er utroligt ubegavet.
Demokrati er ikke et x hver fjerde år. Mere direkte valg, og jeg kan se for mig, at vi ikke samler flokken alene ud fra deres valgflæsk og partiprogram men af folk, som har etik, hjerte og forstand på emnerne.
De skal jo alligevel samarbejde på tværs af partierne.
Forbyd bagland og lobbyister adgang til borgen. I det mindste, så kom med argumenter og oplysning om hvilken interesse de varetager.
Men, ak grådigheden hersker samt et nederdrægtig behov for at trampe på de uden magt.
Når man putter en hjemløs i fængsel alene fordi han sover på gaden, fortæller det mere om Marcus Knuth end den hjemløse. Hvor er det politi med ytringsfrihed, som har mod og mandshjerte til at protestere åbenlyst over sådan en skændsel? Hvad koster det at lave, " skæve boliger" I det kæmpe regnskab er det peanuts. Føj, hvor er jeg træt af det her klassesamfund.

Lad højesteret undersøge om dronningens heltinde: Britta og familie, ganske som de fire UBER chauffører, også har "glemt" at betale skat af deres lønindkomst, helt tilbage til første lønudbetaling.

Eva Schwanenflügel

"Hvordan kunne det ske", råber politikerne og medierne i munden på hinanden.

"Vi har advaret jer i årevis",svarer Rigsrevisionen.

Nu viser det sig ovenikøbet, at diskrete Britta, superbruger og overbetroet fuldmægtig, selv har været ansvarlig for at udpege de områder Rigsrevisionen skulle udtage til stikprøvekontrol for svindel..

Den virkelige afsløring, som vi på en mærkværdig måde egentlig burde takke Britta for at bringe for dagens lys, er det kæmpestore svindelnummer et flertal i Folketinget har lavet med os allesammen lige siden de vedtog at stjæle fattige menneskers ydelser for at kreere deres helt egen velgørende organisation, Satspuljen.

Her har skiftende politikere gennem årene kunnet spille julemænd og fremme deres egne kæle-projekter i valgkredsene for de penge de har beskåret fra de ringest stillede.

Så som Anne Mette Jørgensen siger, Britta er egentlig bare en avanceret whistleblower.

FÅ SÅ FJERNET DEN SATSPULJE
Og giv folk de ydelser de burde have.
Og lav puljer til projekter under finansloven.

Det vil helt sikkert medføre besparelser i millionklassen at afskaffe alt det administrative bureaukrati.
Samt forhindre gentagelser af fiskefusk i satspulje-sumpen.

Kim Houmøller, Oluf Husted, Anne Eriksen, Flemming Berger, Anne Mette Jørgensen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Jens Peder Nielsen

I øvrigt er det tankevækkende at det offentlige skal spare og skære ned på fælles velfærd, mens der sideløbene spildes, tabes og svindles svimlende beløb ud af statskassen.

Mens der fedtes om en eller to milliard mere eller mindre til sundhedsvæsnet, mistes der 100 milliarder andre steder: Sundhedsplatform, skatteskandaler, banksvindel, jægerfly-indkøb og nu Britta Nielsen.

Hvad er der galt ? Skyldtes det inkompetence? Eller går det bare for stærkt?

Oluf Husted, Anne Eriksen, Anne Mette Jørgensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar