Læsetid: 3 min.

Hyman Minsky kom for sent til sit eget ’Minsky moment’

Den amerikanske økonom Hyman Minsky beskrev mekanismen, der leder til øjeblikket, hvor spekulationsboblen brister. I dag bærer dette fatale øjeblik hans navn
Hyman Minsky beskrev mekanismen, der leder til øjeblikket, hvor spekulationsboblen brister

Sofie Holm Larsen

13. oktober 2018

For Hyman Minsky kom hans øjeblik i historien, hans personlige ’Minsky moment’, i 2007, godt 10 år efter hans død.

Den amerikanske økonom, barn af hviderussiske emigranter, er ikke et af økonomihistoriens største navne. Han blev født i Chicago i 1919, læste matematik og økonomi på University of Chicago og Harvard University, blev professor på Washington University og samtidig direktør for Mark Twain Bank i St. Louis – for længst opslugt af storbanken US Bancorp – hvor han lærte den amerikanske finansverden at kende indefra.

Skønt uddannet på universitetet i Chicago var Hyman Minsky ikke nogen tilhænger af den neoliberale Chicago-skole med Milton Friedman som ledende skikkelse. Minsky var keynesianer, og det var med inspiration fra John Maynard Keynes’ værker, at han i perioden 1982-92 udviklede sin ’hypotese om finansiel instabilitet’, som først for alvor blev genstand for opmærksomhed, da den finansielle krise ramte USA og resten af verden i 2007-08.

Kernen i Minskys tese kan sammenfattes i to nøgleudsagn:

»Succes avler ligegyldighed over for muligheden for fiasko,« og »stabilitet er destabiliserende.«

Mod mainstream

Da Hyman Minsky begyndte at udvikle sin tese, var den økonomiske mainstreamopfattelse, at markedsøkonomien grundlæggende er selvstabiliserende, dvs. hele tiden af sig selv søger mod ligevægt. Der skal voldsomme ydre forstyrrelser til – krige, oliekriser etc. – for, at økonomien for alvor kører af sporet.

Minskys kætterske tanke – i dag dyrekøbt almenviden – var, at finansielle markeder i sig selv skaber kriser. Spekulative bobler, der fører til sammenbrud, er en endogen egenskab hos det kapitalistiske marked, påstod han.

Blå bog: Hyman Minsky

  • Født 1919
  • Død 1996
  • Succes avler ligegyldighed over for risici, sagde han

Det handler om gældsætning, og mekanismen er ifølge Minsky denne:

I gode tider er der først et lag af snusfornuftige lånere, der tager lån i f.eks. boligen og betaler både afdrag og renter på lånet. Det voksende marked lokker spekulative lånere til, der tager afdragsfri lån og alene betaler renter tilbage i forventning om senere at kunne tage nye lån for at betale afdragene på de første lån.

Som boblen og euforien vokser, kommer såkaldte Ponzi-lånere til, dvs. spekulative deltagere i en slags pyramidespil, hvor betalingerne hverken dækker renter eller afdrag, og gældsbyrden dermed reelt stiger, men hvor forventningen er, at f.eks. boligpriserne også vil blive ved at stige, så man på et tidspunkt ved at sælge lånet kan score en gevinst.

Så længe markedet og udsigten til profit vokser, er bankerne villige til at udstede stedse mere risikable lån til dette spekulationscirkus.

Det centrale for Hyman Minsky var, at en fase med et stabilt finansielt marked får folk til at forvente vedvarende stabilitet, hvorfor de vover at tage større chancer – involvere sig i større grad af gældsætning – i tillid til, at gode tider vil blive bedre, og at der venter en kapitalgevinst for enden. Slutresultatet er ustabilitet.

Dertil er mennesker ifølge Minsky drevet af flokmentalitet: Når andre vover at løbe en større risiko, vover jeg også.

Når de spekulative værdier er nået så højt op, at stadig flere ikke magter betalingen, brister boblen. Ejendomsmarkedet kollapser, og derefter gør de långivende banker det samme i en ødelæggende dominoeffekt.

Minsky moment

Hyman Minsky foretrak at formulere sin tese i ord, ikke i matematiske modeller, og det var medvirkende årsag til, at de stadig mere modelfikserede mainstreamøkonomer i samtiden afviste eller overhørte ham.

En anden grund var, at Minsky i konsekvens af hypotesen anbefalede øget regulering af den finansielle sektor – klart i modstrid med den neoliberale tidsånd i 1980’erne, der – inspireret af Milton Friedman og i opgør med Keynes – troede på vækst via deregulering og liberalisering.

Udtrykket Minsky moment – øjeblikket hvor boblens bristen bliver uundgåelig – blev angiveligt introduceret af direktør for investeringsbanken PIMCO, Paul McCulley, under den russiske finanskrise i 1998, men det var først, da McCulley under dotcom-boblen i 2001 igen brugte udtrykket og i foråret 2007 ved optrækket til finanskrisen gjorde det med endnu større berettigelse, at udtrykket for alvor slog igennem.

Det var dermed også øjeblikket, hvor Hyman Minsky opnåede bred anerkendelse og lidt af en heltestatus, desværre for sent for både verdensøkonomien og Minsky selv. Han døde 77 år gammel i New York i 1996.

Anbefaling til videre læsning: Hyman Minsky: The Financial-Instability Hypothesis: Capitalist Processes and the Behavior of the Economy. Bard College, 1. jan. 1982

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Kurt Nielsen
  • Katrine Damm
  • Steffen Gliese
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
Hans Ditlev Nissen, Kurt Nielsen, Katrine Damm, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Endnu en økonom der er blevet overhørt og desavoueret alt for længe.
Især fordi han talte med ord..

Steffen Gliese

Det behøver man jo ikke engang at være økonom for at gennemskue. Uden at kende Minsky vidste jeg, at det var sådan, det ville gå med de mange uansvarlige boliglån.

Nej, jeg er heller ikke økonom, men både mht de glade dotcom-dage og finanskrisen, havde jeg sådan, at jeg tænkte: det kunne de da bare have ringet og spurgt mig om....
Retfærdigvis var der jo faktisk fornuftige folk, der forsøgte at råbe vagt i gevær...
Det var der bare ikke nogle såkaldt ansvarlige politikere eller økonomer, der gad, havde lyst til eller ville lytte til.

Jeg kan anbefale en bog: "Kriser, Krak og Kaviar" af Lars Tvede.

Ja-ja, man kan mene meget om Tvedes politiske standpunkt - det er bestemt ikke mit - men bogen er velskrevet, og beskriver økonomiske kriser fra lige dengang penge blev opfundet og frem til dot.com-krisen. Underholdende læsning, og ja Katrine, det ER muligt at forudse kriser, hvis man virkelig vil, men det er der ikke stemmer i.