Læsetid: 5 min.

Hvordan undgår vi fremtidige skandaler i finanssektoren?

Skat på finansielle transaktioner, en europæisk tilsynsmyndighed eller en opsplitning af de største banker? De politiske bud på at tøjle hvidvask og skattesvindel spænder vidt. Information har spurgt en række eksperter, hvad de mener
Skat på finansielle transaktioner, en europæisk tilsynsmyndighed eller en opsplitning af de største banker? De politiske bud på at tøjle hvidvask og skattesvindel spænder vidt. Information har spurgt en række eksperter, hvad de mener

Nikolai Linares

27. oktober 2018

De seneste skandalesager om hvidvask og svindel med udbytteskat kalder på politisk handling. Det er partierne i Folketinget, fra højre mod venstre, enige om. Til gengæld er de uenige om midlerne.

Venstrefløjen og Alternativet mener, at man bliver nødt til at ændre på hele strukturen i den finansielle sektor. De øvrige partier vil primært sætte ind med øget kontrol og straffe.

Information har spurgt eksperterne, hvad der er vejen frem for at undgå fremtidige skandaler i finanssektoren.

Kulturændring

Flere partier henviser i dagens avis til, at der allerede er strammet op i finanssektoren i kølvandet på finanskrisen. Disse stramninger går ud på, at der stilles højere krav til bankernes kapital og likviditet. Der er også kommet større krav til transparens, ligesom der er indført fit and proper-regler, hvor Finanstilsynet har mulighed for at skride ind over for ledelser og bestyrelsesmedlemmer i bankerne.

Men hvad har disse stramninger at gøre med de aktuelle sager om svindel med udbytteskat og hvidvask i Danske Bank?

»Ikke særlig meget,« siger Per H. Hansen, der er historiker og professor på CBS.

Han forklarer, at det ikke er de samme mekanismer, der er på spil. Under finanskrisen handlede det om finanssektorens rationale, altså dens rolle som formidler af kredit og risikostyring. I udbytteskatsagen og hvidvasksagerne har bankerne været villige instrumenter for kriminelle eller som minimum uetiske handlinger udført af andre.

Per H. Hansen mener, at der er et meget stærkt pres på store banker og finansielle institutioner for at levere afkast til aktionærerne, og det er med til at fremme en kultur, som gør, at de vil gå meget langt for at øge omsætningen. Det er en udvikling, der er accelereret inden for de seneste 30 år.

»Så her skal man sætte ind.«

– Hvad kan man gøre politisk?

»Kulturændringer i bankerne kræver et stort målrettet arbejde, og det kan næppe gøres helt uafhængigt af, hvordan det øvrige samfund er indrettet,« siger han.

Opsplitning af banker

Et af de midler, som flere af venstrefløjspartierne peger på, er opsplitningen af finansielle institutioner.

Ifølge Ole Bjerg, lektor i filosofi og økonomi på CBS og forfatter til bogen Gode Penge, er skandalerne et symptom på, at vi har ladet finanssektoren vokse sig alt for stor og ladet den varetage opgaver i samfundet, som den slet ikke er gearet til.

»Den store forbrydelse er ikke, at de snyder i skat. Det er, at de har stjålet vores pengeskabelse. Og inden vi får rettet den forbrydelse, vil de fortsætte. Vi har givet dem kontrol over et stykke offentlig infrastruktur,« siger Ole Bjerg.

Derfor bakker han også op om en opsplitning af de store banker. Dog ikke på den måde, som Alternativet, Enhedslisten og SF foreslår i dagens avis, hvor partierne ønsker at adskille f.eks. investeringsbanker og indlånsbanker.

»Man skal være opmærksom på, at man knækker aspargesen det rigtige sted. Jeg vil knække den mellem pengeskabelse og kreditformidling. Altså hvem skal lave penge, og hvem skal hjælpe med at flytte penge rundt. De to ting er nemlig blandet sammen i dag,« siger Ole Bjerg.

Ifølge ham skal det kun være centralbankerne, der kan skabe penge. Og ikke også private banker, som tilfældet er i dag. 

