Læsetid: 3 min.

Intern undersøgelse kan skabe nye problemer for Danske Bank

Hvis Danske Bank ikke har videregivet oplysninger under udarbejdelsen af deres interne rapport, kan det være ulovligt. Og det er der noget, der tyder på, sagde erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) på tirsdagens samråd om hvidvasksagen
Tirsdag var erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) kaldt i samråd om hvidvaskskandalen i Danske Bank.

Tirsdag var erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) kaldt i samråd om hvidvaskskandalen i Danske Bank.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

24. oktober 2018

Finanstilsynet har ikke haft det fulde billede af, hvad der er foregået i Danske Banks estiske filial, fordi banken ikke overleverede tilstrækkelige oplysninger til tilsynet.

Det sagde erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) tirsdag under endnu et åbent samråd om hvidvasksagen i Danske Bank.

Bag indkaldelsen var Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, der havde bedt ministeren redegøre for, om der er oplysninger i Danske Banks rapport fra den 19. september, der under udarbejdelsen ikke blev videresendt til Finanstilsynet. 

Ifølge lovgivning er banken nemlig forpligtet til at overlevere alle relevante oplysninger til myndighederne. »Straks og hurtigst muligt,« som Rune Lund sagde.

»Hvad er der sket fra maj til september? Er systemet godt nok til at opfange, når vi har banker, der fiser rundt og laver den her slags ulovligheder,« ville Alternativets Rasmus Nordqvist vide.

Også SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen, udfrittede erhvervsministeren.

»Enten har Danske Bank tilbageholdt de oplysninger, banken havde fundet, eller også har Finanstilsynet fået oplysningerne, men ikke reageret, førend banken selv fremlagde dem. Det er meget alvorligt,« konstaterede Bech Poulsen.

Efter Finanstilsynet i maj 2018 offentliggjorde sin afgørelse om Danske Banks estiske hvidvasksag, gik der over fire måneder, før tilsynet genåbnede sagen.

Det skete først dagen efter, at Danske Bank selv havde fremlagt sin interne undersøgelse, der pegede på, at »mistænkelige pengestrømme« for omkring 1.500 milliarder kroner var løbet gennem bankens estiske filial i årene 2007-2015. 

I den mellemliggende periode fra maj til september gennemtrawlede bankens jurister og revisorer ellers tusindvis af dokumenter, der måske kunne have hjulpet statens finansielle vagthund i arbejdet med at afdække den milliardstore hvidvasksag.

Det centrale spørgsmål på dagens samråd var derfor, om Danske Bank løbende har overleveret oplysninger til Finanstilsynet, når de fandt dem, eller om banken har tilbageholdt oplysninger, indtil man selve kunne fremlægge dem.

»Mit billede af situationen er, at det er det sidste, der gør sig gældende. Der er ikke blevet sendt de nødvendige oplysninger fra Danske Bank til Finanstilsynet,« sagde ministeren under tirsdagens samråd.

Og det kan være ulovligt, fastslog Rasmus Jarlov efter at være blevet mødt af en byge af spørgsmål. 

»Det kan jeg bekræfte på principielt plan. Men i forhold til at fælde dom, så er det et juridisk grundlag, som jeg ikke vil forholde mig til her på samrådet,« sagde ministeren.

Kunne stoppe sagen

Jarlov afviste desuden, at Finanstilsynet under perioden blot »havde siddet og ventet pænt på bankens interne undersøgelse«, som Rune Lund sagde.

Tilbageholdelsen af oplysninger har derimod forhindret Finanstilsynet i gribe ind over for Danske Bank, forklarede ministeren.

»Det er svært at modsige, at hvis Danske Bank tidligere havde leveret tilstrækkelig viden om, hvad der foregik, så havde Finanstilsynet kunne stoppe sagen,« sagde ministeren.

Om det er rigtigt, vil muligvis vise sig, når Finanstilsynet træffer afgørelse i den genåbnede sag, der vurderes på baggrund af nye oplysninger fra nye kilder og Danske Banks egen undersøgelse. 

Viser det sig i den forbindelse, at Danske Bank bevidst undlod at sende oplysninger videre – eller direkte misinformerede Finanstilsynet – så kan det til at få alvorlige konsekvenser, lod ministeren forstå.

»Hvis tilfældet er, at banken direkte og bevidst har givet forkerte oplysninger for at skjule noget, så er det dybt alvorligt, og så vil der muligvis kunne gøre sig et straffeansvar gældende,« sagde Jarlov, der bekræftede, at bankens ledelse også kan straffes.

