Læsetid: 2 min.

Et lands evne til at forbedre levestandarden over tid afhænger næsten udelukkende af dets evne til at hæve produktiviteten

Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Vi er nået til nummer 13: Produktivitet
Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Vi er nået til nummer 13: Produktivitet
3. oktober 2018

Uden stigning i produktiviteten er det meget svært at forbedre befolkningens levestandard.

»Produktivitet er ikke alting, men i det lange løb er det næsten alting. Et lands evne til at forbedre levestandarden over tid afhænger næsten udelukkende af dets evne til at hæve produktionen pr. medarbejder,« som den amerikanske økonom Paul Krugman engang har udtrykt det.

Den danske Produktivitetskommission, som blev nedsat af Helle Thorning-Schmidt, konkluderede i 2014, at den danske produktivitet var gået i stå i forhold til den amerikanske i midten af 1990’erne. Og det har haft store konsekvenser.

»Hvis den danske produktivitet havde fulgt den amerikanske, ville samfundet i 2013 have været 360 milliarder kroner rigere,« skrev kommissionen.

Det svarer til, at en LO-arbejder ville kunne hæve 3.000 kroner mere om måneden efter skat og et ekstra råderum i den offentlige økonomi, der kunne betale for otte supersygehuse om året.

Derfor er det både et problem – og til dels også et mysterium – at produktivitetsvæksten i så høj grad er gået i stå i mange vestlige lande inklusive Danmark.

Produktivitet er et mål for, hvor meget output man får ud pr. enhed input i en produktionsproces. Hvis man tager en æggeproducent som eksempel, så er det på den ene side udgifter til investeringer i produktionsapparat, lønningsudgifter, råvarer som høns og foder og på den anden side det antal æg, der kommer ud af det.

Man kan både undersøge produktiviteten på sektorniveau – den offentlige sektor, landbruget, detailhandlen – for at se, hvor produktivitetsvæksten i et land kommer fra, og hvor den er gået i stå. Eller man kan gøre den op over tid for at følge en udvikling eller sammenligne lande.

Øget konkurrence, et godt miljø for innovation, et velfungerende uddannelsessystem, god infrastruktur og gode forhold for erhvervslivet er nogle af de ting, som økonomer mener kan være med til at hæve produktiviteten igen.

At produktiviteten ikke længere stiger lige så meget som tidligere er en af forklaringerne på, at reallønnen er stagneret i mange vestlige lande. Mens de fleste økonomer er enige om, at det er et problem, er der bestemt ikke enighed om årsagen.

Nogle argumenterer for, at det er målingerne, den er gal med, og at man derfor ikke får den produktivitetsvækst med, som særligt den nyeste computerteknologi giver.

Andre hævder, at manglende konkurrence og monopoltilstande hæmmer innovationen bredere set, mens endnu andre peger på, at forklaringen kan være, at informationsteknologien slet ikke er så revolutionerende, som f.eks. elektricitet, kemikalier eller forbrændingsmotoren har været tidligere.

Til det svarer teknologioptimisterne, at vi nok bare stadig er for tidligt i udviklingen af kunstig intelligens til, at det for alvor er slået igennem. Så hvis vi bare venter lidt, skal produktivitetsrevolutionen nok komme.

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Erik Pedersen
Kurt Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Erik Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Levestandarten afhænger vel mere af hvordan folk har det - om de bliver syge/nedslidte/stressede/osv af deres arbejde eller ej. Samt om de kan leve sundt og godt for færre penge.
Er det ikke snart på tide, at folks "livsglæde" kommer før økonomien. Ville en sådan omlægning af mål ikke skabe et bedre liv og en mere bæredygtig udvikling?

Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Vækst, vækst og mere vækst. Hvad er grunden til, økonomer ikke magter at se virkeligheden, men skuer gennem et filter, der får alt til at ligne tal og bundlinjer.

Historisk er det vel rigtigt at den eneste måde at øge levestandarden er at få mere ud af ens arbejde. Alle andre måder er fixfaxerier. Som f.eks. i Storbritannien hvor det de kalder city, dvs. banker og forsikringsselskaber i London, kunstigt har skabt enorm rigdom på fuske-produkter. eller Grækenland måden: fusk lidt i statsregnskaberne.

Henning Kjær, Erik Pedersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvis man tager en æggeproducent som eksempel, så er det på den ene side udgifter til investeringer i produktionsapparat, lønningsudgifter, råvarer som høns og foder og på den anden side det antal æg, der kommer ud af det.