»Simpelt sagt, så handler det om at flytte vores nemkonti ind i nationalbanken. Og de penge er så de eneste, vi kan betale skat med. På den måde fjerner vi privilegiet fra de private banker.«

Jakob Dedenroth Bernhoft, der er direktør i revisorjura.dk og ekspert i hvidvask, kan ikke se, at en opsplitning af bankerne skulle hjælpe.

»De konkrete sager med Panama Papers og Danske Bank er jo foregået i bankverdenen. Det er helt traditionelle overførsler og har ikke noget med realkredit eller investeringsbanker at gøre.«

Finansskat

Både Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Alternativet foreslår en finansskat på transaktioner. På den måde vil man kunne reducere kortsigtede kapitalbevægelser og begrænse sekundspekulation i handel med aktier og andre finansielle transaktioner.

»Kortsigtede kapitalbevægelser kan bidrage til finansiel ustabilitet og gør det også lettere at hvidvaske og lave svindel med udbytteskat. Spørgsmålet er, om en skat på kapitalbevægelser vil ramme dem, der har kriminelle hensigter, eller om gevinsten ved at begå den slags kriminalitet vil være så stor, at de gerne betaler den skat‚« siger Per H. Hansen.

Ole Bjerg kalder en skat på finansielle transaktioner for urealistisk og en måde »at parkere diskussionen på«, fordi der ikke vil være politisk opbakning til det.

»Jeg anerkender ånden i det, men jeg tror simpelthen ikke på det,« siger Ole Bjerg.

Saila Stausholm, ph.d.-studerende på CBS, mener, at man bliver nødt til at se på grundlæggende ændringer i skattesystemet. Ifølge hende er problemet i disse sager, at der er nationale skatteregler og skattekonkurrence, der gør det muligt for bagmænd og spekulanter at sikre lavere skattebetaling.

Som hun ser det, er der flere muligheder for at omlægge skattesystemet, der gør sådanne fiduser mindre mulige. Et af dem er at indføre fælles regler for international selskabsskat.

»Staterne kan ikke undgå at afgive noget suverænitet, hvis vi skal lave internationale skatteregler. Men man vil også få noget suverænitet tilbage på skatten, som virksomhederne lige nu kan bestemme suverænt over.«

Europæisk tilsyn

Mens partierne er uenige om, hvorvidt man skal begrænse kapitalbevægelser ved at pålægge en finansskat, så er der konsensus i Folketinget om, at man skal øge kontrollen i finanssektoren. Både politikere og eksperter er enige om, at der er brug for strammere tilsyn herhjemme.

Men kan svaret være et europæisk tilsyn, som eksempelvis De Radikale og Alternativet foreslår?

Ifølge Jakob Dedenroth Bernhoft er kapitalens frie bevægelighed en af hovedårsagerne til de senere års skandaler.

»Kapitalen er global, men tilsynet er nationalt. Når de økonomisk kriminelle arbejder på tværs af landegrænser, skal vi selvfølgelig også have en kontrol på tværs af landegrænser. Det har vi ikke i dag, og det er hele problemet,« siger han. 

Spørger man Ole Bjerg er internationalt tilsyn en »virkelig dårlig idé«. Det handler ikke om, at lande ikke skal samarbejde. Men det medfører ikke noget godt, at finanssektoren er global og grænseoverskridende. Den skal holdes på et nationalt niveau.

»Island blev ramt allerhårdest af finanskrisen. I dag er de kommet rigtig stærkt retur. Hvorfor? Fordi de har indført national kapitalkontrol, der betyder, at du ikke bare kan flytte penge fra det ene land til det andet,« siger Ole Bjerg.

De seneste skandaler i finanssektoren har kostet de danske skatteborgere milliarder af kroner. Alle vil sætte ind med mere kontrol, men over halvdelen af partierne har ikke formuleret en konkret politik på området. Information er gået på jagt efter udspil og konkrete forslag hos partierne
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Morten Lind
  • Runa Lystlund
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Peter Knap
Steffen Gliese, Morten Lind, Runa Lystlund, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Opløs de store pengeinstitutter, skab en effektiv finans- og valutakontrol under Nationalbanken og indfør nye læseplaner på økonomistudierne og CBS, der ikke underviser i økonomisk teologi, men derimod i historie, filosofi og samfundsforhold ud fra deduktive metoder.