»Selvfølgelig kan man ikke bare forlade sin stilling og så undgå eventuelle straffe.«

På samrådet blev Finanstilsynet desuden endnu engang kritiseret for ikke at have været kritisk nok overfor de oplysninger, som Danske Bank gav. Tidligere kom det frem, at Finanstilsynet blev advaret om mulig hvidvask for milliarder af tilsynets estiske pendant og den russiske centralbank tilbage i 2007. Men da Finanstilsynet rettede henvendelse, sendte banken imidlertid fejlagtige svar retur. 

»Jeg har bedt om at få en redegørelse af, hvordan vi fremover kan undgå, at man fra Finanstilsynets side stoler på information fra en bank, der er ved at blive undersøgt og giver forkerte informationer,« lød det fra Rasmus Jarlov.

»Vi vil aldrig nogensinde have en gentagelse af den her abnormt store sag. Derfor er det vigtigt, at vi får styrket Finanstilsynet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Tommy Clausen
  • Bjarne Andersen
  • Oluf Husted
Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, Bjarne Andersen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Straks og hurtigst muligt - jamen de var jo alle beskæftiget med intern undersøgelse, og så må myndigheds betjening da vente.
Loven kræver iøvrigt forsæt for at individer kan holdes strafferetsligt ansvarlige. Fodslæbende handling igennem 7 år modsat ikke at have handlet, og de går alle fri. Tyskland med insidere som hovedvidner har heller ikke igennem 6 år været i stand til at rejse anklager mod nogen bankfolk, muligvis de advokater og revisorer som blev bedt om at sige god for planen vil få ørerne i maskinen. Hurtigst muligt er jo også et begreb som kan bøjes vidt.

Berith Skovbo, Eva Schwanenflügel, Kim Bang Sørensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Kristin Marie Lassen

»Vi vil aldrig nogensinde have en gentagelse af den her abnormt store sag. Derfor er det vigtigt, at vi får styrket Finanstilsynet.«
...
Det lyder som om vi er meget langt fra en nultolerance. Hvis bare bankerne ikke hvidvasker for så store beløb så går det nok, eller hvad? Hvor mon grænsen går for 'ok snyd' og 'ikke ok snyd'?

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I regeringens nye forslag til en finanslov skal der spares på SKAT, trods at regeringen har sagt, der skal tilføres flere ressourcer.
Advokat Michael Bjørn Hansen kalder det scizofrent.

Det skulle heller ikke undre spor, om der også er lagt op til besparelser i Finanstilsynet.

Ivan Breinholt Leth, Lise Lotte Rahbek og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Bjarne Bisgaard Jensen

Se det nu lige i øjnene uden at blinke. Det er ikke meningen, at der skal ske noget som helst udover at udtrykke lidt harme og afmægtighed.
Når den fattige på overførsel fusker lidt for at skaffe ungerne ordentlig mad og tøj på kroppen udtrykkes harmen også og efterfølges straks af handling for at beskytte "velfærdssamfundet" og den lille Britta skal nok få sin sag for.
Tænk at hun har snydt de svage for deres penge, hvilket politikerne gerne gør ihverfald en gang om året når de agerer julemænd og fodrer hunden med sin egen hale kaldet satspuljemidler.
At disse finanskamikazepiloter eroderer samfundet og det fælles til endnu større skade for alle er der tilsyneladende ingen der synes for alvor, at der bør handles imod. Det er lige før der følger lidt beundring med, for tænk med hvilket format de har røvrendt systemet, uden at man åbenbart gør sig klart, hvem der altid skal betale regningen

Det er slet ikke mening at der skal ske afstraffelse af de formastelige dygtige og beudringsværdige bankfolk, advokater og revisionsfolk. Slet ikke via Finanstilsynet.
Dette tilsyn er jo bemandet med samme slaks folk som færdes i bankverdenen. Selv chefeb kommer direkte fra Danske Bank!
Mon han vil 'fornærme' sine tidligere bonkamerater?
Næh, Finanstilsynet skal få os andre til at tro at der er styr på sagerne til vores alles gavn.
I realiteten gavner det kun bankfolketv - sålænge vi andre tror på det.
Og så har vi jo også Lenedsmiddelkontrollen, Styrelsen for patientsikkerhed, Arbejdstilsynet, Skattevæsnet etc. etc. som alle er sparet ned til sokkeholderne.