Ja..eh.. men man kan ikke presse flere øg ud af en høne end den er skabt til. Så skal man 'skabe' nogle anderledes høns, hvilket man da også har gjort, som så til gengæld ikke holder i så mange måneder, som høns der IKKE lægger så mange æg. Og i den konstruktion skal man så også huske at tage flere æg fra til udrugning, fordi hønerne så at sige lægger sig ihjel på godt og vel et års tid.
Altså er man nødt til at øge produktiviteten på produktionsapperatet. Man kan sænke lønningerne, eller finde et pirattransportfirma til distributionen, eller man kan bruge ressourcer på at klippe næbbene på hønsene, (!) så de ikke hakker hinanden i frustration og kedsomhed over produktionsforholdene.

Hver gang produktiviteten stiger, er der nogen (andre) som betaler prisen.
Hvis man vil højne levestandarden, må det ske via omfordeling, ikke ved produktivitets-øgning.

Michael Waterstradt, Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Peter Beck-Lauritzen, Niels Duus Nielsen og Torben Vous anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Derfor er det både et problem – og til dels også et mysterium – at produktivitetsvæksten i så høj grad er gået i stå i mange vestlige lande inklusive Danmark."

Kan det tænkes, at forklaringen på mysteriet skal findes i, at vi har nået grænsen for, hvor hurtigt et menneske kan løbe? Hvis arbejdsgiverne pisker medarbejderne, der allerede løber så stærkt de kan, går de bare ned med stress, hvilket jo ikke giver højere produktivitet.

Ligesom læggehønsene arbejder vi os ihjel, men i modsætning til hønsene, som jo er ret dumme, er mennesker kloge nok til at sygemelde sig, før det går helt galt. Hvilket heller ikke øger produktiviteten.

Og hvad skal vi egentlig med en højere levestandard? Materielt set er vi et af verdens rigeste lande, og vi scorer højt på lykke-indexet - det høje selvmordstal kan måske skrues lidt ned, hvis vi alle sammen tager det lidt mere roligt?

Og da de andre lande heller ikke kan få produktiviteten til at vækste, som det hedder, bliver vii jo ikke overhalet indenom af andre end USA.

Og op i røven med USA, amerikanerne har jo travlt med at isolere sig selv fra verdensmarkedet ved hjælp af deres tariffer og deres militante handelspolitik. I øvrigt har Jeff Bezos lige besluttet at fordoble sine arbejderes løn, og det må jo give et gevaldigt fald i amazons produktivitet. Mon ikke den amerikanske produktivitetsvækst i virkeligheden skyldes, at den øgede produktion hidtil ikke er blevet ledsaget af en øget vækst i reallønnen?

Michael Waterstradt, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Henrik Leffers, Peter Beck-Lauritzen, Steffen Gliese, Ib Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kunne det tænkes, at produktivitetsvæksten opgøres ud fra nogle fejlagtige forestillinger? At man f.eks. kun ser på menneskets øgede produktivitet, hvad den så end er, men overser, at maskinerne i umådeligt omfang har øget varemængden og sænket prisen?

Steffen Gliese

Et andet overset faktum er, at produktivitet kræver befolkningsvækst. Det er så populært at sige, at rige lande har en befolkning, der over tid mindskes; men som det ses, betyder det mangel på arbejdskraft - og selve det vækstmirakel, vi oplevede i tiden efter 2. verdenskrig skete jo i kraft af de suverænt største fødselsårgange OG en mobilisering af alle ledige hænder, her især kvinderne.

Peter Beck-Lauritzen

Well, vestlig produktionsstigning er vel blevet tæmmet af at inflationen er tøjlet. Derudover er der betalt høje direktions-lønninger og aktionær udbytter, hvilket, alt andet lige, også skal betales af produktionsfremgangen. Så, jo, der produceres mere pr. time pr. arbejder, men det forsvinder, når omkostningerne er betalt.

Nis Jørgensen, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvilket siger alt om, at produktivitet er en tåbelig måde at opgøre ting på, Peter Beck-Lauritsen.

Peter Beck-Lauritzen, Niels Duus Nielsen, Ib Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Bhutan er verdens lykkeligste folk. Deres produktivitet er nok ikke på højde med D.K. eller Kina. Derfor er mængden af affald lav. Skal vi måle "løkke" med affaldsbjerge af Kina skrald i stedet?

Det lader til, at artikelserien går hen over hovedet på mange af læserne..

Fx ser det ud til, at ingen af kommentatorerne på tråden her har forstået, hvad produktivitet og udviklingen i produktivitet er. Og så kan det jo være lige meget. Det ligner de blinde, der slås i en kulkælder.

At forbedre levestandarden ved øget produktivitet , har intet med hinanden at gøre. Vi er i et land, der har mere end nok.
Problemet er, at der er mange, der føler de ikke har nok ( fattige mennesker ) , selvom de tjener styrtende med penge.
Man er rig, når man har nok, fattig når man ikke har nok.

Ganske enig med Jens, men der er dog den trøst, at ingen i Information taler om muslimer som årsagen til det hele.....

hvis man nedlægger et stort symfoniorkester der laver 5 forestillinger om ugen og erstatter det med 30 orkestre der hver laver 5 forestillinger om ugen hvert orkester med 2 personer 1 med tamburin og 1 med et vaskebræt er produktiviteten steget med 3000 %. Opfører man Romeo og Julie med ½ besætning fx uden Romeo hver anden dag og uden Julie de andre dage har man opnået en stigning af produktiviteten på 100%

Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Lillian Larsen, Steffen Gliese, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Work smarter, not harder - spekuler i stedet for producer.
Køb en vestlig immigrant for 330.000. Samfundet får 300.000 og de resterende 370.000 kroner falder åbenbart i din lomme, hvis immigranten kan skabe værdi for 1 million kroner om året.
Det burde en veluddannet immigrant kunne, når hver arbejdende dansker i snit bidrager til BNP med 7-800.000.

@Leif Andersen, næh - det er anderledes:

Hvis man ikke kan få en dansker til at interessere sig for et job med en overenskomstmæssig løn på 375.000 kr/år, så kan man enten flytte jobbet til udlandet eller hyre en udlænding og betale ham/hende 418.000 DKK/år.

Fagforeningerne kalder det løndumpning...

Allerede de jeg kiggede i de kapitallogiske studiebøger for mere end 30 år siden blev der linet to væsentlige grænsekriterier op som Marx skitserede for mange år siden skitserede på. Det beror på, at merværdiproduktionen kan udvides gennem den absolutte merværdiproduktionsmetode eller den relative merværdiproduktionsmetode. Der findes fysiske skranker for i hvilket omfang merværdiproduktionen lader sig udvide absolut. F.eks. kan arbejdsdagen kun forlænges til et vist mål, eller der kan stoppes så og så mange arbejdere under samme tag, laves fabriks sammenslutninger i et vist mål etc.

Den relative mervadi produktionsmetode beror på storlige og materielle forandringer i selve produktionsprocessen. Herved ændres også produktionens tekniske grundlag, men der opstår værdimæssige skranker, som merværdiraten går i mætning, og der fordres stadigt stigende udlæg til konstant kapital. Enhver der har tærsket teorien om profitratens tendens til fald, som følge af stigende organisk sammensætning vil være bekendt med dette.

I første omgang vil produktivitetsstigninger bevirke øget profit, men på sigt vil varerne blive billiggjort, og hvad mere er, så bliver bevægelsen mod, at reducere arbejdsindholdet ud af varerne stadig mere besværligligt, som det bliver stadigt sværere, at indskrænke den del af arbejdsdagen der udgør arbejdernes ækvivalent.

Nu er der sikkert mange andre ting, at sige om arbejdsproduktivitetsstigninger ud over det som tager afsæt i arbejdsværditeori, som vækst naturligvis ikke kan fortsætte i det uendelige, eller som den industrielle logik har alvorlige bagsider, som kan arbejdskraften blive aldeles overflødig gjort. eller arbejdstempoet presses til det ekstreme.

Og det er dog en ejendommelighed i et kapitalistisk samfund, at der er råd til arbejdsløshed, blot fordi produktionen er blevet så effektiv, at en del af arbejdskraftstyrken må gå ledig, og at dette alene beror på den mængde arbejdskraft, som kapitalisten skal betale for, Var det ikke for en social stat til, at tage vare på tingene, da var vi ilde stet alene ved kapitalens logik.

At være nyttig i en samfundsmæssig kontekst kan hurtigt blive til et spørgsmål om kapitalistisk brugsværdi, hvor man roligt kan læse en analogi til profit.

Lillian Larsen, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Niels Duus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Du peger på det allermest væsentlige, Jan Boisen: at selvom varemængden er tilstrækkelig, så forhindrer den ulige fordeling af betalingsevne, at folks behov tilgodeses pga. deres manglende kapital. Det er problemet med at basere virkeligheden på en menneskeskabt, abstrakt model, der står i vejen for virkeligheden.

Steffen Gliese

- og det bedste eksempel er jo, at man hellere destruerer enorme mængder ikke-solgte madvarer, end man lader dem komme til nytte. Det er jo fuldkommen at forvride selve ideen med varernes frembringelse, der ikke er at skabe formuer, men at opfylde behov.

Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Hvad er der blevet af alle de robotter nogen tror skal gøre os arbejdsløse.
Skulle digitaliseringen ikke effektivisere vore arbejde.

Steffen Gliese: Jeg vil da medgive, at grundantagelsen om, at produktivitet hænger sammen med velstand og velfærd holder et godt stykke ad vejen, på samme måde som de fleste vel også forstår, at produktivitet også er forudsætningen for at oppebære en høj løn.

Men et eller andet sted holder min forståelse også op, for høj produktivitet er også noget der er presset igennem af hensyn til profit, som der indført tayloristiske produktionsmetoder alene af hensyn til lønsomheden.

Og så kan man synes at målet af fremmedgørelse i produktionen dog også må spille en rolle.

Det handler jo basalt ikke kun om enhed pr. produceret tid, som alene er den industrielle logik.

Jo mindre tid vi kan anvende pr produceret industriel enhed - jo billigere kan vi gøre det. Det kan jo omsættes næsten direkte til arbejdsværditeori - jo mindre arbejde jo billigere.

Det er så bare ikke det Danmark alene konkurrerer på, Og man kan videre anføre, at hvis der ikke skal være nogen nedre grænse for prisen på arbejdskraftens nedre grænse, eller hvor billigt et produkt skal være hvor havner vi da henne? Danmark er vel i høj grad kendetegnet ved nicheproduktion, hvor prisen nok tæller, men hvor højere produktpris også kan retfærdiggøres.

I øvrigt kan man jo synes, at politikerne er forblændet af vækst og produktivitetsstigninger, hvor det måske nok er en sandhed, at velfærd skal finansieres, men at de betingelser der skal sættes op for vækst og privatkapitalistisk profit, samtidig sætter grænser for velfærd. Der jo ikke ende på reformer der skal effektivisere, som der i sidste ende kun er befolkningen til, at sikre øget produktivitet, men hvor de goder befolkningen sådan alment skal nyde fradrager mulighederne for profit. Det er som at fodre grisen med sin egen hale. Vil vi fremtidigt velfærd må vi forstå¨, at vi skal være tilbageholdende. Men end ikke det rækker, for vi ser det går ned ad bakke, og fremgang i velfærd beror skis´me ikke på accept af neddrosling.

De virkelige tabere er dem der havner uden for arbejdsmarkedet og uden for velfærdsordningerne. Og så kan vi jo frygte, at havne der.

Peter Beck-Lauritzen, Trond Meiring og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Helt enig, Jan Boisen, men vi har jo politikere, der er forblændede af en amerikansk tankegang, der aldrig var vores! 'Hårdt arbejde går høj løn', siger de ved hver lejlighed, men det har aldrig været rigtigt, og er det med tiden mindre og mindre. Specialiseret arbejde og produktion giver høj løn, som du også nævner, det er kernen i vores velstand, at vi har kunnet levere nicheproduktion af bedste kvalitet og uden konkurrence på verdensmarkedet.
Desværre har globaliseringens produktionslogik kastet også virksomheder med universalprodukter ind i kampen om at skabe sig formuer, hvorved vi får hele misæren med 'konkurrencesamfundet': at vi går ind i det rotteræs, vi ellers omhyggeligt siden 50erne har holdt os ude af, fordi nogle virksomhedsejere ikke kan affinde sig med hjemmemarkedet. De undergraver om noget det danske arbejdsmarked og den danske vej til velstand.

Steffen Gliese

- vi er jo vokset op med den grundindstilling, at hvis andre kan producere noget billigere, er det på tide for os at finde noget andet at bruge tid og ressourcer på.

Det er i hvert fald en afgørende tilføjelse til det, nogle skriver, at medarbejdere netop bliver mere produktive, når de får bedre redskaber til rådighed. Men det at udvikle gode redskaber kræver selvsagt også en arbejdsindsats, de kommer ikke dumpende ned fra himlen.
Ellers er det vel generelt en god ide, at man starter med at læse de artikler, man gerne vil kommentere - i stedet for at bruge et hvilket som helst udsagn til at sige det samme, som man har sagt 100 gange før. Det giver mulighed for at reflektere, både for den der skriver, og for den der læser.

Kære Jens Winther. Forklar dig. Vil du benægte at hvis 20 børn børn istedet for at blive passet af 2 pædagoger bliver passet af 1 pædagog så er produktiviteten steget, mens kvaliteten ikke nødvendigvis er steget?

@Togi Adelvard, det er sandsynligvis to forskellige resultater, der kommer ud af det. Hvis man forringer processens resultat, er der ikke tale om øget produktivitet! Forholdsvist elementært.