K von Hansen, Egon Stich, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese
27. oktober, 2018 - 10:39
Opløs de store pengeinstitutter - Hvem skal så belastes med deres enorme arrangementer, som sandsynligvis læner sig meget op af too big to fail
skab en effektiv finans- og valutakontrol under Nationalbanken - enig pengemængden skal ikke afgøres i bankerne
og indfør nye læseplaner på økonomistudierne og CBS -
sikkert en god ide og helt i tråd med Anders Fogh Rasmussens konstatering at lærebøgerne må skrives om.

Som det tydeligt fremgår af sagen i Tyskland, så er udsigten til mindst 7 års fængsel noget der gør indtryk på den involverede.
Hvad er strafferammen herhjemme hvis anklagemyndigheden kan bevise forsæt? Bøder!
Er nogen bankchefer herhjemme blevet afhentet af politiet og stillet for en dommer ligesom alle andre der mistænkes for overtrædelse af straffelovgivningen.
Nej, de kan undersøge sig selv (uden at inkriminere sig selv), beklage, indgive sin opsigelse, og få et gyldent håndtryk med i købet.
Politikernes forventninger til erhvervslivet bør være St der snydes, bedrages og svindles både indenfor og udenfor lovens rammer, da risikoen for afsløring af myndighederne er forsvindende lille.
Afregulering af alle forhold i erhvervslivet og mådehold med de offentlige udgifter, især med kontrol af virksomhederne og i særdeleshed med offentlige ydelser til borgere, så der kan blive størst muligt udbud af sultne arbejdstagere holdt ude fra arbejdsmarkedet, så de der bliver lukket ind er tilpas ydmyge i kravene til løn- og arbejdsvilkår, det er erhvervslivets politik.

Bjarne Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Den store forbrydelse er ikke, at de snyder i skat. Det er, at de har stjålet vores pengeskabelse. Og inden vi får rettet den forbrydelse, vil de fortsætte. Vi har givet dem kontrol over et stykke offentlig infrastruktur,« siger Ole Bjerg."

Netop. Ligesom der er solgt ud af næsten al anden infrastruktur.

Steffen Gliese

Jeg er lidt træt af at høre om den 'pengeskabelse', der går ud på at tilvejebringe værdier nu, der vil findes i fremtiden.
Penge er ikke andet end en infrastruktur, der bringer købekraft derhen, hvor den efterspørges - men desværre gøres den til meget mere, herunder et hierarkisk hegemoni, der belønner og straffer.

Jacob Mathiasen

Straffen ift. fængsel bør være direkte proportional med beløbet. Tiden i fængsel skal afhænge af, hvad det tager en gennemsnitsborger at indtjene beløbet ganget med 2. Derudover skal selve bødestraffen ramme alle involverede solidarisk - og man skal kunne gøre direkte udlæg i de lønninger og bonusser de har fået samt ejendele. Bøden ift. selve banken skal pålægges bestyrelsens personindkomster.

Med ovenstående vil jeg næsten godt garantere for at vi ikke ser en bankskandale igen. Sådan som det er nu - inkl. forslået stramninger vil det stadigvæk være en god forretning at lave økonomisk kriminalitet for de involverede - og straffene rammer primært bankkunderne, som overvejende er fuldstændigt uskyldigt malkekvæg.

Det skal bare ikke kunne betale sig - skaderne på samfundet er langt større end man gør dem til uanset at de virker usynlige. Det er som at sige at inhalere asbest ikke skader fordi man ikke falder død om på stedet og skaden er usynlig.

Steffen Gliese

Krister Meyersahm, penge er en fantasi, og vi kan trykke alle dem, vi vil, så længe der er varer og tjenesteydelser nok at købe for dem.

Torben Morten Lund

Der er ikke alene rod i bankverdenen, der er råd. Politikkens domæne er rykket tilbage og udemokratiske interesser leger med folks tilværelse. Oprydning er nødvendig og der må tages fat fra ondets rod. Dvs. boligpolitikken i dette land fra kælder til kvist, fra ejer til lejer, fra jord til grunde, fra støtte til fradrag, fra ejendomsret til fællesskab.
Det kan kun gå for langsomt.

Aske Bjerre-Larsen

Demokratiet og retsstaten er et tomt og impotent teater beregnet til at pacificere pøblen med illusionen om medbestemmelse og lighed.

