Læsetid: 3 min.

Med J.K. Galbraith indledtes kritikken af overflodssamfundet

Den store amerikanske økonom John Kenneth Galbraith valgte at kommunikere til offentligheden frem for at teoretisere i elfenbenstårnet
John Kenneth Galbraith introducerede begrebet ’konventionel visdom’

Sofie Holm Larsen

6. oktober 2018

Det kan godt være, at økonomen John Kenneth Galbraith ikke fik Nobelprisen og ikke bidrog til økonomisk teori med nye ligninger eller modeller, men han nåede ufattelig meget andet fra fødslen i 1908 og til sin død næsten et århundrede senere, i 2006.

Galbraith, født i Canada, nåede at være ansvarlig for priskontrol i USA under Anden Verdenskrig, ambassadør for USA i Indien, rådgiver for præsidenterne Kennedy og Johnson, redaktør på finansmagasinet Fortune, formand for American Economic Association, professor på Harvard University, manuskriptforfatter på stor BBC-serie om økonomiens historie samt forfatter til omkring 50 bøger – heriblandt flere romaner – samt mere end tusind artikler.

J.K. Galbraith nåede sågar at få fire sønner i sit 68 år lange ægteskab med hustruen Catherine, heriblandt James Galbraith, der har videreført faderens mission som fremtrædende økonom med speciale i ulighed på University of Texas.

J.K. Galbraith var et eksempel på en økonom, der vælger at række ud til offentligheden og blande sig i politik som forfatter til bl.a. flere bestsellere om økonomisk politik. Af samme grund blev han set skævt til blandt kolleger med fokus på de teoretiske, mere eller mindre abstrakte aktiviteter i den økonomiske videnskabs diskussionsfora og elfenbenstårne.

Selv en økonom som nobelpristageren Paul Krugman, der som progressiv keynesianer holdningsmæssigt ikke er langt fra Galbraith, beskrev i 1990’erne denne som en af de »politiske entreprenører«, der alene skriver for offentligheden, ikke for de akademiske fagkredse.

Blå bog: John Kenneth Galbraith

  • Født 1908
  • Død 2006
  • Introducerede begrebet ’konventionel visdom’

»Han er aldrig blevet taget alvorligt af sine akademiske kolleger, der mere betragter ham som en ’mediepersonlighed’,« skrev Krugman i 1994 og påpegede, at skillelinjen »mellem seriøs tænkning og økonomisk patentmedicin, mellem professorer og politiske entreprenører er mindst lige så vigtig som skillelinjen mellem venstre og højre«.

I parentes bemærket er det værd at notere, at Krugman, rystet over George W. Bush-regeringens politik efter år 2000, fortrød sin polemiske kritik, skiftede holdning og i dag selv er blevet en ’politisk entreprenør’, der præcis som Galbraith søger at påvirke den offentlige mening og den økonomiske politik via tilbagevendende kommentarer i amerikanske medier.

Det rige samfund

Med sine keynesianske, venstreliberale holdninger er det ikke overraskende, at John Kenneth Galbraith også blev kritiseret af neoliberale økonomer som Milton Friedman og Friedrich Hayek og af neoklassikere som Robert Solow. Til gengæld opnåede han enorm gennemslagskraft i den bredere offentlighed og hos Demokraterne i USA med sine velskrevne, skarpe og kritiske analyser af økonomisk politik og teori.

I bestselleren The Affluent Society fra 1958 (på dansk Det rige samfund) introducerede Galbraith begrebet ’konventionel visdom’ som beskrivelse af de herskende økonomiske teoriers samfundsunderstøttende karakter, uagtet at de byggede på forældede samfundsforståelser hos de klassiske økonomer fra 1700- og 1800-tallet. Dengang var økonomernes udgangspunkt samfund præget af knaphed og fattigdom – i 1950’ernes USA var der skabt en velstand, der ifølge Galbraith ændrede dynamikken og fordrede nye økonomiske teorier og strategier.

Velstanden fandtes i den private – ikke den offentlige – sektor, hvor virksomheder var blevet store og magtfulde, bl.a. ved med reklamens magt at lokke forbrugere til at købe ting, de ikke vidste, de havde behov for. Det havde gjort USA til et land besat af at overproducere forbrugsvarer, og det rejste ifølge Galbraith spørgsmålet – et årti før miljødebatten begyndte – om det var omkostningerne værd i form af påvirkninger af miljø og natur.

De store virksomheders dominans undergravede den konventionelle forestilling i neoklassisk økonomisk teori om fuldstændig konkurrence på markedet såvel som demokratiet, mente Galbraith. Han skrev, at USA var blevet et ’demokrati for de begunstigede’, hvor de store virksomheders dominans hindrede, at den skabte velstand kom den brede befolkning til gode.

I andre værker beskrev J.K. Galbraith mekanismerne bag krakket i 1929 og Den store depression og advarede om risikoen for nye kriser ved uhindret og ureguleret spekulation.

Den flittigt skrivende og på mange måder forudseende økonom nåede bredt ud med sine værker og blev anerkendt af sin samtid med en række prestigefyldte priser. Hvor meget politikerne evnede at omsætte hans analyser og anbefalinger i handling, kan imidlertid diskuteres. Det var nok nådigt for Galbraith, at han nåede at forlade denne jord bare et år før, at den seneste store krise brød ud på de vildtvoksende finansmarkeder i USA og resten af verden. Hans bog fra 1955, The Great Crash, 1929, blev genoptrykt og genudgivet i 2009.

Anbefaling til videre læsning: John Kenneth Galbraith: Det rige samfund, Gyldendal, 1961

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Ditlev Nissen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Kurt Nielsen
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Hans Ditlev Nissen, Peter Beck-Lauritzen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

På YouTube kan man se en lang række BBC-programmer om historien bag de store økonomiske tænkere og udviklingen i det man har kaldt "main-stream" ortodoksi siden Adam Smith.

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar