James Tobin stod bag Tobin-skatten – men blev bekymret, da de globaliseringskritiske tog den til sig
Kort før sin død i 2002 oplevede den amerikanske økonom og nobelpristager James Tobin at blive verdensberømt, i kraft af hvad han selv anså for en misforståelse.
Den globaliseringskritiske bevægelse Attac, der omkring årtusindskiftet voksede sig stærk i Europa, præsenterede den såkaldte Tobin-skat som et helt centralt krav og redskab til styring af den spekulative finanskapital og dermed til en mere fair økonomisk globalisering. Tobin-skatten blev beskrevet som en lille afgift på alle finansielle transaktioner – potentielt resulterende i et stort provenu, der skulle reserveres til de fattige landes udvikling. En slags international Robin Hood-skat.
Men det var ikke helt sådan og slet ikke i den kontekst, at James Tobin tilbage i 1971 foreslog afgiften, der kom til at bære hans navn.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Blandt andet som resultat af Trumps skattelettelser til erhvervslivet, er underskuddet på statsfinanserne vokset ufatteligt.
Måske derfor har USAs nationalbank nu besluttet at renterne skal stige.
Som resultat er aktiekurserne begyndt at falde.
Trump, der hidtil har glorificeret sig selv for aktiekursernes raketagtige stigning, har kaldt Nationalbanken for "skør".
Sådan er der så mange fortolkninger ;-)
PS. Man behøver jo heller ikke kalde det en Tobin-skat. Selvom der i høj grad er brug for en sådan.
Man kunne bare kalde det en Trump-skat :-)
PPS. Uha, den ligger lige for :
"Grab-them-by-the-dick-tax"
Interessant at den verden Tobin skyldte sin eksistens betød mindre for ham, en den fiktive økonomiske verden, han befandt sig i. Det vigtigste for Tobin var ikke at mennesket havde det godt i fællesskab med alle de organismer, vores livsmulighed afhænger af.
Det gjaldt om at sikre, at spillet "National Økonomi" kunne fortsætte til fælles glæde for spillerne.
Lider vores økonomiske ledere mon af ludomani?
Det eneste land der har prøvet Tobin-skat er Sverige - og her er det værd at huske at den skat direkte var rettet mod valutaspekulation (Hvem husker ikke Georg Soros´angreb på det britiske pund) altså angreb på et lands valuta for at gennemtvinge en devaluering - noget der skete i både Sverige og Storbritannien. Så Tobin-skat har meget lidt med den moderne udgave at gøre. Transaktionsskat der gælder alle slags handler med værdipapirer - især High-speed trading eller algoritme-handel.
Preben Wilhjelm har foreslået er differentieret transaktionsskat der hovedsagligt skal regulere algoritme-handel der foregår i nano-sekund området hvor konkurrencen går på hvem der har den hurtigste internetforbindelse.
For at forhindre uhensigtsmæssig spekulation ( herunder også cash caws) kunne man pasende indføre en tobinskat som blev tilbagebetalt hvis investerieng var over 1 år .
Jo kortere spekulations tid jo højere Tobinskat.
Hvorfor ikke gå endnu længere tilbage og supplere dette med en George-skat. Den har i disse for verden så uhyggelige klimatider fået ny, uundgåelig betydning. Så får vi fat i nosserne på grådighedens mange udøvere i en mere retfærdig verden.
Håber I forstår, hvad jeg mener.
Torben K L Jensen
Nej, Sverige er faktisk ikke det eneste land, der har prøvet Tobinskatten. I perioden frem til 1914 benyttede England, Frankrig og Tyskland en form for beskatning, der minder ganske meget om Tobinskatten, om end denne betegnelse (af gode grunde) ikke anvendtes. Jeg er ikke bekendt med megen litteratur om effekterne af og den præcise udformning af denne skat, men den sameksisterede i alle tilfælde med en meget høj grad af international kapitalmobilitet.