Der er kun én ting at gøre - såfremt man endnu ikke er parat til at gribe våben:
På med skyklapperne, tænd for fjerneren og forsøg at holde fokus på kongehus, superliga, x-faktor og DR/TV2 news.

Espen Bøgh, Egon Stich, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Steffen Gliese.

"Penge er en fantasi, og vi kan trykke alle dem, vi vil, så længe der er varer og tjenesteydelser nok at købe", skriver du og det er jo sådan det fungerer. Men er det rimeligt at finansfolket kan berige sig ud over alle grænser ved at låne penge ud som de ikke råder over? Jeg har intet imod at folk tjener penge på udlån men der skal være dækning i andet end håbet om, at den der låner betaler tilbage.

Den finansielle sektors produkter er så komplicerede at ingen har egentlig overblik over det, og slet ikke politikerne. Derfor må det også angribes ud fra nogle overordnede principper. F.eks at alle finansielle produkter skal være risiko-vurderede og autoriseret af myndigheder. Med risikovurdering menes ikke at banken er godt nok polstret, men produktet virkning på alle der kan blive påvirket af det finansielle produkts direkte eller indirekte virkninger, skal være vurderet udfra et forsigtighed princip.
Alle penge strømme skal kunne spores, så der er en fysisk person i EU der står til ansvar og kan straffes. Så hvis oligaker eller andre kriminelle vil have penge ind i EU, skal der være en person i EU der tager ansvaret.

"Opløs de store pengeinstitutter, skab en effektiv finans- og valutakontrol under Nationalbanken og indfør nye læseplaner på økonomistudierne og CBS, der ikke underviser i økonomisk teologi, men derimod i historie, filosofi og samfundsforhold ud fra deduktive metoder."

Derefter er landet gået fallit da der ikke mere eksisterer finansieringsmodeller til erhvervslivet.

Alle borgere burde have mulighed for at have en digital konto direkte hos Nationalbanken, som bankerne allerede har det. Alle der placerede deres penge til en hoejere rente i den private sektor burde ikke vaere daekket af nogen indskudsgaranti. Dvs. fjern det implicitte tilskud til den finansielle sektor. Med den tilstadighed mere digitaliserede oekonomi er det et problem at borgerne ikke kan have digitale penge uden om den private finansielle sektor, det maa vaere et af de mest fundamentale goder den offentlige sektor kan give deres borgere.

"Alle borgere burde have mulighed for at have en digital konto direkte hos Nationalbanken, som bankerne allerede har det. "

Det giver ingen mening. Derimod ville det give mening at man kunne have en konto der udelukkende foretog ind og udbetalinger samt betalingsservice for et på forhånd fastlagt beløb hos betaling Danmark / ATP.Det er Betaling Danmark / ATP allerede organisatorisk gearet til. Man kunne selvfølgelig aldrig få nogen renter da der ikke er en risikoprofil involveret og dermed ingen investeringer i indeståender. Ej heller kan man få kreditkort da det potentielt involverer lån.

Kaere Nils - kan du argumentere for dit udsagn “Det giver ingen mening” ?
Jeg taler om en simpel indlaandskonto, den private banksektor vil naturligvis stadig eksistere og kan tilbyde kredit, indlaandskonti med hoejere rente etc. Jeg har tidligere arbejdet i Nationalbanken...

"kan du argumentere for dit udsagn “Det giver ingen mening” ?"

Ja.

Nationalbanken er bankernes bank. Den har stort set ingen konti og er aldrig i kontakt med enkelt personer. Den har ikke konti til at drive ind og udbetalinger fra personer / NemId osv. Nationalbanken er rådgiver for regeringen og vedligeholder af en del af pengepolitikken. Den er ikke en transaktionsbank men derimod en bank der varetager statens ind og udlån samt obligationsudstedelse.. Det er derimod udbetaling Danmark / ATP som vedligeholder millioner af ind og udbetalinger til personer og som har en balance konto for stort set alle i Danmark.

Steffen Gliese

Men Nils Bøjden: alt det skal den så i fremtiden, under et rekonstrueret begreb om vores nationalbank. Når man ønsker forandring, er det ikke et gyldigt argument, at det lige nu forholder sig på en anden måde.
Jeg er dog ikke enig: jeg synes, at al kommerciel finansiering skal komme fra nationalbanken,mens lokale, kundeejede pengeinstitutter skal tage sig af private økonomiske arrangementer.

Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Hvad forhindrer os i at opsplitte bankerne? En institution tager sig af lønkonti, en anden tager sig af opsparing og mindre forbrugslån, en tredje tager sig af finansiering af erhvervslivet, en fjerde varetager realkreditlån, en femte spiller hasard på aktiemarkedet osv.?

Når hasardspillerne så går fallit, kan vi lade dem gå fallit uden at bekymre os, fordi alle de vigtige bankforretninger foretages i institutioner, som ikke er omfattet af konkursen.

For det er vel de demokratisk valgte politikere, der styrer landet, og ikke bankerne. Eller...?

Den gamle læresætning om "Frihed er godt, men kontrol er endnu bedre", - bare spørg i socialministeriet, de ved sikkert en hel del om det, - og ellers er der Skatteministeriet, de ved også noget om den slags.

- Kristian Jensen skal I ikke spørge, for han ved slet ikke noget om den slags!

En god begyndelse vil være at hæve egen dækningen hos en finansielle sektor, så staten ikke skal stå til ansvar for sektorens uansvarlighed.

En anden samtidig mulighed kan være at "delvis fratage" den finansielle sektor selv at trykke penge", men i stedet lade det være Nationalbanken der bestemmer størrelsen af kreditudvidelsen i Danmark i forhold til den arbejdsmæssige værdiudvikling ved den produktionsudvidelse, der skønnes at være belæg for i samfundet.

Det sænker udbud- og efterspørgsels kulturens friløb i den finansielle sektor, for som vi så det ved krisen, så var udlånet til fast ejendom og de stigende priser op til krisen - det gik hurtigere end rumfærgen kunne præstere på vej ud i rummet, - og lægger automatisk låg på et overophedet boligmarked.

Da krisen kom var der slet ikke belæg for den liberale antagelse om, at udbud- og efterspørgsel var den rigtige model, de priser der var til sidst inden krisen, var netop ikke "nagelfaste", og mange boligejere stod med gæld de ikke kunne indfri efter krisen, og slet ikke sælge uden tab grundet krisen.

Ikke nok med boligmarkedet var blevet overophedet, men regeringen havde solgt historien om "fri værdierne", som boligejerne kunne benytte sig af, hvilket mange også benyttede, - men da krisen kom, - havde de stifter langt mere gæld og friværdien var skrumpet til at blive en møllesten om halsens på dem, i mens regeringen brystede sig med at have betalt af på statsgælden, hvilket for så vidt var sandt, - med det var også sandt, at regeringen i stedet for statsgælden havde overgivet denne til det private marked, - ganske som OECD sidenhen i årevis karkritiseret Danmark for; "Den private gæld er alt for stor"!

- Det var kun "blændværk" fra Anders Fogh regeringen, intet mere, tomt blændværk, som vi ikke "kunne købe hele verden for"(!) som en venstremand sagde fra folketingets talerstol i sin hyldest til den liberale ideologis skaberværk!

Leif Andersen, 27. oktober, 2018 - 11:27
I stedet for omskrivning af lærebøgerne, så jeg hellere vi betalte et kursus til dem i Kina, - de ved noget om genopdragelse af "uopdragne", og så ude på pandet med frisk luft, - det ville de have godt af, også fordi disse kurser som regel varer adskillige år.

Aske Bjerre-Larsen, 27. oktober, 2018 - 15:53
Du glemte "bage kage dag", "dans for glans", og resten af de helt ligegyldige programmer.

Steffen Gliese

Netop, Espen Bøgh, af alle Anders Fogh Rasmussens liberalistiske skurkestreger var privatiseringen af offentlig gæld den værste: den betød intet for statskassen, men alt på især boligmarkedet, hvor det aldrig handler om den endelige pris, men mulighederne for at lånefinansiere på en lempelig måde.
Den samfundsmæssigt klogeste konsekvens af dette aldrig eller sent i livet opnåede ejerskab kunne være, at boliger blev det første, man aldrig ejede, men som stod til rådighed - sådan som vi vil se, at samfundet i høj grad fremover vil udvikle sig, til dels kommunalt eller statsligt, til dels på andelsvilkår.